”Hej drenge”, råbte Gordon, da han kom hjem.
”Hej”, svarede Tom tilbage, mens han sad med sin laptop på skødet og kiggede meget interesseret ind i skærmen.
Gordon kom ind i stuen, og så Tom sidde i sofaen. ”Hvad laver du?”
”Tjekker min mail”, mumlede han bare uden at kigge op på Gordon.
”Hvor er den sidste halvdel?”, spurgte han smilende og kiggede søgende rundt i stuen.
”Han er inde på sit værelse. Pakker”, mumlede Tom og rystede opgivende på hovedet.
Han rykkede lidt på hovedet og rynkede forvirret på panden. ”Pakker?” gentog han, mens han løftede det ene øjenbryn.
”Ja. Men gå hellere selv ind til ham. Jeg tror, han vil fortælle det selv”.
”Ja, ok…” sagde han langsomt og forlod stuen for at gå ind på Bills værelse. ”Bill?”, sagde Gordon forsigtigt, da han åbnede døren, der stod halvt på klem.
”Hej Gordon”, smilede han glad, mens han tog et par bluser ud fra sit skab.
”Hvad laver du?”
”Jeg pakker lidt tøj sammen”, han nikkede smilende
Gordon smilede til ham, mens han gik hen og satte sig på kanten af hans seng. ”Hvor skal du hen?”
”Danmark”, sagde han hurtigt.
”Danmark?” gentog han og kiggede skeptisk på Bill.
”Ja, hjem til Chrizza”.
”Åh”, smilede han. ”Er snakker sammen igen?”
”Altså, jeg vil gerne overraske hende”.
Han rynkede skeptisk på panden. ”Tror du, det er en god idé, Bill?”
”Hvad mener du?”
”Jo, altså… Hmm…” Pause. ”Tror du ikke, det er bedst at blive hjemme?”
”Hvorfor!?”
”Hvad hvis hun ikke vil have dig?”
”Hvad er det du siger, menneske?!”
”Nej, det var ikke sådan ment. Men tror du ikke, det er bedst, hvis du snakker med hende først?”
Bill smed nu sit tøj ned i kufferten af ren raseri, da han hørte Toms bløde stemme i døråbningen:
”Hun ved det godt. Jeg har snakket med hende”.
Bill vendte sig straks om og kiggede med store øjne på sin bror. Tom kom smilende ind på værelset og stillede sig ved siden af den åbne sportstaske, Bill havde smidt sit tøj ned i.
”Jamen, så er det vel fint nok. Hvad med mor? Ved hun noget?” spurgte Gordon forsigtigt.
Bill nikkede, mens Tom svarede: ”Ja, vi ringede til hende tidligere, efter billetterne var blevet bestilt”.
”Fly?”
”Ja, men jeg tænkte på, gide…”
”Jeg skal nok køre dig til lufthavnen, Bill”, afbrød Gordon smilende og rejste sig fra sengen.
”Mange tak”.
”Hvornår skal du af sted?”
”Kan vi køre om en time?”
”Naturligvis”.
Gordon forlod rummet og lukkede døren efter sig, hvorefter Bill hurtigt vendte sit blik mod Tom.
”Bare rolig, hun ved ikke noget”, mumlede Tom lavt og satte sig på sengen.
”Hvorfor hjalp du mig?”
”Vi er brødre, Bill. Det er mit job. Og desuden vil jeg ikke have, du skal gå og være trist mere”.
”Tak”, sagde han lavt og smilede til sin bror. ”Du måtte meget gerne være komme med, Tom, men jeg vil bare gerne have lidt tid med hende alene først… hvis du forstår, ikke”.
”Selvfølgelig, selvfølgelig, jeg forstår dig godt”, smilede Tom og nikkede.
Bill trak på skuldrene og kiggede rundt på sit værelse. ”Jeg savner hende virkelig”, sagde Bill lavt og lavede nogle underlige bevægelser med sin lukkede mund. Tom nikkede bare og kiggede ned i sit skød. ”Jeg er ked af, jeg sagde du ikke måtte være sammen med hende igen, Tom”, sagde Bill pludseligt og lagde armene over kors.
Tom trak på skuldrene og skar ansigt. ”Du har jo retten over hende”, mumlede han bare og kiggede sin bror i øjnene. ”Jeg havde bare helst set, jeg måtte være sammen med hende igen. Hun er jo trods alt min bedsteveninde, ikke…”
”Det var forkert af mig. Og du må godt være sammen med hende, Tom. Du skal bare love mig, du ikke gør det igen. Jeg vil ikke have det!”, sagde han meget bestemt.
”De to gange det er sket, har du jo faktisk heller ikke været sammen med hende, Bill”, sagde han snedigt og løftede det ene øjenbryn.
Bill sukkede og himlede med øjnene. ”Tom… Jeg gider ikke igen! Hvis det betyder så meget for dig, om jeg er kæreste med hende eller ej, så spørger jeg hende i aften!”
”Du skal ikke gøre det for min skyld, Bill”.
”Jeg vil være hendes kæreste… officielt”, sukkede han og kiggede ud af vinduet, hvor mørket så småt var ved at falde på.
Tom nikkede bare og smilede skævt til din bror. ”Du er jo faktisk kun hendes bolleven nu”, klukkede han og rejste sig op. Han puffede til Bill og smilede stort.
”Nej, jeg er ikke, Tom”.
”Nåå?...” grinede han. ”Hvad er du så, hvis I ikke er kærester?”
”Hendes elsker”, klukkede han lavt, mens han skar ansigt. ”Vi boller ikke, vi elsker”.
”Åååh, ok”, grinede han og rystede på hovedet over ham. ”Men nu er det jo også kun sket én gang, så jeg ved ikke, om du kan rent faktisk kan kalde hende for din elsker”.
”Vi elskede, Tom!” grinede han og blev en smule rød i hovedet.
”Bill”, udbrød Tom hysterisk, ”Du er helt rød i bærret!”
Han grinte. ”Nej, jeg er ej”, han trak underlæben ud og kiggede uskyldigt ned i gulvet.
”Bill, du elsker hende. Det’ cool”, smilede han og puffede til ham igen, hvorefter han gik hen til døren og åbnede den. ”Dit liderlige handyr”, grinede han og forlod rummet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar