Tom og Chrizza tog deres overtøj på og gik mod udgangen af restauranten, da Chrizza pludselig opdagede en masse mennesker, der møvede sig frem mod døren. Hver og en med sit kæmpe kamera. Hun trak sig lidt ind mod Tom og hviskede roligt:
”De der venter ikke på os… vel?”
Tom kiggede i hendes retning og rynkede på panden. ”Årh”, stønnede han lavt og sukkede højlydt.
”De venter på os…”, mumlede hun og gjorde sig klar til at komme ud i det kolde vintervejr.
Lige få meter før de nåede til udgangen, lagde Tom armen rundt om hendes liv og hviskede ned til hende: ”Vi siger ingenting! Bare lad som om de ikke er der, ok?”. Han smilede betryggende ned til hende og blinkede diskret. Hun rokkede lidt med hovedet, mens hun smilede skævt. Han klemte hende tæt ind mod sin side, da han åbnede døren, og den kolde vinterluft – samt alle paparazziernes blitzer og spørgsmål – kom lige imod dem.
”Er I kærester?” ”Chrizza, hvad med Bill?” ”Har du fundet kærligheden, Tom?” ”Hvornår bliver det offentliggjort?” ”Hvad siger Bill?” ”Har I fundet plads i hinanden hjerter?” ”Kend din plads, kælling!”
Tom kiggede hurtigt ned på Chrizza, der med det samme sank sammen i ryggen. Det havde tydeligvis såret hende, det som den sidste person, havde råbt efter dem. Tom vendte sig hårdt om, og fik Chrizza skubbet om bag sig. Hun tog hans ene hånd, da hun var en smule bange over, hvad der mon skulle ske, hvad han mon ville sige til dem… Hvad havde han tænkt sig?
”Fandeme nej, om jeg finder mig i alt jeres lort, der… og I skal på ingen måde kalde Chrizza for kælling… eller noget som helst andet! I kender hende ikke, så I kan intet sige! Fucking nej, om jeg vil ignorere det. Nej! Hun hedder Chrizza og ingenting andet! Chrizza! Og hold jer langt væk fra os” vrissede han, mens han klemte hårdt fast i hendes hånd. ”Kend jeres plads, fucking kællinger”, fnøs han surt.
”Tom… kom”, sagde hun lavt og hev lidt i hans arm. Han vendte sig hårdt om og lænede sig tæt op af hende, mens de gik hjem til deres hotel. I baggrunden kom de samme dumme spørgsmål – lige indtil de kom ind på hotellets område, hvor alle paparazzierne ikke havde mulighed for at komme ind. Heldigvis.
”Godaften”, sagde dørmanden automatisk og åbnede døren for dem.
”Godaften”, mumlede han lavt og rynkede på panden, mens han gik hen mod elevatoren, trykkede på knappen og ventede utålmodigt på dens ankomst. Han var meget bekymret over Chrizza. Hun havde ikke sagt noget hele vejen hjem og med sit hoved sænket ned mod jorden.
Der lød et højt ding, da elevatoren var kommet ned til lobbyen. Det gav et sæt i Chrizza og hun gav en lille lyd fra sig. ”Uuh…”, hun kiggede bagud, hvor folk stod og kiggede på dem. Hun sukkede dybt og gik ind i elevatoren sammen med Tom.
”Chrizza,” sagde han lavt og stillede sig foran hende, som hun stod der lænet op af væggen, ”Vil du snakke om det?” spurgte han forsigtigt og lagde sine hænder mod hendes skuldre. Hun kiggede kort op på ham, og hendes øjne blev våde, hvorefter hun hurtigt kiggede ned i gulvet igen, mens øjnene hårdt blev presset mod hinanden. ”Ej, Chriz, du må ikke græde”, sagde han roligt og trak hende ind mod sig. Hun begyndte at græde nogle enkelte tårer. ”Rolig, smukke pige”, hviskede han i hendes øre og krammede hende tæt ind mod sig.
Elevatoren gik op. Der var helt stille på gangen. Chrizza gik snøftende ud på gangen med Tom lige i hælene. ”Jeg blev bare så ked af det”, sagde hun lavt og stoppede op. ”Det er jo slet ikke meningen, at folk skal tro, vi er sammen, Tom”. Hun tog sig til hovedet og rystede det kort. ”Det er jo slet ikke meningen… noget af det!”
”De kan jo tro, hvad de vil, ikke… Så længe vi ved sandheden”, smilede han betryggende og tog hendes hånd.
”Du har ret”, sagde hun lavt og smilede skævt. Tom smilede til hende og tørrede en tåre væk fra hendes kind. ”Tak. Tak fordi du forsvarede mig”.
”Heey! Det er jo det, du har mig for, ikke… Det er en bedste vens job!”
”Jeg skylder dig nu, så, Tom”, smilede hun lidt og trak opgivende på skuldrene.
”Naa… Det skal du ikke tænke på”. Pause. ”Din evige bodyguard”, klukkede han lavt og blinkede til hende. Hun grinte let og smilede. ”Skal du ned til dig selv i aften?” spurgte han og trak hende med ned videre ad gangen.
”Jeg lovede faktisk Bill lige hurtigt at komme ind”.
”Nå…”, sagde han kort og stoppede op ude foran Bills dør. ”Så slutter vores aften jo her”, smilede han skævt og lagde armene rundt om hendes liv. ”Det har været rigtig hyggeligt, smukke. Det vil jeg meget gerne gøre igen engang”.
”Ja, det vil jeg også”.
”Men jeg er ked af, det der skete her til sidst. Det skulle slet ikke have været sket”, han rynkede bekymret på panden og trak på skuldrene. ”Men er du sikker på, du er ok igen?”
”Ja… jeg blev bare chokeret over at det pludselig kom”.
”Det kan jeg godt forstå. Og jeg håber da også, at personen har dårlig samvittighed over det”, vrissede han og sukkede. ”Men jeg vil ikke holde dig hen”, smilede han, mens han bankede på Bills dør. ”Vi ses i morgen, smukke”.
”Vi ses, ja”, sagde hun lavt og gav ham et hurtig kram, inden han gik ind på værelset ved siden af. Hun kiggede smilende efter ham og vinkede hurtigt et lille vink, inden han lukkede sin dør efter sig.
I det samme åbnede Bill sin dør lidt. ”Heeej”, smilede han stort og åbnede den helt, da han så, det var Chrizza.
”Hej basse”, sagde hun kort og rokkede lidt usikkert med hovedet. Hun smilede lidt til ham og lod sig rive med ind på hans gang.
”Jeg har savnet dig, smukke”, sagde han lavt og lukkede døren efter hende.
”I lige måde, Bill”, smilede hun og åbnede sin jakke. Bill smilede til hende og stillede sig tæt op af hende, skubbede hende op mod væggen og kyssede hendes læber blidt. ”Mange tak”, hviskede hun klukkende og smilede til ham.
Bill begyndte ligeså stille at trække hendes jakke af hende, mens han hviskede svarede hende: ”Skulle det være en anden gang”, og lod jakken falde til jorden. Han lagde sine hænder mod hendes hofter og kiggede dybt i hendes øjne.
”Jo, tak, skat”, sagde hun kort og lagde sine hænder om bag hans hoved og kyssede ham. Og han kyssede igen. Og igen! Igen og igen… og lidt mere…
Efter et par minutter med hyggelig nusse, videre til et lidt vildere stadie, gjorde Bill afstanden mellem deres læber større. Han tog en dyb indånding og smilede genert til hende. ”Jeg bliver nok nødt til at trække mig tilbage, skat”, klukkede han hviskende, ”Ellers er jeg bange for, den bliver lidt ustyrlig… dernede”.
Hun grinede sødt af ham og gav ham et længere kram. ”Bill?”
”Hmm…” mumlede han mod hendes øre.
”Jeg elsker dig”.
Bill trak hendes arme væk fra ham og tog hende i stedet i hånden. ”Jeg elsker også dig, Chrizza”, smilede han og gav hende et hurtigt kys, hvorefter han hev hende med ind i stuen. Han satte sig ned i sofaen og lod hende ligge ned med sit hoved i hans skød. Han lagde sine hænder mod hendes arme og nussede dem blidt, mens han smilede sit ustyrlige smukke smil, hun elskede at sidde i flere timer og bare kigge på.
”Jeg kan godt lige dit smil”, sagde hun lavt og lagde sin ene hånd oven på hans. Han smilede lidt mere og sendte hende et luft kys.
”Havde I ellers en god aften?” Chrizzas smil blev lidt mindre og blev mere til en lige streg. ”Hvad er der galt, skat?” spurgte han hurtigt. ”Chrizza?...”
”Ja… Der er nok noget vi bliver nødt til at tale om”, sagde hun lavt og rejste sig op, satte sig med fronten til Bill og trak sine ben ind under sig. På et eller andet tidspunkt skulle hun jo fortælle ham, hvad der var sket på vejen hjem.
”Hvad sker der?” Han tog hendes hånd i sine og klemte den tæt mod hans.
”Jo, altså… Tom og jeg rendte ind i nogle paparazzier her da vi skulle hjem. Øhm…” mumlede hun og vidste ikke helt, hvordan hun skulle komme videre.
”Hvad så?” spurgte han uroligt.
”De råbte nogle ting efter os… Og… og der var en…” hendes øjne blev ligeså stille våde, og hun kiggede væk fra Bill. ”Han råbte efter mig”, snøftede hun og kiggede ned i sit skød.
Bill sagde ikke noget, men lænede sig bare lidt forover, lagde sine arme rundt om hende og trak hende ned til sig, så hun kunne sidde trygt i hans favn. ”Hmm…” mumlede han og kyssede blidt hendes kind.
Hun tog en dyb indånding og gentog med en lav stemme, hvad den ene paparazzi havde råbt efter hende. ”Kend din plads, kælling”, sagde hun lavt og kneb øjnene sammen.
”Hvad!?” udbrød Bill vredt og trak hende væk fra sig, så han kunne se hende i øjnene. Hun nikkede stille med hovedet og en tåre trillede ned ad hendes kind. ”Ej, skat”, sagde han lavt med en rolig stemme.
”Bill, jeg ved ikke, om jeg kan gøre det her mere”, jamrede hun sig. Hun lagde sine hænder foran sit ansigt og sank sammen.
”Nej, skat. Hør her… Du må ikke lade dig påvirke af dem. Jeg ved godt, hvor tarvelige de kan være, jeg har jo selv været der, ikke…” Hun nikkede og snøftede. ”Men hvis du viser din svaghed overfor dem, så giver det dem bare mere energi… og mere lyst til at gøre det igen”, sagde han trøstende.
”Jamen… Jeg vil ikke… det her… Bill”
”Chrizza…” sagde han lavt med en roligere end rolig stemme, og hun kiggede op på ham. ”Hvad er det du siger?”
Hun brød sammen. ”Jeg ved ikke, om jeg kan det her”.
Bill så tomt på hende og rynkede bekymret på panden. ”Hmm… Slår du op med mig?”
Det gjorde ondt inde i hende, da han spurgte om det. Det var som en kniv, der gik igennem hendes hjerte. Hun havde virkelig aldrig troet, at det kunne blive sådanne, som det så ud nu. Var hun virkelig paparazziernes mest ønskede offer nu? Ville de nogensinde lade hende få bare en smule privatliv igen? Hun lukkede øjnene og tænkte over hans spørgsmål. Gjorde hun? Slog hun virkelig op med ham, hun elskede? Eller hvad var det, der lige foregik?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar