TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, EMMA :-D
Jeg lagde mærke til, jeg havde siddet med et smil på læben hele vejen hjem fra byen. Godt nok var der ikke speciel langt hjem til mig, men smilet var som sat fast på mig… og det føltes ikke som om, det havde lyst til at forsvinde igen; det gjorde mig heller ingenting. Jeg havde mange ting at smile over, og jeg skulle tilbringe noget tid sammen med en sød pige, jeg lige havde stødt ind i… i Netto… Det hele virkede bare så syrerealistisk – for godt til at være sandt.
Jeg skyndte mig op i lejligheden, da jeg havde fået parkeret bilen. Ude i gangen hang et stort spejl – fra gulv til loft – og jeg smilede selvsikkert til mig selv. Hvor havde jeg bare overtrådt så mange af mine egne grænser i dag… og dagen var ikke engang omme endnu; der kunne nå at ske meget mere.
”Vil du være min indfødte”, gentog jeg lidt for mig selv, mens jeg gik ind på mit værelse. Jeg klukkede og smed mig i sengen. ”Puuh”, stønnede jeg og lukkede mine øjne kort. Jeg trak langsomt min hånd ned i min lomme og fik min mobil frem.
Jeg orkede næsten ikke at åbne mine øjne, for når jeg lå, som jeg gjorde, så jeg hende foran mig, og det var et skønt syn. Jeg åbnede straks øjnene, da mine tanker gik for vidt. Hvad tænkte jeg dog på? Jeg havde lige mødt hende, og jeg kendte ikke hendes person, men alligevel… måske havde min teori med kærlighed ved første blik endelig vist sig at være rigtig.
Mit hoved gjorde næsten ondt med alle de tanker, der fløj rundt deroppe nu, og jeg sukkede dybt. Jeg havde jeg jo lovet, jeg ville skrive til hende, så snart jeg kom hjem, så jeg kunne ligeså godt skrive til hende med det samme, så det gjorde jeg naturligvis.
Bill: Hey Chrizza, det er Bill :-) Er du stadig frisk på i aften?
Chrizza: Ja da, hvis du ikke har trukket dig tilbud tilbage igen :-D
Bill: Nej, jeg vil stadig gerne have, du kommer forbi. Jeg er alene i lejligheden hele tiden, så lidt selskab ville ikke være så dårlig igen.
Chrizza: Jeg vil meget gerne komme og holde dig lidt med selskab, Bill. Hellere det end at tage med mine forældre ud i byen :-)
Bill: Hvad tid skal jeg komme og hente dig?
Chrizza: Du behøver altså ikke at hente mig… jeg skal nok finde dig :-) Der er jo u-bahn.
Bill: Har du prøvet u-bahnen? :-D
Chrizza: Øhm.. nej?
Bill: Jeg henter dig, Chrizza :-D Hvad tid?
Chrizza: Åh, ok så… Hvad tid vil det passe dig bedst?
Bill: 17.45? Så kan jeg lave lidt mad til os også… ellers kan vi tage ud og spise. Der ligger en god italiensk restaurant lige nede af gaden, hvor jeg bor :-) Hvad siger du til det?
Chrizza: Det ville ikke være så dårligt, det vil jeg meget gerne :-)
Bill: Er 17.45 godt nok så?
Chrizza: Det er helt perfekt.
Bill: Det lyder godt. Kan jeg få en adresse? :-)
Chrizza: Potsdamer Platz 3
Bill: Ritz?
Chrizza: Ja :-D
Jeg rejste mig fra sengen igen og lagde min mobil på natbordet. Klokken var nu lidt i 4, så jeg havde godt halvanden time, til jeg skulle ud af døren og af sted til min date… eller… var det en date? Jeg vidste det ikke, men det ville i hvert fald ikke gøre mig noget, hvis det var. Hun virkede meget sød, men stadig… jeg kendte hende ikke endnu.
Da jeg gik forbi mit spejl i gangen, så jeg ud af øjenkrogen, at mit velkendte smil var endnu større end, da jeg gik forbi det før. Jeg rystede let på hovedet og trak min bluse over hovedet. Jeg skulle helt sikkert i bad, inden jeg skulle af sted, og lejligheden skulle måske også lige luftes lidt ud.
Jeg åbnede alle vinduerne lidt, så der kunne komme lidt frisk luft ind. Jeg vidste ikke, om jeg ville imponere hende, eller om jeg bare ville skåne hende for den indelukkede luft, der muligvis havde cirkuleret rundt i lejligheden i nogle dage? Luftes ud skulle der i hvert fald.
Jeg tog mig selv i at gå rundt og nynne lidt for mig selv, mens jeg ryddede det værste op her og der. For første gang i meget lang tid, havde jeg faktisk ikke noget imod at rydde op. Mit humør var i top, og jeg hyggede mig faktisk lidt.
Da jeg var færdig i badet, bandt jeg håndklædet om livet og gik langsomt ind på mit værelse for at finde noget tøj, jeg kunne tage på. Det kunne måske godt tage lidt tid, da jeg endnu ikke havde fundet ud af, om jeg skulle være fin, hverdag eller lige midt i mellem. Det var svært…
Det var som om min mobil lå og stirrede på mig henne fra natbordet af. Jeg havde en stor træng til at gå hen til den, det var som om, jeg kunne mærke, der var nogen, der havde ringet til mig. Og det var der også; Tom!
”Hallo?” kom det fra den anden ende.
”Det er Bill”, sagde jeg og gik hen til skabet igen.
”Hej Bill”.
”Hej… du har ringet”.
”Ja, jeg ville bare spørge, om du ville med i biografen i aften?”
Jeg sukkede lydløst og faldt sammen i skuldrene. Lige den aften, hvor jeg skulle noget andet, havde de taget sig sammen til at finde sammen med mig; hvor var det altså bare typisk, tænkte jeg og kløede mig diskret i håret, mens jeg svarere: ”Jeg har andre planer i aften, Tom. Desværre”.
”Åh”, mumlede han, og jeg kunne ane en lille smule skuffelse. ”Hvad skal du?”
”Jeg skal ud og spise med en”, sagde jeg meget anonymt. Jeg håbede på, han ikke ville spørge, hvem jeg skulle ud, samtidig med jeg ønskede, han spurgte mig, så jeg kunne fortælle ham om hende, der havde været i mine tanker de sidste mange timer.
”Hvem skal du ud og spise med?” spurgte han nysgerrigt.
”En pige… jeg mødte hende nede i Netto i dag”, sagde jeg og følte mig egentlig lidt dum.
Tom var stille et kort øjeblik, før han svarede: ”Du har en date med en pige, du ikke engang kender, Bill? Er det dét, du siger?”
”Øhhm…”, mumlede jeg dumt. ”Ja? Men det er ikke en date… det tror jeg i hvert fald ikke”.
Tom grinte af mig. ”Bill, du skal på date. Godt gået, lillebror”.
”Tom, det er ikke en date… vi skal bare lære hinanden lidt bedre at kende… jeg skal vise hende rundt i byen i morgen, og s…”
Han afbrød straks: ”Du skal hvad!?”
”Vise hende Berlin… det er hendes første gang, hun er her”, svarede jeg uskyldigt.
”Woah, Bill”, udbrød han overrasket. ”Du har da godt nok overtrådt mange af dine egne grænser i dag, hva’?”, jeg svarede ikke… ”Kan du lide hende?”
”Hun er sød, ja”, svarede jeg bare og virkede selvsikker i min sag.
”Hmm… ved hun… noget?” spurgte Tom usikkert.
Jeg bakkede langsomt tilbage mod sengen og satte mig på sengekanten. ”Nej… jeg tror, jeg vil fortælle hende det senere, når er kommet lidt tættere ind på hinanden”.
”Hun genkendte dig slet ikke?”
Jeg tænkte lidt tilbage til tidligere i dag. Hvis hun havde haft genkendt mig, og hun vidste, hvem jeg var, så var hun virkelig god til at skjule det. ”Hun sagde i hvert fald ikke noget”, svarede jeg og rynkede lidt på panden. Hvad hvis nu hun vidste, hvem jeg var, og hun sladrede?... ”Har jeg dummet mig?” spurgte jeg så.
”Det ved jeg ikke, Bill? Jeg tror bare… tja? Det ved jeg ikke… Du skal nok bare være lidt forsigtig med det hele”, sagde han. ”Men helt seriøst, havde du heldragt på, da du mødte hende, Bill?”, jokede han.
”Hvad mener du?”
”Alle ved, hvem du er, Bill…”
”Hun.. hun kommer fra København… i Danmark”.
”Uuuuh”, grinte Tom. ”Så kan du godt strege to ud på din liste, Bill”.
Jeg rystede grinende på hovedet. ”Jeg har ikke nogen liste… men ja, det kunne jeg”.
”Er det meget tydeligt med hendes accent?” spurgte han og virkede pludselig meget nysgerrig.
”Lidt, men det er sødt”, smilede jeg. ”Jeg tror måske, min teori er blevet virkeliggjort”, mumlede jeg efterfølgende, og der blev helt stille. ”Tom, jeg ved godt, det er forkert af mig, men jeg synes virkelig, hun er sød… og jeg har ikke tænkt på andre hele dagen”, plaprede jeg løs, indtil Tom afbrød mig:
”BILL!”, udbrød han, og jeg stoppede pludseligt op med at snakke i munden på mig selv. ”Det er godt, hvis du finder kærligheden… du trænger til det”, indrømmede han. ”Men du skal bare være forsigtigt”.
”Ja”, mumlede jeg bare og så mig selv i spejlet som jeg sad der … og mit smil var pludselig væk.
”Jeg siger ikke, du har gjort noget forkert her, men du skal bare tænke dig om… og passe på”, sagde han lidt seriøst, og jeg sad bare og rokkede stille med mit hoved, mens jeg langsomt lukkede mine øjne.
”Skal jeg aflyse?” spurgte jeg pludselig, og jeg ved ærlig talt ikke, hvorfor jeg sagde det – det kom bare ud af den blå luft, total uforberedt. Jeg åbnede hurtigt mine øjne og bed mig selv i læben. Jeg håbede sådan på, Tom ville sige det, som jeg håbede allermest.
”Nej!”
Jeg sukkede dybt. ”Jeg har virkelig også lyst til at være sammen med hende”, mumlede jeg, og jeg kunne høre, Tom begyndte at grine lidt. ”Hvad er der?” spurgte jeg.
”Du er forelsket, er du ikke?”
Jeg så hen i spejlet og kunne se mit smil var fremme igen, og jeg klukkede. ”Måske… lidt”.
”Det er dejligt for dig, Bill”, svarede han, og man kunne tydelig høre, at han smilede. ”Jeg håber, I får en god aften… lad mig høre fra dig i morgen, ok?” Jeg skulle lige til at svare ham, da han afbrød mig: ”Nå nej… det er jo en to-dags-date, I har fået arrangeret”, grinte han.
”Hmm…”
”Bare ring, når du får tid, ok?”
”Det gør jeg, og hils omkring dig, Tom”.
”Det skal jeg nok gøre. Vi ses, lillebror”, klukkede han. ”Og god fornøjelse i aften”.
”Taaak”, fnes jeg. ”Hej hej”.
”Farvel”.
Jeg lagde min mobil tilbage på natbordet og rejste mig fra sengen. Nu var der ”kun” en time, til jeg skulle af sted, så jeg skyndte mig at finde noget tøj, som jeg kunne have på. Men jeg vidste stadig ikke om det var en date eller ej… Jo mere jeg tænkte over det, var det bare en middag mellem to venner, men jeg kendte hende jo ikke… endnu. Åh, jeg var så forvirret, og jeg kunne ikke finde ud af noget overhovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar