Der blev kaldt ud til alle passagererne, der skulle med det forsinkede fly til Københavns Lufthavn, Danmark. Klokken var nu godt 2 om natten, og lufthavnen var stadig ligeså stresset og fyldt med mennesker, som da de kom for godt 5 timer siden. Det føltes godt nok ikke som 5 timer, de havde haft det sjovt og hygget sig. Det var som om, tiden var løbet fra dem. Og nu var det så blevet tid til at sige farvel, inden Chrizza skulle af sted med flyet, så hun endelig kunne komme hjem til sin familie, og Tom også kunne komme hjem til sin familie.
”Jeg synes ikke, du skal tage hjem”, sagde Tom lavt og førte hende op af den høje marmor søjle, sådan så de kunne være lidt i fred for de andre mennesker i lufthavnen. Chrizza låste sine hænder bag hans hoved og smilede til ham. ”Vil du ikke med hjem til os…” hviskede han og lagde sine arme tæt omkring hende.
”Jeg bliver nødt til selv at komme hjem, Tom”, sagde hun lavt og trak underlæben ud.
”Hmmm…” sukkede han og kiggede ned i gulvet.
Der blev endnu engang kaldt ud til passagererne, der skulle med flyet til København. Chrizza fik øjenkontakt med Tom, og han sendte hende sine hundeøjne.
”Åh…”, smilede hun og lagde sin ene hånd mod hans kind.
”Bliv nu”, bad han hviskende og lagde sin pande mod hendes. ”Kom nu…”
Ved at trække blidt i hans dreads, fik hun hans hoved lidt væk fra sit, så hun kunne se ham ordentligt i øjnene. Det gjorde det bestemt ikke bedre. Det var stadig ligeså hårdt.
”Jeg ville gerne blive, men jeg skal hjem til min familie. Og du skal hjem til din. Du skal hjem til din bror…” Hun trak på det og kiggede hurtigt ned i gulvet. ”Bill vil sikkert gerne snakke med dig”, rokkede hun og smilede skævt.
”Tag hjem i morgen i stedet”, sagde han lavt. ”Så kan du også selv snakke med ham, Chrizza”.
Hun rystede på hovedet. ”Det går ikke”, mumlede hun. ”Men husk nu… du kan altid ringe. Eller skrive, ikke”.
”Jeg vil ringe til dig hver evig eneste aften… må jeg godt det?”
Hun klukkede let og smilede. ”Lad det nu ikke blive en vane”, grinede hun og klappede han blidt i baghovedet.
Endnu engang blev der kaldt ud.
”Danmark venter på dig”, mumlede han trist og skar ansigt.
”Jeg må nok hellere se at komme af sted så”.
Tom tog hårdt fat rundt om hende og pressede hende ind mod sig, mens hun knugede sig ind mod hans hals. De ville ikke kunne komme til at se hinanden i en hel uge i den hyggeligste højtid på året.
”Jeg kommer altså virkelig til at savne dig, smukke pige”, mumlede han ind mod hendes øre.
”I lige måde, sexy”, hviskede hun og gjorde afstanden mellem dem større. Hun tog fat i hans hænder, smilede til ham og klemte dem blidt.
”Jeg lover alting nok skal blive godt igen”, sagde han lavt og rokkede med hovedet. Hun sagde ingenting, hun stillede sig bare lidt på tær og kyssede blidt hans kind. ”Tak”, hviskede han og trak hende med over til disken, hvor der stod nogle mennesker og var ved at få tjekket deres billetter.
”Lover du det?” spurgte hun lavt, da de stod i køen
”Jeg lover det”, smilede han og klemte hendes hånd tæt.
Chrizza rakte damerne sin billet og den blev tjekket omhyggeligt. ”Værsgo”.
”Tak”, mumlede hun og slap Toms hånd. ”Vi ses, sexy”, smilede hun skævt og kiggede ham i øjnene.
Han smilede lidt og rokkede med hovedet. ”Vil du ikke ringe, når du kommer hjem?”
”Det er jo midt om natten, Tom”.
”Jeg skal sidde i en taxa de næste par timer, og jeg går ikke herfra før flyet er væk”.
”Jeg ringer til dig så”, smilede hun og krammede ham tæt ind til sig.
”Jeg elsker dig”, hviskede han i hendes øre.
”Jeg elsker også dig”, smilede hun og kyssede ham meget kort på munden; et opfriskende og venskabeligt kys.
”Du ringer…”
”Jeg ringer”, smilede hun og gik over mod døren ud til flyet.
Tom blev stående og kiggede efter hende, mens han og sukkede over det hele. Hun kiggede tilbage lige inden hun forsvandt, smilede til ham og gik ud i flyet. Tom sukkede dybt og satte sig på det nærmeste bænk for at vente på, at de få andre passagerer ville blive færdige med at få gennemtjekket deres billetter.
”Dette er det sidste udkald til passager til flyet mod København”, blev der sagt ud i højttalerne, men det så ikke ud som om, der var nogle der manglede, da damerne pakkede deres ting sammen og forsvandt samme vej, som alle de mange andre passagerer… og Chrizza.
Tom sad lidt i sine egne tanker, da der pludselig fik en SMS.
’Vil du ikke nok love mig en ting, Tom?’ ….. Lev livet som var jeg aldrig opfundet <3
Han smilede lidt, men sukkede så dybt. Han vidste ikke helt om han skulle svare eller bare lade det være. Hvad kunne han i realiteten svare?
Jeg elsker dig, smukke pige <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar