Kapitel 214

Den efterfølgende morgen vågnede Tom alene i sengen på Chrizzas hotelværelse. Der var helt stille, og gardinerne var stadig trukket for. ”Chrizza?”, spurgte han ud i værelset, men der var ingen respons. Han satte sig op i sengen og strakte sig højlydt. Det havde været en dejlig nat sammen med hende, efter de havde været adskilt så længe. ”Chrizza?”, spurgte han igen, da han rejste sig fra sengen og gik ind i stuen. Hun var ikke til at finde, og han gik efterfølgende ud på badeværelset for at se, om hun måske skulle være derude, men heller ikke der var hun.

Han så sig selv i spejlet og følte for første gang i flere dage, at han havde det godt med sig selv. Det føltes dejligt, og han kunne ikke lade være med at sende sit spejlbillede et lille smil, indtil han lagde mærke til lyserødt mærke på hans venstre kind. Han rynkede diskret på panden og rykkede tættere på spejlet. – det var et læbeskriftsaftryk af hendes læber mod hans kind.

”Åhh Chrizza”, sukkede han smilende og lagde nogle fingre mod aftrykket, som han mærkede en dejlig fornemmelse i maven. ”Jeg elsker dig min lille prinsesse”, hviskede han og tændte for vandet, så han kunne komme videre med dagens program. Han håbede på, det ville blive en god dag, og han havde en god fornemmelse af, at det ville komme til at passe.

Chrizza var stået tidligt op og mødtes med Gustav, hvorefter de havde spist morgenmad sammen og gået ned og trænet i træningscenteret, der hørte til hotellet. Mens de var i gang med at spise, havde Gustav ikke spurgt ind til hende og Toms situation, men tog sig dog endelig sammen, da de var i gang med at træne.

”Hvordan går det egentlig med dig og Tom?”.

Hun så ham i øjnene og satte løbebåndets tempo lidt ned. ”Jeg spiste jo sammen med ham i går”, begyndte hun og smilede lidt.

”Ja, det var det, jeg tænkte på”, sagde han ærligt. ”Åh, du smiler, Chrizza”.

”Ja… det var rigtig godt at være sammen med ham igen”, indrømmede hun og så væk, mens hun prøvede at skjule sit smil.

Han puffede til hende og stoppede sin og hendes løbebånd. ”Du kan ikke skjule dit smil for mig, Chrizza. Der er noget, du ikke har fortalt mig”, og puffede igen til hende. Hun så ham i øjnene og havde et stort smil på læben. ”Er I sammen igen?”.

”Nej…”.

”Hvorfor smiler du så sådanne?”.

Hun trak på skuldrene. ”Jeg har det bare godt med ham igen… det gør mig rigtig glad at vide, at jeg ikke længere skal gå rundt og være ked af det mere”, hun så ham i øjnene. ”Han sov inde hos mig i nat, Gustav”.

”Virkelig?”. Hun nikkede roligt. ”Skal I ikke være kærester igen?”.

”Jeg ved det ikke?”, hun var fortvivlet. ”Jeg er rigtig glad for ham, og…”, hendes smil kom frem igen. ”Jeg følte den der boblende fornemmelse igen i går, da han kyssede mig”. Gustav fik store øjne. ”Det føltes så rigtigt”.

”I kyssede?”.

Hun puffede til ham og fnes. ”Du er bare mega dum lige nu, Gustav”, klukkede hun og vrængede på næsen. ”Ja, vi kyssede i går… men det var først, da han kom ind til mig… jeg lå i hans arme, og han var så tæt på mig”. Hun sukkede og trak på skuldrene. ”Jeg er ikke helt sikker med, hvad jeg skal gøre… men jeg er stadig forelsket i ham”.

”Gør noget ved det, Chrizza”, sagde han helt ærligt og så hende bare direkte i øjnene. ”Jeg mener det. Jeg synes, du skal gøre noget ved det, for jeg ved, hvor forelsket Tom også stadig er i dig”. Pause. ”Det er dumt at I er adskilt.... når I burde være sammen”.

Der tiggede en sms ind hos Tom, mens han sad og spiste brunch sammen med Bill, Simone og Gordon nede på hotellets restaurant. Han fandt sin mobil frem og kunne ikke lade være med at smile, da han så Chrizzas navn stå ud over skærmen.

”Hvem er det?”, spurgte Bill nysgerrig.

”Det er bare Andreas”, skyndte han sig at sige og fjernede sit smil igen, mens beskeden loadede igennem. Han ville ikke fortælle sin familie, at Chrizza og ham havde sovet sammen om natten, da han ikke var sikker på, hvad det skulle betyde. Han ville snakke med hende først, og derefter kunne de begynde at fortælle deres historie.

Chrizza: Hej Tom, jeg har et lille problem. Gider du komme op med mit kort? :’)

Tom: Ja, selvfølgelig. Jeg er på vej <3

Tom trådte ud af elevatoren, og han kunne ikke lade være med at grine lidt for sig selv, da han så hende sidde foran sin dør. Da hun så ham, rejste hun sig op og trak smilende på skuldrene. ”Jeg havde ikke lige tænkt mig for godt om”, sagde hun roligt og så ham i øjnene, som han trak kortet op af sin lomme.

”Det går nok”, sagde han og lod kortet køre igennem, hvorefter han åbnede døren, og de fik øjenkontakt. ”Har du tid? For så vil jeg meget gerne snakke med dig, Chrizza”.

Hun trak lidt på det og trådte ind på sit hotelværelse med Tom i hælene. ”Nu… jeg har jo lige været nede og træne”, mumlede hun og vendte sig om mod ham. ”Jeg er ulækker”, klukkede hun og  vrængede på næsen.

Han lagde sine arme omkring hende og førte hende op af væggen. ”Jeg synes, du ser godt ud, skat”, hviskede han og kyssede hende. De stod lidt og kyssede lidt i et øjeblik, indtil hun vendte sit hoved væk. ”Hvad?”

”Vi skulle ikke kysse, Tom”, mumlede hun og så ham i øjnene. ”Vi skulle snakke… det var det, du kom for, og dine forældre sidder også og venter på dig dernede”. Hun fik viklet sig ud af hans greb omkring hende og ind i stuen. ”Hvad vil du snakke om?”.

”Os…”.

Hun vendte sig om mod ham og så ham bare i øjnene. ”Ja?”

”Jeg vil gerne vide, hvad der skal ske med os, Chrizza. Er det stadig et skuespil, vi skal spille foran dine forældre, eller betyder det rent faktisk noget for dig?”. Han gik med langsomme skridt hen mod hende. ”Hvis du ikke vil være min kæreste igen, så synes jeg ikke, vi skal gå og spilde tiden på denne her måde… så kan vi ligeså godt slå op… officielt”.

”Nej”, hviskede hun og så ned i gulvet.

”Hvad?”.

”Vi kan ikke slå op”. Han lagde sine hænder mod hendes overarme og kørte sine hænder lidt op og ned af hendes arme, mens han prøvede at få øjenkontakt med hende. ”Jeg elsker dig, Tom, men jeg bliver stadig nødt til at bruge lidt mere tid alene”.

”Hvad med i går aftes?”, hun så ham endelig i øjnene. ”Hvad med i nat?”.

Hun sendte ham et lille smil. ”Det var rigtig dejligt, Tom, det var det virkelig, men vil du ikke nok være sød at give mig lidt mere tid… jeg lover dig… jeg ved, hvad jeg vil, når vi mødes igen i aften, skat. Jeg lover det”.

Tom rokkede roligt med hovedet og sendte hende et halvt smil. Han var ikke helt tryg ved situationen, da han allerhelst ville have et svar med det samme… ”Det kan vi godt sige”, han kyssede hendes pande og lagde sine arme omkring hende. ”Jeg elsker dig, Chrizza, lige meget hvad”.

”Har hun det godt?”, spurgte Bill, da han kom ned til dem igen.

Tom rynkede på panden. ”Hm?”

”Ja, Chrizza… det var vel hende, du var oppe hos”, han så skeptisk på ham. ”Hvordan har hun det?”, spurgte han igen og fulgte hans bevægelser nøje, som han satte sig ned på sin stol over for ham igen.

”Hun har det godt nok, går jeg ud fra”, svarede han og trak på skuldrene.

”Du har lige været oppe hos hende, Tom, og du overvejede ikke på et tidspunkt at spørge, hvordan hun havde det?”

”Nej?” Bill sukkede og himlede med øjnene. ”Hvad er dit problem, Bill?”

Han sukkede og så irriteret over mod Simone. ”Mor, Tom er pisse irriterende”.

”Hold din kæft, du kan sgu da selv gå op og snakke med hende, hvis du så gerne vil vide, hvordan hun har det…”, mumlede han og lagde sine arme over kors.

”Rolig nu, drenge”, bad hun roligt og sendte Tom et lille smil. ”Er det sket noget nyt, skat?”

”Vi spiste sammen i går aftes oppe hos mig, og vi talte lidt”, han rokkede med hovedet og smilede halvt. ”Hun ved, hvad hun vil, når vi mødes igen”. Han så ned i sit skød og skar ansigt. ”Jeg vil bare ikke miste hende”, mumlede han fraværende.

Simone rokkede med hovedet og så ved siden af sig, hvor Gordon sad. De fik øjenkontakt, og han lagde sin hånd mod hendes lår og nussede det diskret. ”Har du nogen fornemmelse af, hvad hendes endelig beslutning vil komme til at lyde?”.

”Nej”, rystede han på hovedet.

”Overhovedet ikke?”

”Jeg er splittet…”, mumlede han bare og så hen på Bill. ”Jeg har prøvet at tænke tingene igennem, og måske er det bare bedst for os, hvis vi ikke kommer sammen igen”, han trak på det og kunne mærke, at han stak en kniv i ryggen på sig selv; han ville jo allerhelst være sammen med hende, men han blev nødt til at vende sit hoved til tanken om det modsatte, hvis det blev hendes endelig beslutning.