Bill: Hej skat :-* Jeg er kommet hjem nu. Hold da op, hvor har I lidt sne i forhold til, hvad vi har hernede. Jeg ville ønske, du kunne være her lige nu, så vi kunne tage ud og kælke sammen. Ha ha :-D Ej, jeg driller bare… Men jeg ville bare lige sige, jeg er kommet hjem nu, og jeg skulle hilse- selvfølgelig. Og jeg elsker dig.
Chrizza: Aww, Bill. Jeg elsker dig :-* Jeg er glad for at du er kommet godt hjem. Sig til Tom, at han skal åbne min gave som den allerførste. Please :-) Og gaven til Simone og Gordon, sig jeg har valgt den specielt til dem.
Bill: Det skal jeg nok gøre skat :-)
Chrizza: Tak buller :-*
Bill: Var det godt hos Alexander, skat?
Chrizza: JA! Jeg havde savnet ham såååå meget. Det var rigtig dejligt at se ham igen. Og jeg skulle hilse jer og sige god jul.
Bill: Det er jeg glad for at høre. Mange tak :-) Jeg håber snart vi kan ses alle sammen igen.
Chrizza: JA! JA! JAAAA! :-D Please, lad os gøre det snart, skat.
Bill: Nurh, du savner dem virkelig skat.
Chrizza: Ja, men jeg savner også dig :-(
Bill: Jeg har tænkt meget på dig i dag. Jeg har tænkt på os. Jeg har tænkt på, hvor meget du egentlig betyder for mig, og hvor meget jeg elsker dig, skat :-* For det er altså helt ubeskriveligt meget.
Chrizza: Husk bare på, jeg elsker dig :-)
Bill: Det vil jeg altid huske på smukke. Dine ord er som en tatoveret minde i min hjerne.
Chrizza: Skat, jeg er ked af det. Men vi skal spise nu :’( Men jeg er ved mobilen igen lidt senere i aften. Du ved, nu skal hele jule middagen begynde. Og vi er sikkert ikke færdige før midnat. Du har ingen anelse om, hvor syg den danske jul er skat. Haha :-D Ej, gas!
Bill: Vi skal også spise nu, så vi skrives bare ved senere skat.
Chrizza: Selvfølgelig, må du det skat :-)
Bill: Tak sunshine.
Chrizza: I lige måde buller :-* Elsker dig.
”Var det nu Bill igen?” spurgte Mor og kiggede skeptisk på hende, da hun satte sig til bords til den helt store julemiddag.
”Ja?” sagde hun bare og fik det egentlig helt dårligt over alt det mad. Havde de virkelig regnet med, at de kunne spise alt det? Hun rystede tanken ud af sig og tog en tår af sin cola, og kunne ikke lade være med at smile, da Anders lagde et godt ord ind for hende efter deres mors kommentar.
”De er forelskede, så lad dem dog være”, klukkede han. Egentlig mente han det helt seriøst, men fik det alligevel til at lyde som om han lavede sjov. Han ville jo nødig have, nogen skulle blive sure på hinanden i denne hyggelige juletid.
”Jeg er glad på jeres vegne, min pige”, sagde hendes far og smilede stolt til hende. ”Bill virker som at være en rigtig god fyr”. Chrizza smilede bare og nikkede til ham. ”Jeg vil gerne give ham din hånd”, sagde han så, og Chrizza havde nær fået sit eget spyt galt i halsen.
Hvorfor skulle hendes familie hele tiden sammenligne deres forhold som et ægteskab. Hun forstod det virkelig ikke. ”Tak, tak”, sagde hun bare og smilede rundt til de forskellige. ”Men det er ok, jeg tager derned den 27. ikke?” spurgte hun usikkert. Hun havde spurgt før, men nu ville hun bare lige være sikker igen. For hvert sekund der gik, jo kortere tid var der til, hun skulle være sammen med sin Bill igen. Hun smilede helt ved tanken om at sidde varmt og trygt i hans arme og høre hans bløde fløjlsstemme i sit øre. Det gav jo næsten gåsehud at tænke på.
”Vi skal jo faktisk ned til mormor og morfar den dag…”, begyndte hendes mor, mens hendes morfar afbrød straks:
”Det er helt ok”, han smilede hen til Chrizza og rokkede med hovedet.
”Ja, tag du bare ned til din prins”, klukkede hendes mormor og smilede ligeså venligt som den rare, gamle mand ved siden af hende. ”Der er jo ikke rigtig noget nyt i det, så du går nok ikke glip af noget alligevel”.
”Må jeg så?” spurgte Chrizza glad.
Marianne sukkede. ”Ja, så skidt da”.
”Taaak”.
Nu var det officielt juleaften. Dog var den traditionelle sne ikke dalende udenfor, men den lå fint på jorden. Inde i stuerne var familierne ved at samle sig om juletræet for at hygge sig, inden det var tid til at åbne gaver.
Chrizza sad ovre i sofaen sammen med sin morfar og så på gamle billeder fra deres ferier, de havde været på sammen. Stort set hver sommer havde de lavet noget sammen. Enten var hendes mormor og morfar med i udlandet sammen med hendes familie, ellers var Chrizza selv taget ned til dem på Lolland for at holde en uges ferie i hendes sommerferie. Det havde hun altid elsket – det havde altid været sommerens højdepunkt.
”Er du sikker på, det er fint nok, jeg tager ned til dem den 27., morfar?”, spurgte hun og kiggede helt seriøst på ham. ”Ærlig…”
”Ja, naturligvis. Jeg synes ,du skal gøre det, du allerhelst vil, og det ved vi jo alle sammen godt er at være sammen med dem”.
”Mange tak”, smilede hun lykkeligt og gav sin morfar et langt kram, da hun pludselig hørte sin mobil ringe inde på sit værelset. ”Uh, undskyld”, sagde hun lavt og løb ind på sit værelse for at tage den. ”Hallo?” sagde hun hurtigt.
”Hej skat”, kunne hun høre Bill sige.
”Hej basse”, smilede hun og blev helt glad over at høre hans stemme igen.
”Hej Chrizza”, råbte Tom i baggrunden og begyndte at grine.
”Hej sexy”, klukkede hun og satte sig ned på sin seng. ”Hvad så, bedste? Hvordan går det?”
”Vi skal til at åbne gaver lige om lidt. Ih, gæt hvad jeg har på”, klukkede han sødt.
”Det skulle vel næsten ikke være din over-lækre nye læderjakke?”
Bill smilede stort og svarede: ”Jooo! Jeg er SÅ glad for den, skat”.
”Åh, det er jeg glad for at høre skat. Det havde jeg nu egentlig også regnet med”, grinede hun.
Der var stille et øjeblik, da Bill pludselig sagde med lav stemme: ”Jeg savner dig sådan skat”, og sukkede.
”I lige måde… men jeg har fået lov for real til at tage ned til jer på onsdag skat. Og jeg glæder mig til at se dig igen”.
”Du kan tro, jeg også glæder mig til at se dig igen, din frække mis”, smilede han.
Hun grinte af ham. ”Frække”.
”Skal vi en af dagene, du er her?” spurgte han lavt, og Chrizza kunne tænke sig til, at han måske ikke var et helt privat sted og alene.
”Måske, Bill… Lad os nu se”. Det kildede helt i maven, når hun tænkte på den måde, han rørte ved hende på. Han var så blidt og så dejlig. Virkelig bare den bedste.
”Jeg vil ikke presse dig til noget skat. Husk det”.
”Det ved jeg godt, skat. Men vi ser på det, ikke”, grinte hun. Hvor var han dog egentlig sød, når han tog så meget hensyn til hende. Kunne man andet end at elske ham endnu mere for det? Nej, det mente hun i hvert fald ikke man kunne.
Man kunne høre Simone snakke i baggrunden, og de begge blev helt stille. ”Mor siger, vi skal pakke gaver op nu”, klukkede han lystigt. ”Kan jeg skrive til dig senere smukke?”
”Du skriver bare, buller”.
”Vi ses på onsdag”.
”Vi ses på onsdag”, råbte Tom i baggrunden.
”Vi ses, skat”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar