Den sidste pige i mængden - Kapitel 1

Jeg skuede diskret ud over lokalet med et selvsikkert smil på læben, som vi trådte ind i lokalet. Et mindre hvin kom fra mængden, og en masse hvisken og lav snakken efterfølgende opstod. Jeg lod bare som ingenting og fortsatte med at studere dem uden at være alt for ligeud i min søgen. Jeg håbede på, at jeg kunne finde det, jeg ledte efter, og det jeg havde gået og tænkt på de sidste par timer.

Det var en onsdag eftermiddag i starten af oktober måned, og det var på dette tidspunkt af året, hvor man bestemt ikke kunne stole på vejret, da det kunne vende om hele tiden – helt ligesom mit humør. Jeg vidste ikke, om det var årstiden der gjorde mig i sådanne et humør, eller om det bare var et hårde liv på tour, der gav mig en kortere lunte.

Da jeg stod op om morgenen var det for eksempel utrolig overskyet, men da jeg så sad på hotellet og spiste morgenmad sammen med drengene var det solskin. Da vi kørte ud til hallen fra hotellet i hver vores tour bus var det igen overskyet. Under vores sound check var det regnvejr. Og da jeg så ud af vinduet igen nogle timer senere, var det det samme… efteråret havde ramt mit smukke hjemland, Tyskland.

Min lillebror, Bill, smilede til mig og hviskede, som han vendte hovedet om mod mig: ”Der har vi hende jo, Tom”. Han stillede sig foran mig, så han kunne skygge lidt for mig, mens jeg lod mit blik køre hen over rækken, men det satte sig fast ved én af pigerne, som jeg havde set og mødt tidligere på dagen; hende som havde været i mine tanker.

Vi havde altid været der for hinanden, hvis der var noget, vi skulle havde hjælp med. Han var jo trods alt min lillebror, og jeg var hans storebror. Jeg ville gøre alt for ham, ligesom han ville gøre alt for mig. Og sådan havde det altid været. Jeg kunnet ikke have ønsket mig en bedre bror end Bill. Min lillebror, Bill.

Vi havde altid stået sammen. Vi plejede at sige, at det var os imod resten af verden, da vi stort set altid havde folk imod os, da vi var små. Vores forældre blev skilt, da vi var ganske uge, hvorefter vores mor tog os med ud til en lille by, hvor vi blev boende, indtil den dag hvor vi var gamle nok til at flytte væk derfra.

Vores mor blev dog boende der, og vi måtte forsøge os frem med at bo alene, da hun ikke ønskede at flytte derfra igen. Hun havde nemlig fundet sig godt til rette sammen med hendes nye mand, som hun havde haft i mange år. De blev dog først gift sidste for to år siden, selvom de havde været sammen siden, Bill og jeg var helt små.

Jeg kunne mærke, hvordan jeg blev ved med at stå i mine egne tanker. Selvom hun ikke så hen mod mig, så kunne jeg se, at det var hende. Jeg prøvede med at diskret med at kigge på hende, da jeg udmærket godt vidste, at der var mange, der stod og lagde blikket på mig. Alligevel havde jeg svært ved at tage mine øjne fra hende.

Jeg mærkede en albue i min side, da Bill puffede til mig. Mit blik kom hen på ham, og jeg gik hen til ham og stillede mig med ryggen mod væggen bag os. Han smilede sødt og forstående til mig, mens han sagde: ”Lad nu være med at savle, Tom”. Han grinte og

”Det er hende, Bill”, og jeg kom til at tænke tilbage til tidligere på dagen, hvor jeg var stødt ind i hende. selvfølgelig, ved et uheld, men jeg fortrød slet ikke, at jeg efterfølgende var kommet lidt for sent til vores lydprøve.

Han nikkede og så hen på vores manager, David. Han var en god mand, der havde forståelse for os alle. Han havde opdaget os tilbage i vores lille hjemby, og han havde kæmpet sammen os lige siden begyndelsen, der efterhånden var mange år siden. ”Tja… Jeg sagde jo, at han kunne gøre et eller andet”, svarede han selvsikkert.

Jeg bed mig i læben og lagde mærke til at vores to venner, Georg og Gustav havde sluttet sig til vores lille samtale. Vi lagde alle tre hovederne sammen, og jeg sagde med en lav stemme. ”Kan I huske hende, jeg fortalte om?”.

”Ja”, svarede Gustav.

”Det er hende, der står som den sidste”.

Han så hen mod hende og smilede. ”Var det hende, du så udenfor?”.

”Ja”.

Georg puffede bare smilende til mig, og vi rettede os op igen. ”Så kom hun alligevel, hva’?”. Han så skeptisk og dog smilende på mig.

”Hallo, jeg gjorde bare en god gerning”, prøvede jeg at forsvare mig selv, men det virkede ikke rigtigt; de vidste godt, at jeg havde noget i baghovedet.

”Ja, ja”, grinte han og himlede med øjnene.

Vi grinte højt, og der blev lagt ekstra meget mærke til os. Jeg snittede mit blik hen mod hende, og jeg lagde mærke til, at hun så på mig. Dog tog jeg mig alligevel sammen til at vende mit hoved mod hende og sendte hende et smil. Det var næsten som om, hun blev genert, da hun så ned i gulvet og havde svært ved at fjerne sit smil igen.

David kom hen til os, og jeg kunne mærke, hvordan jeg selv havde svært ved at fjerne mit smil igen. Han så hen på mig og trak på smilebåndet. ”Er hun her så, Tom?”, spurgte han og så positivt på mig.

Jeg nikkede. ”Den sidste”.

Han sendte hende et blik og rokkede roligt med hovedet. ”Jeg må sige, du har gjort det godt denne her gang”, klukkede han og slog ud med hånden. ”Prøv at se, om du ikke kan holde din øjne for dig selv, indtil mødet er færdigt, ok?”.

”Jeg skal prøve”.

Bill puffede til mig og så strengt på mig. ”De har stået ude i regnen i flere timer, Tom. Du har bare at give dem den samme opmærksomhed”, hans stemme var bestemt, men alligevel kunne jeg se et rart blik i hans øjne. ”Jeg ved godt, hvad du har tænkt dig at gøre med hende, men kunne du for en gangs skyld ikke være lidt moden?”. Jeg rynkede på panden og sendte hende et hurtigt blik. ”Måske…”, svarede han for mig. ”Du burde tænke dig lidt bedre om”, afsluttede han og vendte hovedet fra mig igen.

”Jeg vil overveje det”, mumlede jeg bare og prøvede at lade være med at vende mit hoved hen mod hende. Jeg ville gøre, hvad Bill sagde; give de andre piger den samme opmærksomhed, som jeg havde givet hende. Om jeg kunne, det vidste jeg endnu ikke.

Men nu var det i hvert fald tid til, at jeg skulle gøre mig umage, for nu startede M&G, og vi skulle gå langs køen og give autografer. Bill sendte mig et blik, idet som han gik forbi mig, og jeg prøvede at ignorere ham lidt. Selvfølgelig ville jeg give vores fans den opmærksomhed, som de behøvede. Jeg elskede dem jo.

Der var så mange, og det føltes så godt at stå foran vores trofaste, tyske fans, der havde været ved vores side lige siden begyndelsen. Bill var den første, derefter kom Georg, jeg, og til sidst kom Gustav.

Jeg så dem i øjnene, sagde hej og svarede dem, hvis de spurgte om noget, mens jeg smilede til hver og en af dem, som de stod med deres genert smil på læben. Nogle var dog lidt længere fremme i skoene, da de nok prøvede på at gøre sig til over for mig… men der var bare ingen af dem, der skulle med mig hjem i aften.

Vi kom længere og længere ned i køen, og jeg skimtede ud af øjenkrogen, at Bill stod foran hende nu og skrev en autograf. Jeg prøvede at lade som ingenting og spille helt normal, mens tankerne kørte på fuld skrue inde i mit hoved. Skulle jeg bare lade som ingenting, eller skulle jeg fortælle hende sandheden?

Jeg kom endelig frem til hendes sidemand, som var en pige på omkring de 12 år, ville jeg tro. Jeg smilede til hende og sagde hej. Hun smilede genert og så op på hende. ”Du skal da ikke være genert”, klukkede jeg og skrev en autograf på hendes papir.

Hun svarede ikke, men smilede bare stort. Jeg så på hende fra tidligere, som hun sagde: ”Hun er bare utrolig lykkelig for endelig at møde jer”. Jeg så hende direkte i øjnene og rokkede med hovedet. ”Er det ikke dig fra tidligere?”.

Jeg fnes. ”Jo, det er mig”. Jeg prøvede at virke normal. Vidste hun virkelig ikke, hvem jeg var? ”Har du brug for en cigaret?”, og jeg blinkede til hende.

”Ahh, ellers tak”, hun klukkede sødt og bed sig i læben.

Jeg smilede stort og rakte ud efter hendes papir, hvor hun havde autografer fra de andre. ”Jeg har ellers en i overskud, hvis du er interesseret”, sagde jeg lavt, mens jeg skrev.

”Måske senere”, sagde hun, og jeg var næsten sikker på, vi havde det samme i tankerne.

”Jeg er i byen en enkelt nat…”, jeg så hende i øjnene og havde tænkt mig at flirte med hende, så hun ikke kunne modstå mit tilbud. ”Kom hen på denne her adresse efter koncerten”, sagde jeg lavt.

Hun så ned og smilede. ”Ok”, rokkede hun.

”Tom, du er for langsom”, sagde Gustav grinende, da han havde indhentet mig.

Jeg så hende i øjnene og blinkede igen. Jeg troede, jeg havde fået fangst. ”Men ses vi så?”, spurgte jeg lavt uden at tage blikket fra hende, og jeg mærkede, hvordan hendes hånd ramte min, da hun tog papiret fra mig igen.

”Ja”, nikkede hun, og jeg kunne ane hendes tunge, som hun vådtede sine læber.

Jeg smilede selvsikkert til hende og vendte mig derefter om mod Bill og Georg, der allerede stod klar til den sidste del af vores M&G; nemlig at få taget blot et enkelt billede sammen med hver og en af vores fans.

Jeg fik øjenkontakt med Bill, der så nysgerrigt på mig. ”Hvad så?”.

”Hun er på”, sagde jeg lavt og vrikkede med øjenbrynene.

Georg puffede til mig igen og grinte. ”Du er simpelthen for meget, Tom”.

Jeg trak overlegent på skuldrene og smilede stort. ”Jeg ved bare, hvordan jeg får fat i kvinderne”, sagde jeg og stillede mig med ryggen mod væggen igen. Bill himlede smilende med øjnene og så efterfølgende på mig. ”Nej, jeg er ikke ude på noget. Og ja, jeg vil bare udnytte dem”, mumlede jeg og så ham i øjnene. ”Jeg ved godt, hvad du vil sige…”.

Bill havde altid været ”efter mig”, når det gjaldt kærlighed. Jeg havde aldrig rigtig været så meget til det der romantiske pladder. Ja, jeg havde prøvet at være forelsket før, men jeg fik mit hjerte knust… jeg var ung, og jeg vidste ikke bedre. Derfor ønskede jeg også kun kærlighed for én nat, for der kunne ingen blive såret.

Bill derimod var nok den helt store romantiker. Jeg kendte ingen som ham, men han havde dog alligevel utrolig svært ved at finde kærligheden. Han havde ikke været forelsket i cirka 10 år, og han var bestemt ikke til kærlighed for én nat – derfor gik han stadig rundt og ledte efter sin eneste ene og hans kærlighed ved første blik.

Jeg havde aldrig forstået ham. Hvorfor spilde tiden, ikke sandt? Jeg var 13 år, da jeg havde mit første – og sidste – seriøse forhold. Det varede 2 år, og jeg fatter ikke, hvorfor det varede så længe. Ja, selvfølgelig var vi forelskede, men hvorfor spilde tiden med den samme pige i længere tid, når der er så mange andre piger, man kan være sammen med på kortere tid.

Bill hadede mig for at have sådan en holdning til kærlighed, men det var nu engang sådan, jeg følte. Vi var tvillinger, men vi havde langt fra de samme holdninger. Vi kunne diskutere og skændes om de dummeste ting, og Gud ved hvor mange gange, vi havde skændtes omkring kærlighed.

Vi skændtes ikke så meget omkring kærlighed længere. Vi var 21 år, og han var begyndt at rette sig efter, hvad jeg følte. Jeg ønskede selvfølgelig et seriøst forhold, men man var jo også nødt til at prøve sig frem hos pigerne for at se, hvem af dem, der var værd at slå sig ned sammen med. Og den pige havde jeg endnu ikke fundet.

Den første pige kom frem og stillede sig. Jeg stod yderst til venstre, derefter kom Georg og Bill, og yderst til højre stod Gustav. Hun stillede sig imellem Georg og Bill, som hun var blevet fortalt, og det første billede blev taget.

Det tog et godt stykke tid, og det var endelig blevet hendes tur. Jeg havde stået og flirtet lidt med hende under hele M&G, og nu var det endelig blevet hendes tur til at få taget et billede med os. Jeg lagde hovedet til Georg og sagde: ”Byt plads med mig”. Han så op på mig og rokkede smilende, hvorefter vi byttede plads. Hun så på mig, som hun kom gående hen mod os. ”Hej”, sagde jeg lavt og smilede. Bill fnes ved siden af mig, og vi lagde begge armen om hendes ryg. Dog lod jeg min hånd glide langsomt ned over hendes røv og lod min hånd hvile der.

Hun så mig i øjnene, og hun udstrålede SEX! Billedet blev taget, og jeg tog min hånd til mig igen. ”Vi ses i aften… Tom”, sagde hun roligt og gik væk fra mig igen. Jeg kiggede efter hende, og jeg kunne mærke, at jeg virkelig havde lyst til hende, og jeg håbede, hun ville dukke op på adressen efter koncerten.

De blev guidet ud, og hun vendte hovedet om mod mig. Jeg tog mig selv i at smile til hende, før hun vendte hovedet fra mig igen. Dørene lukkede langsomt efter hende, og jeg nåede lige at få et sidste blik af den sidste pige i mængden.