lørdag, juni 25, 2011

I ♡ BERLIN ~ kapitel 12


Jeg fandt min mobil frem fra min lomme og åbnede beskeden, som jeg læste igennem et par gange. Vi sad i min bil, som jeg havde fået en af hotelmændene til at køre hjem for os, da hendes far havde fået for meget alkohol i mit blod, ligesom jeg havde frygtet/forventet.
Chrizza sad med hovedet lænet mod min skulder på bagsædet og havde sine øjne lukket. Hun sov ikke, for hun nussede mit lår blidt i nogle små cirkler. ”Chrizza?”, sagde jeg lavt, og hun løftede sit hoved. ”Se, hvad Tom lige har sendt til mig”.

Tom: Hej Bill. Jeg håber din date går godt :-) Jeg vil som din allersødeste storesøster høre ALT i morgen, ok? – nej xD Men jeg ville bare lige fortælle dig, at du nok ikke skal tænde for dit TV eller computeren lige nu, for I er over det hele. Du kan da heller ikke holde dine hænder for dig selv, hva’? xD

Hun satte sig til at læse beskeden, og jeg så på hende, mens hun gjorde det. Det tog ikke mange sekunder, før hun fik et smil på hendes læber, hvorefter hun så op på mig. ”Jeg har da ikke noget imod de hænder”, fnes hun.
Jeg blinkede til hende og kyssede hende blidt. ”Det er jeg lidt bange for nogle af vores fans har”, mumlede jeg og trak lidt på det, dog stadig med et smil på læben. ”Men det betyder slet ikke noget, skat, for mine hænder kan vældig godt lide din krop”.
”Kan du også?”.
”Om jeg kan?”, spurgte jeg med store øjne. ”Jeg elsker den lille krop”, klukkede jeg og kyssede hende igen, hvorefter jeg trak hende helt tæt ind mod mig, som jeg sad med min ene arm omkring hende.

Bill: Hej Tom, det går bare rigtig, rigtig godt :-D Du bliver nok nødt til at forvente flere billeder, for vi skal ses igen. Jeg er forelsket, Tom !!!! Men hey, jeg vil faktisk gerne snakke med dig om noget, så kan du ikke komme forbi i morgen eftermiddag? Jeg skal køre Chrizza og hendes forældre i lufthavnen klokken 17, men ellers er jeg hjemme resten af dagen. Hils Josephine.

”Når jeg kommer herned igen, må jeg så prøve at køre din bil?”, spurgte hun med et stort smil på læben.
Jeg så forvirret på hende og lagde min mobil væk igen, da jeg ikke regnede med at Tom ville svare; jeg kendte ham… ”Jamen…”, jeg prøvede at lade være med at virke for hård i min tone, da jeg fortsatte: ”Jeg lader dig altså ikke køre, hvis du ikke har noget kørekort, skat”.
Hun slog ud med hånden og klukkede. ”Jeg skal til køreprøve på torsdag, fjollehoved”.
”Nu på torsdag?”.
”Ja”, nikkede hun.
”Det har du da ikke sagt noget om”, beklagede jeg.
”Eksamen onsdag, køreprøve torsdag”. Hun sukkede dybt og så væk. ”Det er ikke så godt timet, men jeg vil så gerne have mit kørekort i hus”. Jeg nikkede og fik øjenkontakt med hende igen. ”Må jeg så?”.
Jeg smilede. ”Selvfølgelig, må du det”.
”Jubi”, jublede hun lavt og fnes.

Et godt stykke tid senere, lå vi hjemme i min seng og hyggede lidt. Hun lå trygt i mine arme og tegnede små mønstre på min bare mave, mens jeg kørte min fingre rundt i hendes hår. Jeg nynnede en melodi lavt og blidt, og vi glemte alt om tid og sted. Det var fantastisk.
Hun så mig i øjnene, og jeg stoppede med at nynne. ”Jeg vil høre dig synge, Bill”, sagde hun lavt og sendte mig et smil. Jeg gengældte hendes smil og kyssede hendes pande en enkelt gang, men hun trak underlæben ud og så tiggende på mig. ”Syng for mig”, hviskede hun.
”Ahh”, fnes jeg og kyssede hende blidt. ”Jeg elsker, når du ser sådanne på mig, skat”, og jeg gav hende lige et ekstra kys. ”Hvad vil du have mig til at synge så?”.
Hendes vibrerede mod mine, som hun svarede: ”En af dine sange”.
”Vores sange”, rettede jeg hende og trak hendes hår bag hendes øre.
Hun smilede. ”Nåh ja… Jeg har bare ikke helt vendt mig til tanken om de andre endnu”.
”Vil du møde dem?”. Der var stille et øjeblik, og hun så mig bare i øjnene. ”Jeg vil gerne vise dig frem for dem, hvis du vil komme tilbage til mig igen”. Der kom et lille smil frem på hendes læber, og jeg kunne heller ikke selv lade være med at smile. ”Jeg mener det, Chrizza… jeg vil have, at du tager hjem til Danmark og glemmer alt om mig”.
”Nej”.
”Jeg har følelser for dig, og jeg ved, at det lyder ret dumt… men jeg kunne godt se en fremtid sammen med dig”. Jeg så hende direkte i øjnene, og det var lidt som om, at hun slet ikke blinkede en eneste gang. ”Ser du en fremtid sammen med mig?”, spurgte jeg forsigtigt
”Det tror jeg…”.
”Er du forelsket i mig?”, spurgte jeg endelig, men hun svarede mig ikke. ”Bare rolig, skat. Jeg har ikke tænkt mig at spørge dig nu… vi har ikke engang noget tøj på”, jeg kunne ane et smil, og jeg lod mine fingre køre ned af hendes bare bryst. ”Det skal gøres ordentligt, og du skal være færdig med din eksamen, så kan vi tænke over det, ikke?”. Hun så mig bare i øjnene uden at sige noget overhovedet. ”Hvorfor siger du ikke noget?”.
”Det ved jeg ikke”, fnes hun og kyssede mig. ”Jeg er forelsket i dig, Bill, og jeg ved ikke, hvordan du overhovedet kunne tro, at jeg nogensinde ville glemme dig”, hun smilede sødt, men det udviklede sig hurtigt til et mere hemmelighedsfulgt smil. ”Jeg tog til Berlin for allerførste gang uden nogen forventninger overhovedet. Jeg skulle bare have en helt almindelig tur med mine forældre for at få mine tanker lidt væk fra skolen”.
”Hm…”.
”Og så støder jeg ind i dig i et supermarked… jeg troede ikke mine egne ører, da du inviterede mig hjem til dig. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, og jeg ved ærligt talt heller ikke, hvorfor jeg gik med til det… der var bare noget over dig”. Hun fnes roligt og bevægede sit ansigt tæt mod mit. ”For under, hvad?… hmm… under 24 timer siden var jeg jomfru… og vi har allerede haft sex to gange”. Hun klukkede og lod sin hånd glide ned over min mave. ”Jeg vil ikke kunne glemme dig, skat”, sagde hun hviskede mod mine læber, og jeg kunne ikke lade være med at kysse hende.
”Lover du så at komme ned til mig igen?”.
”Hvis du ikke kommer op til mig…”.
Jeg så lidt bekymret på hende. ”Jeg ville rigtig gerne komme op til dig, skat, men jeg er bange for, at det er en dårlig idé”, jeg fortsatte med at se på hende, og jeg kunne se, at hun godt kunne forstå mig. ”Jeg tror allerede nu, at vi har dummet os lidt”.
Hun nikkede. ”Har jeg bragt dig i problemer?”.
”Nej, overhovedet ikke”, skyndte jeg mig at sige. ”Det skal du slet ikke tænke på, skat. Jeg skal nok finde på noget… problemer er jo til for at løse dem, ikke sandt?”, fnes jeg og klemte hende tæt ind til mig.
”På onsdag har jeg mit sidste eksamen, torsdag skal jeg til min køreprøve… På fredag skal jeg til demission på mit gymnasium… hvis du har mulighed for det, Bill, så vil jeg rigtig gerne have, at du tager med mig”. Jeg smilede lidt og rokkede forstående med hovedet. ”Og på lørdag har jeg hele min familie til middag”.
”Ja?”.
Hun så mig direkte i øjnene i et øjeblik uden at sige noget. ”Jeg ved godt, det nok ikke er muligt… men kan du ikke overveje det, skat”. Hun sendte mig et smil. ”Jeg vil så gerne have dig ved min side, når jeg får min hue”.
”Hvornår gør du det?”.
”Onsdag, når jeg er færdig med eksamen… men det er fredag, der er den rigtige dato”.
Jeg nikkede og kyssede hende. ”Jeg skal se, hvad jeg kan finde ud af, skat, for selvfølgelig, vil jeg gerne se min pige blive student”. Jeg fnes og klemte hende kort. ”Men så håber jeg, at der er et hotel i nærheden af dig”. Hun rynkede på panden. ”På grund af dine forældre…”.
Hendes blik flakkede kort. ”Jeg må bare snakke med dem, Bill. Jeg vil bare godt have min eksamen overstået, ok”. Jeg nikkede roligt. ”Men jeg tror altså ikke, det er noget problem”, og jeg kunne se på hende, at hun var ærlig.

Klokken var gået hen og blevet mange, og vi lå stadig i sengen; havde ikke rykket os en millimeter. Vi lå stadig nøgne og snakkede lidt om stort og småt. ”Men husk nu, du mangler stadig at se en hel del af denne her fantastiske by…”.
Hun nikkede roligt. ”Jeg kommer jo også tilbage igen”.
”Måske vi også kunne tage en tur til Paris. En rigtig romantisk by”, jeg sukkede glad og kyssede hende. ”Har du været der?”.
”Nej”.
”Så tror jeg, jeg vil tage dig med til Paris en dag, skat”, bestemte jeg mig for og så hende i øjnene. ”Der er så meget, vi kunne lave”.
”Hvor er jeg dog glad for, at vi har masser af tid i fremtiden”, hviskede hun, og jeg kunne mærke, hvordan jeg pludselig blev helt varm indeni. Hvad mente hun egentlig med det? Ville hun virkelig være sammen med mig? Nu kunne jeg slet ikke vente til hendes eksamen var færdig; jeg måtte gøre noget…

Jeg havde efterfølgende svært ved at falde i søvn, og jeg lå bare og tænkte på det, hun havde sagt. Jeg tænkte på, hvad jeg skulle gøre, for nu var jeg næsten sikker på, at hun ville komme tilbage til mig… og jeg var ligeledes også sikker på, at vi sagtens kunne finde ud af at få en fremtid sammen.
Hun lå i mine arme, og jeg kunne mærke på hendes regelmæssige åndedræt, at hun sov. Det gjorde mig trist at tænke på, at vi skulle skilles den kommende dag, men det ville forhåbentlig kun være for et par dage. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg ville være mig selv, mens hun var væk.
Jeg havde kun kendt hende i ganske kort tid, men jeg vidste også nu, at jeg ikke kunne undvære hende. Jeg havde fundet den pige, jeg havde ledt efter så længe, og jeg var ikke villig til at give slip på hende nu. Jeg havde fundet min kærlighed ved første blik, og hun lå lige her i mine arme og sov sødt.
Jeg tænkte stadig over, om jeg skulle gøre hende glad og tage op til hende, når hun blev student. Men på den anden side, så vidste jeg også, at det nok ville skabe nogle problemer. Selvfølgelig, ville jeg rigtig gerne være så tæt på hende som overhovedet muligt, men det ville bare være så meget nemmere, hvis hun var hos mig i Berlin. 

Ingen kommentarer: