I ♡ BERLIN ~ kapitel 7

Jeg vågnede langsomt morgenen efter og strakte mig højlydt. Jeg så mig til siden og fik vel egentlig et større chok, da pladsen, ved siden af mig i sengen, var tom. Hurtigt satte jeg mig op i sengen og så rundt i værelset. ”Woah”, stønnede jeg og tog mig til hovedet; jeg havde rejst mig for hurtigt…

Jeg tog det med ro og svingede benene ud over sengekanten, mens jeg blev en smule nedtrykt. Mon hun var taget hjem, tænkte jeg, mens jeg trak min T-shirt over hovedet, da jeg åbenbart var faldet i søvn med mit tøj på.

Mit spejlbillede viste et underligt syn; jeg vidste ikke, om jeg smilede sådan et dumt og utroværdigt smil, eller hvad det var, der var på mine læber; jeg ville bare gerne vide, hvad der var sket med Chrizza, og hvorfor hun ikke lå ved siden af mig, som hun ellers havde gjort hele natten, selvom det egentlig var meningen, hun skulle sove inde på gæsteværelset – det havde vi jo lovet hendes forældre…

Jeg sukkede dybt og trak mine bukser af, hvorefter jeg langsomt skiftede til noget andet tøj og åbnede døren til mit værelse. Da jeg trådte ud på gangen, kunne jeg høre en liste lidt rundt ude i køkkenet, og jeg skyndte mig derud.

”Godmorgen”, smilede hun roligt, da hun så mig. Jeg så halvsmilende på hende uden at sige noget. Jeg lænede mig bare op af dørkarmen og så hende i øjnene. ”Hvad er der?” spurgte hun klukkende og gik hen til mig.

Jeg lagde mine hænder mod hendes hofter. ”Jeg troede, du var gået”, sagde jeg lavt.

”Hvorfor skulle jeg gå, Bill?” spurgte hun blidt. ”Hmm… vil du have, jeg skal gå?” spurgte hun efterfølgende og så på mig.

”Nej”, svarede jeg hurtigt. ”Jeg vil have, du skal blive hos mig, Chrizza; du må ikke gå”. Hun smilede til mig og kærtegnene min kind i et enkelt, langsomt strøg. ”Vi skal også ud og have det sjovt i dag”, og nikkede ivrigt med hovedet. 

”Jeg glæder mig”, mumlede hun og tog sin hånd til sig igen. Jeg skulle lige til at lægge op til et kys, da hun vendte sig og gik væk fra mig. ”Jeg har lavet morgenmad”, sagde hun og vendte hovedet mod mig.

Jeg smilede stort. ”Hvad har du dog lavet?” spurgte jeg overrasket og nysgerrigt, hvorefter jeg stillede mig hen bag hende og iagttog hende over skulderen. Hun så op på mig, og jeg lagde min kind mod hendes.

”Pandekager”, svarede hun lavt og klukkede.

”Mmmhh…”.

”Behager det herren?” grinte hun og så mig i øjnene.

Jeg rokkede med hovedet og lagde min arme omkring hendes mave. ”Det gør det i hvert fald”, svarede jeg og slikkede mig om munden, hvorefter hun grinte af mig. ”Du havde altså ikke behøvet at lave morgenmad, Chrizza”.

Hun trak lidt på skuldrene. ”Jeg var alligevel oppe”.

”Hvornår stod du op?”

”Klokken var vel halv 8, tror jeg”, svarede hun, og jeg så overrasket på hende.

”Halv 8?” gentog jeg. Hun nikkede og smilede uskyldigt. ”Du skulle altså have vækket mig så, Chrizza; jeg skal da ikke ligge og sove, når jeg har gæster”, sagde jeg og fik måske en smule dårlig fornemmelse. Jeg blev en smule sur på det b-menneske, der levede inde i mig.

Hun slog ud på hånden. ”Det er fint nok, Bill. Jeg har haft det helt fint, og desuden så du også ud til at sove sødt, da jeg vågnede…”, hun fik mig til at smile. ”Du ser sød ud, når du sover, og jeg var bange for, jeg ville vække dig, da jeg krøb ud af dine arme”.

Jeg smilede endnu mere nu, og jeg kunne mærke den kildende fornemmelse i maven igen. Havde jeg virkelig ligget i ske med hende hele natten, og sagde hun lige, jeg så sød ud, når jeg sover. Jeg smilede stort og kyssede hendes kind kort.

Jeg gik op af trapperne i opgangen og låste mig ind i lejligheden igen. Chrizzas taske havde ligget nede i bilen på restaurantens parkeringsplads natten over. Jeg gik ind til hende i stuen, som hun sad i sofaen med et smil på læben.

”Værsgo”, sagde jeg og stillede hendes taske på gulvet ved siden af hende.

Hun så mig i øjnene og smilede lige lidt ekstra til mig. ”Mange tak”.

Jeg satte mig ved siden af hende og lagde min ene arm om skuldrene på hende. ”Hvad så?” spurgte jeg og så hende i øjnene. ”Er du ellers klar til den helt store tur i Berlin?” klukkede jeg og smilede.

”Ja”.

”Så se at kom i bad, og så tager vi af sted bagefter”, sagde jeg og trak min arm til mig igen, så hun kunne rejse sig fra sofaen. ”Der er shampoo, balsam, håndklæder, hårtørrer… alt derude”, sagde jeg, og mine øjne fulgte hende, som hun luntede ud af stuen.

Jeg hørte døren lukke i, og ganske kort tid efter kunne man hører vandet tænde. Jeg rejste mig fra sofaen og gik fredfyldt ind i mit soveværelse, hvor jeg åbnede vinduerne lidt på klem, så der kunne blive luftet lidt ud; det samme gjorde jeg i stuen og køkkenet, da lugten af pandekager havde begyndt at brede sig i lejlighedens store omfang.

Der var ikke rigtig sket noget nyt; jeg var stadig ligeså vild med hende, som jeg var dagen før, og jeg havde ikke spor besvær med at vise hende det, for mine følelser sad helt ude på tøjet. Dog var det som om, at hun prøvede at holde lidt mere afstand fra mig.

Vi kyssede og kælede ganske rigtigt, men det var ligesom om, det ikke var det helt samme vilde som dagen før. Det gjorde intet, men jeg blev en smule bekymret for, om hun mon bare legede med mine følelser, men hvorfor skulle hun dog gøre det? – Chrizza var en klog pige.

Der gik lidt tid, før jeg kunne høre, vandet slukkede ude på badeværelset. Et smil kom automatisk frem på mine læber, og jeg kunne mærke, at jeg var i godt humør. Men da jeg pludselig hørte en velkendt stemme ude foran min hoveddør, rynkede jeg på panden. Jeg nåede ikke ud i gangen, før Tom låste sig ind med sin kæreste lige i hælene.

”Hej Bill”, smilede han fjoget og lukkede døren efter dem.

”Hej Tom”, svarede jeg og så videre hen på hans kæreste. ”Hej Josephine”.

Tom kiggede nysgerrigt på mig og puffede til min skulder. ”Hvad så? Hvordan går det?”

Jeg så skeptisk på ham, som han gik forbi mig og satte sig ind til vores spisebord. ”Hun er i bad, Tom”, svarede jeg, da jeg godt kunne se og mærke på ham, at han ledte efter Chrizza uden at være alt for ligeud; men jeg kendte min bror. ”Hvorfor kommer I?”

Han så tilbage på mig og smilede, mens han ignorerede mit spørgsmål fuldstændig. ”Har det været så vildt?” grinte han.

Jeg himlede med øjnene og lagde armene over kors. ”Hvad vil I overhovedet?” spurgte jeg en smule irriteret. Ja, jeg var irriteret – irriteret over at de pludselig dukkede op, uanmeldt. Jeg vidste godt, hvad Tom ville, og jeg ville ikke have, han skulle ødelægge noget; jeg vidste, hvad han kunne finde på.

”Jeg ville da komme og sige hej til min allerkæreste lillebror”, klukkede han og så hen på Josephine, der havde sat sig på den anden side af bordet. Jeg stod med korslagte arme for bordenden og så skeptisk ned på Tom. ”Hallo, Bill… du kan godt stoppe med at se sådan ud, jeg har ikke tænkt mig at gøre noget”.

”Tror du virkelig, du kan holde din mund lukket?” spurgte jeg.

Tom smilede sødt. ”Hvis du vil have det, så gør jeg det, Bill… Hvis du virkelig føler noget for hende, så ja… så holder jeg min store mund lukket”. Han smilede til mig og rakte ud efter Josephines hånd.

”Hvordan går det ellers med jer?” spurgte hun roligt.

Jeg trak på skuldrene og løsnede lidt op i kroppen. ”Det går stille og roligt; der sker ikke rigtig noget”, svarede jeg, og jeg prøvede at dække mit smil, mens jeg virkelig forsøgte at undgå al øjenkontakt med Tom.

”Du lyver”, udbrød Tom og vrængede på næsen.

”Vi er i hvert fald ikke kærester eller noget som helst andet”, svarede jeg hurtigt.

Jeg fik øjenkontakt med Tom, der hurtigt læste mig. Jeg havde aldrig kunnet holde noget skjult for ham. ”Kysser hun godt?” spurgte han, og det selvsikre smil kom endnu engang frem på hans læber.

”Hun har nogle rigtig bløde læber”, smilede jeg og ignorerede den boblende følelse i maven.

Tom smilede stort og se hen på Josephine. ”Vores lille Bill er blevet forelsket”, klukkede han og klemte hendes hånd tæt. Han så op på mig igen og sendte mig et støttende smil. ”Ved hun noget?” spurgte han og blev straks mere seriøs.

Jeg rokkede langsomt med hovedet. ”Ja… jeg følte, det var min ret at fortælle hende det”, og jeg kunne godt se på Tom, at det ikke passede ham helt, men det var min beslutning, og hvis der kom noget ud af det, så ville jeg tage det på mine egne skuldre.

Tom rejste sig fra bordet og gik ud i køkkenet. Jeg lod ham være og så hen på Josephine, der bare sad og smilede støttende til mig. ”Jeg er sikker på, I nok skal kunne finde ud af noget, Bill. Hun er en smadderheldig pige”, sagde hun, og jeg kunne høre badeværelsesdøren åbne.

Jeg gik vel i en smule panik, og mit blik flakkede rundt, før jeg vendte mig om mod hende, som hun trådte ind i stuen. ”Hej Chrizza”, sagde jeg og smilede bekymret til hende, som hun fik øje på Josephine. Chrizza så op på mig med et tomt blik. ”Jeg har nogle, du skal møde”, sagde jeg og lagde en hånd mod hendes lænd, hvorefter jeg førte hende frem mod spisebordet.

”Hej”, sagde Chrizza lavt og smilede lidt.

”Chrizza, det her er Josephine… Josephine, Chrizza”.

Josephine smilede sødt til Chrizza og gav hende efterfølgende hånden. ”Hej Chrizza, hyggeligt at møde dig. Jeg er Toms kæreste, Bills tvillingebror”, sagde hun og tog sin hånd til sig igen.

”I lige måde”, mumlede hun og så hen i dørkarmen, hvor Tom pludselig stod.

”Hej Chrizza”, sagde han og smilede til hende.

Jeg blev en smule bekymret, men førte hende alligevel hen mod Tom. ”Og det her er så min bror, Tom”, klukkede jeg lavt og rokkede med hovedet.

”Hej Tom”, sagde hun og gav ham hånden.

”Nu må du passe godt på min kære lillebror, når I to skal ud i store Berlin og lege japanske turister”, jokede han og puffede til mig. Jeg himlede med øjnene og grinte, mens jeg så ned på Chrizza, der heldigvis også grinte af hans dumme joke.

Jeg lukkede roligt døren i efter Josephine og Tom var taget af sted igen, hvorefter jeg vendte mig om mod Chrizza og så hende direkte i øjnene. Jeg rakte ud efter hendes hænder og klemte den blidt mod mine.

”Jeg vidste ikke, de ville komme forbi”, indrømmede jeg og så uskyldig ud.

Hun smilede til mig og kyssede mig hurtigt. ”Det gør ingenting, Bill”, svarede hun og slap mine hænder. ”Hvornår skal vi to så af sted?” spurgte hun smilende og gik ind på mit værelse, hvor jeg fulgte efter hende.

”Hvornår vil du da af sted?” spurgte jeg og satte mig ned på sengekanten.

Chrizza gik hen imod mig og stillede sig tæt op af mig. Jeg lagde mine arme omkring hende og så op i hendes øjne. ”Jeg er klar, når du er klar”, svarede hun lavt og satte sig på mit skød med fronten mod mig.

Hun kyssede mig, og jeg kyssede hende igen. ”Så lad os komme af sted”, hviskede jeg mod hendes læber, men blev alligevel ved med at kysse hende. ”Jeg mener det…”, hviskede jeg og kyssede hende. ”Vi skal af sted nu, smukke”.

Hun klukkede og kyssede mig en sidste gang. ”Sig, du mener det, Bill”, grinte hun.

”Jeg mener det”, klukkede jeg og kyssede hendes næsetip. Jeg så hende i øjnene og spurgte: ”Er der noget specielt, du gerne vil se?”

Hun trak på skuldrene. ”Jeg ved slet ikke, hvad der er her”, indrømmede hun uskyldigt. Jeg smilede og rokkede med hovedet, mens jeg flettede mine fingre fint ind i hendes. ”Du må bestemme, Bill”, sagde hun lavt.

”Så er jeg bange for, det bliver en lang dag”, grinte han.

Chrizza trak endnu engang på skuldrene og smilede. ”Så længe jeg er sammen med dig, så gør det mig ikke noget”, hviskede hun mod mine læber og kyssede mig. Det varmede vildt inde i mig, og jeg blev glad.

”Mener du det?” spurgte jeg, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da hun så mig i øjnene og nikkede. ”Hvor er du sød”, klukkede jeg og kyssede hende et par gange. ”Men vi må se at komme af sted… klokken er ved at blive mange”.

”Hvad er klokken?” spurgte hun og så rundt i værelset efter et ur.

”Det ved jeg ikke?”

Hun begyndte at grine og hun skubbede mig ned i sengen. ”Så skal du da lade være med at sige sådan noget”, grinte hun og prikkede mig i siden.

”Ahh”, udbrød jeg og krøb mig lidt sammen, da det kildede forfærdeligt, men pludselig stoppede hun og så ned på min mave med et gennemskueligt blik. ”Hvad er der?” spurgte jeg alligevel og satte mig op i sengen igen.

Hun trak min T-shirt op ad min mave og så ned på min tatovering på hoftebenet, men jeg tog hendes hånd i min, og min T-shirt faldt på plads igen. ”Hvor mange tatoveringer har du?”, spurgte hun mig og så mig i øjnene.

”Fire”, svarede jeg og smilede til hende.

Hendes smil var sødt, og hun rokkede med hovedet. ”Hvor er de to sidste?” spurgte hun nysgerrigt.

”Dem må du jo se, om du kan finde”, grinte jeg og nakken mod hende. ”Det her var den første, jeg fik”, tilføjede jeg og viste hende min tatovering i nakken. Hun var helt stille, som hun lod sin finger glide hen over den, og jeg vendte hovedet mod hende.

”Hvor er den sidste?” spurgte hun lavt.

Jeg så hende i øjnene et øjeblik, før jeg svarede hende: ”Jeg skal være nøgen, før man kan se den ordentligt”, og der kom et lille smil frem på min læbe. Chrizza rokkede med hovedet og rejste sig fra mit skød, og jeg kunne ane et smil på hendes læber. ”Men du må da gerne se den senere, hvis du vil”.

Hun tog sin hånd i min og så mig i øjnene. ”Det er vel sådan en tilbud, som man ikke kan sige nej til”, svarede hun blidt, hvorefter hun trak mig op fra sengen, og jeg stillede mig helt tæt op af hende. ”Men så skal du også love mig at være en rigtig sød dreng i dag...” Jeg lod min hånd glide ned over hendes røv, ”ellers så bliver der ikke noget sjov i aften, Bill”, klukkede hun flirtende og kyssede mig blidt.