Tom: Kom ind til mig, skat :-*
Chrizza: To sekunder…
Tom: Og husk lige dit og mit kort.
Chrizza: Årh, ok så :-D
Hun smilede for sig selv og gik hen mod Toms dør. Denne gang havde de ikke fået værelser, der lå ved siden af hinanden; dog var det på samme etage og samme gang. Hun lod kortet glide igennem og åbnede roligt døren.
”Tomme-lomme-lom-lom”, klukkede hun sødt, da hun gik igennem gangen.
”Hej skat”, sagde han lavt, da han stak hovedet ud fra soveværelset. Hun stoppede op og så hemmelighedsfuldt og smilende på ham, som han gik med bar overkrop. ”Du ved, hvad jeg sagde i morges, skat”, og gik langsomt hen mod hende.
”Hvad sagde du i morges?”
Han lagde sine arme omkring hende og kyssede hendes læber. ”At jeg var nødt til at bedømme, om du havde lov til at kigge efter mig”. Hun smilede og låste sine arme om hans hals. ”Jeg har halvanden time, til vi skal være til interview”, han lod sin hænder glide ind under hendes bluse og trak den langsomt af hende, mens han sagde: ”Jeg havde tænkt mig… vi skulle hygge os lidt”. Hun lod sin hånd glide ned over hans bukser, og fnes sødt, da hun kunne mærke ham. ”Du ved, du gør noget ved mig, skat”.
Tom smilede stort og satte sig ind i bilen. Han kom med sine kvikke kommentarer. Chrizza derimod var mere nede på jorden, som hun plejede at være, og hun sad omme på bagsædet sammen med Bill og Gustav.
”Hold kæft, hvor er du irriterende”, grinte Georg pludselig, og de tre personer omme på bagsædet lagde deres koncentration mod dem. ”Chrizza, hvad fanden har du givet ham? Han er total dum i hovedet…”
”Så længe de ikke smitter”, mumlede Gustav.
Hun svarede ikke med gav ham bare et hurtigt puf i hovedet, da hun var så heldig at sidde bag ved Tom. Han vendte hovedet om mod hende og blinkede til hende. ”Jeg har fået sex”, smilede han stort, mens han vendte sig om igen.
”Oooh”, udbrød Gustav. ”Det forklarer jo det hele”.
”Chrizza, kunne du ikke godt have ventet et par timer med det?”, grinte Georg og så på hende.
Hun tog hænder op som forsvar og smilede uskyldigt. ”Hvornår er det pludselig blevet min skyld?”
”Den titel fik du allerede i det sekund, du overgav dig til Tom og hans sjofle lyster”.
”Hvem siger, hun ikke selv var med på den?” svarede han hurtigt og vrikkede med øjenbrynene.
Hun svarede ikke, men lagde bare sin hånd mod Bills lår og fik ham til at holde hende i hånden. Han så og kiggede ned i sit skød og havde ikke været en del af samtalen. ”Bill, kan du ikke gøre et eller andet… det er din bror”.
De havde kørt i en lille halvtime og ankom endelig til det sted, hvor de skulle interviews til forskellige magasiner og tv stationer. De trådte ud fra bilen, og alle ønskede sig sikkert langt væk fra Tom, der havde været dødirriterende hele vejen dertil… men han fortsatte.
”Hej skatter”, sagde han hæst og greb omkring hende bagfra.
Hun sukkede og klukkede sødt. ”Tom, hvad går der af dig?” Han blev ved med at holde sine arme omkring hende og gik tæt op mod hendes ryg. Han svarede ikke, men kyssede hendes hår og tinding et par gange. ”Skat, stop nu”, bad hun roligt, da hans kys bevægede sig ned mod hendes hals, og så vidste hun godt, at han ville ramme hendes forbudte sted.
De kom indenfor; dog havde han stoppet med at kysse hende, men han havde stadig sine arme omkring hende og gik tæt op af hende. ”Har du aldrig overvejet at slippe hende?” grinte David og smilede til Chrizza.
”Nej, hvad hvis hun bliver væk?”
”Det ville selvfølgelig også være forfærdeligt, hvis det skete”.
Tom så forude, at TV folkene stod og filmede dem, og diverse kameraer var rettet mod dem, og han kom til at tænke på, hvor længe de havde været rettet mod dem, for han vidste godt, at selvom de ikke ville indrømme det, så var der meget fokus på ham og Chrizza.
Han slap grebet omkring hende og flettede sine fingre i hendes. ”Det skal nok blive godt, det her, skat”, klukkede han mod hendes øre og fik øjenkontakt, da hun vendte sit hoved mod ham og smilede sødt. ”Elsker du mig lidt endnu?”, og hun rokkede diskret på hovedet.
”Hej drenge… og Chrizza”, sagde intervieweren, der vist nok hed Pierre, og interviewet startede. Han kom fra det tyske BRAVO, der stort set altid havde noget omkring bandet med i deres blad, når det udkom ugentligt.
”Hej”, sagde de i kor og smilede alle.
”Hvordan går I og har det?”
Bill tog ordet fra start af. ”Vi har det rigtig godt. Der sker en masse ting lige i øjeblikket, så vi er meget at se til”. Han rokkede med hovedet og smilede, hvorefter han så hen på Tom, der for engangsskyld ikke holdt Chrizza i hånden. ”Og så har Chrizza og Tom jo også indført meget kærlighed i vores lille team”.
”Ja, det var lige det, jeg tænkte på… hvordan går det med jeres forhold?”
De så på hinanden og smilede. ”Det går rigtig godt”, svarede hun kort. ”Vi lader ikke rigtig alle historierne og rygterne gå på os, så jeg forstår ikke rigtig, hvorfor de bliver ved med at finde på nye ting”.
”Nej, for der er jo mange historier ude lige i øjeblikket. Er der ingen af dem, der er sande?”
Tom trak lidt på det. ”Der er måske 10% af det, der er rigtigt, men vi har endnu ikke hørt en sand historie”. Han klukkede og så kort hen på Bill, hvorefter han fortsatte: ”Jeg må sige, at folk har en god fantasi…”.
Pierre nikkede og gik videre. ”Men i aften er det jo igen tid til det årlige Goldene Stimmgabel, hvor I er nomineret til en af de mest eftertragtede priser, nemlig mest succesfulde internationale band. Har I forberedt jer noget specielt for jeres optræden?”
”Nej, vi har ikke noget nyt i ærmet, men det har vi til gengæld til vores opkommende Europa tour, der starter om ganske få uger”, svarede Bill, og man kunne se, at der bredte sig et smil på hans læber, mens interviewet fortsatte…
”Hvad gør I med alle de gaver og breve, I får?” spurgte en ny interviewer. Hun så sød ud, og det så lidt ud som om, hun havde et godt øje til Tom. Han prøvede at lade som ingenting, men han var dog alligevel nødt til at spille lidt med på det.
”Det meste bliver sendt til vores studie, så det hele samles der, men vi kan desværre ikke nå at læse så meget af det, men nogle gange, når vi har tid, læser vi lidt af det”, svarede Bill og så hen på Chrizza, der fortsatte:
”Men alle bamserne og den slags bliver sendt til velgørenhedsorganisationer og børnehospitaler”.
Han nikkede og klukkede: ”Vi kan jo ikke rigtig bruge dem selv”.
Intervieweren vendte hovedet over mod Georg og Gustav. ”Hvordan har I det egentlig med ikke at få ligeså meget opmærksomhed som de andre?”
”Det er ikke noget problem”, svarede Georg. ”Alle bands har frontfigurer”.
”Det fungerer bedst sådanne her”.
”Allerede inden vi begyndte, havde vi defineret rollerne i bandet, og det er også Tom og jeg, der laver alt PR-arbejdet, fordi vi elsker at snakke. Det interesserer ikke rigtig de andre ligeså meget, som det gør hos os”.
”Er der så nogle gange, hvor I ikke kan få tingene til at gå op, og det ender med at I skændes?”
”Tom og jeg skændes tit”, indrømmede han og trak uskyldigt på skuldrene. ”Jeg elsker at diskutere, og jeg gør det tit. For mange kan det godt lyde som om, at vi virkelig hader hinanden, men det er slet ikke så hårdt, som det lyder”.
”Nogle gange går vi virkelig til den, men så finder vi som regel også frem til en løsning”.
”Og så er det også bedst at holde sig lidt mere i baggrunden, så man ikke kommer til skade”, grinte Georg.
”Er det så vildt?” spurgte intervieweren.
Bill grinte. ”Nej…”.
”Men hvad laver I så, når I har fri?”.
”Jeg samler på frimærker og sommerfugle”, grinte Tom og fik de andre til også at grine.
Bill overtog ordet: ”Vi laver ikke rigtig så meget. Vi prøver bare at få slappet af og sovet mest muligt, tror jeg… ser tv. Det er ikke særlig tit, vi har fri, så når vi endelig ikke skal arbejde, så prøver vi også at finde sammen med venner og familien”.
”En sjælden gang går vi ud til fester”, tilføjede Tom.
Et nyt skulle til at interview starte, og det ville være det sidste for denne gang. En høj, ung mand trådte ind, og han præsenterede sig. ”Jeg hedder Christian”, sagde han og gav hånd til dem alle sammen, hvorefter han satte sig ned. Kameraerne tændte, og et lidt anderledes og direkte interviewet startede…
”Nu har I efterhånden været kendte i lang tid. Er der nogle dage, hvor I bare ville ønske, I lavede jeres helt normale og gamle liv?”
Tom svarede hurtigt. ”Nej”.
”Selvom det her liv kan være hårdt, så er det jo det, vi gerne vil leve”.
”Bill og jeg lader at leve et almindeligt liv. Og hver gang vi er på ferie, som vi normalt er en gang om året… i år har været lidt anderledes”, og sendte Chrizza et lille smil, ”men så begynder vi at kede os og blive rastløse. Vi vil i bund og grund hellere arbejde”.
”Når I er ude på turneer og lignende, møder I så nogle piger, som I falder i god snak med?”
”Det er lang tid siden, jeg har snakket med nogle, men det sker nogle gange”, indrømmede Bill.
”Jeg snakker tit med fansene… eller jeg gjorde i hvert fald. Men så længe jeg er sammen med nogle piger, som kan lide mig, så er jeg faktisk ret ligeglade med, hvorfor det er, de kan lide mig… så længe de er søde”.
Chrizza smilede til Bill, der sad og stirrede på Tom. ”Du smiler, Chrizza”, sagde Christian.
”Ja… det er lidt sjovt at høre på, men han har ret… Tom er god til at snakke med pigerne”, klukkede hun.
”Er det sandt, Tom? Er du stadig en pige-magnet?”
Han trak lidt på skuldrene og så på hende. ”Jeg ved det ikke? Det er jeg vel lidt… det er jo ikke bare noget, man ligger fra sig, vel”, smilede han og så tilbage på Christian igen. ”Men jeg holder mig til en nu, for det er det, jeg føler allermest for”.
Der var nogle, der snakkede i baggrunden, og Christian vendte sig om. De snakkede lidt frem og tilbage, og et øjeblik senere kom en dame gående ind med en mobiltelefon i hånden. ”Vi har nogle fans, som vi skal ringe til, og så vil de stille jer et spørgsmål”.
”Uh, spændende”, smilede Bill og gned sig lidt i hænderne.
Der blev trykket på en masse knapper, og den første fan var igennem. ”Hallo, det er Jessica…”.
”Hej Jessica, det er Bill Kaulitz”.
Hun gav et lille hvin fra sig og sagde med en blød stemme: ”Hej Bill”.
”Vi hørte, at du havde et spørgsmål til os”.
”Det har jeg også… øhm… Hvad havde I planlagt for jeres 18 års fødselsdagsfest, og gik alt, som det skulle?”.
Tom klukkede. ”Det gik helt perfekt”.
”Vi havde inviteret noget af vores familie om eftermiddagen, hvor vi spiste lidt og hyggede os”, han så hen på Tom. ”Det var faktisk på samme tidspunkt Tom præsenterede Chrizza”, og de smilede alle sammen.
”Var I alle til stede der?” spurgte Christian.
”Ja, det var ret flot gjort af Tom, men om aftenen, havde vi lejet en bar, hvor vi kunne være alene – os sammen med vores gæster. Vores tema var casino night, og alle skulle klæde sig fint på med jakkesæt og sådan. Endelig havde jeg en undskyldning for at bruge mit jakkesæt, der bare har hængt inde i skabet”.
”Jeg var så den eneste, der måtte undlade et jakkesæt”, tilføjede Tom.
”Men vi havde i hvert fald en rigtig god aften”.
”Og nat…”
Bill sukkede og himlede med øjnene. ”Og selvom bladene skriver, at vi havde kendte med, så havde vi det ikke… vi ville gerne have lov til at skille vores privatliv og arbejde fra hinanden, så vi var vel omkring 40-50 bekendte, slægtninge, venner og naturligvis vores familie”.
”Men når man så er blevet 18”, sagde Christian, ”så er det jo lovligt at køre i bil. Hvordan står det til med jeres kørekort?”
”Tja, der har ikke været tid til det endnu, men vi håber, vi snart får tid til det”.
”Og er det så tid til at ringe den sidste fan op”, blev der sagt, og det føltes ikke som særlig lang tid siden, at selve interviewet startede. Der var blevet sat 30-45 minutter af til hvert interview, men det havde været så hyggeligt at snakke med fansene, og de havde så mange sjove og gode spørgsmål.
”Hallo?”
”Hej, hvem taler jeg med?” spurgte Bill.
”Trina…”
Der blev stille, og Bill prøvede at lade som ingenting. ”Hej Trina, Tokio Hotel her”, sagde han akavet, og han kunne godt selv mærke, hvor sur og vred han blev indeni.
”Hej drenge”, og man kunne høre hendes dumme grin.
Tom tog Chrizzas hånd i sin og beroligede hende. Han var selv bekymret over, hvad der skulle ske. De så på hinanden, og hun sank en klump, hvorefter han lagde munden mod hendes øre. ”Bare lad som ingenting, skat”, hviskede han, og hun rokkede diskret.
”Nåå…”, mumlede Bill og så ligeglad på mobilen. ”Du har et spørgsmål til os…”. Han prøvede virkelig at lade være med at tænke over, hvilken kælling hun havde været overfor dem alle tidligere, selvom det var sværere, end han havde forventet.
”Ja, jeg tænkte på…. Hvordan håndterer I rygterne i pressen? Og Tom, hvad fik dig til at offentliggøre dit forhold med Chrizza, og ikke forholdet til din tidligere kæreste…”.
Tom sukkede og rystede på hovedet. ”Det var kun ét spørgsmål, Trina”.
Hun grinte dumt. ”Åhh, hvor er det godt at høre din stemme igen, skat”.
Bill skyndte sig at svare: ”Vi læser ikke, hvad avise…”, men Christian afbrød:
”Kender I hinanden?”
”Ja”, svarede hun hurtigt. ”Jeg var kærester med Tom, før Chrizza kom og stjal ham fra mig”.
Der blev stille igen, og Tom bed sig i læben, mens han diskret rystede på hovedet. ”Hvor er du dog bare klam at høre på, helt ærligt”, mumlede han. Hun lagde en hånd mod hans lår og nussede ham blidt med sin tommelfinger.
Georg rømmede sig efter et øjebliks stilhed. ”Hvad er dit formål med det her, Trina?”
”Jeg ville bare have svar på mit spørgsmål”.
”Vi læser ikke, hvad aviserne skriver om os, og vi hører ikke efter, når der kommer dumme historier eller tomme rygter”, skyndte Bill sig hurtigt at sige. ”Nu har du fået svar på dit spørgsmål, var der ellers andet?”
”Jeg havde et spørgsmål til”, mumlede hun snobbet.
Tom sukkede dybt. ”Trina, kan du ikke bare lade fortiden være fortid og komme over det”, spurgte Chrizza, og Tom så med store øjne mod hende. ”Vi to var ikke hjerteveninder, da du kom sammen med Tom, men jeg var heller ikke gode venner med ham på det tidspunkt…”.
”Åååh, du er der også”, grinte hun. ”Du var kærester med Bill, og alligevel prøvede du på at stjæ…”.
Tom rejste sig hurtigt fra sofaen, rakte ud efter mobilen og afsluttede opkaldet. ”Tak for i dag”, sagde han og forsvandt ud fra lokalet. Chrizza så hen mod Bill, der stirrede tomt op mod døren, hvor han lige var gået ud.
”Jeg tror ikke, der er mere at sige”, sagde Bill til Christian og rejste sig også fra sofaen. Han nikkede til hende, og hun fulgte efter ham. ”Tak for i dag”, sagde han venligt og gav hånden til ham.
”Tak for i dag”, smilede Chrizza, og det samme gjorde Gustav og Georg. Hun gik hen og tog Bill i hånden, som han rakte frem mod hende. Der var ingen af dem, der sagde noget, men lod i stedet bare som ingenting. Nu skulle de bare finde Tom…
David stod inde i et andet lokale og snakkede med nogle mennesker. Bill bankede på døren og stak hovedet ind. ”Kan jeg ikke lige snakke med dig, David?” Han prøvede at lade være med at lyde sur eller oprevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar