Ude på gangen kunne hun høre drengene grine højt, mens hun så småt var nået ned til udgangen. Hun blev en smule nervøs over deres grin og gode humør. Hun ville jo nødig blive gjort til grin eller noget… men Bill, han havde lovet hende, at han ikke ville dømme hende. Og desuden havde han også sagt, at det havde været både utroligt og fantastisk; utrolig fantastisk – det kunne da ikke være slemt… Og hvorfor skulle han i det hele taget også sidde og fortælle de andre om det. Det lå ikke til ham. Det kunne han ikke finde på, vel…
Hun åbnede døren ud til haven og satte sig ned på den kolde trappe. Vejret var faktisk overraskende godt i forhold til, hvad det kunne have været, nu når årstiden og kalenderen sagde, at det allerede var december; kun 5 dage tilbage til juleaften. Hun smilede over tanken. Endelig skulle hun hjem til sin familie og blive lidt forkælet. Men hun ville jo heller ikke væk fra Bill… eller nogle af de andre. Hun ville allerhelst have dem alle – på en gang!
Hvis de dog bare kunne holde juleaften sammen… deres familie og hendes familie… sammen! Det kunne være det bedste. Så behøvede hun ikke at være væk fra nogen af dem! Så havde hun dem alle sammen lige der, hvor hun allerhelst ville have dem; omkring sig.
Hun prøvede ikke at tænke på det. Det hjalp. Hun smilede og lukkede øjnene. Tog en dyb indånding og pustede langsomt ud igen, da det pludselig slog hende; hun havde endnu ikke været ude og købe en eneste julegave. Hun åbnede brat øjnene op igen og rynkede på panden.
”Fuck, fuck, fuck”, mumlede hun for sig selv og slog sig i panden. ”Årh”, sukkede hun opgivende og rystede på hovedet. Hun var virkelig på røven. Hun havde haft så travlt med alt muligt andet de sidste par dage, at hun fuldstændig havde glemt at gå ud og købe julegaver til dem, hun elskede.
Hver aften, når de fik fri, havde hun brugt tiden sammen med Bill. Den tid, hvor hun kunne have gået på juleshopping, men der var jo længe til juleaften… Hmm, nej, ikke længere.
Hun sukkede dybt, og lod tanken flyve ud af hendes hoved. Hun skulle jo nok nå det hele…
Chrizza rejste sig fra trappen og gik direkte ud i den knap så lille have, hvor hun satte sig på en af de mange havebænke, der stod lidt rundt omkring. Hun sad i solen og tænkte på, hvilken dejlig dag det havde været dagen før. Og hvor højt hun egentlig elskede Bill.
Men hendes glade tankegang og hendes fortvivlelse omkring hendes julegaver, der endnu ikke var købt endnu, blev hurtigt erstattet af en blanding af vrede, nervøsitet og angst…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar