”Hvor er hun bare klam”, sagde Trina med sin über snobbede stemme, da de kom ind på Toms værelse. Hun lagde armene rundt om hans hals og smilede til ham. ”Jeg kan ikke se, hvad du så i hende, skat”. Hun vrængede godt og grundigt på næsen og skar ansigt.
Tom smilede bare usikkert og trak kort på skuldrene. ”Vil du ikke godt give hende en chance, skat?” spurgte han. ”Hun er jo trods alt min bedste veninde… og Bills kæreste”.
Hun grinte flabet. ”Jeg havde altid troet, Bill havde en bedre smag. Men der tog jeg så godt nok lige fejl der. Det er godt, du har en bedre smag… nu”, og hentydede til Chrizza. ”Alle mennesker laver fejl”, sagde hun så og fnøs.
”Tja…”, svarede han bare og aede hendes ryg.
Der var stille i nogle sekunder og Trina manglede opmærksomhed. ”Hvorfor siger du ikke noget, skat?” spurgte hun og kiggede ham i øjnene. ”Tænker du på, hvad du vil gøre ved mig?” spurgte hun med en flirtende stemme, hvorefter hun begyndte at kysse ham lidt op ad halsen. Men Tom svarede stadig ikke. Han lukkede bare øjnene og lod sig forføres.
Simone kom ud i køkkenet til Bill og Chrizza. Der var helt stille. Chrizza sad oppe på køkkenbordet med Bill stående tæt op af hende og med hendes ben snoet rundt om ham. Han holdt hende tæt ind til sig, mens hun havde panden mod hans brystkasse. Der var måske lidt for stille.
”Hvad sker der herude?” spurgte hun stille og hendes ellers så søde og venlige smil blev til en lige streg på hendes mund. Bill kiggede over på hende og sagde ingenting, han blev bare ved med at nussede sin kærestes ryg blidt og roligt. ”Hvad er der galt?” spurgte hun lavt og stillede sig hen til dem.
Bill rømmede sig og sagde med en hæs stemme: ”Chrizza… øhh”, han gav op. Han vidste ikke, hvad han skulle sige. eller hvordan han skulle sige det. Simone lagde en hånd på hver af deres rygge og kiggede op på Bill. ”Ja, altså…” prøvede han igen, men Chrizza løftede hovedet og afbrød han med et trist ansigt:
”Jeg har mødt Trina før”, sagde hun og kiggede ned i gulvet. Bill tog i stedet fat i hendes hænder og holdt dem tæt.
”Hvor henne, skat?” spurgte hun og aede hende over håret. Hun kunne tydeligt mærke, at hun var ked af det, og hun prøvede at holde tilbage.
”Hun var en af de piger udenfor studiet der”, svarede Bill.
Hun kiggede hurtigt hen på Chrizza, der nikkede stille med hovedet, stadig med blikket ned mod gulvet. ”Nej!”, sagde hun overrasket og fik store øjne. ”Gjorde hun dig noget?” spurgte hun forsigtigt.
”Nej, hun stod i baggrunden. Men hun var også på restauranten om aftenen. Og nu her…”, sukkede hun og en tåre trillede ned ad hendes kind.
”Hvilken restaurant?”
Bill tog over. ”Tom og Chrizza var ude og spise sammen om aftenen, og der har Trina åbenbart været ovre ved deres bord og tigge efter hans nummer”.
”Han sagde, han ikke havde givet hende det rigtige”, muggede hun lavt.
”Ja, ok…” pause. ”For delen da”, sukkede Simone og lavede en mimik. ”Åh, lille pus dog”, sagde hun lavt og trådte ind foran Bill, da Chrizza ikke kunne holde tilbage mere. Hun hulkede og tårerne trillede ned ad begge hendes kinder nu, bare alene ved tanken om, at Tom muligvis havde løjet for hende, men også bare tanken om den episode foran studiet. Det var forfærdeligt.
Gordon kom ud i køkkenet. Han stillede sig bag Bill, mens Simone og Bill skiftevis fortalte, hvad der var sket, og hvad der var galt. Han nikkede bestemt og lagde en hånd på Chrizza’s skulder. Han aede hende kort og smilede til hende.
”Jeg lover dig, hun kommer ikke i nærheden af dig igen”, sagde han.
”Hun skal bare ud!”, vrissede Bill og skar ansigt. ”Lige med det samme”. Bill tog fat i hendes hånd og klemte den tæt. ”Skal jeg gå op til Tom nu?” spurgte han og kiggede hende dybt i øjnene, men hun rystede sagte på hovedet.
”Nej. Der skal ikke gøres noget”, svarede hun lavt. ”Jeg vil ikke have, Tom bliver sur på mig”.
”Han vil kunne forstå det, skat”.
”Ja, han vil sagtens kunne se det fra din side af”, sagde Simone.
”Jeg er lige glad. Han skal ikke vide det”.
”Hvorfor ikke?”
”Jeg vil ikke gøre ham ulykkelig”, sagde hun lavt og kiggede ind i Bills øjne.
”Skat, han er ikke lykkelig”.
Hun trak på skuldrene. ”Jeg er ligeglad”.
Simone rammede hende ind til sig, mens hun spurgte: ”Er du sikker på, der ikke er noget, vi skal gøre?”
”JA!”, pep hun og lagde panden mod Simones skulder.
”Vi vil gerne hjælpe dig”, indskød Gordon.
”Jeg vil se på det. Men I skal ikke smide hende ud eller noget som helst. Hun skal blive her, så længe hun er sammen med Tom, ok”.
”Det er i orden. Men kom til os, hvis der sker noget, Chrizza”.
”Vi kan heller ikke lide hende”, klukkede Simone og kyssede hendes pande en enkelt gang.
”Det var det, jeg sagde, skat”, smilede Bill og overtog sin mors plads. ”Tom er nok den eneste, der ser noget godt i hende”. Han lagde sine hænder om hende og krammede hende tæt ind mod sig. ”Hvis han over hovedet ser noget i hende…”
”Jeg føler med jer”, mumlede hun og kyssede Bills hals, mens hun roligt lagde hovedet behageligt på hans skulder.
Chrizza og Bill havde fået til opgave at få Bills lille fætter gjort godt og grundigt træt. Men da klokken var blevet 10, var det stadig ikke lykkedes dem at få gjort ham den mindste smule træt, så de gav op med de vilde lege.
”Hvorfor snakker Chrizza så underligt?” spurgte Oskar lavt og rev i Bills arm, da de sad ude i køkkenet og tegnede.
”Ej, se nu der, Oskar”, sukkede han sarkastisk. ”Nu kom jeg ud fra stregerne”. Han grinte og lagde hovedet ned til hans øre og hviskede: ”Chrizza er fra et andet land”.
Oskar fik store øjne og troede vidt og åbent på, hun kom fra et land meget langt væk. ”Hvor? Han hun fra Afrika?”
”Ligner hun en fra Kina?” spurgte Bill klukkende og smilede til sin fætter.
Han trak på skuldrene. ”Mulan kommer fra Kina”, indskød han og nikkede med hovedet.
Bill kunne ikke lade være med at grine af ham. ”Ligner hun Mulan, synes du?”
”Mulan har sort hår, Bill…. Ligesom dig”, han rev ham i håret og smilede.
”Av, av”, klukkede han og tog fat i hans hånd. ”Hun er fra Danmark”.
”OOH, hvor ligger det henne?”
Bill klukkede og kiggede over på Chrizza, der sad i sin egen lille verden og tegnede. ”Det ligger ikke så langt væk, men alligevel langt nok væk fra mig af”.
”Også fra mig?” spurgte han. ”Bor hun langt væk fra mig, Bill?” spurgte han utålmodigt.
”Ja, også langt væk fra dig”.
Oskar kiggede hen på Chrizza og rynkede tænkende på panden. ”Hvis hun boede tæt på mig, så kunne vi lege sammen hver dag”. Han nikkede og smilede op til Bill. ”Du måtte også godt lege med”.
”Åh, Tak”, klukkede han og strøg ham over håret.
”Men Tom må ikke være med”.
”Hvorfor må Tom ikke være med, Oskar? Tom er jo også din fætter”.
”Hans kæreste er dum”, sagde han surt og lavede en grimasse.
Bill grinte bare af ham og kiggede over på Chrizza overfor sig. ”Skat”, smilede han og lagde sin hånd ind på midten af bordet.
”Hm…” mumlede hun bare og smilede til ham.
”Vi er lige blevet enige om, du skal flytte herned til os”, smilede han og tog fat i hendes hånd.
Oskar nikkede og smilede stort. Han rejste sig fra stolen og løb over til hende på den anden side af bordet, mens han udbrød: ”Så skal vi lege sammen HVER DAG”.
”Jaaa…”, grinede hun og tog ham op på sit skød, holdt sine arme rundt om ham. ”Men du skal jo også snart i skole”.
”Jeg vil hellere lege med dig og Bill”.
Bill smilede til Chrizza og blinkede til hende. ”Er du ok”, spurgte han lavt og hun nikkede. ”Godt”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar