søndag, maj 08, 2011

Kapitel 199

”Vi står her på den røde løber sammen med Bill, Tom, Gustav, Georg og Chrizza. Velkommen til Goldene Stimmgabel. Hvordan har jeres dag i Ludwigshafen været indtil videre?” spurgte en journalist og rakte mikrofonen hen mod Bill.
”Vi kom i morges direkte fra Berlin, og så har vi bare været ude til nogle interviews og slappet lidt af på vores hotel”.
”Kan du fortælle, hvad der skete til jeres interview?” og rakte den over mod Tom.
”Jeg vil helst ikke kommentere på det lige nu”.
”Men hvem var pigen, der ringede ind til jer?”
Han sukkede. ”En ekskæreste”.
Hun rakte mikrofonen ned mod Chrizza og spurgte: ”Er det rigtigt, at du stjal Tom, da han var sammen med en anden?”
”Nej, det er ikke rigtigt”, smilede hun. ”Der er nogle ting, der ikke er blevet sagt, så det er kun halvdelen af historien, der er blevet fortalt”.
”Men kan du så ikke fortælle noget mere?”
”Nej, jeg vil ikke udtale mig om noget, da det er en sag mellem os og Toms ekskæreste”, svarede hun afsluttende og så hen på Bill, der hurtigt så væk fra hende, for i stedet at se hen på journalisten og han sagde:
”Jeg tror, det var alt…”.

Tom havde sin hånd i hendes, og han gik tæt op af hende. ”Jeg vidste, vi skulle have haft taget imod Davids tilbud”, sagde han lavt mod hendes øre. Hun så op på ham og sendte ham et lille smil. ”De vil ikke kunne lade os være, skat”.
”Vi skal bare lade være med at tænke så meget på det, Tom”.
”Men det gør mig bare så sur, at det er kommet så vidt nu”. Hun klemte hans hånd og kyssede hans kind. ”Jeg ville aldrig kunne have haft gjort det og gennemført det, hvis jeg ikke havde dig ved min side, skat”.

”Chrizza min skat”, smilede Tom og rakte ud efter hendes hånd. Hun så mod ham og lagde sin hånd i hans. ”Jeg har nogle, du skal møde”. Hun sagde ingenting, men rokkede bare svagt med hovedet og fulgte efter ham. Bill joinede dem og holdt dog alligevel god afstand fra hende. ”Det her er en god ven af Bill og jeg”.
”Hej Chrizza, hyggeligt at møde dig”, sagde Oliver og rakte hånden frem mod hende.
”Skat, det her er Oliver Pocher”, og lod hende give hånden. ”Han er komiker… han er lidt af det hele”, grinte han og lagde sin arm om hendes ryg.
”Hej Oliver”, sagde hun roligt og smilede. ”Hyggeligt at møde dig”. Hun fik øjenkontakt med Bill og så hurtigt væk. Hun så mod Tom og gengældte hans søde smil. ”Vil du ikke lige have mig undskyldt, skat”.
”Jo”.
Hun hev fat i Bills arm og trak ham med ud til siden, hvor hun var sikker på, der ikke var nogen, der kunne høre dem. Hun stod bare og så ham i øjnene, indtil han endelig overgav sig og sagde med en hæs stemme: ”Jeg er ked af, at jeg kyssede dig, men jeg va…”
”Der er ikke noget men, Bill”, afbrød hun.
”Jeg kan sgu da ikke gøre for, at jeg kyssede dig”, udbrød han og fik store øjne. Han havde måske sagt det lidt for højt, da både Tom, Georg, Gustav og Oliver vendte sig om mod dem og så alle forkerte ud i ansigtet. ”For helvede…”, mumlede han og stønnede, hvorefter han vendte ryggen til dem alle og fortsatte ned af gangen, hvor han drejede ind på et af toiletterne.

Han havde ladet som ingenting hele aftenen, og både deres optræden og overrækkelse af deres award var også gået helt perfekt. Der havde ikke været nogle dumme spørgsmål fra episoden om eftermiddagen, så det kunne næsten ikke være bedre… og dog.
De var lige kommet ind på deres hotelværelse, rettere sagt Toms hotelværelse. Han lukkede døren roligt efter dem, og gik lydløst ind i stuen sammen med hende, men hun vendte sig pludselig om mod ham, og han stoppede op.
”Råb og skrig alt hvad vil af mig, Tom. Jeg er ked af det, og jeg kan godt klare det”.
Han så hende direkte i øjnene og overvejede, hvad han skulle gøre, men han sukkede lavt. ”Jeg ville bare have ønsket, at du var kommet til mig, i stedet for at jeg skulle få det af vide af min egen bror”.
Hun nikkede og så ned i gulvet. ”Jeg ved det godt, Tom, men jeg er også ked af det”.
”Hvorfor sagde du ikke noget?” spurgte han, lagde sin hånd under hendes kind, og løftede hendes hoved op mod hans. ”Hvorfor sagde du ikke noget til mig, Chrizza?” gentog han og blev en smule vred indeni.
”Jeg ville ikke ødelægge jeres aften”, mumlede hun og rykkede hovedet væk.
Der gik et øjeblik, før han svarede med et høj stemme: ”Og du tror, det er meget bedre nu?”. Hun lukkede sine øjne og så ned i gulvet. ”Jeg sagde til dig i går, at jeg ikke ville have, du kyssede med Bill… når jeg ikke så på det. Men derfor regner jeg fandeme ikke med, at du går rundt og giver ham fucking bule i bukserne, når jeg ikke er der”. Han rev fat i hendes arm og så hende direkte i øjnene; hendes øjne var våde, og hun kunne snart ikke holde tårerne tilbage. ”Hvorfor kan du ikke bare elske mig?”
”Jeg elsker dig, Tom”, pep hun.
”Hvorfor kysser du så med Bill?”, spurgte han hårdt, men hun svarede ikke. ”Hvordan skal jeg kunne stole på dig, Chrizza?”
”Det er bare noget, du skal”.
Han trak lidt på smilebåndet og lagde en flad hånd mod hendes kind, hvorefter hun kneb øjnene lidt sammen, da hun nok egentlig var bange for, at han ville give hende en lussing eller noget andet, for det var vel det, hun fortjente. ”Tror du virkelig, jeg kunne finde på at slå dig?”, spurgte han pludselig, da han godt kunne mærke, hun var nervøs.

Bill: Jeg er ked af det :’( Kan vi snakke?
Chrizza: Bill, den er halv 2 om natten…
Bill: Jamen, du sover jo ikke.
Chrizza: Hmm…
Bill: Jeg vil gerne snakke med dig, Chrizza.
Chrizza: Så kom da.

Få minutter senere bankede det på hendes dør, og hun gik langsomt ud i gangen for at åbne. Hun så ned i jorden og gik ind i stuen, og Bill fulgte efter hende. Hun satte sig på spisebordet og så hen mod ham, som han stod midt på gulvet og så på hende.
”Jeg er virkelig, virkelig ked af det”, sagde han hæst og lagde hovedet lidt på skrå. Hun trak på skuldrene og så ned i sit skød. ”Det var slet ikke min mening, at det skulle gå så vidt”, mens han gik hen mod hende. Han lagde sin hånd under hendes hagen og løftede hendes hoved op mod sig, ligesom Tom havde gjort tidligere. ”Jeg mener det, når jeg siger, at jeg fortryder det utrolig meget, Chrizza… jeg havde aldrig troet, jeg skulle fortryde at kysse dig, men det gør jeg virkelig nu”.
”Der er ikke noget at gøre ved det”, mumlede hun lavt og tog sit hoved til sig igen. Hun så hans hånd sænke sig, og hun sank en klump. ”Jeg tror bare, det er en dårlig idé, at vi er sammen, Bill”, og hun så ham i øjnene.
”Hvad mener du?”
Et lavt suk kom fra hende. ”Jeg tror, det er en dårlig idé, hvis vi to er alene sammen”. Han rynkede på panden og blev helt tavs. ”Jeg tør ikke tænke på, hvad der havde været sket, hvis Nathalie ikke var inde i rummet ved siden af”.
Han rystede på hovedet og sank en klump. ”Det er jo ikke fordi, jeg vil have dig til at være Tom utro”.
”Jeg ville aldrig være ham utro”, skyndte hun sig at sige.
”Men jeg vil bare godt have dig til at tænke over det igen, Chrizza”.
”Tænke over hvad?”
Han lagde sin ene hånd mod hendes lår. ”Om du tog den rigtige beslutning, da du skulle vælge imellem ham og jeg”. Chrizza rystede roligt på hovedet, mens hendes hjerte begyndte at banke hurtigt. ”Hvorfor gik du ikke, da jeg havde kysset dig første gang?”, pause. ”Der må være en grund til, at du kyssede mig igen… blev hos mig…”.

Der var helt stille, da hun åbnede døren til værelset. Hun prøvede at være lydløs og forsigtigt, da hun listede igennem stuen og ind i soveværelset. ”Chrizza…”, blev der sagt, og han satte sig op i sengen. ”Hvad laver du?”
Hun stoppede op og så ned mod ham. ”Jeg vil gerne være sammen med dig, Tom”.
Der gik et øjeblik, hvor han intet sagde, og han så op mod hende i mørket. ”Du kan ikke blive”.
”Hvorfor ikke?”
”Fordi jeg har en pige på besøg”, klukkede han hæst og rakte sin hånd ud mod hende. Det var første gang på aftenen, hvor hun virkelig følte, at hun havde noget at smile over. ”Kom her, skat”, sagde han roligt og tog imod hende, som hun lagde sig ned i sengen til ham.
”Mhh”, mumlede hun behageligt, da hun knugede sig ind mod hans hals.
Tom kyssede hendes hår og klemte hende bare ind mod sig. ”Men jeg mener det faktisk, skat, du kan ikke blive”. Hun så ham i øjnene og bed sig i læben. ”Jeg tror ikke, David vil blive særlig glad, hvis han fandt ud af, at vi sover sammen”.
Dog rystede hun på hovedet. ”Men jeg vil ikke ligge derinde alene, skat. Jeg vil være lige her… sammen med dig”, hvorefter hun mærkede hans bløde læber mod hendes i nogle små, blide kys, der gav hende nogle søde kuldegysninger.
”Jeg er ked af, hvad der skete tidligere, skat. Det var ikke min mening at skræmme dig sådan. Du skal vide, jeg kunne aldrig finde på at slå dig… lige meget hvad du så end har gjort”. Han sendte hende et lille smil.
”Undskyld”, pep hun.
Han kyssede hende. ”Du skal ikke sige undskyld, smukke”.
”Men kan du tilgive mig, Tom?”
”Jeg ligger her og kysser med dig”, klukkede han.
”Jeg vil bare gerne høre det komme fra din mund”.
Han trak på smilebåndet og lod sin næse gnide mod hendes. ”Du er tilgivet, skat”.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Love on Tom !! ;-)