”Jeg har nu den store glæde af at byde Tokio Hotel velkommen i studiet”, begyndte den ene vært, der var en ung dame – Erica. Drengene sagde hej i kor, og der var allerede en rigtig god stemning derinde.
”Ja, men de er jo ikke de eneste, vi har på besøg idag”, sagde den anden vært – Felix.
”Nej”, svarede hun og så hen på Chrizza. ”I går dagens interview blev I spurgt meget om jeres co. arbejder, Chrizza, og derfor har vi inviteret Chrizza med ind i studiet også. Velkommen Chrizza”, sagde hun sødt.
”Mange tak”. Tom smilede til hende og så hen på Bill, der også sad med et stort smil på læben.
”Det er dit første interview i radioen, har jeg ret?” spurgte Felix.
”Ja, det er det”.
”Hun havde sit første interview i fjernsynet i tirsdags hjemme i Tyskland”, sagde Bill efterfølgende.
”Ja”, mumlede hun og nikkede roligt med hovedet.
”Men Tyskland er vel ikke dit hjemland, hvis vi har forstået det ret – er det vel?”
Chrizza så hen på Felix, ”Jeg bor i Danmark…”
”Men er født i Sverige”, indskød Tom.
”International pige vi har med at gøre her”, grinte Erica smilende.
”Hun er lidt over det hele”, sagde Bill og puffede roligt til Chrizza ved siden af sig.
Felix nikkede. ”Men Chrizza er jo ikke den eneste, der er lidt over det hele… Tokio Hotel, I er meget væk fra jeres hjemland i øjeblikket, og I har en tour på trapperne; hvordan går det?”
”Det går rigtig godt, vi glæder os rigtig meget til at komme ud og se vores fans i Europa. Det bliver rigtig stort, da det jo er vores første Europa tour, så det skal nok blive spændende”.
”Ja… I vil optræde til Festivalbar i morgen i Verona, ikke sandt?”
”Jo, vi skal spille et nummer fra vores nye album”, sagde Tom og nikkede.
”Har vi mulighed for at få en duet mellem Bill og Chrizza da?” blev der spurgt om. ”Nu hvor der er stor interesse for jeres Chrizza”.
”Vores Chrizza”, grinte Bill gentagende. ”Nej, det er der ikke… ikke i morgen i hvert fald. I morgen er det kun os fire drenge, I må nøjes med”.
”Jeg er sikker på, det vil behage fansene meget”, sagde Erica.
”Men hvad så med jeres tour, er der mulighed for at opleve Chrizza der?”
Bill så hen på Chrizza og smilede. ”Nej, det går jeg ikke ud fra, er der?”
”Der er ingen planer, som det ser ud lige nu”, svarede Chrizza og så efterfølgende hen på Erica.
”Nej, ok… Er der ellers nogle ting, I vil afsløre for jeres italienske fans, før det hele går i gang med det helt store brag i…” Felix så hen på Tom.
”Øh, Amsterdam”.
”Den 8. oktober”, sagde Bill. ”Nogle ting vi kan afsløre?” spurgte Bill og så rundt på drengene.
Tom smilede selvsikkert. ”Vi kan afsløre, at Georg har fået professionel hjælp af en danselærer, så han ikke skvatter rundt på scenen og gør os andre pinlige”, grinte han.
”Åh”, sukkede Georg ironisk og grinte.
”Ja, vi havde fået nogle klager fra vores sidste tour, og vi tænkte, vi ikke ville udsætte vores fans for det endnu engang”.
”Og vi undskylder selvfølgelig til alle jer, der har været udsat for disse dansetrin fra Georgs side af på de sidste tours. Vi er meget kede af det”, grinte Tom og puffede til ham.
Felix så hen på Chrizza. ”Er de altid så onde mod Georg”.
”Ja, men har du set ham? – han er en god en at drille”. De alle grinte, og Tom lagde hemmeligt sin hånd mod hendes lår under bordet. Han smilede til hende, og hun smilede tilbage til ham. ”Ej, Georg er en rar fyr, men han bare lidt svag”.
”Han er for nem at drille, så det er altid ham, det går ud over”, indrømmede Bill.
”Vi er nødt til at tage en reklamepause nu, men når vi er tilbage igen, er der mere Tokio Hotel og Chrizza godter, og så er det også blevet tid til fansenes spørgsmål”, sagde Erica afsluttende, hvorefter der kom en reklamepause.
”Vi er tilbage efter reklamerne, og vi har stadig besøg af Tokio Hotel og Chrizza”, bød Felix velkommen. ”Bill og Tom, I er brødre… tvillingebrødre”, rettede han sig selv. ”I har lige fejret jeres 18 år fødselsdag, hvordan var det?”
”Det var fedt, det er ubeskriveligt endelig at være 18 år”, sagde Bill og smilede stort.
Tom gav ham ret og tilføjede: ”Vi har ikke rigtig haft chancen til at kunne mærke den helt store forskel, men det kommer vi forhåbentlig snart til”.
”Hvad med kørekorte?” spurgte Erica.
”Desværre… vi har ikke haft tid, da vi har været så optaget af så meget andet, men det kommer forhåbentlig snart”.
”Så skal I ud og køre stærkt på Autobahn”, grinte Felix.
”Jaaa”, grinte de begge i kor.
”Hvad med jer to andre? Har I kørekort?”
”Jeg har”, sagde Georg og nikkede.
”Og jeg er så i samme båd som Bill og Tom”, sagde Gustav og vrængede lidt på næsen.
Tom fastslog: ”Vi skal snart begynde på det, men først skal vi på tour og se vores fans igen”.
”Ja, så må kørekortet vente; fansene betyder mere”, sagde Bill og smilede til Chrizza, der smilede tilbage til ham.
”Men nu er det også tid til fansenes spørgsmål”, sagde Erica og bevægede sine fingre i spænding.
”Ja, er I klar?”
”Meget”, svarede Bill og rokkede ivrigt på hovedet.
”Ok”, sagde Erica, ”Det første spørgsmål lyder: På mange af jeres billeder peger I mod kameraet – er det inspireret af Spice Girls?”
De alle sammen grinte hysterisk, men Bill fik alligevel taget sig sammen til at svare på spørgsmålet: ”Jeg må sige, jeg har den, der startede trenden. Jeg begyndte bare at gøre det, for jeg må sige, nogle af fotograferne er uforskammede på den røde løber”.
”Meget uforskammede”, rettede Tom.
”Du kan ikke altid se eller høre det, men de siger nogle virkelig uforskammede ting til en sommetider, og hurtigt fandt jeg ud af, at de er nemmere at behage. De plejede at råbe: ”Gør noget, gør noget!”, og jeg mener, hvad kan du egentlig gøre på et foto? Så jeg fandt bare ud af, at det er nok at løfte armen, så er de glade og føler, de har fået billedet”.
Georg tilføjede: ”De har virket i 2 år nu…”
”Ja, og nu løfter vi bare hurtigt armen, og så er de glade… og vi kan gå videre”, sagde Tom kort og afsluttende.
”Ok, fine svar…”, sagde Felix, ”Næste spørgsmål: Bill, når du synger på engelsk på scenen, har du så aldrig kommet til at skifte over til tysk?”
Bill tænkte sig kort om. ”Nej, men jeg må sige, at jeg er god til at huske, så hvis jeg først lærer en sang, kan jeg den næsten med det samme. Det betyder, jeg bare lærer teksten og synger den. Jeg må dog indrømme, det var sværere med det engelske, for nu har du to versioner i hovedet. Og vi har kun gjort det en gang på engelsk. Så derfor er det ikke sket endnu… men jeg kan forestille mig det ske, hvis jeg først synger i Tyskland og den næste dag i England for eksempel. Det kan godt ske, ja”.
”Tom, hvis du ikke øver Tokio Hotel sange, hvad spiller du så på din guitar?”
”Hvis jeg bare skal spille for mig selv… for at være ærlig, så øver vi ikke særlig meget, men hvis jeg skal spille noget andet, så må det være tilfældigt. Det er sådan nye melodier kommer op. Jeg spiller aldrig andre bands sange, kun mit eget”.
”Hvem argumenterer mest i bandet?”
Bill klukkede. ”Det er nok Tom og jeg”.
”Ja, men du stræber mest efter det”, sagde Georg.
”Ja… jeg diskuterer meget, men det gør vi da alle sammen…”.
”Hvis der skulle kåres en vinder, så måtte det da være dig, Bill”, tilføjede Chrizza.
Bill grinte. ”Det har du nok ret i, suns…”, han fik et forkert udtryk og rettede sig selv: ”Chrizza”. De alle grinte for et kort stund, og de gik videre til det næste spørgsmål:
”I har haft en positiv indflydelse på manges liv, hvordan klarer I ansvaret?”
”Hmm…”, mumlede Bill og så ned på Chrizza. ”Jeg tror ikke, der er nogen, der har et perfekt liv, og det er et stort rygte, at nogle har… det findes bare ikke”. Han sank en klump og så hen på Erica. ”Altså, det er da rart, og vi presser ikke os selv, vi nyder det bare”.
”Det handler om at røre folks hjerter”, sagde Chrizza.
”Ja”, sagde Bill og så ned på hende igen. ”Det handler om at røre folks hjerter”, gentog han og rokkede stille med hovedet, hvorefter han sendte hende et lille smil. ”Jeg tror, hvis vi ikke havde skrevet tekster, som vi gør, så ville vi ikke sidde her i dag….”
”Det var meget rørende”, indrømmede Felix. ”Vi har det sidste spørgsmål inden vi skal spille et lille stykke musik… selvfølgelig leveret af Tokio Hotel. Spørgsmålet lyder: Hvad får jer til at græde?”
”Jeg begynder at græde, hvis Bill eller min bedste ven får mig til at grine, sikre mennesker”.
Bill klukkede mod Tom og fortsatte: ”Og selvfølgelig ting som rører dig og gør dig trist. Sådan er det nok for alle. Men det er nok mest min familie og venner, ellers har jeg et stort hjerte for hunde – jeg elsker hunde”.
”Det gør vi alle”, sagde Georg.
”Vi er tilbage, og vi har nu taget hul på den sidste del af vores interview med Tokio Hotel og Chrizza… Vi er i gang med at stille dem jeres spørgsmål, som I har sendt ind til os i løbet af ugen, og jeg må sige, det er nogle ganske gode spørgsmål”.
”Ja, hvad synes I; er de italienske fans ikke gode?” spurgte Erica.
”Jo, vi er meget glade for, at det ikke er de samme og de samme spørgsmål om og om igen. Vores fans har altid været meget opfindsomme og kreative, det kan jeg rigtig godt lide”, sagde Bill og smilede.
Felix så ned i sit papir og op igen, hvorefter han sagde: ”Vi har de sidste spørgsmål tilbage, og jeg kan love jer, der vil blive skruet en del op for temperaturen herinde i studiet, for nu kommer spørgsmålene om kærlighed og dates”.
Tom så diskret hen på Chrizza og smilede hemmeligt til hende, mens han klemte hendes hånd under bordet, hvor de efterhånden havde siddet og flettet fingre under hele opholdet. Måske var det nu, alle sandhederne skulle komme på bordet…
”Det første spørgsmål er til dig, Tom”, sagde Erica og så hen på ham. ”Hvad synes du om de italienske piger?”
Tom smilede sit selvsikre smil. ”De er smukke, men jeg har ikke rigtig haft mulighed for at prøve en af dem; det har opholdet her været for kort til, og jeg har simpelthen heller ikke haft tiden til det”, sagde han og følte sig egentlig som en nar, når hans kæreste sad lige ved siden af ham.
”Tom, er det rigtigt, du har været sammen med 25 piger?”
Tom sank en klump, men han måtte holde masken og lade som ingenting. Chrizza vidste jo godt om hans fortid, og han kunne ikke gøre noget ved det nu; sket var sket, og så måtte livet jo bare gå videre.
”Det er nok over nu… for at være ærlig, kan jeg ikke engang tælle dem”.
Bill så ned på Chrizza, der bare smilede et forsigtigt smil tilbage til ham. ”Ok?”, hviskede han mod hendes øre, så det på ingen måde kunne høres, og hun nikkede overbevisende til ham.
”Dette spørgsmål er til jer alle: Hvis I skulle strippe, hvilken en af jeres sange skulle det så være til?”
Bill vrængede på næsen. ”Jeg vil slet ikke strippe!”
De andre var enige: ”Nej, slet ikke”.
”Er I tiltrukket af piger med tatoveringer og piercinger?” spurgte Felix.
”Det er rigtig dejlig, for vi har jo selv også piercinger og tatoveringer. Vi ville jo ikke synes om det, hvis vi ikke selv havde det…”, forklarede Tom.
Bill fortsatte: ”Det er fedt! Vi har jo ikke et ideal billede af, hvordan en pige skal være, og hvilke piercinger og tatoveringer hun skal have”.
”En tatovering på lænden er jeg personlig ikke vild med”, vrængede Gustav.
”Tramp Stamp”, mumlede Chrizza og så uskyldig ud.
”Tramp Stamp, sagde du det?” spurgte Bill grinende.
”Mhh, måske”, klukkede hun og så hen på Gustav, der var flad af grin.
”Er det rigtigt, at du sover nøgen, Georg?”
Der blev grint lidt mere, indtil han svarede: ”Nogle gange… når det er rigtig varmt”.
”Ok, denne her er jeg meget spændt på: Ville I nogensinde date en fan?”
Bill smilede. ”Hvis du falder for en pige, og du virkelig kan lide hende, så betyder det ikke noget, om hun er fan eller ej”, indrømmede han meget ærligt og så hen på Tom, der bare sad og rokkede roligt med hovedet.
”Tror I, det ville være nemmere at date en fan eller en kendt person?”
”Som jeg sagde er det ikke vigtigt… og hvis du kan lide personen, og I er skabt for hinanden, så vil muligheden for at I mødes også komme på et eller andet tidspunkt; man skal bare vente længe nok”.
”Bill, hvad er det sødeste, du nogensinde har gjort for en pige?”
Bill skulle lige til at svare, da Tom afbrød ham: ”Tog hendes mødom”.
Han himlede smilende med øjnene og rystede på hovedet. ”Nej… jeg tror, jeg tog på en lille weekend med hende, og så havde vi det bare super godt på hotellet, mens jeg bare blev mere og mere forelsket i hende”.
”Har I nogen score-tricks?”
”Når jeg synes godt om en pige, prøver jeg at få øjenkontakt med hende. men altså sådan… at hun ved, hvad jeg vil med hende. Derefter venter jeg på, at hun tager det første skridt. Hvis hun ikke gøre det, snakker jeg lidt med hende. Lige meget hvad der falder mig ind”, forklarede Tom.
”Jeg har altid været genert og havde i hvert fald lettere, hvis pigen tog det første skridt”, indrømmede Georg og trak på skuldrene.
”Har I så nogle scorereplikker på lager?”
”Sådanne bruger jeg ikke”, sagde Bill hurtigt.
”Din far er en tyv… han har hugget stjernerne fra himlen og lavet dine øjne”, grinte Gustav. ”Man gider da ikke høre på sådanne noget fis, så er det bedre at sige noget, der kommer nede fra maven af”.
”Men hvad ligger I så først mærke til hos en pige?”
”Jeg er vild med hænder”, sagde Bill.
Georg grinte fjoget. ”Røv, ansigt og videre til brysterne”.
”Jeg elsker smukke øjne”, sagde Tom blidt og smilede lidt for sig selv.
”Hvad med dig, Chrizza; hvad ligger du først mærke til hos en fyr?” spurgte Erica.
”Mhh… jeg kan godt lide brune øjne”, sagde hun roligt og rokkede med hovedet. ”Blå øjne er også flotte, men jeg er nok mest til brune øjne”.
”Men du har også en kæreste, har du ikke?” spurgte Felix.
”Jo, det har jeg”, svarede hun langsomt.
Erica smilede til hende, hvorefter hun så rundt på dem alle. ”Men hvad ned jer, drenge, er I alle singler?” spurgte hun.
Chrizza kunne mærke hvordan Tom fik varme håndflader, og hun så diskret hen på ham. Han så flakkende rundt mellem personerne i lokalet, hvorefter han så direkte hen på værterne og sagde med et smil på læben: ”Jeg har en kæreste”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar