mandag, maj 30, 2011

I ♡ BERLIN ~ kapitel 10


Vi kom op på hendes hotelværelse, og jeg fulgte efter hende ind i soveværelset, hvor hun ville have min hjælp til at finde ud af, hvilket tøj hun skulle tage på om aftenen. Jeg havde ingen anelse om, hvordan det ville komme til at være, og hvor fint det skulle være… en ting var bare sikkert; jeg havde ikke tænkt mig at gøre mig selv til grin over for hendes forældre i aften…
Hun åbnede skabet, mens jeg sad på sengekanten over for. ”Det er jo lige før, det er kriminelt, Bill”, grinte hun og vendte sig om mod mig. Jeg smilede bare og rejste mig lydløst fra sengen. ”Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal tage på”, mumlede hun, som jeg stillede mig ved siden af hende.
”Jeg bliver nok nødt til at se det på, før jeg kan bedømme det”, klukkede jeg og lagde min ene arm om ryggen på hende. Hun så mig i øjnene og smilede hemmelighedsfuldt, mens jeg roligt bevægede min hånd ned i hendes baglomme.
”Ved du, hvad du skal have på?”
”Så snart jeg ved, hvad du skal have på, så ved jeg også, hvad jeg tager på”, svarede jeg. Hun vrængede på næsen og klukkede sødt. ”Så mig får du skam ikke lov til at gå modshow… ikke i dag.. i dag er det din tur”.
”Buh”, mumlede hun og rodede lidt i sit skab.
”Hvad med denne her?” spurgte jeg og trak en kjole ud, som jeg havde kigget lidt på i skabet ved siden af. Jeg tog den ud af skabet og smilede. ”Jeg synes, du skal tage denne her på, Chrizza”, og så hen på hende.
”Jamen… den er da ret fin, er den ikke?”
”Så passer den jo perfekt til dig, smukke”, sagde jeg ærligt.
Hun sendte mig et smil og tog kjolen. ”Vil du så have, jeg skal prøve den nu?”
”Nej”, rystede jeg på hovedet. ”Jeg vil faktisk hellere end gerne vente med at se den på dig”. Jeg kunne se på hende, at hun prøvede at holde sit smil i normalt størrelse, så jeg tog kjolen og lagde ind over sofaryggen. ”Jeg ved, at du vil se smuk ud i den”, og gik tilbage til hende igen. Jeg tog hendes hænder i mine og så hende bare i øjnene.
”Tror du?”
Jeg nikkede roligt med hovedet. ”Du er smuk”.
”Stop, Bill… det siger du hele tiden”.
”Jamen, det er da fordi, det er sandt”, smilede jeg. ”Min mor har lært mig, at jeg skal være ærlig”. Hun klukkede sødt og kyssede mig blidt. ”Du er sådan en, jeg ville vise frem for mig mor”, hviskede jeg ærligt og så direkte i hendes øjne.
”Er jeg?”
Jeg nikkede. ”Vil du møde min mor?”
”Hvis hun vil møde mig”.
”Selvfølgelig… det sker ikke særlig tit, at jeg forelsker mig, Chrizza”. Hun smilede sødt til mig og lagde sin ene hånd mod min kind. ”Jeg ville med glæde vise dig frem for min kære, lille mor”, klukkede jeg. ”Men ved du hvad?”, hun rystede på hovedet. ”Du behøver nok ikke engang at have noget på for at se smuk ud”.
”Det ved du da ikke”, klukkede hun. Hun stillede sig tæt mod mig og lod sit ansigt gnide mod min hals. Hun sagde ingenting men kyssede bare forsigtigt min hals, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Det var så forsigtigt og blidt, og jeg blev faktisk en smule tændt over det.
”Bill dog… din frække fyr”, klukkede hun pludselig, og jeg åbnede mine øjne.
”Hvad?” spurgte jeg forsigtigt og så på hende. Hun svarede mig ikke men så bare smilende på mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine selv. ”Du er selv ude om det, når du gør sådanne ved mig, så sker det altså”, og hentydede til den bule, som hun efterhånden havde fået skabt igen, igen…
”Hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?” spurgte hun og bed sig i læben.
Jeg gøs over hele kroppen ved hendes blik, og det blev ikke bedre, da hun lod sin hånd glide ned over mine bukser og mit skridt, ligesom hun havde gjort tidligere på dagen, da vi var på museet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre; hvad det rigtige var… og hvad hun egentlig havde i tankerne, men allerhelst ville jeg have hende lige nu og her.
”Du må gøre lige, hvad du har lyst til”, hviskede jeg hæst og lod mine hænder bevæge sig ned ad hendes ryg og trak fat i hendes T-shirt, som jeg roligt trak over hendes hoved og ned på gulvet. Hun havde det samme frække blik i øjnene, mens jeg trak min egen T-shirt over hovedet og mærkede hendes hænder mod min mave.
”Må jeg gøre… lige hvad jeg har lyst til?”, hviskede hun langsomt mod mit øre.
Det gøs over det hele igen, og jeg kunne ikke holde mine øjne åbne. ”Ja”, stønnede jeg lavt. Hun lod sine hænder køre op af min mave og lod dem være mod mit bryst. Jeg så hende i øjnene, og der gik ikke mange sekunder, før jeg pressede mine vådtede læber mod hendes, og det blev det et lidt heftigere kys.
”Bill”, stønnede hun roligt, og jeg trak hovedet til mig. Hun så mig direkte i øjnene med et lille smil på læben. Jeg kunne stadig se hendes frække blik i øjnene, og jeg kunne ikke få den kildende følelse væk indeni mig.
”Jeg har lyst til dig, Chrizza”, hviskede jeg mod hendes læber, og kyssede hende kort. ”Jeg har virkelig, virkelig lyst til dig…”. Hun klukkede og jeg trak hende tæt ind mod mig. Jeg lagde mine hænder mod hendes røv, og jeg mærkede hendes underliv presse ind mod mit. ”Må jeg vise dig en ny side af mig?”, hviskede jeg.
”Synes du selv, du har været en sød dreng i dag?”, hviskede hun mod mit øre.
”Ja”, og hun klukkede blidt, hvorefter hun lod sine hænder bevæge sig ned mod mine bukser. Jeg kunne ane ud af øjenkrogen, at hun havde et smil på læben, som hun begyndte at åbne mine bukser.

Det var så fantastisk; så romantisk, så blidt… jeg kunne ikke ønske mig mere lige nu. Eller… jeg ville ønske, jeg kunne få hende helt for mig selv og bare ligge her i sengen sammen med hende til den dag, hvor døden ville skille os ad. Jeg var virkelig forelsket.
Jeg havde ikke haft sex i flere år, og jeg var så fast besluttet på, at jeg ikke ville have sex bare for sjovs skyld; jeg ville gøre det rigtigt, og jeg ville have følelser indblandet. Jeg havde fået hvad, jeg havde drømt om, og det føltes så dejligt. Hendes krop mod min var noget, jeg bestemt godt kunne vænne mig til.
Vi lå stadig på hotelværelset i hendes seng, nøgne. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at rejse mig, og jeg kunne se på hende, at hun heller ikke havde noget imod, at jeg forblev liggende under hende, som hun lå på maven halvt lænet over min overkrop med dynen slynget omkring os.
Jeg ville så gerne fortælle hende, hvad jeg følte for hende, men jeg kunne ikke få ordene frem. Jeg ville gerne vide, om hun følte det samme for mig, som jeg følte for hende, men jeg var alt for nervøs og usikker på mig selv til at spørge hende; jeg ville ikke have afslag.
Hendes ene hånd lå mod mit bryst, hvor hendes hoved hvilede, mens hun lavede små mønstrer mod min mave med sin pegefinger. Jeg nussede hende i håret, men jeg bare lå og betragtede hende med et smil på læben.
Hun så mig i øjnene og smilede tilbage til mig. ”Hvad er der?”, klukkede hun roligt og stoppede sin leg mod min mave. Jeg rystede bare på hovedet uden at sige noget. ”Bill”, sukkede hun og trak underlæben ud. ”Hvad er der?”, spurgte hun igen.
Jeg lænede mig forover og lagde mit ansigt tæt mod hendes. Jeg kunne mærke hendes ånde mod min hud, og jeg gøs. ”Jeg er bare glad”, hviskede jeg og skubbede hendes ansigt mod mit og kyssede hende. Jeg så hende i øjnene og kunne endnu engang ikke lade være med at smile, mens jeg lagde mig tilbage igen. ”Jeg troede aldrig, jeg skulle møde en som dig, Chrizza”, klukkede jeg og lod min hånd glide igennem hendes hår.
”Hvordan er sådan en som mig?”. Spurgte hun virkelig om det? Hun havde selv lagt op til det, som jeg så smadder gerne ville fortælle hende. Jeg så lidt rundt i værelset, mens jeg tænkte lidt over spørgsmålet. ”Behøver du virkelig så langt tid?”, klukkede hun.
”Jeg skal jo finde de helt rigtige ord… til den helt rigtige pige”, svarede jeg lavt. Jeg tog hendes ene hånd i min og klemte den blidt. ”Du er sådan en pige, som jeg kunne falde for… og det er sket… det skete allerede i går… da jeg så dig i supermarkedet”.
”Mener du det?”.
”Jeg ville ikke sige det, hvis det ikke passer, Chrizza”, svarede jeg ærligt. ”Og jeg vil heller ikke gå i seng med en pige, hvis jeg ikke havde følelser for hende… eller jeg følte, det ikke var det rigtige at gøre”. Hun fik et smil på læben og lagde hovedet på skrå. ”Jeg mener det, smukke… jeg mener hvert et ord, jeg siger”.
”Du er så sød”, hviskede hun og lagde vores hænder mod hendes kind, hendes bløde kind. ”Jeg vil heller ikke have gået med til at mødes med dig, hvis det ikke var fordi, jeg virkelig følte noget for det”, indrømmede hun pludselig. ”Og jeg har det på samme måde med sex… jeg har aldri…”, hun gav op og rynkede lidt på panden. 
”Hvad?” Hun bed sig lidt i læben og så mig i øjnene. ”Hvad er der?”, spurgte jeg langsomt og slap hendes hånd for i stedet at lægge den mod hendes kind, som jeg efterfølgende nussede blidt og forsigtigt.
”Jeg har aldrig haft sex før…”.
Jeg blev overrasket og fik helt sikkert store øjne. ”Hv… hvad?”. Hun rokkede langsomt og roligt med hovedet og så derefter ned. ”Var du jomfru, før du mødte mig?”, spurgte jeg forsigtigt og blev helt paf.
”Ja”.
Hun så mig endelig i øjnene, og jeg kunne ikke lade være med at smile til hende. ”Du har altså gået igennem hele din skolegang uden at have sex?”. Hun nikkede og klukkede blidt. ”3 år i gymnasium… uden sex”.
”Ja”.
Jeg rystede på hovedet og kunne slet ikke forstå det. ”Hvordan kan det lade sig gøre?”, spurgte jeg ligeud. ”Jeg mener bare… har du set dig selv for nylig, Chrizza? Du ser jo brandlækker ud… hvordan har ingen kastet sig i dine arme?”
”Før nu”, mumlede hun og smilede sødt til mig. ”Jeg har villet vente på den rette”. Hendes stemme var lav, og jeg kunne ikke tage øjnene fra hende. ”Du betyder allerede så meget for mig, Bill, og det er ikke med min gode vilje, at jeg skal forlade dig i morgen”.
”Shh”, bad jeg hurtigt og lagde min pegefinger mod hendes læber. ”Du må ikke ødelægge det, skat”, hviskede jeg, mens jeg lagde mit hoved mod hendes. ”Lad os bare nyde den tid, vi har tilbage”, og jeg kyssede hendes intenst.

Vi tog tilbage til min lejlighed efter en time eller to i sengen. Det kildede endnu mere i min mave, når hun så mig i øjnene, rørte ved mig eller bare hvis hun smilede til mig. Det føltes så fantastisk dejligt at være forelsket igen, og nu var jeg sikker på, min forelskede var gengældt.
”Vil du have mere at spise?”, spurgte jeg, da vi sad med hver sin skål med pasta skruer. Hun sad med sine ben over mit skød, tæt op af mig. Jeg lod min hånd glide igennem hendes hår, da hun diskret rystede på hovedet. Hendes blik var så sødt, at jeg blev helt væk i det. ”Kys mig”, hviskede jeg og lukkede mine øjne, som jeg kunne mærke hendes læber mod mine.
”Bill”, hviskede hun mod mine læber. Jeg åbnede mine øjne og så på hende. ”Vi må nok hellere se at komme lidt i omdrejninger”, klukkede hun og nussede sine næse mod min. ”Klokken er 18… vi skal være tilbage på hotellet om halvanden time”.
Jeg nikkede og kyssede hende en sidste gang. ”Jeg rydder lige det her op, og så går jeg i bad bagefter”, sagde jeg lavt og havde egentlig ikke rigtig lyst til at tage nogen steder hen. Jeg ville bare sidde her sammen med hende, indtil hun skulle af sted til lufthavnen eftermiddagen efter.
Bare alene den banke om, at hun skulle af sted fra mig den næste dag, det gjorde mig ked af det; jeg ville ikke miste hende, og jeg var bange for, hvad der skulle ske mellem os efterfølgende. Hvad hvis nu hun kun så mig som en sommerflirt? Jeg blev bare nødt til at snakke med hende omkring fremtiden, vores fremtid, inden hun skulle af sted.
”Ej, fjolle”, klukkede hun. ”Jeg skal nok rydde op efter os, så kan du bare gå i bad nu”.
Hendes smil kom frem igen, og jeg klukkede. ”Jeg ville gerne rejse mig og gå i bad, men dine ben er over mine, så jeg kan faktisk ikke rejse mig”. Hun begyndte at flytte sig, men jeg rev fat i hendes ben og trak dem til mig igen. ”Hvis du flytter dig, så har jeg jo ingen undskyldning for at sidde her sammen med dig”.
”Åhh”, smilede hun og kyssede mig blidt. ”Gå nu i bad, din dumme dreng”, hun klukkede og rejste sig fra sofaen. Hun rakte sin hånd ned til mig og hjalp mig op. Jeg stod lidt foran hende og så ned i hendes øjne. ”Bill…”, sagde hun blidt.
Jeg lagde mine arme omkring hende og lod mine hænder hvile mod hende lænd. ”Hvis jeg går i bad nu… kommer du så ud til mig, når du er færdig med at rydde op?” Jeg blinkede til hende, og så hvordan hendes smil bredte sig.

Ingen kommentarer: