”Chrizza”, hviskede Tom roligt mod hendes kind morgenen efter. Hun havde ligget og sovet, da han var kommet ind til hende på værelset den forrige aften, og han nænnede ikke at vække hende. Det, som han ville snakke med hende om, var ikke så vigtigt, at han ville vække hende, så han lod hende bare sove videre, mens han selv prøvede at falde i søvn.
”Godmorgen”, sagde hun hæst og så ham i øjnene.
Tom smilede til hende og kyssede hendes næsetip. ”Har du sovet godt, skat?” spurgte han.
Hun nikkede diskret med hovedet. ”Du kom senere hjem, end jeg havde forventet”.
”Ja, jeg ved det godt. Det var heller ikke meningen, vi skulle have været så sent hjemme”, sagde han ærligt og kærtegnede hendes kind. ”Jeg sad inde hos Bill lidt, da vi kom hjem… vi skulle lige snakke lidt”.
”Er der noget galt?” spurgte hun forsigtigt.
Tom rystede diskret på hovedet. ”Nej… vi skulle bare have lidt tvillinge tid”, klukkede han.
”Tvillinge tid”, gentog hun og smilede.
”Ja”, sagde han lavt og smilede til hende. ”Da jeg kom ind igen; du sov… og jeg ville ikke vække dig”. Han lod sin næse nusse mod hendes i et øjeblik. ”Jeg synes, det ville være synd, når du lå her og så, så sød ud”.
”Mhh…”, mumlede hun og knugede sit ansigt mod hans hals. Han lagde sine arme tættere omkring hende og kyssede hendes hår. Der var stille et øjeblik, hvor de bare lå og vågnede lidt mere i hinandens nærvær. ”Hvad tid skal du af sted igen?” spurgte hun lavt og så ham i øjnene.
”Vi skal være nede i lobbyen klokken 11”, svarede han.
”Ok”, nikkede hun. ”Hvornår kan vi være sammen igen?”
Tom lå og så hende i øjnene, og han kunne ikke lade være med at smile. ”Hvis du vil, kan du tage med mig, skat, så kan vi være sammen”.
Chrizza tøvede kort, men hun ville ikke virke for ligeud. ”Jeg tror, det er bedst, hvis jeg bare venter her. Tror du ikke?”, men Tom rystede sagte på hovedet.
”Jeg skulle faktisk spørge fra David, og du havde lyst til at tage med derind og medvirke i interviewet”. Hun så overrasket på ham, som om hun ikke helt kunne forstå, hvad det var, han prøvede at sige til hende. ”De ringede ind fra radioen i går og spurgte, om du havde mulighed for at deltage i interviewet sammen med os andre”.
”Seriøst?”
”Ja”, klukkede han. ”Hvis du har lyst, skat, så kan du tage med, ellers så skal du ikke gøre det”.
Hun tænkte kort over det og så ham i øjnene. ”Jeg ved ikke, hvad jeg vil, Tom. Jeg tror godt, men alligevel så er jeg også mega bange for, de spørger mig om noget, jeg ikke kan svare på”, indrømmede hun og så væk. ”Hvad hvis de spørger mig om os to?”
”Så siger vi sandheden, skat”. Chrizza så ham direkte i øjnene. ”Vi har to timer, til vi skal være nede i lobbyen og af sted til radioen. Jeg ved godt, vi aftalte i går, at vi skulle vente lidt og få vores historie til at hænge lidt mere sammen, men hvis du vil med, kan vi offentliggøre det i dag, men kun hvis de spørger om det…”.
”Jeg ved ikke, om jeg tør”, pep hun.
Tom smilede og lod sine fingre glide igennem hendes hår. ”Du skal vænne dig lidt til det, skat. Jeg er hos dig hele tiden, og vi to kommer til at sidde sammen under hele interviewet… Jeg vil ikke give slip på dig; jeg vil sidde der og holde din hånd tæt i min”. Han var stille i et øjeblik, hvor han bare lå og smilede til hende. ”Når vi skal til Paris i næste weekend, så vil jeg altså ikke lade som om, vi bare er to venner, der er af sted. Jeg vil kunne holde dig i hånden eller kysse dig offentligt, hvis det er det, jeg har lyst til”. Pause. ”Vi har to timer, skat. Hvis du er frisk, kan vi ordne de ting, der skal ordnes, nu, og så er vi parate, hvis det kommer ud”.
”Jeg ved ikke rigtig?...”
”Jeg vil gerne gør det i dag, skat”, indrømmede han og lagde sit ansigt tæt mod hendes. Han pressede sine læber mod hendes og kyssede hende et par gange. ”Skal vi gøre det?” spurgte han hviskende.
”Ja”, hviskede hun tilbage, og de kyssede igen.
De fik gjort sig færdig og satte sig over for hinanden ved spisebordet i stuen. Tom lagde sine hænder på midten og rakte ud efter hendes. Han legede lidt med hendes fingre, mens han bare sad og så hende direkte ind i øjnene med et sødt smil på læben.
”Skal vi gå i gang?” spurgte han så og blev lidt mere seriøs i betrækket. ”Dit første kys…”
”Hmm…”, sagde hun og så ned i bordet kort, før hun så ham i øjnene igen. ”Jeg var 9… på Mallorca i 2000”.
”Bill?” sukkede han en smule skuffet.
”Ja”, svarede hun langsomt og klemte hans hænder blidt. ”Du ville jo ikke have mig”, jokede hun.
Han smilede til hende og blinkede med det ene øje. ”Hvis jeg vidste, hvem du var, så ville jeg nok”, sagde han flirtende. ”Mit første kys… jeg var 10-11 år, men det ved du også godt”.
Hun nikkede. ”Ja, samme pige som Bill”.
”Det var rigtig vådt og klamt”, indrømmede han og gøs. Chrizza grinte lavt af ham. ”Nå, hvad så med din første kæreste, skat. Hvem var han?”, spurgte han interesseret.
”Altså, jeg havde en ”kæreste” i 2. Klasse, tror jeg nok, det var. Nikolaj… Men han var kærester med alle pigerne på samme tid, så jeg ved ikke, hvor meget det gælder”, klukkede hun og trak på skuldrene.
Tom grinte. ”Kyssede du med ham?”
”Nej”, hun vrængede på næsen. ”Det var da bare mega ulækkert dengang, skat”. Han grinte lidt mere og rystede på hovedet over hende. ”Hvad med din første kæreste?”.
Han rokkede med hovedet. ”Jeg var 12 år, mener jeg nok. Og det var hende, jeg var sammen med i de to år der, indtil hun var mig utro… eller Georg fandt ud af det og sagde det efterfølgende til mig”.
”Det gør mig ked af det, skat”.
Han sendte hende et smil. ”Hey, jeg lever endnu”.
”Thank God for that”, mumlede hun og smilede.
”Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at høre om din første gang”, sagde han og så hende direkte i øjnene. ”Eller… jo… det vil jeg faktisk gerne”, indrømmede han så.
”Er du sikker?”
”Ja”.
Hun tænkte kort over, hvordan hun skulle sige det. ”Altså, det var meget stille og roligt. Det er jo… hvad?... et år siden eller sådan noget”, begyndte hun. ”Jeg var meget nervøs, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, eller om jeg gjorde noget forkert”.
”Hvor er du sød”.
”Stop, jeg er lige ved at fortælle dig noget meget spændende”, klukkede hun.
”Jeg ved ikke, hvor spændende det er at høre, hvordan det var, da du var i seng med min bror”, sagde han fjoget og blinkede til hende. ”Jeg vil måske hellere høre, hvordan det er, når det er mig”. Han fik hende til at grine. ”Undskyld, skat. Bare fortsæt”.
”Hmm… jeg ved ikke, om der er mere?”
”Mh, ok så… men min første gang var så knap så god”, indrømmede han. ”Nok mere en katastrofe”, rettede han sig selv. ”Det var med hende min første kæreste der, og jeg tror, jeg havde forventet noget andet af det. Det var også hendes første gang, så vi var begge meget klodsede og slet ikke parat til det”.
Chrizza begyndte at grine. ”Du ved godt, hvilke sjove billeder der flyver rundt inde i mit hoved nu, ikke?”. Tom vrængede på næsen og grinte. ”Det er da altid noget, at det ikke er sådan mere”.
”Siger hvem?” jokede han, ”Ej, skat… det er rigtig dejligt nu. Jeg har aldrig rigtig gjort det med følelser, og slet ikke sådanne stærke følelser, som jeg har for dig”, sagde han kærligt og nussede hendes hænder.
”Mhh…”, sagde hun tilfredst.
”Min sidste kæreste var Trina, og du slog op med Bill omkring samme tid”, opsummerede han.
”Ja”.
”Det bliver underligt”, indrømmede han og smilede sødt til hende. ”Hvad hvis de spørger om alt muligt unyttigt viden? Jeg ved ikke, om jeg vil blive stemplet for at være en taber kæreste”. Hun klukkede lavt. ”Hey, lad være med at grin af mig nu, skat. Jeg mener det faktisk, jeg er meget seriøs nu…”, grinte han.
”Så sig noget, du ved om mig, Tom”.
Han tænkte sig kort om og så hende i øjnene. ”Du er født i Sverige… Göteborg. Du er opvokset i Danmark, i den der by jeg ikke kan udtale”.
”Hedehusene…”
”Ja, præcis… hmm… du går på privatskole i en til by, jeg ikke kan sige”.
”Roskilde”.
”Ja, den… din lærer hader dig”.
”Måske du skulle udelukke den”, grinte hun let.
Tom rystede på hovedet og blinkede til hende. ”Din yndlingsfarve, hvad er den?”
”Blå”.
”Uh, det er også min, skat”.
”Yay”, grinte hun.
”8. november”, mumlede han og så hende direkte i øjnene. ”Jeg vil se billeder fra da du var barn, skat. Det føler jeg virkelig for”.
Hun smilede. ”Hvis I ikke havde revet det over, så havde du et selv”.
”Tja…”, tøvede han. ”Mindet er der i hvert fald stadig”, sagde han og smilede. ”Nå… back to business… dine forældre er rigtig søde og imødekommende… og du har en bror, Anders”.
”Jeg har faktisk to…”, sagde hun lavt.
Tom så forkert på hende. ”Hvad!?”
”Min far var gift med en anden kvinde, før han lærte min mor at kende”.
”Hvorfor har du ikke sagt det før, skat? Kender du dem ikke?”
Chrizza nikkede roligt. ”Jeg snakker ikke rigtig med dem… det er kun min halvbror, jeg har ordentlig kontakt med”.
”Hvor mange søskende er der?”
”En halvsøster også”, mumlede hun. ”Men jeg snakker ikke rigtig med hende… heller ikke når de er hjemme hos os. Det er meget akavet, men det er kun min halvbror, jeg snakker rigtig med, også fordi han nu har en kone og sådan…”.
”Hmm, hvad hedder de?”
”Kenneth og Rikke”, svarede hun. Tom rokkede roligt med hovedet og sendte hende et smil. ”Jeg ved godt, jeg skulle have sagt det, men jeg vidste ikke, hvor meget betydning det ville have for vores forhold, skat. Hvis du vil, må du gerne møde dem…”.
”Jeg vil meget gerne møde dem”, sagde han og klemte hendes hænder tæt. ”Jeg vil gerne møde hele din familie, skat. Og de skal møde min familie”. Chrizza smilede. ”Vi to skal være sammen i rigtig lang tid, så vores familier har bare at kunne fungere sammen”.
”Min familie er underlig…”, mumlede hun og smilet forsvandt stille.
Tom rejste sig fra sin stol og satte sig hen ved siden af hende på stolen. ”Skat, hvis det gør dig i dårligt humør at snakke om din familie, så lad os vente med den snak til en anden gang, ikke… jeg vil ikke se dig ked af det… ikke lige nu”.
Hun så ham i øjnene og lagde sine arme om hans hals. ”Jeg ville bare ønske, jeg havde en normal familie, der kunne finde ud af fungere ordentlig… snakke ordentlig med hinanden, men de kan ikke engang holde ud at være i samme rum”, mumlede hun og knugede efterfølgende sit ansigt mod hans hals.
Tom: Hey David, Chrizza tager med i dag :-) Hvis du har tid, vil jeg gerne snakke med dig, før vi tager af sted.
David: Det lyder godt, og hun er godt klar over, hvad der kommer til at ske osv.? Ja, selvfølgelig. Hvis du har tid, kan du komme ind til mig nu. Jeg sidder og laver noget arbejde, men det kan godt vente.
Tom: Jeg kommer forbi om lidt…
Tom satte sig på sofaen, mens David tullede lidt rundt og samlede sig sammen, så de kunne komme af sted til dagens første møde med medierne. Han ville ikke gøre det langt, men ønskede nu egentlig bare at fortælle David det ligeud:
”Chrizza og jeg vil gerne gøre det officielt”.
David stoppede op og så tilbage på Tom med et seriøst blik. ”Mener du det?”
Han kunne ikke rigtig læse hans ansigtsudtryk; om det var et glad mener du det – eller om det var et mere negativt og useriøst mener du det. Tom sad et øjeblik og bare kiggede op på David, hvis ansigt forblev det samme, ulæselige.
”Ja”, sagde Tom så endelig. ”Vi har snakket om det nu, og vi vil gerne”.
David gik hen og satte sig foran ham på sofabordet. ”Du ved godt, hvor meget det tager, hvis I gør det officielt, ikke?” Tom nikkede. ”Det er ikke fordi, jeg ikke vil have, I skal gøre det, men I skal bare være sikre på, hvad det er, I gør”.
”Jeg vil ikke lade som om, jeg ikke har noget kørende med hende. Vi har været kærester i halvanden måned, og jeg føler virkelig, at det er hende og jeg, der skal være sammen”. David sendte ham et smil. ”Ja, jeg ved det godt, David”, klukkede han og trak på skuldrene. ”Det lyder ikke som mig, men jeg holder virkelig af tøsen”.
Han grinte og rejste sig fra bordet. ”Hvis I er sikre på, det er det, I vil, så synes jeg, I skal gøre det. Og vi skal nok alle sammen stå ved jeres side”, sagde han stolt. ”Jeg tror også selv, det er ved at blive lidt for ukontrolleret omkring denne hemmelige kæreste, som Chrizza går rundt og ser”.
”Jeg ville faktisk have haft sagt det i går”, indrømmede han. ”Men jeg havde ikke fået snakket ordentlig igennem med Chrizza først, så jeg tog det i mig igen”.
”Men I har snakket om det nu?”
”Ja, hele morgenen”, smilede han.
David nikkede. ”Hvordan havde du tænkt dig det skulle gøres?”
”Hvis de spørger omkring det igen til interviewet i dag, så vil jeg fortælle dem det, men hvis de ikke gør, så må vi se, hvad vi så gør? Det skal i hvert fald offentliggøres inden vi tager til Paris… jeg vil ikke gemme mig dernede”.
Det kunne han godt forstå. ”Men skal vi så ikke bare satse på, de spørger i dag… det lød meget som om, de var interesserede i Chrizza”.
”Hun er meget nervøs”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar