Kapitel 203

Chrizza åbnede døren til hans hotelværelse, som hun havde fået et ekstra kort til. Hun lagde det på den lille kommode i gangen og gik videre ind i stuen. Der var helt stille, og hun så sig lidt omkring; der var for engangsskyld mere rodet på hans værelse, end der var på Toms… men det var måske også fordi, Tom godt vidste, at hun ikke var speciel vild med rod på værelset.

”Bill…”, sagde hun ud i stuen og stak hovedet ind i hans soveværelset. Hun rystede på hovedet med et lille smil på læben. ”Bill, din sovetryne”, klukkede hun og gik hen til hans seng. Hun satte sig op ved siden af ham, som han lå på siden den ene side af sengen.

”Mhh…”, mumlede han og kneb øjnene sammen, da hun lod sin hånd ligge mod hans kind. Han slog øjnene op og så på hende. ”Hej sunshine”, sagde han med en hæs stemme og lagde sig om på ryggen.

Chrizza trak sin hånd til sig igen og smilede bare roligt. ”Har du det godt?”, spurgte hun.

Han nikkede roligt og gned sig i øjnene. ”Jeg er bare lidt træt”, mumlede han og vrængede lidt på næsen. Hun klukkede og fik øjenkontakt med ham. ”Hvad er der?”, spurgte han smilende og kunne egentlig ikke lade være med at blive i godt humør.

”Ingenting”, rystede hun på hovedet.

Han slog ud efter hende og grinte. ”Hvorfor kigger du sådan på mig?”.

”Det ved jeg ikke? Jeg er bare i godt humør”, svarede hun ærligt og trak på skuldrene. Bill rejste sig og satte sig op i sengen. ”Hvad skal du?”, spurgte hun og fulgte hans bevægelser nøje, som han satte sig foran hende.

”Må jeg ikke give min bedste veninde et kram, fordi jeg har savnet hende rigtig, rigtig meget?”, sagde han med en sød stemme og lagde sine arme omkring hende. ”Jeg har virkelig savnet dig rigtig, rigtig meget, skat”, hviskede han.

”I lige måde, Bill”.

Tom: Kommer du ikke snart tilbage? :-* Undskyld.

Chrizza: Kan du ikke gå ind til Georg eller sådan noget?

Tom: Jamen han er her allerede. Og Gustav! Kom nu skat.

Chrizza: Nej, ikke lige nu…

Tom: Hvorfor ikke? :-(

Chrizza: Vi sidder lige og ser film. Vi kommer senere, ok?

Tom: Hmm… Ok så. Hvad ser I? :-*

Chrizza: The Notebook.

Tom: Urgh :’(

Chrizza: Tom, stop nu.

Tom: Du må ikke være sur på mig skat.

Chrizza: Det er jeg heller ikke skat. Jeg er bare lidt irriteret lige nu.

Tom: Undskyld :-* Jeg skal nok lade jer være nu så.

Chrizza: Vi ses senere skat :-)

Hun lagde sin mobil fra sig igen og så hen mod fjernsynet for at følge med i filmen igen. ”Var det Tom?”, spurgte han forsigtigt og så på hende. Hun rokkede bare roligt med hovedet uden at tage øjnene fra skærmen. ”Må du ikke være hos mig længere?”.

”Han keder sig bare”, mumlede hun og så endelig på ham. ”Han har brug for opmærksomhed”.

Han fnes og himlede med øjnene. ”Han ville sikkert ikke have, at du er inde hos mig, Chrizza”, sagde han ærligt og løftede det ene øjnebryn. Hun svarede ikke men trak bare på skuldrene. ”Har jeg ikke også ret?”.

”Jo”, nikkede hun.

Bill sukkede bare og rynkede på panden. ”Hvis jeg bare havde holdt mig for mig selv, så ville det ikke have været sket”, mumlede han og så væk.

”Du skal ikke give dig selv skylden, Bill”, skyndte hun sig at sige og tog hans hånd i sin. ”Vi var begge ude om det, og vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke skulle have været sket, ikke sandt…”. Han nikkede og vrængede på næsen. ”Det er fortid nu, ok”.

”Alt mellem os er fortid”, sagde han med hæs stemme og så hende i øjnene. ”Vi er fortid”, kom det efterfølgende og han lagde sine læber mod hendes pande. ”Men min kærlighed til dig er stadig nutid”, hviskede han og kyssede hende.

Der var larm inde på værelset, da de kom ind på Tom og hendes værelse. ”Hold da op”, mumlede hun og fik store øjne. Hun lukkede døren efter dem og så op på Bill. ”Tror du, der er en, der er ved at dø?”.

Der blev råbt igen, og det var svært at vide, hvad det var, der blev råbt, men det blev klart, da hun hørte en bil bremse hurtigt op og en ordentlig bump komme efterfølgende. Hun smilede og rystede på hovedet.

”De har PlayStation på hotellet”, klukkede han.

Bill og Chrizza gik langsomt og lydløst ind til dem i stuen, og Tom smed hurtigt joysticket og rejste sig ligeså hurtigt fra sofaen. ”Hej skat”, sagde han blidt og overfaldt hende nærmet med sine arme slynget rundt om hende. Hun smilede til ham, og han løsnede grebet omkring hende.

Hun fik vredet sig ud af hans arme, og hun sagde roligt: ”Vent lige, skat”, og mærkede hvordan pladsen mellem hendes fingerer blev fyldt ud med Toms bløde finger. Hun så ned på deres hænder og smilede op til ham.

”Ingen kys eller kram?”

Et smil bredte sig på hendes læber, og hun rystede klukkende på hovedet. Hun trak ham mod sig og plantede sine læber mod hans i et mindre kys, hvorefter han fulgte med hende ud på badeværelset.

”Jeg vidste ikke, der var PlayStation på værelset”, klukkede hun roligt og fandt sine piller frem.

Tom lukkede døren bag sig og lod sig stille tæt op af hendes ryg, som hun stod op af bordet. Han lagde sine arme omkring hendes mave og så hende i øjnene i hendes spejlbillede. ”Jeg har ikke rigtig lavet så meget andet, end at ligge derinde og spille”.

”Du burde gå ind og spille videre så, Tom”.

Han rystede diskret på hovedet. ”Jeg vil hellere være sammen med dig, skat”, hviskede han og kyssede hendes hals et par gange. ”Jeg vil meget hellere være sammen med dig”, gentog han og så hende i øjnene.

Hun fik taget sine piller imens, og hun vendte sig op mod ham. ”Jeg vil også hellere være sammen med dig, skat”, sagde hun med en lav stemme og kyssede ham blidt på munden. Tom så hende i øjnene og bed sig i læben. ”Hvad er der?”, spurgte hun forsigtigt og blev nervøs.

”Jeg overhørte Davids og din samtale tidligere… nede til frokosten”.

Hun sank en klump, og hendes blik flakkede. ”Det er ikke sikkert endnu, skat”, forsikrede hun ham og låste sine hænder bag hans nakke. ”Jeg fik et brev for nogle uger siden, hvor der stod, at de gerne ville have mig til kontrol igen snart, fordi det er et godt stykke tid siden sidst”.

”Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig det?”.

”Så snart jeg vidste noget, Tom”. Han rystede på hovedet, og man kunne godt se og mærke på ham, at han var skuffet over hende. ”Jeg ved godt, du er sur over det, men jeg vil ikke ødelægge dit humør på denne her måde”.

Han pressede hendes krop tæt mod sin og lod sin næse glide mod hendes. ”Jeg er ikke sur, skat, jeg er bare bekymret. Jeg vil ikke miste dig”. Han kyssede hendes blidt og gjorde afstanden mellem deres ansigter større. ”Jeg vil være ved din side igennem det hele, skat”.

Der blev banket på døren. ”Hallo, er I faldet i tønden, eller hvad sker der derude?”, blev der grint fra den anden side. Det var Georg. De så på hinanden og klukkede. ”Hallo, er I levende? Tom.. Chrizza… Hallo?”, hans stemme blev lidt mere seriøs.

”Måske vi skulle give lyd fra os”, hviskede hun og trak på smilebåndet. Han rakte ud efter håndtaget og låste døren op. Georg lukkede hurtigt døren op og stak hovedet ind. ”Hej med dig, ven”, klukkede hun.

”Hvad har I gang i herude?”

De så på hinanden. ”Vi snakker”, svarede han.

Georg så skeptisk på ham, mens han løftede det ene øjenbryn. ”I har været herude i halvanden time… hvorfor kommer I ikke ind til os?”

”Vi snakker privat”.

Han klukkede og så på hende. ”Der er intet, vi ikke ved om jer i forvejen”.

”Nåå…”, og trak Chrizza ned fra badeværelsesbordet. ”Så det er der ikke, hva’?”

Han nikkede og gik dem ind i stuen. ”Nå, I lever endnu”, grinte Gustav, der sad med joysticket i hånden.

”Hvor er Bill?”, spurgte hun og så rundt i stuen.

”Han gik tilbage til sit værelse, da han fandt ud af, I nok ikke havde tænkt jer at komme ud”, svarede han. Tom flettede sine fingre i hendes og smilede til hende. ”Gider I ikke godt lade være med at stå der og være så forelskede? Der er faktisk nogen her, der ikke vil smittes”. Chrizza grinte og vrængede på næsen. Han plantede sine læber mod hendes og åbnede roligt munden, der gav kysset lige lidt ekstra. ”Og så bliver I bare ved…”, mumlede han og himlede med øjnene.

”Gå ud på badeværelset med jer igen”, grinte Georg og puffede roligt til dem.

Chrizza: Er du vågen?

Bill: Ja? :-) Hvad så?

Chrizza: Undskyld, vi efterlod dig hos Georg og Gustav.

Bill: Haha :-D Det er fint nok, skat. Jeg forstår godt, hvis I vil have lidt tid alene.

Chrizza: Mener du det?

Bill: Ja, hvorfor skulle jeg ikke gøre det, skat?

Chrizza: Hmm… det ved jeg ikke? :-)

Bill: Jeg vil ikke gå og være jaloux længere. Det er spild af tid. Du er Toms nu.

Chrizza: Åh :-* Jeg elsker dig, Bill.

Bill: Jeg elsker også dig, skat :-*

”Hvad så?”, spurgte Tom og satte sig ved siden af hende i sofaen. Hun lagde sin mobil fra sig og så ham i øjnene, som han satte sig helt tæt op af hende og trak hendes ben over hans. ”Hvem skriver du med?”.

”Din bror”, mumlede hun roligt og lagde sin hånd i hans.

Han rokkede med hovedet. ”Der var ikke noget galt med ham, vel? Siden at han gik…”.

”Nej, han gad bare ikke sidde herinde og se på Georg og Gustav spille”. Hun klukkede og lod sit hoved hvile mod hans bryst og hals. Hun mærkede, hvordan han lagde sine arme omkring hende og klemte hende tæt ind mod sig. ”Jeg elsker dig, Tom”, hviskede hun.

Der bredte sig et smil på hans læber, og han kyssede hendes hår. ”Jeg elsker også dig, min pige”, hviskede han. Hun løftede sit hoved og rettede sig mod ham. ”Jeg elsker dig rigtig, rigtig højt”, og gav hende et langt kys.