Kapitel 172

Tom: Jeg glæder mig til at se dig senere skat :-* Er du nervøs?

Chrizza: #%#/(=”, om jeg er nervøs?!

Tom: Haha :-D Rolig nu skat. JBK plejer ikke er være slem. Han er en meget jordnær person.

Chrizza: Men alligevel Tom… Jeg er skide bange! :-( Hvad skal jeg gøre?

Tom: Nurh skat :-* Tag det stile og roligt, prøv at lade være med at tænke for meget på det.

Chrizza: Hmm… du må få mig til at tænke på noget andet så basse :-)

Tom: Tænk på mig, og hvor meget jeg elsker dig skat :-*

Chrizza: Mmmh :-* Elsker dig, Tom.

Tom: Jeg elsker dig smukke :-* Men hey, hvad tid kommer du?

Chrizza: Så snart jeg har fri fra skolen… Måske klokken 3 :-)

Tom: Dumme skole :-( Men ok skat, jeg er glad for, du kan blive til i morgen tidlig.

Chrizza: Jeg vil komme til at savne dig, dumme dreng :-(

Tom: Det vil jeg også… Men jeg vil også komme til at savne dig skat. Haha :-D Ej… Undskyld muser.

Chrizza: Buh, just kill the moment – Just kill it :-D

Hun kom ud af flyet og blev modtaget af David, der stod med et stort smil på læben. ”Hej Chrizza”, sagde han glad og gav hende et kram.

”Hej David”.

Han lagde en arm om hendes ryg, og de begyndte at gå mod ankomsthallen. ”Der venter dig nok en større overraskelse, når du kommer ud på den anden side”, klukkede han og så ned på hende, mens hun fik et lidt nervøst blik.

”Hvad?”

”Der er nogle, der har hørt, du ville komme her… så du har fans stående ude i ankomsthallen”, sagde han roligt og smilede stort. Chrizza rystede på hovedet og fik store øjne. ”Det er skam rigtig nok, Chrizza. Du har fans… og efter i dag og efter interviewet i aften skal du nok forberede dig på nogle interessante ting”.

”Wow”, mumlede hun og stirrede ud i luften.

”Bare rolig, Chriz”, klukkede han og klappede hende diskret. ”Det tager højst 10 minutter, der er ikke blevet sat mere af. Så du skriver bare nogle autografer og tager nogle billeder sammen med dem, og så er de tilfredse”.

”Hmm…”, mumlede hun bare og rokkede med hovedet. ”De ved godt, Bill eller Tom ikke er her, ikke?”

David grinte. ”Du er altså ikke så dårlig, som du selv tror, du er, Chriz. Folk kan godt lide dig, og nogle af dem derude er ikke engang Tokio Hotel fans”, informerede han hende. ”Nogle af dem er kun fans er dig”.

”Det var dog vildt”, sagde hun til sig selv og tog en dyb indånding.

Han smilede støttende til hende og slap hende. ”Du skal bare være dig selv, Chrizza”, sagde han til hende, og døren ud til ankomsthallen blev åbnet, hvorefter en mega strøm af skrig ramte hende lige i ansigtet.

”Jeg vidste ikke, du havde en lejlighed her”, indrømmede Chrizza overrasket, da hun gik op af trapperne sammen med David. ”Jeg mener… du har da aldrig snakket om det”. Hun så tilbage på David, der bare smilede halvt til hende.

”Det er ikke min… eller jo… men det er studiets. Det var en lejlighed, der var med i købet”, svarede han og trak på skuldrene. ”Vi har bare altid brugt hoteller, når vi skulle overnatte, mens vi var i studiet, fordi lejligheden ikke har været helt i top”.

”Men det er den så nu?”

”Ja, den er meget i top”, smilede han og fandt sine nøgler frem fra lommen.

Chrizza smilede og var meget forventningsfuld, selvom hun ikke rigtig vidste, hvordan hun troede, lejligheden ville se ud… Hvis det var dem selv – både Bill, Tom, Georg, Gustav og David, der havde indrettet den, så ville det sikkert være meget anderledes end noget, hun nogensinde havde gættet på.

”Hvem bor her så?” spurgte hun.

”Det gør vi alle sammen… Georg og Gustav er her ikke nu”, svarede han blidt og åbnede døren til lejligheden. ”Tom sov, da jeg tog af sted; han har været oppe det meste af natten… og Bill skulle meget gerne være inde på sit eget værelse”.

”Eget værelse?” gentog hun forarget. David lukkede døren efter dem. ”Hvor stor er den her lejlighed?”, sukkede hun og så sig omkring i gangen.

”Der er et værelse til hver af os; du deler med Tom, hvis det ikke gør noget”.

Hun rystede diskret på hovedet og smilede. ”Det er helt fint”, sagde hun lavt og så hen på ham. ”Her er virkelig fedt”, sagde hun og tog sit overtøj af.

”Hvis det er, så bør du måske gå ind og hilse på Bill først, før du vækker Tom. Bare et forslag, han sov ikke meget i nat, så han lignede en zombie her tidligere, da jeg kom og hentede dem, og vi skulle af sted herop”.

Chrizza klukkede og nikkede forstående. ”Hvor er Bill?” spurgte hun.

”Det er den tredje dør på venstre hånd”.

Chrizza lagde sig tæt op af hans ryg og bøjede sig lidt ind over ham. ”Tom”, hviskede hun roligt mod hans øre, hvorefter hun kyssede hans tinding blidt. Hun kunne mærke, hvordan han begyndte at bevæge en smule på sig, som hun kunne ikke lade være med at smile.

”Mhh…”, stønnede han lavt og kneb øjnene sammen.

”Hej skat”, sagde hun med en blidt stemme, mens hun smilede.

Tom åbnede sine øjne og smilede halvt. ”Hej prinsesse”, sagde han hæst og lagde sig om på ryggen. Han lod sine hænder glide ned langs hendes rygrad og lande fast mod hendes lænd. ”Er du lige kommet, skat?” spurgte han.

Hun rystede diskret på hovedet. ”Jeg skulle lige snakke lidt med Bill først, omkring i aften”, sagde hun og smilede overbevisende. 

”Kunne han få dine nerver lidt på plads?”, klukkede han. Chrizza vrængede på næsen og rakte tunge af ham. ”Du skal bare tage et det stille og roligt, skat, så skal det nok gå helt fint”, indrømmede han. ”Og desuden er Bill også hos dig under hele showet”.

”Heldigvis”, mumlede hun og så ham i øjnene.

”Har du tænkt på at sige noget omkring os?” spurgte han lidt forsigtigt.

Hendes blik flakkede kort. ”Jeg snakkede med Bill om det”.

”Ja?”

”Jeg vil ikke gøre det officielt, uden du er hos mig”.

Han smilede til hende og kyssede hende kort. ”Så lad os vente lidt endnu, skat”. Han holdt en mindre pause og så i hendes øjne. ”Men hvad hvis de billeder af dig og Bill kommer frem i aften?”

”Fra Paris?”

Han nikkede. ”Og dem er jer herhjemme fra”.

Chrizza trak på skuldrene. ”Bill har en idé, så der er intet i det, skat”.

”Ok”, mumlede han lavt. ”Har du tænkt over at fortælle, du har en kæreste?”

”Hvad mener du?”

”Jo, altså… hvis du siger, du har en kæreste, så bliver det måske mindre hektisk, når vi gør det officielt, for så prøver fansene at finde ud af, hvem han er og så videre. Måske skulle du overveje det, skat”.

Hun forstod ikke helt. ”Jamen… nej, jeg forstår ikke”.

”Hvis du fortæller, du har en kæreste… og den kæreste ikke er Bill, hvis vi nu anser, JBK spørger jer, om I er kærester.. ja?”, og hun nikkede. ”Så siger I, I ikke er kærester, og at du har en kæreste… som ikke er Bill”, gentog han.

”Ja, ja…”

”Når fansene så hører, du har en kæreste, bliver de nysgerrige og vil vide, hvem din kæreste er. Vi lader som ingenting og lever bare, ligesom vi gør nu, og så begynder nogle måske at få en mistanke. På den måde vil det skabe rygter, og det vil gå videre til pressen”.

”Hm-hm…”

”Når vi så helt random bliver spurgt, så svarer vi ærligt, og bum.. så er det officielt mellem os, skat”.

”David sagde, du ikke har sovet i nat”, sagde hun bekymret og rynkede lidt på panden. Tom trak lidt på det. ”Er der noget galt?”, spurgte hun forsigtigt og lagde sin hånd mod hans kind, som hun efterfølgende kærtegnene blidt.

”Nej”, mumlede han langsomt. ”Jeg har bare ikke været ordentlig træt til at falde i søvn, så jeg stod op igen og gav mig til at lave noget arbejde”, sagde han overbevisende, mens han så hende direkte ind i øjnene.

”Mhh…”.

”Jeg mener det, skat. Der er ikke noget at være bekymret over. Jeg kommer bare hele tiden til at tænke på, vi skal være adskilt i lang tid nu”. Chrizza rokkede roligt med hovedet og så væk. ”Skat, jeg kan ikke lide at tænke på det, men alligevel bliver det ved med at poppe op i hovedet på mig”.

”Lidt over to uger”, tilføjede hun mumlende.

”Ja”, hviskede han hæst. ”Du har ingen mulighed for at komme herned til mig i hverdagene, og i weekenderne er jeg væk”. Han sukkede dybt og så hende i øjnene. ”Kan du ikke prøve at spørge, om du ikke kan få lov til at tage med til Paris, skat?”

”Hvornår er det?”

”Næste weekend, fra torsdag aften… vi har interview om fredagen, og vi tager vist hjem igen lørdag formiddag, men hvis det er, kan vi blive i Paris weekenden over”. Han sendte hende et lille smil og fandt sine hundeøjne frem.

”Jeg kan godt prøve at spørge, skat, men jeg får ikke lov til at tage sammen med jer om torsdagen”, forsikrede hun ham. ”Jeg kan først tage af sted, når jeg er færdig med skolen om fredagen”.

”Ja, ja”, nikkede han. ”Det er også helt i orden, skat. Jeg vil bare gerne være lidt alene sammen med dig, og så kunne jeg måske få lov til at tage med dig hjem om mandagen og tage hjem i løbet af ugen…”

Chrizza trak smilende på skuldrene. ”Jeg ved det ikke, Tom… men skal I ikke også snart øve til touren?” Han fik et underligt udtryk i ansigtet, der fik hende til at grine let. ”Åh, Tom, du havde glemt det, havde du ikke?” grinte hun.

Bill klemte hendes hånd let og smilede ned til hende. ”Vi skal nok klare det, skat. Jeg er ved din side hele tiden, ok”, sagde han støttede og så hende dybt i øjnene. ”Johannes er den rareste mand, jeg nogensinde har mødt, og han er ikke ude på at nedgøre nogen overhovedet”.

Chrizza nåede ikke at svare, før hun hørte i højttalerne: ”Og så vil jeg gerne byde jer velkommen til Chrizza og Bill Kaulitz”, sagde Johannes B. Kerner direkte ind i kameraet, rakte hånden ud mod baglokalet, hvor de kom gående med hver deres smil på læben. Han rejste sig fra sin stol og gik hen imod dem. ”Hej Chrizza”, sagde han og gav hånden til Chrizza.

”Hej”, svarede hun smilende.

”Hej Bill”.

Bill tog imod hans hånd. ”Hej”, svarede han og satte sig ned ved siden af Chrizza. Han smilede til hende og så ud på publikummet, hvor der sad en masse af sine fans og skreg, viftede med diverse signs og bare var glade for at se ham.

”Tak fordi I ville komme i aften”, sagde Johannes og smilede til dem begge, da han også havde fået sat sig ned på sin plads igen.

”Tak fordi vi måtte komme”, svarede Bill og smilede.

”Ja…”, klukkede Chrizza roligt og trak diskret på skuldrene.

Johannes kiggede hen på Chrizza. ”Og tillykke med din TV-debut, Chrizza”, sagde han.

”Mange tak, det er rigtig fedt”, smilede hun og så ud på publikummet, hvor der pludselig blev råbt hendes navn fra alle siderne af. ”Det er meget underligt, det her”, grinte hun. ”Det er meningen, I skal skrige Bills navn”.

Bill klukkede og lagde sin hånd mod hendes lår. ”Sludder”, grinte han og sendte hende et sødt smil.

”Men jeg er meget glad for, I kunne være her i dag”, Chrizza og Bill nikkede i takt. ”Og det går godt igen med din stemme og det hele?” spurgte han.

”Altså… ja…”, svarede hun usikkert. ”Jeg har det helt fint igen, tak”.

…

”Men så har vi også fundet de her billeder, der blev taget for godt et halvt år siden”, sagde han og så skiftevis hen på dem. ”Der var meget snak omkring de her billeder, og fansene gik i koma over at se dig, Bill, sammen med en pige”.

”Ååh”, mumlede han og klukkede.

”Paris?” spurgte Chrizza, mens hun så hen på Bill.

”Tja…”, sagde han og så hen på skærmen, hvor det første billede kom frem.

”Hvad siger I til dette her?” spurgte Johannes. ”Er det jer?”

Bill klukkede roligt og så ud på publikummet, der gik amok og skreg, hvorefter han så hen på Chrizza igen, der bare sad og smilede til ham. ”Ja”, sagde han endelig og så hen på skærmen og så nærmere på billedet, hvor Bill sad og holdte tæt omkring Chrizza foran Eiffel Tårnet.

”Hvor sidder dit hår flot, Bill”, grinte hun og smilede til Johannes, der begyndte at grine.

”Mange tak, mange tak”.

”Men er der noget, I gerne vil fortælle?”, spurgte han og hentydede til det næste billede, close-up, hvor deres læber mødtes. ”Er I kærester?” spurgte han og så interesseret på dem.

Chrizza smilede sødt og så kort ned i sit skød, hvorefter hun så hen på Bill. Han bevægede langsomt sin hånd hen mod hendes, tog den i sin og klemte den tæt, hvorefter han smilede sødt til hende. ”Ej”, grinte han og slap hendes hånd igen, inden fansene ville gå helt amok.

Hun grinte af hans lille drillenummer til fansene og puffede til ham, mens hun himlede med øjnene. ”Nej, vi er ikke ligefrem kærester”, indrømmede hun og rokkede roligt med hovedet. ”Vi er bare  bedstevenner, man kunne forestille sig”.

”Men billedet”, sagde Johannes skeptisk og hentydede til deres kys. ”Det er ikke det eneste billede, man har set af jer, hvor I har været intime”.

Bill prøvede at forsvare sig selv og Chrizza. ”Ja, vi har måske været lidt smålune på hinanden, men så ikke mere end det. Det var ikke noget, nogen skulle bekymre sig over”, sagde han og smilede opvisende. ”Kan man andet end være lidt forelsket i Paris? Jeg mener… se hende lige”, klukkede han og nikkede overlegen over mod Chrizza.

”Åh”, grinte hun.

”Nej… men det var ingenting”, sagde Bill seriøst og smilede afsluttende.

Johannes lod fansene skrige lidt mere, hvorefter han spurgte: ”Så der er intet imellem jer to, som fansene skal vide? Der er ikke nogen tilståelse i aften?”

De så på hinanden og smilte. ”Jeg er i hvert fald ikke Chrizzas kæreste”.

”Såå… er der altså en dreng i dit liv?” spurgte han, og fansene begyndte at skrige igen.

”Hmm, ja, det er der”, smilede hun halvt og kunne ikke lave være med at få et større smil på, da fansene begyndte at skrige hendes navn igen. ”Men…”, fansene larmede stadig, så hun opgav og prøvede igen, da fansene var kommet lidt ned på jorden igen. ”Men jeg holder det hemmeligt lidt endnu”, oplyste hun og kunne ikke rigtig skjule sit smil.