fredag, maj 06, 2011

Kapitel 198

Hun åbnede døren og trådte udenfor. Der var helt stille, og Tom lod som ingenting. Han sad på trappen med en smøg i hånden, mens han bare sad og så ned i jorden. ”Jeg er ked af, at det endte sådan her, skat”, sagde hun blidt og satte sig på knæ foran ham på trinnet længere nede.
”Jeg vil gerne være lidt alene”, svarede han og tog et hvæs af smøgen. Han fik øjenkontakt med hende og gentog: ”Jeg vil gerne være alene, sagde jeg”.
”Jamen, jeg vil ikke lade dig sidde alene herude, Tom”, svarede hun roligt og lagde sine hænder mod hans lår. Han så væk og tog endnu et hvæs af smøgen, hvorefter hun tog mod til sig og tog smøgen ud af hans hånd. Hun placerede den mellem sine fingre, og han så en smule surt på hende. ”Jeg forstår godt, du er vred, men jeg vil ikke lade dig sidde alene”.
”Jeg er bare så sur på hende”, vrissede han og rynkede på panden.
Hun nikkede roligt og lagde sin ene hånd mod hans kind, som hun kærtegnede blidt. ”Jeg forstår godt, du er sur, skat, og det må du også godt være, for det var ikke speciel fedt derinde… men jeg ved bare ikke, hvor meget det nytter”.
Tom sukkede dybt og krammede hende tæt ind mod sig. ”Jeg er ked af, at hun fik stillet os i sådan dårligt lys”, hviskede han og knugede sit ansigt mod hendes hals. ”Jeg ved ikke, om hun har tænkt sig at gøre mere ud af det, men…”, han så hende i øjnene. ”Jeg er bange for, hun ikke er færdig endnu”.
Hun trak lidt på det. ”Vi må bare tage det, som det kommer, skat”, smilede hun halvt og lagde mærke til, at Tom sad og stirrede ned på smøgen i hendes hånd. Hun klukkede sødt og førte den op mod hans mund. Han tog et hvæs, og de grinte lidt. ”Skal vi ikke gå hen i bilen, skat? De andre kommer lige om lidt”. Hun rejste sig op og rakte sin frie hånd ned til ham. 
”Har du nøglerne?”, spurgte han, mens han rejste sig op, hvorefter han lagde sin hånd i hendes, og hun raslede lidt med nøglerne. ”Jeg ved ikke, om showet i aften bliver bedre, efter hvad der lige er sket”, mumlede han, da de kom hen til bilen.
”Jeg er sikker på, David nok skal finde på et eller andet”. Hun åbnede døren for ham og satte sig ind ved siden af ham. Han svarede hende ikke, men så bare ud gennem vinduet. ”Hvad tænker du på, skat?” spurgte hun forsigtigt og satte sig med ryggen mod døren, så hun kunne se i retning mod ham.
Han så hen mod hende og rykkede sig tæt op mod hendes ben, som hun havde trukket op foran sig. Han lod sin arm holde omkring hendes ben, mens han bare overvejede, hvad han skulle svare hende. ”Jeg ved det ikke?”, mumlede han endelig og så i hendes øjne.
Chrizza sendte ham et lille smil og lagde sin hånd mod hans nakke, som han lod sin kind hvile mod hendes knæ. Hun nussede hans nakke blidt og bevægede sin hånd glide lidt ned ad hans ryg, så hun nu kunne mærke og markere hans rygrad med sine fingerspidser.

”Jeg snakkede med Christian efter interviewet, og han sagde, at han var ked af, hvad der skete… han undskyldte mange gange”. David havde blikket fast mod Tom, der sad i sofaen og så ned i sit skød. ”Vi ringede op til Trinas nummer igen, men hun havde åbenbart lånt en andens mobil, for det var ikke hende, der tog den”.
”Jamen, hun er jo heller ikke dum”, mumlede han og så hen på Chrizza.
”Han sagde, at han ville fjerne interviewet fra deres hjemmeside, hvis vi ønskede det, og han tilbød, at vi kunne stille op til et nyt i den kommende fremtid”. Davids stemme var blød og rolig, som om intet var hændt.
”Hvad svarede du?”
”Jeg fik ham til at fjerne det, og så har jeg taget imod tilbuddet om et nyt interview”.
Tom nikkede roligt og så hen på Chrizza igen. ”Jeg er bare bange for, at folk skal tro noget helt forkert omkring Chrizza”, og så tilbage på ham igen. ”Det var hendes mening at få Chrizza i et dårligt lys, og det kan man vist godt sige, hun fik gjort”.
David så hen mod hende og sendte hende et lille smil, som hun sad henne på spisebordet. ”Kan du klare pressen i aften, eller skal jeg aflyse?”
”Jeg kan godt tage med. Det betyder ikke noget for mig”, og nikkede troværdigt.
Tom så hurtigt hen på hende. ”Betyder det ikke noget for dig!?”
”Ikke når jeg ved, at det hun har bildt folk ind, det ikke er sandt, Tom”. Han sukkede dybt og kørte hænderne rundt i sit ansigt. Hun rejste sig fra spisebordet og gik hen og satte sig tæt op af ham, som hun tog hans hænder i sine. ”Jeg vil ikke kunne gøre det, hvis du ikke var hos mig”, sagde hun blidt.
”Chrizza, folk tror nu, at det var din skyld, at Trina og jeg slog op”, han så hende i øjnene. ”Jeg vil ikke have, at de skal tro det… og vi kan ikke engang fortælle dem sandheden, uden at afsløre endnu mere omkring dit forhold med Bill”.

Hun bankede på døren til Bills hotelværelse. Der gik ikke mange sekunder, før døren åbnede og Nathalie kom frem. ”Hej Chrizza”, sagde hun smilende og åbnede døren helt. ”Bill er lige i bad, men vil du ikke ind lidt… han bør snart være færdig”.
”Øhm… Jo tak”, mumlede hun og trådte indenfor.
”Så kan vi også lære hinanden lidt bedre at kende, hvis jeg får lov til at blive”.
Chrizza vendte sig om mod hende, som hun gik bag hende. ”Er du ikke ansat endnu?”
”Nej”, klukkede hun og lagde en hånd mod hendes ryg. ”Jeg ville gerne møde jer først og prøve det, før jeg underskrev noget”, og førte hende ind i stuen, hvor det helt store stylist grej var stillet op på spisebordet.
”Hold da op”, udbrød hun roligt.
”Jeg vil gerne sætte dig hår eller lave din make-up, hvis du har lyst”.
Hun nikkede og smilede bare. ”Det er da et tilbud, man ikke kan sige nej til”.
Nathalie grinte og satte sig i sofaen. ”Chrizza, fortæl mig om dit forhold med drengene. Hvad skal jeg vide om dem”. Hun satte sig hen i stolen og så imod hende. ”Hvor længe har du været kærester med Tom?”
Hun trak lidt på det og pillede ved sine fingre. ”Jeg har haft noget kørende med ham i 4 måneder, tror jeg, men vi har kun været kærester i cirka 2 måneder”, svarede hun og så hen på hende. ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme i et forhold med ham… jeg havde et problem med ham nogle måneder før, og dengang troede jeg aldrig, jeg skulle blive gode venner med ham igen”.
”Åh, hvad skete der?”
”Tom kom sammen med en pige, der havde været med i form for gruppe… de havde ringet til mig og generet mig i længere tid. Jeg var så naiv og gøre, hvad de sagde, og da jeg mødte dem, slog de mig”. Hun trak på skuldrene. ”Tom fandt ud af det og gjorde intet ved det, og hende her Trina, som hun hedder, hun kunne ikke acceptere, at Tom og jeg var bedste venner, så hun ødelagde vores venskab fuldstændig”.
Nathalie rynkede bekymret på panden, og man kunne sagtens se, at hun var ked af det på hendes vegne. ”Var det hende, der ringede til interviewet tidligere?”. Hun nikkede og vrængede diskret på næsen. ”Har Tom det godt igen? Jeg så ham ikke, efter han pludselig gik”.
”Ja… ja, han har det fint nok igen”, svarede hun. ”Det var lidt svært at forholde sig til, fordi hun stadig kontakter ham, og hun vil have hævn over mig, fordi hun åbenbart mener, at jeg stjal Tom fra hende”.
”Stjal ham…”.
”Tom har altid været vild med mig på den ene eller den andet måde, og da jeg samtidig kom sammen med Bill, var der bare så meget rod i det hele”.
”Har du været kærester med Bill?”, hun klukkede og klappede lidt på sine lår.
”Ja”, og hun kunne ikke lade være med at smile. ”Bill og jeg var sammen i et halvt års tid, men vi nåede aldrig at gøre det officielt”. Nathalie fik et stort smil på læben. ”Vi slog op, og der gik nok omkring et halvt år igen, og jeg begyndte at have noget med Tom”.
”Så du har haft noget med begge af brødrene?”
Hun vrængede på næsen. ”Ja, det er jeg ikke så stolt af… altså, jeg fortryder jo ikke, at jeg kom sammen med Bill. På ingen måde… han lærte mig om kærlighed, og jeg elskede ham til et over skyerne, men at jeg så finder sammen med Tom også…”, hun sukkede. ”Jeg bryder mig ikke rigtig om tanken”.

Bill åbnede døren og stak hovedet ud. ”Er det Chrizzas søde stemme, jeg hører?” klukkede han.
”Er det Bills søde stemme, jeg hører?”, grinte hun og rejste sig fra stolen. ”Jeg bliver lige nødt til at gå ind til ham”, undskyldte hun, og luntede roligt ind igennem soveværelset og videre mod badeværelset. ”Hej flotte fyr”, smilede hun, og Bill lukkede døren efter dem. ”Du havde ikke overvejet at tage noget tøj på først?”, og satte sig op på bordet.
Han rystede på hovedet og grinte, som han stod foran hende kun i sine boxershorts. ”Jeg kom måske til at høre efter, hvad dig og Nathalie snakkede om”. Han lagde sine hænder mod hendes lår. ”Elskede du mig virkelig til et op over skyerne?”. Hun smilede og lagde sin hånd over hans, som hun nikkede roligt med hovedet. ”Gør du stadig det?”, hviskede han.
”Hvad vil du have, Bill?” spurgte hun roligt efter et minuts stilhed, hvor de bare havde stået og kigget hinanden i øjnene. Hun lagde sin ene hånd mod hans bare brystkasse, og svarede ikke, men så hende bare dybt i øjnene, mens hans hoved kom tættere mod hendes. ”Vil du have, jeg skal sige, at jeg stadig elsker dig mere end noget andet?”
”Hvis det er det, du føler, Chrizza, så sig det til mig… lige nu”, bad han langsomt. Hun sank en klump og lukkede sine øjne; hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Men pludselig mærkede hun Bills bløde læber mod hendes… 

Ingen kommentarer: