Tom åbnede døren ind til sit værelse igen. ”Bill kommer nok ind om lidt”, sagde han til Trina.
”Ok”, svarede hun og smilede til ham. ”Kommer de med i aften?”
Han satte sig på sengekanten og tog hendes ene hånd i sin. ”Hun kommer her nok ikke mere”, svarede han og trak uvidende på skuldrene.
”De er vel stadig sammen, ikke?”
”Jo, men hun vil ikke være her, når vi også er her”.
Hun smilede til ham. ”Og med vi, så mener du vist mig, ikke?”.
Han rokkede lidt med hovedet frem og tilbage. ”Tjo, undskyld, skat”.
”Det er fint nok… Jeg fortjener det vel nok”, sagde hun lavt og trak på skuldrene.
”Jeg vil ikke blande mig mere i det, skat”, smilede han og kyssede hende. ”Men Bill har taget imod dit tilbud”.
”Vil han?” spurgte hun overrasket.
”Ja, han vil prøve…”
Hun rokkede med hovedet. ”Men er han stadig sur på mig?” spurgte hun lidt mere usikkert.
”Jeg ved det ikke. Det regner jeg i hvert fald ikke med… Jeg tror, vi er startet helt forfra i spillet”.
Hun klukkede og lagde sin hånd mod hans kind. ”Hvad med så Chrizza?”
”Hvad er der med hende?”
”Hende skal jeg nok ikke regne med at få en chance til af, vel?”
Tom skar ansigt og kiggede skeptisk på hende. ”Ah, det skal du nok ikke lige regne med, skat”, grinede han. ”Men jeg skal lige skrive til hende”.
”Hvorfor?”
”Jeg lovede Bill det”, sagde han og rejste sig fra sengen.
”Tror du, det vil være bedst, hvis jeg bare lader hende være?” spurgte hun og fulgte Toms bevægelser over til skrivebordet. ”Jeg mener… jeg kunne jo skrive undskyld til hende”.
Tom vendte sig om mod hende og vrængede diskret på næsen. ”Jeg tror, det er bedst, hvis du lader hende være, skat”.
”Ok, så gør jeg det”, svarede hun lavt og kiggede tomt ud af vinduet.
Tom: Hej Chrizza. Øhm… Jeg ved ikke, om du har slettet mit nummer, men ellers… Hmm, det Tom. Hey… Ja, jeg forstår godt, hvis du ikke vil snakke med mig igen eller sådan noget, men jeg vil bare gerne sige undskyld for, hvad jeg har gjort og sagt og sådan er på det sidste. Og så vil jeg gerne spørge dig, om du eventuelt kunne give mig en chance til? :-) Altså, jeg forstår det godt, hvis du ikke vil. Men du skal vide, jeg er stadig sammen med Trina, og jeg har snakket med hende omkring dét der skete den dag der, og hun er undskylder også mange gange. Det var gået alt for vidt! Men please, giv mig en chance til. Jeg ved godt, vi nok aldrig bliver ligeså gode venner igen, men… jeg savner dig altså, din lille lorte unge :-D
Tom vendte sig om mod Trina igen og kiggede på hende. ”Smukke dukke”, klukkede han og fik øjenkontakt med hende. ”Smil lidt mere, det gør dig kønnere”.
”Jeg ved ikke helt, om jeg kan, Tom…” sagde hun og faldt sammen i skuldrene.
Han rejste sig fra stolen og satte sig op i sengen foran hende. ”Skat, hvad er der med dig?” spurgte han og rakte ud efter hendes hånd.
”Jeg føler bare, jeg har ødelagt alting i det her hus”, mumlede hun og undgik øjenkontakt.
I det samme Tom skulle til at svare hende, kom Bill gående ind på værelset. De kiggede begge to op på ham. ”Øhh…” begyndte han og kiggede hen på dem. ”Jeg kan godt gå igen, hvis det er…” sagde han og var halvt ude af døren igen.
”Nej, nej, Bill. Kom ind”, sagde Tom og smilede til sin bror. ”Vi snakkede bare lige”.
”Aha, ok”, svarede han kort og smilede skævt til Trina, der rent faktisk havde en smil på læben. Godt nok vidste han ikke, om hun fakede eller ej, for så godt kendte han hende alligevel ikke. Eller måske havde hun bare luft i maven? Det føltes rigtig akavet, så han satte sig hen på kontorstolen og kiggede lidt rundt omkring på Toms værelse.
”Bill, må jeg godt spørge dig om noget?” spurgte Trina pludselig og begge kiggede over på hende.
”Øhmm… Ja?”
Hun tog en dyb indånding. ”Må jeg godt få Chrizzas nummer?”
Han rynkede på panden. ”Hvorfor det?”
”Jeg har det rigtig dårligt over det, jeg har gjort. Og jeg vil gerne have lov til at sige undskyld til hende selv”, sagde hun lavt og kiggede derefter hen på Tom. ”Jeg ved godt, du sagde, det var en dum idé, men…” hun trak på skuldrene. ”Jeg vil ikke være lorten i det her”.
”Jeg ved ikke helt, Trina… Jeg mener…” Hvordan skulle han sige det. ”Altså, det er jo ikke fordi, jeg ikke stoler på dig, eller…” Fuck, jo! Kun derfor… ”Men jeg tror bare ikke, hun er… interesseret?” Han rynkede på panden og håbede på, det var undskyldning nok.
I det samme sagde Toms mobil en lyd. Det måtte være Chrizza, der havde svaret tilbage på hans besked. Og han kunne egentlig ikke lade være med at smile lidt i smug, da beskeden endelig kom frem på skærmen.
Chrizza: Tom, hvor dum tror du egentlig, jeg er? Som om jeg sletter dit nummer bare fordi du er en nar :-) Aldrig! Jeg vil også gerne sige undskyld for, hvad jeg har gjort. Det har heller ikke været min mening at skille dig og Bill ad på denne her måde. Undskyld :’( Jeg ved ikke, om jeg vil kunne give dig en chance til, for du vil sikkert fucke op igen, ikke? Jeg kender dig jo… Men nu er det sådan, at der står i min kontrakt at vi to skal være venner de næste 3 et halvt år, men når de så er overstået, så kan vi snakke om tilgivelse… Men du er stadig en kæmpe lort, Tom. Husk det!
Tom smilede og rystede opgivende på hovedet. ”Hvem er det?” spurgte Trina og kiggede hen på ham.
”Chrizza svarede lige på min besked”.
Bill blev pludselig nysgerrig. ”Hvad skrev hun?” spurgte han.
”At jeg er en kæmpe lort”, grinte han og rejste sig fra sengen. ”Er det ok, jeg lige ringer til hende?” spurgte han.
”Selvfølgelig”, sagde de i kor og blev efterladt inde på værelset, mens Tom gik ud for at snakke med Chrizza. Forhåbentlig ville hun tage telefonen, når hun så, det var ham, der ringede til hende, men man kunne jo aldrig vide sig sikker… hun var jo trods alt en pige…
”Hallo?”
”Chriz, hej! Det er Tom”.
”Hej Tom…” sagde hun langsomt.
”Er det ok, jeg ringer?”
”Øhm… Ja? Det er vel fint nok, Tom”.
”Åh, godt nok. Jeg tænkte på, om du kunne snakke lidt. Der er noget, jeg gerne vil fortælle dig nemlig”. Han satte sig ned i sofaen.
”Hvad?” spurgte hun usikkert.
”Jo, men det er fordi Tri…”
”Tom”, afbrød hun hurtigt. ”Jeg vil ikke helt ikke snakke om hende… Jeg har det stadig lidt… du ved… med det hele, ok?”
Tom nikkede forstående. ”Jeg forstår dig nu egentlig godt, Chrizza. Undskyld”.
”Jeg forstår bare ingenting lige nu. Jeg ved slet ikke, hvad jeg laver… eller hvad jeg skal gøre”.
”Er der noget galt?”
Der var pause i et kort stykke tid. ”Jeg ved det ikke Tom… Det er bare det hele… Jeg ved ikke engang hvorfor jeg sidder her og snakker med dig. Altså, forstå mig ret. Jeg kan slet ikke finde ud af noget…”
”Jeg skulle ikke have ringet, skulle jeg?”
”Hmm… Det skulle du nok ikke, nej”, sukkede hun. ”Jeg er ked af det, Tom. Jeg tror bare ikke, jeg er klar til at… du ved”.
”At tilgive mig”.
Hun sukkede dybt. ”At snakke med dig… Jeg er ked af det, Tom. Men det er svært for mig at finde ud af, om det er rigtige eller det forkerte. Undskyld”.
”Det ok, Chrizza. Jeg havde bare håbet på det bedste”, mumlede han lidt skuffet.
”Jeg ved det godt, Tom. Det er også pisse svagt af mig”.
”Lad være med at pres dig selv ud i noget, du ikke vil”.
”Ja”, tøvede hun. ”Men kan vi ikke snakkes ved en anden dag?”
”Jo da… Øhm. Og Chrizza?”
”Ja?”
”Godt nytår”.
”I lige måde, Tom”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar