søndag, marts 06, 2011

Kapitel 174

Telefonen ringede tidligt den næste morgen. Chrizza var ved at spise morgenmad, da hun tog den op til øret og sagde: ”Hallo?”. Det var ukendt nummer, og hun vidste ikke rigtig, hvorfor hun tog den – det plejede hun ikke at gøre.
”Hej skat”, sagde Tom i den anden ende.
”Godmorgen”, mumlede hun roligt og rejste sig fra bordet, så hun kunne sætte sig ind på sit værelse, hvor hun kunne være lidt mere privat og alene. ”Hvorfor ringer du fra hemmelig nummer?” spurgte hun og smed sig hårdt ned i sengen.
”Er det hemmeligt?” spurgte han forvirret.
”Hm-hm…”.
Der var stille et øjeblik. ”Nååhh…”, udbrød han så. ”Vi skulle bruge den i går til et interview med et magasin fra England, og så har jeg vel glemt at slå det fra igen, skat. Undskyld”.
Hun klukkede stille. ”Det gør intet, skat”.
”Jeg er glad for du tog den alligevel”, sagde han sødt. ”Nå, men hvad skal du i dag?”
”Skole”, sagde hun surt og lukkede sine øjne i.
”Hvad siger du til at komme et lille smut forbi Rom i dag, skat?”
Chrizza åbnede sine øjne igen og rynkede diskret på panden. ”Rom?... I dag?”
”Ja…”
”Hvorfor det?” spurgte hun.
”Jeg er i Rom lige nu, og der er noget, jeg gerne vil snakke lidt med dig om. Og så savner jeg dig helt forfærdeligt, skat”.
”Hmm, jeg skal jo i skole, Tom. Det går jo ikke”, sagde hun mumlende, forvirret.
”Jeg har snakket med David, og han siger, du godt kan tage herned, hvis du har lyst”. Hans stemme var blid, og det gjorde hende i bedre humør. ”Skat, please… jeg vil ikke have, du tager i skole i dag. Kom ned til mig”, bad han.
”Hvad med mine forældre?”
”Bare sig at du skal møde senere i skolen eller sådan noget… Andreas er på vej til København med et fly, og så kan I følges ned til os. Please skat”, bad han tiggende igen. ”Jeg har snakket med Alexander”, begyndte han.
”Ja?”, sagde hun hurtigt.
”Han er rigtig ked af, hvad han har sagt til dig.. og han vil ikke være uvenner med dig”.
Hun sukkede dybt og lagde sin hånd mod panden. ”Jeg er ligeglad, Tom. Han var rigtig led”.
”Jeg ved det godt, skat, men du må ikke være sur på ham i for lang tid…”, sagde han roligt. ”Jeg forstår godt, hvis du er sur lige nu, men hvis du kommer herned til mig i dag, så skal jeg nok få dig til at tænke på nogle andre ting”.
Hun klukkede let og så hen på sit natbord, hvor hun havde et lille billede liggende af hende og de fire drenge. Det var taget for meget lang tid siden, og det kildede næsten helt i maven, da hun så hen mod Tom, der kiggede direkte ind i kameraet med sine fredfyldte øjne.
”Ok…”

Omkring 4 timer senere var klokken blevet 11, og Chrizza og Andreas var ankommet til hotellet i Rom. Solen skinnede dejligt, og der var mange fans ude foran hotellet. Egentlig vidste hun ikke helt, hvad det var, drengede skulle i Rom, så hun vidste ikke, om hun var taget derned for at bruge sin tid på at være sammen med Andreas, som hun havde gjort så mange gange før.
En bodyguard kom ud og fik dem ind på hotellet. Da Andreas var ved at få checket sig ind på hotellet, mærkede Chrizza nogle arme omkring sin mave. Hun så sig lidt bagud og så Tom smile sødt tilbage til hende.
”Hej skat”, hviskede han og kyssede hendes pande.
”Hvad laver I?”, spurgte hun og så tilbage mod receptionisten, der var ved at være færdig med at få ordnet papirerne til Andreas’ værelse.
”Vi chatter med fansene”, svarede han og klukkede let. ”De er ret interesserede i dig, skat”. Hun så tilbage på ham igen med et undrende blik. ”Jeg har ikke sagt noget, men jeg tror snart ikke, det er så hemmeligt mere, hvem der er din kæreste”.
Hun trak på skuldrene og så hen på Andreas med et lille smil. ”Du havde ret, Andy… de chatter”, mumlede hun og så hen på receptionisten, da hun henvendte sig til hende. ”Øhh….”
”Hun bor hos mig… værelset 776”, sagde Tom hurtigt og viste receptionisten sit kort til værelset.
”Jaaa…”, klukkede hun lavt og bevægede sig ud af Toms greb omkring hende. ”Har I pause nu?”
Tom rystede på hovedet. ”Jeg skal tilbage igen, jeg ville bare lige sige hej til dig, skat”, smilede han og tog sin hånd i hendes. ”Hvis I vil, kan I bare komme ned igen – vi sidder inde i restauranten”. Chrizza nikkede og så sig tilbage.
”Tom”, sagde hun lavt og slap hurtigt hans hånd.
”Hvad er der?”, spurgte han og så i hendes retning.
”Jeg tror lidt, vi er opdaget”.
Han grinte lavt og lagde sin hånd om hendes ryg, hvorefter han knugede hende ind til sig. ”Bare lad dem være, skat. Vi skal nok finde på et eller andet, og desuden har jeg heller ikke tænkt mig at gemme mig inden døre, når vi skal til Paris”.
”Nej”, mumlede hun og fulgte efter Andreas hen til elevatoren.
”Her”, sagde han og gav hende kortet til deres værelse. ”Kom ned til os bagefter, skat. Du vil blive overrasket over, hvad de skriver om dig”, smilede han og lagde sine arme omkring hende, som han stoppede op og stillede sig foran hende.
”Mhh…”, mumlede hun roligt og smilede til ham.
”Må jeg ikke lige tigge mig til et lille kys, før du går op?” spurgte han lavt og kyssede hende blidt.

Der blev åbnet en dør indtil restauranten, hvor der straks kunne høres en masse grin. Chrizza trådte ind med Andreas lige efter sig. Hun så tilbage og smilede til ham, hvorefter han gik op ved siden af hende og lagde sin arm om hendes skuldre.
”Hej venner”, sagde Andreas ud mod dem alle sammen og de vendte sig om mod dem.
”Hej”, sagde de i kor.
De gik langsomt hen mod dem, og Chrizza stillede sig bag Tom, lagde sine hænder mod hans skuldre og så ned på computerskærmen, hvor de var godt i gang med at chatte med deres fans, der stillede dem mærkelige spørgsmål.
”Kunne du lide værelset, skat?” spurgte han og tog hendes hånd i sin, hvorefter han trak stolen lidt ud fra bordet, så hun kunne sætte sig på sit skød, som hun også gjorde. ”De har lige spurgt, om din kæreste godt ved, at jeg holder om dig i offentligheden”, grinte han og lagde sin ene arm omkring hende, mens han roligt legede med hendes fingre.
”Ved han det?” spurgte hun og smilede sødt til ham.
”Det ved jeg ikke, gør han?”
”Måske…”
Bill så smilende hen på hende og blinkede til hende. ”De vil have dig med i chatten, sunshine”.
”Hvad, mig?”
”Ja…”, svarede Tom. 

Ingen kommentarer: