Bill gik lydløst ind i soveværelset. Han gik det pludselig dårligt, da han så hende ligge på sengen. Den måde hun lå på – uden dyne eller med hovedet på puden – var ikke den måde, hun lå på, da han forlod hende. Tværtimod. Hun havde været vågen, mens han havde været væk.
Han sukkede lavt og smed avisen hen på bordet, hvorefter han satte sig hen på senge kanten ved siden af hende. Han lagde sin hånd mod hendes kind og aede hende blidt. Han mærkede, hvor kold hun var, og det gjorde ham bekymret.
”Chrizza…”, sagde han med lav stemme, og hun flakkede kort med øjnene, før hun åbnede dem og kiggede op på ham. ”Hej”, smilede han langsomt og fjernede lidt af hendes pandehår fra hendes ansigt.
”Bill…”
Han smilede til hende. ”Ja?” sagde han langsomt.
”Du var væk…”, mumlede hun lavt og rejste sig roligt op i sengen.
Bill nikkede og kiggede ned i sit skød. ”Jeg skulle lige ordne noget”, sagde han og tog hendes hånd. Den var iskold. ”Ej, skat. Gider du ikke godt ligge dig ned under den dyne?” og slap hendes hånd igen.
”Jamen… skal vi ikke lave et eller andet?” spurgte hun og lagde sig nedunder dynen.
Bill klukkede og lænede sig hen over hende, som han stod ved siden af sengen. ”Du skal nok først lige tø op igen”. Han kyssede hendes pande og sendte ham et smil, hvorefter han vendte ryggen til hende og begyndte at gå ind i stuen.
”Bill…”, sagde hun lavt, og han stoppede op. ”Kom lige”.
Han vendte sig om mod hende og kiggede med et skævt smil ned på hende i sengen. ”Hvad er der?” spurgte han og satte sig på senge kanten. Chrizza tog hans ene hånd ned under dynen og flettede sine fingre ind i hans. ”Hvad vil du, smukke?” spurgte han igen.
”Bliv hos mig”, bad hun med en lavere stemme. Hun kiggede bedende på ham og trak underlæben ud. ”Please…”
Han smilede til hende og kyssede hendes pande. ”Ok så”, klukkede han og rejste sig fra sengen. ”Men må jeg lige ordne én ting først, skat?” spurgte han og pegede ind i stuen.
Hun nikkede, ”Ja, ja…” og fulgte hans bevægelser, indtil hun ikke kunne se ham mere. Men han kom hurtigt tilbage igen. ”Så…”, smilede han sødt og kiggede ned på hende i sengen. ”Er du sulten?”
Hun kiggede op og rystede på hovedet. ”Jeg vil gerne vente lidt”, svarede hun og lagde hovedet ned på puden igen.
”Vi venter vi lidt, skat”. Chrizza løftede hovedet igen og kiggede op på ham. ”Hvor er du sød”, klukkede han og smed sig ned i sengen. Hun vrængede bare på næsen og lagde sig op ad ham, som han lå der på maven.
”Vil du fortælle mig, hvor du var henne?” spurgte hun så og kiggede ham i øjnene.
Bill tog sin ene hånd ned under hendes dyne og rakte ud efter hendes hånd. ”Jo, altså… Jeg skulle lige ringe til Tom”, sagde han mumlende og smilede usikkert.
”Så tidligt om morgenen?” spurgte hun og kiggede skeptisk på ham.
Han nikkede og trak på skuldrene. ”Jeg blev lidt nødt til det”.
”Hvad er der galt?” spurgte hun bekymret og flettede sine fingre fint ind i hans.
Var det nu? Eller skulle han vente… Nej, han blev nødt til at ordne det nu, det var oplagt! Han sukkede diskret og tog en dyb indånding. ”Elsker du mig?” spurgte han ligeud og kiggede hende dybt ind i hendes blå øjne.
Hun forstod ikke rigtig, hvad det gik ud på. ”Ja?” svarede hun langsomt og rynkede lidt på panden.
”Gør du?” spurgte han så i en lidt hårdere tone.
”Ja, Bill”, svarede hun hurtigt, og han rokkede med hovedet i nogle sekunder. ”Ej, jeg forstår dig ikke, hvad går det her ud på?” spurgte hun forvirret.
”Hvis du virkelig elsker mig, hvorfor….” han sukkede. ”Hvorfor vil du så ikke gøre det officielt med mig, Chrizza?”
Hun lukkede sine øjne og ønskede inderligt ikke, at de skulle til den samtale nu. ”Jeg troede vi var enige om det, Bill”, svarede hun og åbnede stille sine øjne.
”Jamen… jeg ved ikke, om jeg vil holde det hemmeligt mere”.
”Hvorfor ikke?”
Bill kiggede hurtigt ned i sengen og tilbage på Chrizza igen. ”Fordi jeg vil vise, hvor meget du betyder for mig, og hvor meget jeg elsker dig… ” Han trak på skuldrene. ”Det ville være så meget nemmere, skat”.
Der var en kort pause, før hun svarede ham. ”Jeg er ked af det, Bill… men nej, jeg kan ikke”. Man kunne se på hende, at hun ikke ønskede det. Hun talte sandt!
”Heller ikke for min skyld?” spurgte han og klemte hendes hånd blidt.
”Jeg tør ikke”.
Han rokkede med hovedet. ”Jeg forstår dig godt”, svarede han med en lav stemme. ”Jeg ville også bare være sikker”. Hun kiggede på ham og prøvede at smile , men hun kunne ikke. Og specielt ikke da Bill slap hendes hånd og rejste sig fra sengen.
”Bill…” prøvede hun, men han reagerede ikke. Han fortsatte bare med små skridt ind i stuen. ”Bill, please. Lad nu være”, bad hun og løb ind til ham. ”Skat”, sagde hun og trådte ind foran ham. Hun lagde sine hænder mod hans kinder og fik ham til at se hende i øjnene. ”Jeg er virkelig, virkelig ked af det, men jeg kan ikke”.
Bill nikkede bare og kiggede ned i gulvet. ”Jeg forstår det godt. Ønskede bare du havde skiftet mening”, mumlede han lavt og sukkede.
”Jeg ved det godt, men se det for min side af, ikke. Det er for risikabelt”.
Han nikkede igen. ”Jeg er ked af, jeg bragte det på banen, skat. Det skulle jeg ikke have gjort”. Chrizza smilede skævt til ham og lagde sine arme omkring ham. ”Inderst inde vidste jeg jo godt, hvad du ville svare”.
”Undskyld”, hviskede hun og knugede sig ind til hans hals. ”Du ved, jeg elsker dig, skat”, hviskede hun og kyssede ham på halsen et par gange.
”Hvad siger du til at vi bliver i sengen resten af dagen, smukke?” spurgte han så og kiggede ned på hende.
”Mener du det?” spurgte hun overrasket.
Han nikkede og smilede sit dejlige smil. ”Jeg vil ikke have dig på forsiderne igen i morgen”, hviskede han og kyssede hende blidt.
Hun rynkede lidt på panden og kiggede usikkert på ham. ”Er det meget slemt?”
Han tøvede. ”Jeg ved det ikke helt… Altså, de har skrevet lidt, men ikke noget vi ikke kan rode os ud af igen”. Han smilede, så det kunne ikke være så slemt.
”David bliver sikkert ikke glad”, sukkede hun og trak underlæben ud.
Bill lagde sin pande mod hendes og smilede skævt. ”Jeg har snakket med ham, skat”.
”Blev han sur?” Han rystede på hovedet. ”Virkelig?”
”Vi skal bare passe på en anden gang”.
Chrizza rokkede med hovedet og faldt lidt i staver. ”Jeg er måske lidt sulten alligevel, Bill”, klukkede hun.
”Skal jeg ringe efter noget?”
”Jaaa…”, jublede hun og smilede stort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar