onsdag, september 01, 2010

Kapitel 61

For engangsskyld var det Bill, der vågnede først den næste morgen. Selvom solen endnu ikke var oppe på himlen endnu, eller vækkeuret havde ringet og vækket ham, så følte han sig alligevel frisk. Og han havde en god fornemmelsen indeni. Den ville han ikke spilde på at sove videre igen. Det ville være for dumt, tænkte han og gabte højlydt.
Bill vendte sig om på siden og smilede ved synet af Chrizza, der lå i hans arme og sov. Han smilede lidt mere og pressede sine læber mod hendes pande, hvorefter hun flakkede lidt med øjnene – og vågnede.
”Godmorgen smukke”, sagde han med sin sprøde morgenstemme.
Hun vred sig lidt i hans arme. ”Hej”, smilede hun og lagde sig om på siden. Hun låste sine hænder bag hans hoved og kyssede hans læber.
”Vi faldt vist i søvn”, mumlede han og lod sine hænder trække hendes ene ben over hans, hvorefter han lagde sine arme tæt omkring hende. Hun nikkede og trak på skuldrene. Bill smilede stort og kiggede ned under dynen, de begge lå under. Jep, ganske rigtigt; de var nøgne. Det var ikke bare en god drøm, han havde drømt – det var virkelig sket.
Bill kiggede op på hende igen og smilede til hende. ”Tak, Bill”, hviskede hun.
”Du skal ikke takke, skat. Jeg vil med glæde gøre det igen”, sagde han lavt og kyssede hende. Hun klukkede lavt og løftede det ene øjenbryn kort. ”Men det var rigtig fantastisk”.
”Ja, det var så, skat”.
”Ih, jeg er bare så glad”, smilte han stolt og trak hende oven på sig. ”Ihh”, klukkede han og kyssede hendes hals. ”De andre vil sikkert kunne mærke noget på os, Chriz”.
”Er det så bedre at fortælle dem det?”
Han tøvede. ”Jeg synes ikke, hvis du ikke vil”. Pause. ”Men lad os se hvad der sker, ikke… så kan vi altid finde ud af det der”.
Hun nikkede og smilede. ”Men hvad med Tom?”
”Jeg bliver nok nødt til at være ærlig overfor ham, skat. Er det ok?”.
”Ja, selvfølgelig, men tror du han kan holde sin mund?” grinede hun og lagde sin pande mod hans.
”Naa…”, klukkede han, ”Det kan han jo nok ikke”. Bill trak på skuldrene. ”Men så fortæller jeg ham det ikke… Ikke endnu”.
”Nej…” mumlede hun og rokkede lidt med hovedet.
”Er der noget galt, skat?” spurgte han lidt forsigtigt og kiggede hende dybt i øjnene.
”Det er bare lidt underligt…”, sagde hun lavt og trillede ned fra ham, lagde sig på ryggen.
”Underligt?” gentog Bill og lagde sig om på siden.
”Ja”, mumlede hun og drejede derefter hovedet i hans retning. ”Du må ikke misforstå, Bill”, sagde hun hurtigt og tog fat i hans hånd. ”Men prøv at tænk… i går, ikke…” hun trak på skuldrene, ”I går var jeg bare hende den rene”, klukkede hun og smilede til ham. ”Hende der aldrig havde været sammen med nogen før, ikke”. Bill begyndte at grine af hende, mens han rystede på hovedet.
”Det passer jo slet ikke, det der, skat”, sagde han seriøst og ærligt, dog stadig med lidt latter i stemmen. ”Det er noget værre vrøvl”, grinede han og lagde sit hoved tæt mod hendes. ”Jeg havde intet imod at vente på dig, skat, for der var bare et eller andet inden i mig, der sagde, at når det endelig skete, så ville det være fantastisk”. Han kyssede hende og fortsatte: ”Og det var perfekt, Chrizza. Jeg havde det godt, og jeg håber da også, du havde det godt”. Hun nikkede. ”Jeg vil bare ikke have, du skal føle dig anderledes… eller underlig, ok. For du har gjort det rigtige med at vente til du gjorde”.
”Men je…” Bill afbrød hende:
”Måske er det stadig tidligt, ja, men du gjorde det forhåbentlig fordi, du mente, det var tid, ikke?”
”Jo”, mumlede hun.
”Men vær sød ikke at tænke sådan, som du gør, Chriz. Det er forkert af dig. Du får mig til at føle som bad guy’en”, grinede han og smilede til hende. ”Og det vil jeg ikke være”.
”Du er da lidt bad guy, Bill”, grinede hun.
”Hmm…” han løftede den ene øjenbryn og kiggede flirtende ned på hende. ”Og hvad mener du så med det?”
”Ja… Hmmm”, mumlede hun. ”Du stjal jo noget fra mig i går, ikke sandt”, klukkede hun, ”noget jeg ikke kan få tilbage igen”.
”Ååh, ja”, grinede han og smilede stort. ”Helt andre tanker nu”.

Ingen kommentarer: