Vækkeuret ringede alt for tidlig den næste morgen. Tom stønnede højlydt og slukkede hurtigt for det. Han så ned på Chrizza, der lå i sine arme og var ved at vågne. Egentlig kunne han have taget valget og lagt sig til at sove igen, men det følte han egentlig ikke rigtig for.
”Godmorgen prinsesse”, hviskede han hæst.
”Godmorgen”. Hun så ham i øjnene og smilede til ham. ”Hvad er klokken?” spurgte hun.
Tom vendte hovedet mod hende og så hen på klokken. ”Kvart over 4”, svarede han og knugede hende ind mod sig.
”Kvart over 4?”
”Mhh…”, mumlede han mod hendes kind. ”Jeg ville da gerne ligge her og hygge lidt med dig, inden du tog af sted, skat”, klukkede han lavt og så hende i øjnene. Hun rokkede med hovedet og sagde ingenting. ”Du skal være i lufthavnen om to timer”.
”Ja”, hviskede hun og så væk.
Han trak hende ind til sig og lod sine hænder glide op og ned af hendes arme. ”Jeg snakkede med David i går, mens I var inde til showet”, begyndte han. ”Hvis du har lyst, så kan du komme ned til os i weekenden”.
Hun så ham i øjnene og fik et lille smil frem på læberne. ”Hvornår skal I øve til touren?”
”Vi starter mandag morgen…” Chrizza rokkede med hovedet og lagde sig ned mod hans bryst igen. ”Jeg tænkte på, om du så ikke have lyst til at blive i Paris sammen med mig? Bare til søndag”, spurgte han. Han kunne høre hende klukke lavt, og han vendte hovedet mod hende. ”Er det et ja?”, spurgte han glad.
Chrizza vendte sig helt om mod ham og lagde sig halvt oven på ham, som hun skubbede ham ned på ryggen. ”Jeg vil meget gerne have æren af at tilbringe min weekend sammen med dig i Paris, skat”, klukkede hun og lagde sin hånd blidt mod hans kind.
”Åwh”, grinte han og kyssede hende. ”Det ser jeg allerede meget frem til”.
Hun nikkede og smilede til ham. ”Jeg vil se Eiffeltårnet så”, fastslog hun.
”Det har du da set”, klukkede han roligt.
”Ja? Jeg vil sidde foran det sammen med dig, skat. Det er så romantisk”.
Han sendte hende et lille smil. ”Gjorde dig og Bill det?”
Chrizza så ham i øjnene i et øjeblik, før hun svarede ham: ”Ja…”, tøvede hun, ”men det betyder jo ikke noget nu”. Han rystede diskret på hovedet og så væk. ”Hvad er der, Tom?”, spurgte hun forsigtigt.
”Ikke noget”, mumlede han.
”Lad være med at lyve”.
Han sukkede og så hen på hende igen. ”Jeg synes ikke, det er fair, du allerede har været ude og se en hel masse i Paris med Bill…”.
”Hvad mener du?”
”Han fortalte, dengang hvor I lige var kommet hjem, hvor glad og smilende du havde været over endelig at være i Paris og se Eiffeltårnet og det hele…”, Chrizza nikkede og fik en smule dårlig samvittighed indeni. ”Jeg ville ønske, jeg var den, der kunne vise dig byen frem”.
Hun sendte ham et lille smil. ”Jeg vil være lige sådan, når jeg kommer herned med dig, skat. Ja, første gang i Paris er måske anderledes end anden gang, men det vil altid være noget helt særligt for mig”.
”Men du var der ikke med mig…”
”Nej, men jeg var der med din bror, som du elsker og respekterer”.
Han klukkede lavt og vrængede på næsen. ”Vores tur bliver så meget bedre end jeres, skat”. Chrizza sagde ingenting, men smilede bare til ham, mens hun lod sin næse nusse mod hans. ”Nå… Hvad skal vi lave smukke dukke? Vi har… halvanden time”. Han blinkede til hende og lod flirtende sin hånd glide op langs hendes inderlår.
”Hvorfor skal I absolut larme, når jeg prøver at sove?” spurgte Bill træt, da han trampede ud af sit værelse og satte sig ved bordet, hvor Chrizza og Tom sad og havde spist morgenmad. Chrizza så bare smilende hen på Bill uden at sige noget som helst.
”Er du jaloux, lillebror?”
Han himlede med øjnene og rystede opgivende på hovedet. ”Jeg forstår bare ikke, hvorfor I absolut skal larme… også når I ved, jeg ligger inde ved siden af”, beklagede han sig og kløede sig diskret i nakken.
Hun fniste lavt og så ned i bordet. ”Ja, jeg hørte godt, hvad I lavede”, indrømmede han, sendte Chrizza et lille smil og så hen på Tom igen.
”Ingen kommentarer”, klukkede han.
Bill kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han vendte hovedet hen mod Chrizza, der sad med det største smil på læben og så hen på Tom, der bare så tilbage på hende med et ligeså stort smil.
”I gør mig syg”, jokede Bill hånende og rejste sig fra bordet. ”Næste gang… kunne I så ikke dæmpe jer lidt?” spurgte han og blinkede til Chrizza, der bare rakte tunge af ham. ”Taget skulle jo nødig falde af… Og Tom…”, og pegede en finger mod ham, ”du vidste godt, væggene er tyndere, end de er derhjemme”. Tom sagde ingenting, men grinte bare af ham, mens han forlod dem og gik ind på sit værelse igen.
Han så hen på Chrizza og trak på smilebåndet. ”Lad være med at tro på, hvad han siger”, sagde han og rejste sig fra bordet. ”Væggene er tynde, men man kunne ikke høre noget”, fastslog han meget sikker i sin sag.
”Hmm…”, mumlede hun og fulgte ham med øjnene, som han kom hen, satte sig på hug foran hende og lagde sine hænder mod hans lår. Tom så hende direkte ind i øjnene og smilede lidt. ”Jeg er ligeglad om han hørte os”, sagde hun lavt og trak lidt på det.
”Fordi….?”
”Fordi jeg havde det godt”, hviskede hun og lagde sin pande mod hans.
Tom kyssede hende blidt et par gange, hvorefter han tog sine hænder i hendes og rejste sig. ”Kom med mig, smukke”, sagde han og trak hende med ind på værelset igen. ”Læg dig ned”, bad han hende og lukkede døren efter dem imens.
Bill: Jeg drillede dig i morges, bare rolig sunshine :-D
Chrizza: Åh, det håbede jeg også! Puha, du må ikke sige sådan noget.
Bill: Haha :-* Men I var altså heller ikke helt lydløse, må jeg så lige sige. Jeg kunne høre noget, og det jeg hørte var ikke helt rart for mig at høre på. I’m sorry to say baby.
Chrizza: Undskyld :3
Bill: Åwh, lad være skat :-*
Chrizza: Jeg mener det faktisk, Bill :-)
Bill: Bare ikke gør det til at vane, at jeg skal være i rummet ved siden af hver gang.
Chrizza: Hmm… så må du anskaffe nogen hårde sovepiller eller nogle ørepropper xD
Bill: &/)#=”/#%#&(=! Jeg tror, du er blevet smittet med den der opførsel af Tom.
Chrizza: HAHA! :-D
Bill: Men hvis det er det eneste, jeg kan gøre, så må jeg jo se, hvad jeg kan finde på…
Tilbage i Danmark var Alexander begyndt at blive en smule ”bekymret” over Chrizzas opførsel. Selvom hun altid plejede at være smilende og glad, så var der alligevel et eller andet, der var ”helt galt med hende”.
”Har du taget noget i dag?” spurgte Alexander og prøvede at se seriøst på hende.
”Hm?” spurgte hun og så hen på ham med et uvidende blik.
”Ja?... du går rundt og er helt oppe og køre, C. Du har for meget energi”, indrømmede han lavt og satte hende ned på stolen, hvor han satte sig ved siden af hende. Chrizza smilede bare og trak let på skuldrene. ”Du holder fandeme noget hemmeligt for mig, du gør”.
Hun grinte og undveg øjenkontakt. ”Ja, det gør jeg i hvert fald, Alexander”.
Han slog ud efter hende og så hende i øjnene med et smil på læben. ”Fortæl mig det, dumme”.
”Du har lige kaldt mig dum, så nej”, klukkede hun og rejste sig fra stolen.
Alexander skyndte sig efter hende og trak fat i hendes arm. ”Sig det nu, Chrizza. Nu bliver jeg jo mega nysgerrig altså”, sagde han og vendte hende om mod sig. ”Hvad er det?” spurgte han igen og så hende direkte ind i øjnene.
Chrizza trak på smilebåndet og mærkede, hvordan den boblende følelser inde i hende kom frem igen, når hun tænkte på Tom… og på hvad de havde lavet sammen. ”Hmm…”, mumlede hun og sukkede dybt med et fredfyldt smil på læben.
”Tom?”
”Ja”, klukkede hun lavt og vådtede sine læber.
Han kunne så småt fornemme, hvad det var, da hun ikke rigtig sagde noget andet. ”Har I…”, spurgte han forsigtigt og så sig om skuldrene; der var ikke andre end dem på gangen. Chrizza sagde stadig ingenting, men smilede bare. ”Chrizza, kom nu…”, bad han opgivende og grinte.
”Nej, jeg siger ikke noget”.
”Har I knaldet?” Hun trak på smilebåndet igen. ”Det har I fandeme! Har I ikke?”, udbrød han.
”Stop, shhh”, bad hun.
Alexander himlede med øjnene og rystede på hovedet. ”Du har fandeme været i kanen med Tom i morges… det er derfor, du har så meget energi, Chriz. Jeg har ret, har jeg ikke?”
”Måske”, mumlede hun hemmelighedsfuldt.
Tom: Jeg har snakket med David omkring Paris, skat :-*
Chrizza: Er du blevet klog?
Tom: Hvad mener du med det? :-D Jeg har da klog.
Chrizza: LALALA! :-D Det havde jeg også sagt, hvis jeg var dig, skat.
Tom: Møs :-*
Chrizza: Jeg savner dig allerede, Tom.
Tom: Hey, jeg savner også dig min skat. Ligger i sengen nu og savner dig i mine arme.
Chrizza: Og jeg sidder i skolen og mangler dig til at fortælle mig, hvor dum jeg egentlig er…
Tom: Åwh, du ved godt, jeg ikke mener det, skat. Du er klog nok… til tider :-)
Chrizza: Det var sødt sagt :-*
Tom: Jeg tænkte, du havde brug for den…
Chrizza: Jeg har brug for DIG :-*
”Hvorfor sagde du det ikke til mig?” spurgte Alexander, da de sad hjemme hos hende efter skole for at lave nogle lektier sammen; på den måde var Chrizza sikker på, hun ville få dem lavet på en eller anden måde, i stedet for at sætte sig og bruge for mange penge på at ringe ned til Tom.
”Sagt hvad?” spurgte hun og så op fra sin bog.
Han så dumt på hende. ”At I havde været i seng sammen…”
”Det behøver du da ikke vide noget om”, klukkede hun.
”Nej, men det ville da være meget rart at vide”, han kunne godt selv høre, hvor forkert det lød og skyndte sig at rette sig selv: ”Altså… sådan så man ved, hvorfor du er, som du er, Chrizza”. Han grinte og himlede med øjnene af sig selv.
”Ok, så hver gang skal jeg sige det til dig?” grinte hun.
”Hver gang”, gentog han og så med store øjne mod hende.
”Ej, nu begynder det at blive en smule akavet, Alex”.
Han blev ved med at sidde og stirre på hende, indtil han sagde: ”Det var ikke første gang, var det?” spurgte han, og kunne godt selv fornemme lidt, hvor denne her samtale ville føre hen, men hun svarede ham ikke; hun så bare ned i sin bog igen. ”Chrizza… hvor mange har du knaldet med?”
”Hvorfor?”
”Fordi jeg er nysgerrig. Du er slet ikke, som du plejer at være”.
”Hvad mener du?” spurgte hun og så op på ham igen. ”Hvad mener du med det?”
Han trak lidt på det. ”Du gik ikke særlig meget op i dit udseende, og du gik bare i det tøj, du havde lyst til… Du var nærmest bange for drengene, og du ville ikke komme for tæt på nogen af os”.
”Det er jo ikke rigtigt”.
”Du tager til Tyskland og bliver fuldstændig en anden person”.
”Jeg er blevet ældre, Alexander”, fastslog hun.
Han så lidt skeptisk på hende. ”Jeg siger ikke, jeg ikke kan lide den nye dig… men du er slet ikke den samme mere. Se selv med Bill… han var din første kæreste, ikke?”
”Jo?”
”Du havde sex med ham, og hvor lang tid var I sammen?”
”5 måneder”.
”Du har været sammen med Tom i hvad? – 1 måned?”
”Ja…”
”Og hvor mange gange har I ikke haft sex…”
”Det kan være lige meget”, sagde hun og så væk.
Alexander var stille i et øjeblik. ”Måske skulle du prøve at tænke over, hvad han får dig til, Chriz. Ikke at han ikke er god for dig, men det virker bare lidt underligt med jer to…”
”Det er bestemt ikke underligt, Alexander. Du kender ham ikke, så du kan ikke sidde og sige sådan noget om ham”, sagde hun bestemt og prøvede at koncentrere sig endnu mere omkring sine lektier, end hun gjorde før.
Alexander: Vil du ikke nok tage din telefon? Jeg vil gerne snakke med dig…
Chrizza: Jeg har ikke tid lige nu.
Alexander: Er du stadig sur på mig? – jeg forstår godt, hvis du er :3
Chrizza: Jeg forstår bare ikke, hvorfor du skulle sige sådanne ting??
Alexander: Det var også forkert af mig, C. Men jeg måtte bare ud med det.
Chrizza: Jamen, hvorfor? :o
Alexander: Fordi det er rigtigt…
Chrizza: Det er det jo ikke. Du får det til at lyde som om, Tom udnytter mig!
Alexander: Det gør jeg måske, men måske gør han også det.
Chrizza: DU VED IKKE EN SKID, SÅ LAD MIG VÆRE!
Alexander: Undskyld Chrizza :3 Det var ikke min mening at gøre dig sur; jeg er bare ikke særlig cool omkring det med dig og Tom. Jeg ved godt, I elsker hinanden, men hvis du tænker over det, så virker det bare… anderledes.
Chrizza: Vores forhold er helt almindeligt.
Alexander: Kan vi ikke godt snakke om det i morgen?
Chrizza: Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at snakke med dig, nogensinde! Du skuffer mig -.-’
Alexander: Undskyld :3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar