Chrizza sad tilbage i Tyskland til talentkonkurrencen. Det havde været en ganske sjov aften, og hun havde hørt på nogle gode bands indimellem. Dog var der også en del, hvor hun håbede på, strømmen ville gå i salen, så de ville holde op med at synge.
Hun sad i dommerpanelet sammen med nogle dygtige mennesker, og hun måtte være ærlig at indrømme, at hun følte sig en smule malplaceret i starten, da hun ikke rigtig kunne se, hvorfor hun lige absolut skulle sidde iblandt dem.
Komikeren, som Tom og Bill var venner med, Oliver Pocher sad ved siden af hende i dommerpanelet, og hun havde masser af sjov med ham. Hun kunne rigtig god lide ham, og han kunne fortælle nogle sjove historier omkring hans mange møder med drengene igennem tiden.
”Hvad laver de egentlig i dag?”, spurgte han.
”De er i Nice, de har koncert i morgen”, hun rokkede lidt med hovedet og så væk. ”De er blevet inviteret til en åbning af en ny club i centrum, så jeg vil tro, de sidder dernede nu…”.
Han kunne godt mærke på hende, at hun ikke var helt ok med det. ”Hvad er du bekymret for?”, spurgte han og lagde sin hånd mod hendes. De fik øjenkontakt, og hun trak diskret på skuldrene. ”Tror du ikke, Tom er voksen nok til at passe på sig selv?”.
”Jo, det burde jeg vel tænke”, mumlede hun og rynkede på panden. ”Jeg er bare bange for, at han kommer til at gøre noget dumt… jeg kender ham for godt, men desuden så har han også Bill ved sin side”.
”Du stoler ikke på din egen kæreste?”
Hun sank en klump, og det hele gik op for hende. ”Nej, det gør jeg vel egentlig ikke”, hviskede hun og vrængede på næsen. ”Jeg ved ikke, hvad der går af mig… selvfølgelig, kan han godt klare at være i byen uden at gøre noget dumt. Jeg bør ikke være bekymrt for ham, vel?”.
Oliver sendte hende et stort smil og tog sin hånd til sig igen. ”Du skal prøve at glemme hans fortid, Chrizza. Han har ændret sig, og han elsker dig rigtig, rigtig højt”, der kom helt automatisk et smil på hendes læber. ”Han vil ikke gøre dig noget ondt”.
”Tom, jeg tager hjem nu”, sagde Bill og så ham i øjnene. ”Gustav tager også hjem nu, men Georg bliver. Han har fundet en lille rødhåret”, grinte han og pegede hen mod ham, og de begyndte begge to at grine.
”Jeg bliver lige lidt, men jeg tager nok også snart hjem”.
Han rokkede med hovedet og så bestemt på ham. ”Gør nu ikke noget dumt, vel?”.
Tom slog ud med hånden. ”Jeg bliver højest en time, Bill. Jeg skal nok klare mig selv”, og smilede til ham. ”Vi ses i morgen, brormand”. Han så på ham, indtil han vendte sig om og gik med Gustav ud af baren.
De var ankommet tidligt til Nice, hvor de skulle spille koncert aftenen efter. Da man havde fundet ud af, at de var kommet før planlagt, var de blevet inviteret til åbningen af en ny bar/club, hvor der var kommet mange mennesker i løbet af aftenen.
Tom havde sagt til sig selv, at han ikke ville drikke og være pisse stiv, så han passede lidt mere på med, hvad han gjorde, og hvem han snakkede med. Dog havde han alligevel taget lidt og drikke, da han faldt i en god snak med en mørkhåret pige, der tilfældigvis kunne lidt tysk.
”Dit glas ser lidt tomt ud… Skal du ikke have lidt mere at drikke, Tom? Du ligner en, der ikke har haft det sjovt i meget lang tid”, grinte hun og tog en tår af sit eget glas. Han smilede bare og så rundt. ”Hvem leder du efter?”.
”Ingen”, skyndte han sig at sige og trak på skuldrene.
”Er du stadig kærester med hende Chrizza?”.
”Ja”.
”Hvor er hun henne? Er hun med dig nu?”
Han rystede på hovedet. ”Nej, hun er i Tyskland. Jeg er her alene i aften”. Han kiggede lidt på hende og slappede lidt mere af. ”Men jeg tror til gengæld ikke, at du skal have mere at drikke”, og tog hendes glas fra hende.
”Jo… og det skal du også”.
Chrizza: Hej skat, jeg har ikke hørt fra dig hele aftenen. Går det godt? :-*
…
Chrizza: Jeg ved ikke, om du har modtaget min besked, siden du ikke har svaret. Er alt ok?
…
Chrizza: Godnat skat, og sov godt :-* Elsker dig. Vi snakkes ved i morgen. Hils drengene.
”Hvem er det du sidder og skriver med?”, spurgte hun og lænede sig over mod ham. Hun lagde sin hånd mod hans hår og så ned på hans mobil. ”Oh, er det Chrizza?”, klukkede hun og så ham i øjnene.
”Ja ja… det er det da sikkert… men jeg svarer hende ikke”, grinte han og lagde sin mobil i lommen igen. Hun så på ham og prøvede at gemme sit store smil. ”Hun vil bare finde ud af, jeg er fuld, og så kommer min bror efter mig”, grinte han og himlede med øjnene.
”Jeg vil ikke have, du skal gå”.
Tom rystede på hovedet. ”Jeg vil heller ikke gå endnu. Jeg har det sjovt”.
”Skal du ikke have lidt mere at drikke?”, grinte hun bare og hældte noget mere alkohol i hans glas.
”Åh, jeg kan jo snart ikke engang se forskel på alle de mennesker herinde… jeg kan snart ikke huske mit eget navn længere… hvad er det dog, du gør ved mig?”, plaprede han løs i tåger.
”Det er et godt tegn”, mumlede hun for sig selv og skålede med ham. ”Kom, lad os gå udenfor og tage et smøg, Tom”, og hun tog hans hånd i sin. Hun lagde mærke til, at han dårlig nok kunne gå lige, og hun smilede for sig selv, som hun trak ham med udenfor.
”Her”, sagde han og rakte hende en smøg. Der var ingen andre derude, og hun sig stille sig tæt op af ham. Alkoholen boblede ind i ham, og han kunne ikke tænke klart. Han stod og svajede, og han måtte holde fast i et gelænder for ikke at falde.
Der var stille i nogle minutter, mens de begge stod og røg. Tom lagde slet ikke mærke til, at hun var gået i et ganske kort øjeblik. ”Kom… Lad os sætte os herned”, sagde hun og trak ham med ned af trappen.
Mens de gik lod Tom køre sin hånd i gennem hendes hår. Han klukkede fjoget, og han satte sig på den bænk, der var blevet placeret foran stedet. Der var helt mørkt, og han kunne dårlig nok se noget.
”Nu kan jeg jo ikke se dig”, sagde han og kunne mærke, hvordan hendes ansigt kom tættere på sit.
”Man behøver ikke at se for at kysse”, hviskede hun mod hans læber, og de begyndte på en længere make-out-session. De sad og ragede på hinanden i et godt stykke tid uden nogle afbrydelser. ”Lad os tage hjem til mig…”, hviskede hun endelig og rav fat i ham. ”Jeg bor længere nede af gaden”.
Chrizza: Bill… sover du?
Bill: Ikke længere, hvad er der, skat? :-*
Chrizza: Tom har ikke svaret mig hele aftenen. Jeg kan ikke falde i søvn :’(
Bill: Hvad tid har du skrevet til ham skat? Du må ikke være ked af det.
Chrizza: For tre timer siden. Jeg er bekymret for ham. Ved du, hvor han er?
Bill: Du skal ikke været bekymret skat. Tom ligger inde i sin seng :-*
Chrizza: Men hvorfor har han så ikke svaret mig? :o
Bill: Han må have en god undskyldning, skat. Jeg kan prøve at snakke med ham i morgen.
Chrizza: Det må du meget gerne, og tak for hjælpen, Bill :-*
Bill: Prøv at se om du kan sove nu, skat. Lad være med at tænk over det, ok.
Bill lagde sin mobil fra sig og tændte lyset på sit natbord. Han gned sig i øjnene og rejste sig fra sengen. ”Du har bare at ligge inde i din seng, Tom”, mumlede han, mens han tog nogle bukser på og trak et bluse over hovedet. Hans skridt var tunge, men alligevel gik han hurtigt ud i gangen, greb fat om både sit og Toms kort og skyndte sig ud af døren.
Han overvejede hurtigt, om han skulle banke på, men hvad kunne det hjælpe, hvis han alligevel bare lå og sov. Så han kørte kortet igennem og åbnede døren ind til hans hotel værelse. Klokken var kvart over 4, så han måtte være kommet hjem nu.
Der var utrolig stille inde på hotelværelset, som han gik igennem stuen og ind i hans soveværelse. Hans seng var tom, og han kunne mærke, hvordan vreden kom op i ham. Bill stod derinde og så ned på den tomme seng i nogle minutter, mens hans tanker fløj rundt i hovedet som en tornado.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar