”Chrizzaaaa…” smilede Tom stort, da han trådte ud i køkkenet ved morgenmaden.
”Tooom…” grinede hun og rejste sig fra bordet for at give ham et kram.
Chrizza hørte i baggrunden Gordon sige lavt til Simone: ”Hvorfor kunne han ikke finde en som Chrizza”. Det gjorde egentlig lidt ondt at høre. De skulle jo være glade på Toms vegne. Nu havde han måske endelig fået taget sig sammen til at slå sig ned og finde kærligheden.
Tom slap grebet om hende og kiggede hende i øjnene. ”Du er ikke vokset siden sidst”, klukkede han og smilede til hende.
”Åh, dumme”, grinede hun og slog ud efter ham for sjov.
Tom satte sig hen til bordet, og det samme gjorde Chrizza. ”Nå, hvad sker der så i dag?” spurgte Gordon og kiggede rundt på de unge mennesker.
”Hvad tid kommer mormor og morfar?” spurgte Bill hurtigt.
”Klokken 14”, svarede Simone.
Bill nikkede. ”Godt nok”.
”Hvad da?” spurgte hun.
”Chrizza og jeg skal ud og kælke”, grinede han og aede hende på kinden.
Hun kiggede hurtigt hen på ham og fik store øjne. ”Nej, det skal vi i hvert fald ikke, Bill. Nej!”
Alle begyndte at grine, og hun blev en smule flov og krøb sammen i stolen. ”Nej, selvfølgelig skal vi ikke det, skat. Jeg driller bare”.
”Åh, dumme”, grinede hun og trak underlæben ud.
”Undskyld”, klukkede han lystigt.
Gordon kiggede grinene på dem og rystede på hovedet. ”Hvad skal I så lave?”
Bill trak på skuldrene. ”Ikke kælke i hvert fald”, svarede hun og smilede.
Tom fnøs og himlede med øjnene. ”Nå, men nu når I to har det så lykkeligt sammen…” startede Tom.
”Ja?”
”Så kan jeg vel også godt tillade mig at tage over til Trina og være lykkelig…”
Bill himlede med øjnene og rystede diskret på hovedet. ”Vil du ikke være sammen med Bill og Chrizza, nu når hun er her?”
”Mor, jeg har en kæreste nu. Jeg vil godt bruge tid sammen med hende”.
”Ja, ja…”
”Og hvis hun ellers måtte komme her, så kunne vi alle 4 også være sammen”, snærede han og viste virkelig, hvor utilfreds han var over deres beslutning om, hun ikke måtte komme i huset mere i denne omgang.
”Tom, det var vi snakket om. Når Chrizza er her, så er det nok. Vi har ikke plads til alt for mange. Og desuden har hun også været her de sidste mange dage”, svarede hun bestemt.
”Men mor… Helt ærligt, hu…”
”Tom!”, afbrød hun. ”Stop. Sådan er det bare, ok!?”
”Åh”, udbrød han og sukkede højlydt. Han skulede hen til Chrizza, der bare sad og stirrede ned i sin morgenmad.
”Og lad være med at bliv sur på hende, Tom”, sagde Simone straks, da hun så, at han sad og skulede over mod Chrizza.
Hun løftede blikket og så Toms blik. Det kom bag på hende. På en eller anden måde havde han forandret sig helt vildt. Hun prøvede at smile, men smilet blev ikke rigtig gengældt fra Toms side af. ”Tillykke, Tom”, sagde hun halv kvalt og fortræd straks hun havde sagt det, da Tom bare sukkede og fortsatte med at spise sin mad. ”Ok…” mumlede hun og begyndte selv at spise.
”Du skal ikke tage dig af ham, skat”, hviskede Bill til hende og lod sin hånd glide lidt op og ned ad hendes lår, mens han smilede beroligende til hende.
”Jeg forstår ikke, hvorfor Tom skal være så sur på mig. Det er jo ikke min skyld”, sukkede hun irriteret og lagde sig ned på Bills seng med et bump. ”Jeg har jo intet gjort, altså”. Hun sukkede dybt og lukkede øjnene.
”Bare lad ham være, skat”, svarede Bill roligt og lukkede døren efter dem. Han gik stille hen mod sengen, mens han kiggede smilende på hende.
”Jeg forstår det bare ikke, Bill”, sagde hun og åbnede igen sine øjne.
”Han er bare sur over, du er mere velkommen her, end hun er. Ikke andet”. Han satte sig med små bevægelser overskrævs på hende og lod sig bøje lidt ned over hende. ”Jeg er bare glad for, du er hos mig igen”, smilede han sødt og kyssede hendes læber blidt.
”Det irriterer mig bare”, sukkede hun og vrængede på næsen.
Bill lagde sine hænder på hver af hendes håndled og holdt dem mod sengen, så hun ikke kunne bevæge sig. ”Bare lad være med at tænk på det, smukke”, hviskede han tæt mod hendes ansigt og smilede et beroligende smil, hvorefter han kyssede hende endnu engang.
”Jeg vil prøve”, klukkede hun.
Han sukkede ironisk. ”Så må jeg jo se, om jeg kan give dig noget andet at tænke på”, og blinkede til hende.
”Yeah”, grinede hun, og i det Bills læber endnu engang ramte hendes, blev døren åbnet og de kiggede begge med et lille smil hen mod døren. Bill gjorde ikke en mine til at flytte sig fra hende eller slippe hendes hænder, han blev bare liggende foroverbøjet over hende.
”Øh…” sagde Tom og kiggede lige en ekstra gang på dem, før han fortsatte. ”Ja, jeg tager over til Trina… Skal I med?” spurgte han og rynkede på panden over dem.
”Hmm…” mumlede Chrizza og kiggede op på Bill.
”Nej, vi bliver hjemme”, sagde han bare og nikkede bestemt.
”Nå…” svarede han en smule fornærmet. ”Så tager jeg da bare selv af sted”.
”Ja”, sagde Chrizza lavt og rokkede med hovedet. Hvorfor skulle han være så forbandet sur?
Tom lagde blikket mod Chrizza. ”Godt at se dig igen så”, sagde han med ingen form for levende følelse i stemmen.
Hun prøvede at smile, men kunne ikke få sig selv til det. ”Ja…”, mumlede hun så bare og kiggede væk fra Tom. Han gjorde hende i dårligt humør, og det ønskede hun inderligt ikke at være, nu når hun havde lejligheden for at være hos dem.
”Hmm…”, sagde Tom bare og lukkede døren lidt hårdt i.
Der var stille i få sekunder, før Bill igen lagde al sin koncentration mod Chrizza og smilede selvsikkert. ”Han kunne da selv have regnet ud, hvad svaret blev”, fnøs han og himlede med øjnene.
”Ved han godt, du ikke kan lide hende?” spurgte hun lavt og kneb øjnene en smule sammen.
”Jeg tror, han er ved at finde ud af det”, nikkede han og trak ligegyldigt på skuldrene. ”Jeg er sgu ligeglad med hende. Hun er væk igen om kort tid”, smilede han sødt til hende.
”Det er altså meningen, vi skal være glade på Toms vegne”, grinte hun.
”Hvor er du sød…”, smilede han, ”men nej”. Hans ansigt vente sig hurtigt og blev en smule mere nervøs. ”De holder ikke længe, skat. De skændes uafbrudt. Det er ikke til at holde ud at høre på”. Han sukkede. Chrizza kom til at tænke på hende selv og Bill. De havde jo også skændes rimelig meget, men det lød næsten som om, Tom og Trina havde skændtes endnu mere… ”De skændtes så som i går aftes”, sagde han.
”Hvorfor?”
”Hun kan vist ikke lide, du er her, skat. Men det skal du slet ikke høre på”.
Hun rynkede på panden. ”Hvad har jeg gjort?”
”Hun er bange for… ja…. Hun stoler vel ikke på Tom”. Han trak uvidende på skuldrene. ”Hun vil ikke have, han skal ses med dig, fordi ellers så mister han følelserne for hende”. Han fnøs og kyssede hendes næsetip. ”De er så langt ud og skide de to”, grinede han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar