Bill rakte ud efter hende hånd. Han kiggede smilende op på hende og spurgte: ”Skal jeg gå med?”
”Nej, nej. Bliv du bare herinde”, svarede hun og slap hans hånd, hvorefter hun gik ud af værelset og lukkede døren efter sig.
Der var stille i få sekunder, men så udbrød alle i grin. Også Bill! De tre andre kiggede interesseret over på ham, og man kunne se på dem, at de meget gerne ville høre lidt mere, end det, de allerede havde hørt. Mere, mere, mere!
”Ej, hallo, Bill!” sagde Tom seriøst og kiggede over på sin bror, der sad med det største smil på læben. ”Mener du det helt seriøst? Knaldede du med hende?”
”Ja, Tom”, sagde han lavt og nikkede med hovedet. ”Og jeg vil ikke give jer nogen detaljer, venner. Det har jeg lovet hende… eller vi aftalte faktisk, at vi ikke ville fortælle jer noget”.
”Hvorfor?!” udbrød Georg og kiggede med et skuffet blik over på Bill. ”Ej”, grinede han.
”Sgu da for ikke at ende i denne her situation”, svarede Gustav og himlede med øjene. ”Tumper”.
Bill nikkede. ”Hun er herre bange for det”, sagde han lavt og håbede inderligt på, hun ikke stod uden for døren og lyttede.
”Bange for hvad?” fnøs Tom.
”Hun mistede al selvtillid. Hun troede virkelig, jeg ville dømme hende eller sådan noget”. Han gøs og skar ansigt. ”Hvad tror hun dog om mig”, klukkede han og rystede kort på hovedet, hvorefter han bare kiggede ned i sit skød.
Tom trak underlæben ud og følte lidt med hende. På en eller anden måde, så forstod han hende godt. Sådan var det vel med alle med deres første gang. Bill vidste, hvad han havde gang i, men hvad vidste hun? Det var jo hendes første gang, og hun var vel ligeså uvidende… præcis ligesom alle andre.
”Men hvordan var det så?” spurgte Georg, og Bill kiggede hurtigt hen på ham. ”Ja, altså… Sgu da ikke… Åh! Du ved det godt, Bill, hvad jeg mener… Hvordan synes du det går? Med det hele”, hakkede han ud og gjorde hele situationen underlig.
”Hvad han nok prøver at sige… hvordan syntes du det var?” rettede Gustav.
”Var det virkelig så forkert, som I hele tiden havde sagt, det ville være”, indskød Tom og løftede spørgende det ene øjenbryn og kiggede direkte på sin bror.
”Nej, overhovedet ikke”, sagde han lavt og rystede på hovedet.
”Så I er ikke til at få kontakt til i aften, heller”, grinede Georg og vrikkede lystigt med øjenbrynene.
”NEJ”, udbrød Tom og vrængede på næsen. ”Hun er sgu min i aften, du!” sagde han bestemt og smilede, mens han pegede fingrer af ham.
”Husk af aflevere hende tilbage, Tom”, klukkede Bill og smilede til ham. ”For hun er ikke din”, han lagde et lille hånligt tryk på det sidste ord, mens han lagde sine arme over kors.
”Pff”, sukkede Tom og lænede sig utilfredst tilbage i stolen.
Der var stille i et par minutter, indtil Bill rejste sig op fra sin stol. ”Hvad skal du?” spurgte Gustav .
”Jeg går lige ud til Chrizza”, smilede han og pegede ned mod udgangen.
”Fjern lige det der smil, Bill”, grinte Georg. ”Vi vil ikke vide mere…”
”Åh, lad være”, klukkede han lavt og lukkede døren efter sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar