Chatten blev endelig færdig og Chrizza rejste sig fra Toms skød, hvor hun havde siddet hele interviewet igennem og blevet nusset dejligt af ham, mens han prøvede at koncentrere sig omkring sit arbejde.
”Klokken er 12 nu… Vi kører fra hotellet om en halv time”, sagde David og så skiftevis på drengene.
”Kan vi godt nå op på værelset?” spurgte Gustav.
”Ja, men vær hernede fem minutter før”, David så hen på Georg. ”Ellers kører vi uden dem, der mangler”.
Han grinte. ”Og så kigger du bevidst på mig”.
”Vi kender dig, Georg”, sagde Bill og puffede til ham. ”Men vi ses så”, sagde Bill og vendte sig væk fra dem og begyndte at gå ud af restauranten.
Tom lagde sine arme omkring Chrizza bagfra og knugede sig mod hende. ”Har du det godt?” spurgte han lavt og fik hende til at gå fremad, så de kunne nå at komme op på værelset og være lidt, før Tom skulle af sted til det næste punkt på dagsordnen; signing session.
Chrizza rokkede med hovedet og lod som om, de var de eneste, der var på hotellet. Hun sendte ikke engang nogen af gæsterne et blik, eller ikke de fans, der måske stod ude foran lobbyen og så ind mod dem, som de gik igennem lobbyen og hen til elevatoren.
”Hvor skal I hen nu?” spurgte hun og stoppede op foran elevatoren.
Tom slap grebet omkring hende og stillede sig ved siden af hende. Han så ned på hende med et lille smil og strøg hende en enkelt gang over håret. ”SIgning session”, svarede han og trak lidt på det. ”Jeg ville gerne blive her med dig, men det kan jeg ikke, skat”.
Hun rystede på hovedet. ”Det skal du heller ikke, Tom. Jeg bliver her sammen med Andreas”.
”Vil du ikke med?” spurgte han forarget, men hun rystede på hovedet igen og trådte ind i elevatoren, der var kommet i mellemtiden. ”Hvorfor ikke, skat? Vil du virkelig blive her?”, spurgte han og førte hende op af væggen.
”Ja”, sagde hun lavt og låste sine hænder bag hans nakke.
”Men så skynder jeg mig hjem til dig, skat, så kan vi hygge i aften”, hviskede han og kyssede hende. Hun sagde ingenting, men rokkede bare diskret med hovedet. ”Op med humøret, skat. Du skal ikke se ham før på mandag”.
Hun så ham i øjnene og sendte ham et lille smil. ”Det går mig bare lidt på det hele”, mumlede hun.
”Hvilket?”
”Det hele…” og hun så ned.
Tom lagde sin ene hånd under hendes hage og løftede hendes hoved op, så han kunne se hende i øjnene. ”Du må ikke være ked af det, skat”, sagde han lavt og kyssede hende blidt. ”Jeg er her hos dig hele tiden, og jeg vil ikke have, du skal være trist”.
”Elsker dig”, hviskede hun mod hans læber og kyssede ham blidt, indtil elevator døren gik op og de var på 7. etage, hvor deres værelse var på. Tom tog fat i hendes hånd og flettede sine fingre fint ind i hendes. ”Det 12.30 I skulle køre, ikke?”
”Jo”, sagde han lavt og stoppede op foran deres værelse. ”Hvor er kortet?” Hun fandt det frem fra sin baglomme og gav det til ham. ”Hvad tænkte du da på, skat?” spurgte han, da han åbnede døren ind til deres værelse.
”Intet”, sagde hun mumlende og lavt, mens hun gik ind i soveværelset og lagde sig i sengen.
Tom kom ind til hende et øjeblik senere og lagde sig oven på hende. Han kyssede hende og trak hende med op fra sengen. ”Hvis vi ligger herinde, så er jeg bange for, jeg kommer for sent derned”, klukkede han og trak hende med ind i stuen.
”Du kan bare lade være med at være så trængende hele tiden”.
Tom så tilbage på hende og blinkede til hende. ”Du er nemmere sagt end gjort, skat”. Chrizza vrængede på næsen og satte sig halvt oven på Tom i sofaen. ”Du kan også bare lade være med at være så hammer lækker, frække”. Hun lagde sine ben over hans lår og svingede sin ene arm omkring ham. ”Sidder du godt?” spurgte han, mens han lagde sine arme tæt omkring hende.
”Ja”.
Han rokkede med hovedet og så hende i øjnene. ”Nu skal du sige, hvad det er, der går dig på, skat. Jeg kan ikke lide at se dig sådan”, sagde han bedende og så bare sødt på hende, mens han blidt begyndte at nusse hende her og der. ”Er det Alexander?” spurgte han. Chrizza rystede på hovedet og så kort ned i sit skød, hvorefter hun så ind i hans brune øjne igen. ”Hvad er det så?... er det mig?”.
”Det var det interview, Tom”, sukkede hun roligt.
”Ja, hvad med det?”
”Der var bare nogle af tingene, der var lidt underlige”, mumlede hun.
”Noget jeg har sagt?”
Hun nikkede sagte. ”Der er stadig meget, jeg ikke ved om dig, så det kom bare bag på mig”.
”Hvilket, skat?”
”Jeg vidste for eksempel ikke, du havde haft et forhold i to år”, pause. ”Men det ville jeg måske heller ikke have særlig meget glæde af at vide… eller det ved jeg ikke?”
Tom så hende bare ind i øjnene. ”Jeg var sammen med en pige i to år, ja. Jeg var forelsket i hende, og jeg havde det rigtig godt med det hele, lige indtil jeg fandt ud af, hun var mig utro, og så måtte jeg gøre det forbi med hende”. Chrizza rokkede med hovedet. ”Jeg troede aldrig, jeg ville kunne komme til at føle det samme for en pige igen, så jeg begyndte på mine små one night stands i stedet, fordi jeg var bange for at få følelser med ind i spillet”. Chrizza blev ved med at rokke roligt med hovedet, mens hun så ned i sit skød. ”Jeg vidste ikke, du ville vide det, skat. Ellers havde jeg jo sagt det til dig, ikke…”
”Det er bare underligt at tænke på…”
”At jeg har været sammen med en anden?”
Hun så ham i øjnene. ”Også det… men det kan jo være helt lige meget; der var bare så mange ting, jeg ikke vidste om dig, som pludselig poppede op i mit hoved”. Tom så hende direkte ind i øjnene og sendte hende et lille smil. ”Jeg er ked af, du blev holdt for nar af hende, skat”, hviskede hun.
”Det skal du ikke tænke på, skat. Det er mange år siden nu, og jeg er blevet klogere…” Chrizza lod sit hoved læne sig mod hans skulder, og hun sukkede lydløst ud. ”Jeg lagde mærke til, hvordan du blev varm i håndfladerne, da Bill snakkede om dig”.
Hun lod som ingenting. ”Hm-hm…”
”Prøv at tænk på hvordan jeg har det med, dig og Bill har været sammen… du kender ikke engang de piger, jeg har været sammen med, men Bill… min bror, ikke… det er virkelig underligt at tænke på”.
”Det skal du slet ikke tænke på, Tom”, skyndte hun sig at sige.
Han fnøs lavt og klukkede. ”Jeg ved det godt, men det kommer jeg til, hver gang der dukker noget op, der minder mig om fortiden”, indrømmede han og trak på det. ”Og den måde han kigger på dig på, de…”
”Tom, stop”, bad hun og så ham i øjnene. ”Jeg gider ikke igennem det her igen”.
”Nej, jeg ved det godt, skat. Undskyld…”
”Vil du ikke godt lade være med at tænke på det?” spurgte hun forsigtigt. Han nikkede roligt og kyssede hendes pande, hvorefter hun lagde hovedet mod hans skulder igen.
Der var stille i nogle minutter, hvor de bare sad og nød den larmende stilhed, der var kommet imellem dem.
”Chrizza…”, sagde han lavt, og hun løftede igen sit hoved. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her, og jeg ved heller ikke, hvad du vil synes om det…”.
”Hm-hm?”
”Jeg tænkte på, om du havde lyst til at gøre det officielt mellem os?”, spurgte han med en blid stemme og lagde sin hånd i hendes. ”Jeg kom til at tænke på det i dag, da vi fik alle de spørgsmål omkring kærester… jeg ville have gjort det der, men jeg havde ikke fået snakket med dig om det”.
”Mener du det?”
”Hvis du vil, skat, så mener jeg det”. Pause. ”Jeg vil ikke gøre det, hvis du ikke føler for det, ok. Og du skal ikke sige ja, hvis du ikke vil. Det var bare mere fordi, jeg fik en smule dårlig samvittighed over at skjule dig på den her måde”.
Hun rokkede med hovedet. ”Jeg vil gerne, Tom. Jeg vil ikke gemme mig, ligesom jeg gjorde med Bill”.
”Det var dig?”
”Hm-hm… vidste du ikke det?”
”Nej”, rystede han på hovedet. ”Det har du aldrig fortalt mig”.
Hun rynkede lidt på panden. ”Jeg troede, du vidste det, Tom”, sagde hun usikkert.
”Der er åbenbart også en del ting, jeg ikke ved om dig, skat… måske vi skulle vente lidt endnu”, foreslog han. ”Indtil vi har vores historie, fortid og viden helt på plads”.
”Du har nok ret”, hviskede hun og lod sit hoved rykke tæt mod hans. ”Men jeg vil meget gerne gøre det officielt med dig, skat. Du må ikke tro andet”, hviskede hun igen og kyssede ham blidt et par gange på læberne.
”Jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes læber.
”Elsker dig”.
De sad lidt og kyssede og nussede i nogle minutter, indtil Tom gjorde afstanden mellem deres læber lidt større. ”Lad os gemme det her til i morgen”, sagde han stille og lod sine fingre glide igennem hendes hår.
Hun rokkede stille med hovedet og lagde det derefter mod hans skulder igen. ”Det er første gang jeg er i Italien”, sagde hun roligt.
”Virkelig?”
”Ja… mine forældre er ikke så store fans af Italien”, indrømmede hun og lukkede sine øjne.
Hun kunne høre, hvordan han grinte lavt, mens han så småt begyndte at nusse hende igen. ”Jeg ville ønske, vi havde mere tid her så, så jeg kunne vise dig lidt af byen, skat”. Hun så op på ham med et usikkert blik. ”Når vi er færdige med signing session skal vi videre til MTV TRL”.
”Hvornår er du hjemme igen?”
”Engang i aften, tror jeg”, sagde han og trak underlæben ud. ”Du kan tage med, skat”.
Men hun rystede på hovedet. ”Jeg vil ikke kunne være hos dig alligevel, så vil jeg hellere sidde her sammen med Andreas”, indrømmede hun og trak på skuldrene. ”Men hvad så med i morgen?” spurgte hun forsigtigt.
”Vi starter med et interview i radioen engang i morgen formiddag, og så skal vi videre til Verona, hvor der er Festivalbar”.
”Hvad er det?”
”Vi skal spille et enkelt nummer til et award show”, forklarede han og sendte hende et smil. Hun sukkede lydløst og så ned igen. ”Er du ked af, du tog herned?” spurgte han forsigtigt, mens hun rystede på hovedet. ”Hvad er det så, skat?”
”Jeg…”, hun afbrød sig selv. ”Jeg kan bare ikke lide, vi aldrig har tid sammen mere”, sagde hun lavt. ”Jeg ved godt, dit arbejde kommer i første række, og det accepterer jeg også, men i dag… hvor meget har vi set til hinanden, og det er sikkert det samme i morgen”.
”Du kan tage med til festivalen”, indskød han hurtigt.
Hun trak lidt på det. ”Du er på tour i hele næsten måned, og hvornår skal jeg så se dig igen?”
”Du kan komme ned til mig i weekenderne. Jeg mener ikke, vi spiller i weekenderne denne gang”, sagde han roligt og kunne godt mærke, hvor det førte hen til. ”Skat, jeg ved godt, jeg ikke har særlig meget tid til os to lige i øjeblikket, men jeg vil ikke give slip på dig”.
”Mhh…”
”Jeg laver næsten ikke noget november og december”, oplyste han. ”Vi kan være sammen der”. Hun rokkede roligt med hovedet og så ham i øjnene. ”Jeg ved godt, det ser meget sort ud lige nu, men der er ikke noget, jeg kan gøre, skat. Hvis jeg ikke havde haft det her arbejde, så skulle jeg gå i skole… så kunne vi se hinanden endnu mindre”.
”Jeg ved det godt”, mumlede hun.
”Du må ikke miste håbet, smukke. Jeg er her for dig og ved din side hele tiden, ok. Jeg har ikke tænkt mig at give slip på det her, vi har. Lige nu skal vi bare tage en dag af gangen, og så er det pludselig meget november måned”.
Hun sendte ham et smil og så ham i øjnene. ”En dag af gangen”, gentog hun.
”En dag af gangen…”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar