Vi kom måske lidt for sent ud af døren og skyndte os ned til bilen, så vi kunne komme af sted. Hun var kommet ud til mig på badeværelset, som jeg havde håbet, mens jeg var i bad, og jeg havde fået hende ind til mig. Vi havde stået og kysset og hygget lidt, indtil det gik op for os begge, at vi måske skulle se at komme i omdrejninger.
Hvis det ikke havde været fordi, vi skulle mødes med hendes forældre, så havde jeg aflyst vores aftale og blevet med hende inde i badet, for det var så lækkert. Hendes krop mod min og hendes bløde berøringer… jeg elskede det. Men nu var det den søde fyr, jeg skulle finde frem og vise over for hendes forældre.
Jeg greb fat i hendes hånd på vej ned af trapperne og klemte den tæt mod min. Hun så mig i øjnene og smilede lidt. Jeg smilede for mig selv og fulgte bare efter hende ud til bilen i stilhed. Jeg låste bilen op og slap hendes hånd, som vi til hver sin side. ”Vi kommer kun 5 minutter for sent”, sagde jeg og startede for motoren.
”Bare kør ordentligt”, svarede hun roligt og smilede til mig.
”Jeg kunne ikke finde på andet, når du er i nærheden”, og lænede mig over mod hende. Hun pressede sine læber mod mine i nogle små, blide kys, mens hun lagde sin hånd mod min hånd. Jeg gjorde afstanden mellem vores læber lidt større og så hende i øjnene. ”Måske kommer vi 6 minutter for sent nu”, fnes jeg.
Hun satte sig til rette på sædet ved siden af mig. ”Så lad os hellere se at komme af sted”. Jeg fik gang i bilen og kørte ud fra parkeringspladsen. Der var stille i bilen i nogle få minutter, og det føltes ikke engang akavet. Lige indtil hun så hen mod mig og lagde sin hånd mod mit lår.
Jeg rømmede mig og smilede skævt. ”Det er måske en lidt dum idé, at du lægger din hånd der, skat”. Jeg sendte hende hurtigt et blik og så tilbage på trafikken igen. Hun fnes og trak sin hånd til sig igen. Jeg tog hendes hånd i min og lagde min egen håndflade mod mit lår. ”Det her er den perfekte bil at have… ingen gearstang… og så er der fri mulighed for at holde i hånd”, klukkede jeg og blinkede til hende, som vi holdt på rødt.
”Bill, der er noget, jeg gerne vil snakke med dig om, inden vi skal ind og mødes med mine forældre”. Hendes stemme var lav, og det lød en smule som om, at hun var bekymret for noget. Jeg så hende i øjnene og rokkede med hovedet. ”Jeg tror ikke, det vil være en god idé, hvis vi… du ved… og nusser og sådan. Ikke foran mine forældre”.
Trafikken begyndte igen, og jeg så væk. ”Hvad mener du helt præcis?”, spurgte jeg. Egentlig var jeg en smule irriteret og skuffet over det, for jeg ville rigtig gerne vise hendes forældre, at jeg var en fyr, som de kunne stole på, og at jeg rent faktisk ville noget godt med deres datter.
”Jeg tror, de vil opfatte det anderledes, Bill”, svarede hun kort.
Jeg rynkede på panden og så bare ligeud mod trafikken. ”Hvordan opfatte det anderledes?”, spurgte jeg. ”Som om.. der er noget mellem os? Som om at vi rent faktisk har følelser for hinanden?”. Jeg fik øjenkontakt med hende i et split sekund og så væk igen.
Hun kunne godt mærke på mig, at jeg var sur. ”Bill”, hviskede hun og sank en klump.
Jeg kørte ind til siden og slukkede for motoren. Hendes øjne var våde, og jeg fik det dårligt over at se hende sådanne. ”Undskyld skat”, hviskede jeg og lagde mine arme omkring hende. Jeg kyssede hendes hår en enkelt gang og så hende i øjnene. ”Vil du ikke nok fortælle mig, hvorfor…”
Jeg slukkede motoren og åbnede døren for at stige ud. Chrizza var blevet i bedre humør igen, og jeg kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne blive så sur på hende. Jeg hadede mig selv for det, og jeg kunne ikke engang gøre det godt igen med et kys, da vi allerede var godt på vej til hotellet.
Hun så mig i øjnene og smilede lidt, mens jeg lagde min hånd mod hendes lænd. ”Jeg er sikker på, det nok skal blive en god aften”, indrømmede jeg og smilede sødt til hende, hvorefter hun rokkede roligt med hovedet. ”En god aften til at afslutte en god weekend”.
”Det har været den bedste weekend… nogensinde”. Jeg klemte hende tæt ind mod min side og smilede. ”Når jeg er færdig med min eksamen, så kommer jeg igen”. Hun fik mig til at håbe på høje forventninger. ”Hvis du vil have, at jeg kommer tilbage”.
”Jeg vil aldrig forlade dig, Chrizza”, hviskede jeg mod hendes øre. Vi fik øjenkontakt, og jeg kunne besvime over det søde blik, hun sendte mig i det korte øjeblik. ”Du må ikke kigge sådan på mig, jeg får bare lyst til at kysse dig lige nu og her”, fnes jeg lavt.
”Senere… i din lejlighed”, hviskede hun.
”Uh”, gøs jeg og klukkede.
”Godaften”, blev der sagt fra dørmanden, der åbnede døren for os.
”Godaften”, sagde jeg og smilede.
Jeg lod hende gå ind før mig og min hånd forblev mod hendes lænd. ”Mange tak”, sagde hun lavt og så mod restauranten, hvor hendes forældre allerede sad ved deres bord. ”Bare vær dig selv, Bill”, hun så mig i øjnene. ”Du skal ikke opføre dig anderledes på grund af dem…”. Jeg rystede på hovedet og smilede troværdigt til hende.
”Så kunne I være her”, grinte hendes mor og rejste sig fra bordet, hvilket hendes far også gjorde.
”Har I da ventet længe?”, spurgte hun forsigtigt.
Hendes far smilede roligt og rystede på hovedet. ”Nej, det er bare din mor, der driller”. Jeg tog min hånd væk fra hendes lænd, som hendes far rakte hånden frem mod mig. ”Godaften”, sagde han og så mig i øjnene.
”Godaften Hr.”, svarede jeg og tog min hånd til mig igen.
”Bill”, sagde hun blidt og smilede til mig, ”Det er min far, Tommy… og min mor, Marianne”.
Hendes mor rakte hånden frem mod mig, og jeg trykkede også hendes hånd blidt. ”Godaften Bill”, sagde hun med en klukkende stemme.
”Godaften”, sagde jeg igen og tog igen min hånd til mig igen, hvorefter vi blev guidet ned på vores pladser ved bordet. Jeg så mig lidt omkring, og det lignede fuldkommen sig selv siden sidste, jeg havde været gæst på hotellet.
”Vi har bestilt en flaske vin, hvis I skulle være interesserede”, sagde Tommy.
”Åh, ellers tak… jeg er i bil, så det går ikke”, svarede jeg hurtigt.
”Et enkelt glas skader vel ikke”.
Hendes mor puffede til Tommy, der bare begyndte at klukke. ”Du skal da ikke lokke den unge mand”, hun så hen mod mig. ”Ellers så er jeg sikker på, at Chrizza har en ledig sofa oppe på dit værelse, som du helt sikkert godt må låne natten over”.
Jeg så hende i øjnene og kunne ikke lade være med at smile. ”Må jeg godt låne din sofa, hvis din far får mig overtalt til at få mere end et glas vin?”, grinte jeg. Hun prøvede at lade være med at skjule sit smil, som hun rystede opgivende på hovedet.
”Vi skylder dig jo også lidt for at have taget dig så godt af vores lille datter her i den store by”, kom der pludselig fra hendes far, og jeg kunne pludselig godt se, hvorfor det var, jeg ikke måtte sidde og flirte med hende. Chrizza havde haft ret; de så hende virkelig stadig som en lille pige.
”Jamen, det skal I da slet ikke tænke på… Fornøjelsen har været helt på min side”, indrømmede jeg og rokkede med hovedet. ”Jeg fik selv en spændende tur ud af det, så jeg er glad for, jeg har måttet bortføre hende lidt”.
Jeg mærkede, hvordan hun lagde sin hånd mod mit lår. Vi fik øjenkontakt og gjorde ikke rigtig mere ved det. Hun nussede mig blidt med sin tommelfinger, indtil jeg lagde min hånd over hendes og flettede mine fingre fint i hendes.
”Det var da godt at høre, at I har haft det godt sammen… Og jeg må da sige, at vi var lidt skeptiske i starten, men du så ud til at være en fornuftig, ung mand… og det er dejligt at vide, at vores datter har været i trygge hænder hos dig”.
Mens vi sad og spiste, sad vi og snakkede lidt frem og tilbage. Det føltes stadig lidt underligt, at de behandlede hende som en lille pige, når hun bestemt ikke opførte sig som en. Men jeg havde det godt med at sidde og snakke lidt sammen med hendes forældre; de virkede søde og velkomne, og jeg tror ikke, de opfattede noget.
”Men hvad laver du så i din fritid, Bill?”, spurgte hendes far, der havde åbnet sig op og havde kun vist sig fra sin gode side i forhold til den mere mutte og stille mand, han havde vist sig som tidligere, da de mødte dem ved Alexanderplatz.
Jeg prøvede at ignorere Chrizzas blik, der hurtigt søgte mod mit. Jeg vidste ikke, om jeg skulle sidde og fylde dem med løgn, eller om jeg skulle være ærlig og fortælle dem, hvem jeg virkelig var? Jeg så ned på hende og sendte hende et lille smil. Hvis jeg skulle se Chrizza igen, så burde hendes forældre også vide, hvem jeg virkelig var.
”Jeg er musiker”, svarede jeg og rokkede roligt med hovedet.
”Musiker? Virkelig? Hvilken slags musiker?”, spurgte hendes mor og virkede meget nysgerrig.
”Jeg har et band sammen med min bror og to venner”, hendes mor fik store øjne og smilede. ”Jeg synger”, tilføjede jeg og klemte Chrizzas hånd blidt.
”Er det sådan noget seriøst noget, I har… eller er der bare for sjov, at I spiller sammen?”, spurgte han.
”Det er rimelig seriøst”, svarede jeg og nikkede. ”Vi har pladekontrakt med nogle dygtige firmer rundt omkring, så vi tager det meget seriøst”. Hendes forældre så på hinanden og tilbage på mig igen, hvorefter jeg så ned på hende og sagde med en lav stemme: ”Var det dumt, jeg fortalte dem det?”.
Hun rystede på hovedet. ”Nej, det er fint nok”.
”Hvad hedder jeres band så?”, spurgte hendes mor.
”Tokio Hotel”.
”Tokio Hotel?”, gentog hendes far og rynkede på panden.
”Ja…”
”Så ved jeg da godt, hvem du er”, klukkede han og så søgende på mig. ”Du plejer da ikke at se så afslappet ud i udseendet, gør du?”.
Jeg grinte. ”Nej, men jeg har jo også ferie”.
”Hvor er det dog egentlig pinligt, ikke?”, begyndte Chrizza og rystede diskret og opgivende på hovedet. ”Min far vidste, hvem du var, Bill, men det gjorde jeg ikke engang”, grinte hun og så mig i øjnene, som jeg smilede sødt til hende.
Hendes forældre var lige gået tilbage til deres hotelværelse efter en super hyggelig aften. Jeg havde inviteret Chrizza på en lille drink inde i baren, inden vi skulle finde hjem til min lejlighed for en sidste gang… i denne omgang.
Jeg sad med min hånd mod hendes lår, som vi sad tæt over for hinanden ved baren. Jeg følte for at kysse hende hele tiden, men jeg ville hellere vente lidt, til vi kom hjem til mig igen, hvor vi kunne være alene.
”Hvad tid skal du egentlig hjem i morgen?”, spurgte jeg endelig med en forsigtig stemme, efter vi bare havde siddet i stilhed og set direkte ind i hinandens øjne. Det virkede så rigtigt, og jeg kunne ikke gøre andet end at falde endnu mere for hende.
”18.20 letter jeg”.
Jeg sukkede lydløst og rokkede roligt med hovedet. ”Hvornår kan jeg så se dig igen?”, men hun svarede mig ikke, hvilket gjorde mig en smule bekymret. Jeg kom til at tænke på, om hun overhovedet ville se mig igen… ”Hvornår skal du til eksamen?”, spurgte jeg så endelig.
Hun vrængede på næsen og sukkede ud. ”Tirsdag eftermiddag”.
”Altså… i overmorgen?”.
”Ja”, nikkede hun. ”Jeg er bare så nervøs”, indrømmede hun og trak underlæben ud.
Jeg rykkede mit hoved tættere på hendes, mens jeg hviskede. ”Du skal ikke være nervøs, skat. Jeg ved, du nok skal klare det godt, og jeg vil hjælpe dig”. Jeg pressede mine læber mod hendes i et længere kys, og det føltes næsten som om, jeg ikke havde kysset hende i flere dage.
”Du har hjulpet mig”, hviskede hun og lagde sin hånd mod min nakke.
Jeg nikkede. ”Og det er derfor, du ikke skal være bange… for du snakker så godt tysk, og jeg er sikker på, hvad der så end sker, så skal du nok klare det. Du må ikke tænke på, hvad den eksamen betyder… du skal bare gøre dit bedste”.
”Jeg ville ønske, du kunne tage med mig”. Hun så kort ned på mine læber og i mine øjne igen. ”Vil du ikke nok tage med mig, Bill? Jeg vil ikke forlade dig”, hviskede hun hæst og kyssede mine læber blidt.
Selvom jeg rigtig gerne ville tage med hende hjem, så duede det bare ikke. Jeg var nødt til at blive i Berlin… jeg var nødt til at blive indendørs, da jeg allerede nu nok havde fået skabt nok ballade i medierne ved min nærkontakt med hende i offentligheden.
”Jeg kan ikke, skat. Jeg er ked af det, men det går ikke”, svarede jeg og sukkede lydløst. ”Du forlader mig heller ikke… vores farvel i morgen er kun ’på gensyn’. Men ligeså snart du er færdig med din eksamen… så vil jeg stå og vente på dig hernede, ok… jeg bliver nødt til at se dig igen”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar