Drengene havde været i hallen i et godt stykke tid nu, da Chrizza ankom dertil. Hendes forældre blev guidet ind til backstage området, mens Chrizza og hendes bror tog en tur rundt om hallen, hvor der stod fans i lange køer. Vejret var meget koldt, og hun fik medlidenhed med dem.
Der var nogle, der kunne genkende hende, og når hendes navn blev råbt op af diverse fans, begyndte de næste at skrige og på den måde skete der en form af kædereaktion. Nogle løb op til dem og ville snakke med hende, have autografer og tage billeder af – og med hende.
Det havde været en helt fantastisk oplevelse for hende at møde nogle af fansene; på den måde følte hun også, at hun var lidt mere velkommen og anset ”i deres kreds”. Det havde været en god idé, David havde fået, selvom hun var lidt skeptisk omkring det i starten.
Mens hun stod og snakkede med to fans, som hun havde fået et rigtig godt indtryk af, ringede hendes mobil pludselig. Det gav et lille sæt i hende, og hun fiskede den op af hendes jakke lomme. Hun så på displayet og så et billede af Tom.
”Hallo?”
”Hej skat, hvor er du henne?”
Hun smilede lidt for sig selv og prøvede at bakke lidt bagud, men fansene fulgte efter hende. ”Jeg er ude blandt fansene… de er vildt oppe at køre”, de begyndte at skrige, og hun blev en smule forskrækket.
”Kommer du ikke ind? Dine forældre er her”, sagde han med en blid stemme.
”Jo, jeg kommer, Tom”, og idet hun kom til at sige hans navn, kom der julelys i de to fans’ øjne. ”Åh, det skulle jeg vist ikke ha’ sagt”, klukkede hun og vinkede dem over til sig. ”Skat, i 30 sekunder… vil du så ikke snakke med de her to fans”.
”Øh?”
”30 sekunder”.
Tom grinte. ”Ok skat, så stik mig dem”.
”Tak”, hun tog sin mobil fra øret og rakte dem det. ”30 sekunder, ok?”.
”OMG! Er det Tom?”, spurgte den ene lavt og fik store øjne.
”Var det ikke ham, du ville snakke med?”.
Den anden puffede til hende. ”Kom nu, Annika. Vi må ikke spilde tiden”.
De tog mobilen op mellem deres øre og så på hinanden. ”Hej Tom”, fnes hende, der åbenbart hed Annika. ”Det er Annika”.
”Og Christina”.
”Hej Annika, hej Christina”, sagde Tom roligt. ”Hvad så?”
”VI ELSKER DIG”, skreg Christina nærmest.
”Åh, rolig piger. Er I ude på at gøre mig døv?”
De grinte og så hen på Chrizza. ”Tag jer ikke af mig… I har kun kort tid tilbage”.
De begyndte at plapre løs, og Chrizza følte, at hun havde gjort dem en stor tjeneste. Hun så op på sin bror, der lagde en arm omkring hendes ryg. ”Du er vel nok en sød en”, indrømmede han og så hende direkte i øjnene.
”Ja…”.
Inde i den anden ende af mobilen, sagde Tom endelig med en blid stemme: ”Kan jeg ikke få lov til at snakke med min kæreste igen? Jeg savner at høre hendes stemme”. De sagde farvel, og pigerne rakte Chrizza sin mobil igen. ”Skat, kom ind til mig”.
Chrizza åbnede døren til backstage lokalet og så Simone og Gordon sidde inde i sofaen. Hendes egne forældre var lige ved siden af. Hendes øjne lyste op af glæde, og hun løb ind til dem. ”Hej Simone”, klukkede hun og gav hende et stort kram.
”Hej skat”, hun så hende i øjnene. ”Hvor har jeg savnet dig”.
”I lige måde”, og smilede. ”Hej Gordon”, og gav ham et ligeså stort kram.
”Hej min pige… har du også savnet mig?”, klukkede han og blinkede til hende.
Hun nikkede. ”I den grad”, og slog ud med hånden. ”Har I det godt?”.
De så på hinanden og smilede. ”Ja, der er vist ikke noget, vi kan klage over”, svarede hun. ”Hvad med dig, skat? Hvordan har du det?”, spurgte hun, mens hun prøvede at skjule hendes bekymrede smil.
”Jeg har det godt igen”, indrømmede hun og smilede troværdigt.
I det Gordon skulle til at svare, kom David ind sammen med Tom, Bill, Georg og Gustav. Hun så hen mod døren og fik øjenkontakt med Tom. De smilede til hinanden og mødtes på halvvejen. ”Hej”, sagde han lavt og lagde sine arme omkring hende. Hun kyssede ham blidt og lukkede sine øjne. Han kyssede hende igen og mærkede hendes hænder mod hans skulderblade. De så hinanden i øjnene. ”Er det skuespil?”, spurgte han forsigtigt.
Hun rystede på hovedet og bed sig i læben. ”Nej, det tror jeg ikke”, og hun kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg elsker dig, Tomi”, klukkede hun lavt og kyssede ham kort, hvorefter hun tog hans hænder i sine.
De trak en stol over foran deres forældre, hvor de andre drenge allerede havde sat sig. Tom fik hende placeret på sit skød og lagde sine arme omkring hende. Han flettede sine fingre i hendes og kyssede hendes nakke en enkelt gang. ”Jeg elsker også dig, Chrizza”, hviskede han og havde svært ved at fjerne sit smil fra læben igen.
De sad sammen i sofaen – Chrizza på skødet af Tom med fronten mod ham. Han nussede hende blidt i håret og lod sine fingre køre igennem hendes hår, der igen var blevet kortere siden sidst, han havde gjort det. Han så hende i øjnene og kunne ikke lade være med at smile; han havde det godt igen, og der var ingen tvivl om, at det ville blive en god afslutningskoncert i aften, nu hvor han endelig havde fået sin pige tilbage igen.
”Jeg kan ikke forstå, at du kun er min”, hviskede han hæst og pressede sine læber mod hendes. De så hinanden i øjnene, og han lod sine fingre glide igennem hendes hår endnu engang. ”Var det min skyld?”, spurgte han forsigtigt. Hun sank en klump og så ned. ”Åhh skat…”, han lagde en hånd under hendes hage og løftede hendes ansigt op mod sit igen. ”Jeg er ked af, hvad jeg har gjort ved dig”.
”Jeg troede ikke, du kunne lide den måde, jeg så ud på, så jeg ændrede mit udseende, Tom. Jeg var så bange for, at du aldrig ville se på mig igen… jeg ønskede dig tilbage, og jeg drømte om dig om natten, men i mine drømme var du en helt anden”.
”Hm?”
”Du sendte mig ikke ét blik, og du tænkte kun på at være rockstjerne. Jeg kunne ikke holde det ud, og jeg vågnede hver nat med tårer i mine øjne”, hun sukkede. ”Jeg prøvede virkelig at være stærk, Tom, men jeg kunne ikke”.
”Jeg er ked af det, skat”, han kærtegnede hendes kind blidt.
”Og da du fulgte efter mig i torsdags til showet… jeg troede virkelig, jeg kunne se dig i øjnene, men jeg kunne ikke… og jeg skuffede dig, skat”. Hun mærkede hvordan tårerne var ved at presse sig på igen, men hun ville ikke græde; der var intet at græde for længere. Hun var sammen med Tom igen, og de elskede hinanden. ”Kys mig inden jeg begynder at græde”, pep hun.
Det var ved at være tid til, at der skulle gøres klar til koncerten. Tom og Chrizza sad stadig inde i deres eget lille lokale og nussede. De slappede så meget af i hinandens nærvær, at hun nær var faldet i søvn i hans arme.
Hun åbnede langsomt sine øjne og så på ham. ”Hallo Liebe”, hviskede han og kyssede hende en enkelt gang. ”Vi skal ud og snakke med pressen nu, skat”. Han sendte hende et lille smil. ”Klokken er 16.30…”, han klukkede blidt og lod sine fingre køre lidt rundt i hendes ansigt.
”Hvornår ser jeg dig igen?”.
Han lod sine hænder hvile mod hendes hofter. ”Når jeg kommer tilbage igen, skat”. Hun smilede og rystede på hovedet. ”Jeg ved ikke, hvornår… men jeg kommer snart igen, ok?”. Pause. ”Du kan gå ind til min mor og Gordon imens, skat. Jeg er sikker på, der er en masse, som mor gerne vil fortælle dig”, de rejste sig fra sofaen og gik over mod døren, der førte ud til gangen.
”Jeg elsker dig”, sagde hun lavt og smilede til ham.
Han klukkede sødt, lagde sine arme omkring hende og førte tæt op af hendes ryg, som de gik ned af gangen. ”Jeg elsker dig, prinsesse”, hviskede han mod hendes øre og kyssede hendes tinding, hvorefter han klemte hende tæt ind mod sig.
Bill, Gustav, Georg og David kom dem i møde få meter nede af gangen, og de så alle smilende mod dem. ”Hvad så? Der har vi jo de to lovebirds”, grinte Georg og puffede til Tom, da han kom op ved siden af ham.
”Pas på, Georg”, skyndte Tom sig af sige og så ned på sin kærlighed. ”Du må ikke røre eller gøre min pige ondt”, han sendte hende et smil og kyssede hendes kind blidt. ”Det er kun mig, der må det”.
”Åh, jeg er allerede træt af jeres romance halløj”, jokede Gustav og sukkede ironisk.
Tom sendte ham et blik og smilede selvsikkert. ”Jeg er ligeglad med, hvad du siger, Gustav. Jeg elsker denne her lille pige, og jeg vil ikke give slip på hende igen”, han så hende i øjnene og klemte hende tæt mod sig. ”Jeg elsker dig, prinsesse”.
”Elsker dig”, hviskede hun.
”Jeg bliver ironisk nok desværre nødt til at bede dig om at slippe hende nu, Tom”, sagde David smilende. ”Vi skal af sted nu… men du kan putte og kramme om din lille prinsesse i aften, når du har gjort dit arbejde færdigt”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar