Kapitel 209

Tom havde opdaget, hvor Chrizza sad henne i salen, lige før de skulle optræde. Han så ned på hende, som hun sad lige op til scenen, men hun havde kigget den anden vej; måske var det også derfor, han havde turde kigge ned på hende.

Han havde siddet og holdt lidt øje med hende i smug, som de var kommet tilbage i arenaen efter deres optræden, der havde givet pote. Og endelig rejste hun sig og gik alene ud mod gangen til backstage lokalerne.

”Jeg har glemt noget, jeg kommer lige om lidt”, sagde han forvirret og rejste sig fra deres sofa. Han gik langsomt nogle meter bag hende, og tog sig endelig sammen til at sige hendes navn, da de var kommet ud, hvor der var mindre larm fra showet. ”Chrizza…”, sagde han roligt og tog en dyb indånding, før hun stoppede op og vendte sig om, som hun så i hans retning.

Hun rystede på hovedet og sank en klump. ”Nej”, hviskede hun og så ham i øjnene.

Han gik over til hende uden at tage blikket fra hende. ”Chrizza…”, sagde han lavt og blev rørt af at se hendes øjne. ”Jeg blev nødt til at se dig igen… jeg bliver nødt til at snakke med dig”.

”Nej, Tom”, hviskede hun og bed tænderne sammen for ikke at begynde at græde.

Han så hende bare i øjnene og sagde ingenting i et lille øjeblik. ”Må jeg ikke godt bare få lov til at forklare mig selv? Jeg har det forfærdeligt, og jeg kan ikke lide, at du har det så dårligt…”.

”Hvorfor tror du, jeg har det dårligt, Tom?”, pause. ”Jeg har ikke brug for at vide mere. Og desuden har jeg også snakket med de andre, og det er nok for mig”, sagde hun lavt og så væk.

”Du vil snakke med dem, men du vil ikke snakke med mig?”.

Hun så ham i øjnene og rynkede på panden. ”De har ikke været mig utro, Tom!”.

Der var stille igen, og han tog hendes venstre hånd i sin. Han løftede den op og så ned på hendes ring, som han havde givet hende. Han tænkte tilbage på den nat, hvor han havde givet hende den, og hvor godt de havde det. ”Men det ændrer jo ikke mine følelser for dig”. Han stod lidt og beundrede den, indtil hun pludselig tog sin hånd til sig igen.

”Du må nok hellere få den tilbage igen”, hvorefter hun tog den af og rakte ham den.

”Nej Chrizza… jeg vil ikke tage den tilbage”, sagde han og så hende i øjnene. ”Det var en gave fra mig for at vise dig, hvor meget jeg elsker dig. Og hvis jeg tager den tilbage nu, så betyder det bare, at jeg ikke elsker dig mere… og det passer ikke… for det gør jeg virkelig… Jeg elsker dig rigtig meget”, og hans stemme blev hæs. ”Der er kun én pige, jeg vil se denne her ring på”.

Hun tog hans hånd og lukkede den omkring ringen. ”Jeg er sikker på, du kan finde en, der vil kunne passe bedre på den, end jeg vil”. Hun slap hans hånd og vendte sig rundt, men Tom rev fat i hendes håndled og stoppede hende.

”Elsker du mig ikke længere?”, spurgte han og kunne mærke hvordan han begyndte at blive mere og mere følsom. Hun svarede ikke men så ham bare i øjnene. ”Chrizza, elsker du mig ikke længere?”.

”Jeg ved det ikke…”, mumlede hun og sukkede lydløst.

Han lod sit ansigt komme tæt på hendes, og han pressede sine læber mod hendes. Hun gjorde ingen modstand, men samtidig kyssede hun ham heller ikke igen. Tom så hende i øjnene og så hendes øjne blev våde.

”Undskyld”, hviskede han, hvorefter han slap hendes håndled, og han stod og så efter hende, som hun hurtigt forsvandt ned af gangen imellem de mange mennesker, der var omkring dem.

Tom mærkede en hånd mod hans skulder og så Bill stå bag ved sig. ”Bill…”.

”Hun har brug for lidt tid, Tom”, sagde han med en blid stemme og stille sig op foran ham. Han tog sin hånd til sig igen og så ham i øjnene. ”Du bliver nødt til at acceptere, at hun har brug for at tænke tingene igennem”.

”Hun elsker mig ikke længere”, hviskede han hæst og så ned i sin lukkede hånd. Bill så ned på hans hånd og åbnede den, og det gik først op for ham nu, at det var Tom, der havde givet hende den ring, som hun havde gået med den sidste måned. Han så ham i øjnene og gentog sig selv. ”Hun elsker mig ikke længere….”.

Trina: Hej Tom, jeg vil gerne sige, at jeg er ked af, hvad jeg har været skyld i. Jeg vidste ikke, at det ville gå så vidt. Jeg er lidt af en vild pige… men du kender mig jo. Når der er noget, jeg vil have, går jeg efter det, indtil jeg får det. Men denne gang har jeg været nødt til at give op. Og jeg giver op! Jeg føler, jeg har bragt dig i en masse dårlige situationer, og jeg er ked af, jeg er sådan en person, som jeg er… Det har været rart at kende dig, og jeg vil tænke tilbage på de gode stunder vi har haft sammen. Jeg undskylder, og jeg er ked af, hvad der er sket. Jeg vil holde mit ord og lade denne episode være mellem os… Og jeg vil også benytte lejligheden til at fortælle, at jeg sletter dit nummer, så du kan få din vilje: at vi to er færdige med hinanden. Tillykke med den store aften, og endnu engang undskyld. Jeg håber, I kan finde sammen igen og være lykkelige sammen, for I fortjener intet mindre.

”Hvor er din kæreste henne?”, spurgte Jimmi.

Han trak på skuldrene. ”Jeg tror, hun er på hotellet”.

”Du ved ikke, hvor din egen kæreste er henne?”, grinte han.

”Nej”, rystede han på hovedet.

Jimmi begyndte at grine højlydt, og det så ikke rigtig ud som om, at han troede på, hvad Tom fortalte ham. ”Ej, Tom… come on… jeg vil gerne møde hende. Hvor er hun henne, så du kan præsentere mig for hende”.

”Jamen… jeg ved helt ærligt ikke, hvor hun er henne”, svarede han med en klukkende og fjoget stemme og trak på skuldrene. ”Jeg har ikke set hende, siden hun løb grædende væk fra mig ude på gangen”, han trak på skuldrene. ”Life sucks…”, og begyndte at grine, hvorefter han tog en ordentlig slurk af sin drink. 

Klokken var blevet halv 4, og Georg blev kørt tilbage til hotellet. De andre festede stadig videre, men han havde allermest lyst til at tage tilbage til hotellet, hvor han havde en aftale med Chrizza. En aftale som ingen af de andre vidste noget til, og en aftale som de havde haft aftalt aftenen før.

Han bankede på hendes dør og ventede i et øjeblik, før hun åbnede den og fik et lille smil på læben. ”Hej Chriz”, sagde han roligt og lukkede døren efter sig. Hun gav ham et kram uden at sige noget, hvorefter han fulgte efter hende ind i stuen. ”Har du fået det bedre?”, spurgte han forsigtigt og satte sig tæt op af hende i sofaen.

Hun trak lidt på det og så ned i sit skød. ”Jeg troede, jeg kunne klare at se ham i aften, men det kunne jeg bare slet ikke”, mumlede hun. ”Han kom ud til mig, og han stod bare der og så mig i øjnene. Det var forfærdeligt”. Hun så ham i øjnene og rynkede diskret på panden. ”Jeg ville rigtig gerne snakke med ham, men jeg kan ikke”.

”Hvorfor ikke?”.

Hun trak på det. ”Jeg bliver så oprevet indeni, når jeg ser ham. Og jeg kan ikke engang se på Bill uden at føle det samme”. Hun krøb sig sammen, og han lagde sine arme omkring hende. ”Jeg bliver nødt til at snakke med ham, gør jeg ikke?”.

Georg nussede hende blidt og rokkede hende lidt fra den ene side til den anden. ”Jeg ved i hvert fald, at han har nogle ting, han meget gerne vil sige til dig. Og det duer nok ikke, at jeg fortæller dig det, men han er virkelig ked af, hvad han har gjort”. Hun så ham i øjnene og vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige. ”Jeg tror ikke, jeg har set ham så ked af det og nedtrykt nogensinde…”.

”Er det sandt?”.

Han nikkede. ”Tom plejer ikke at vise sine følelser på den måde… da vi havde vundet i dag, var det første gang i mange dage, hvor jeg havde set ham smile på den måde. Og det samme da vi havde optrådt. Han fik nok tankerne et andet sted, men så snart han kom til at tænke på dig, eller der var nogen, der kom til at nævne noget, så røg smilet og de positive tanker hurtigt væk igen”. 

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre…”.

”Du skal snakke med ham, Chrizza”, svarede han ærligt. ”Snak med ham og få tingene løst, det er det eneste, jeg kan sige”. Pause. ”Jeg ved godt, hvor svært det kan være, men vi vil alle sammen stå bag jer og vil hjælpe jer lige meget hvad”.

Hun rokkede roligt med hovedet og bed sig i læben. ”Jeg har ikke fortalt mine forældre noget omkring det her”, sagde hun pludselig. ”Jeg vil ikke have, de skal tro alt muligt om ham… han er et svin, men det er nok, at jeg føler det om ham. Mine forældre behøver ikke også at have det sådan”.

”Jamen… hvad har du så tænkt dig at gøre på søndag?”, og hentydede til deres afslutnings koncert, som hele hendes familie var blevet inviteret til for længe siden. Alle drengenes familier ville komme for at se koncerten.

Hun rystede på hovedet. ”Jeg ved det ikke endnu?”, mumlede hun.

”Du har to dage, Chrizza. Kan du klare det?”.

”Jeg ved det ikke…”.

Han var stille i et øjeblik, hvorefter han så endelig spurgte det, som han havde haft lyst til at spørge om, siden han kom: ”Chrizza, svar mig ærligt nu, ok…”. Pause. ”Elsker du stadig Tom?”

Bill: Godnat sunshine og sov godt :-* Savnede dig til afterparty. Vi havde det mega sjovt, og der var så mange mennesker, der pludselig ville snakke med os… og over halvdelen af dem var ikke engang tyskere :-D Jeg er så spændt på, hvad der kan komme til at ske efter i aften… - Vi må ses i morgen skat. Kan vi ikke aftale det?