søndag, januar 30, 2011

Kapitel 163

Bilen stoppede ude foran lufthavnens ankomsthal. Tom klikkede sin sikkerhedssele op og åbnede døren. ”Jeg skynder mig”, sagde han og trådte udenfor. Solen skinnede, og selvom det var ved at være slutningen august måned, var det pænt varmt alligevel.
Tom skyndte sig ind i ankomsthallen og så op på tavlen, hvor alle de mange ankomster og afgange var kludret sammen. Han så ud over hallen og gik hen til informationsskranken, hvor der ingen mennesker var.
”Hej”, sagde en mand i uniform. ”Kan jeg hjælpe Dem?”
”Hej… ja, jeg tænkte på… flyet fra Danmark 10.25”, manden begyndte at nikke. ”Har de fået deres bagage?” spurgte han.
Manden trykkede på sin tastatur og så op på sin computerskærm. ”Båndet har rullet i et par minutter, og de er så småt ved at komme ud”, svarede han høfligt og så Tom i øjnene.
”Ok, mange tak”, sagde han og gik hen til den store mængde af mennesker, der alle stod og ventede på nogle af deres kære skulle ankomme – og det samme gjorde Tom. Han forholdt sig forholdsvis meget rolig og så ikke rigtig nogen i øjnene, da han ikke ønskede noget ballade. Han var bare kommet for at hende sin kæreste i en dum lufthavn i Hamburg.
Han havde måske stået der i 2 minutter, da hans tanker blev afbrudt af Chrizza, der blidt kyssede hans kind. Han rystede på hovedet og så hende i øjnene. ”Hej skat”, smilede hun og gav ham et kram.
”Hej smukke”, klukkede han og kyssede hendes hår. ”De holder derude og venter på os”, sagde han roligt og smilede sødt til hende. ”Her, lad mig tage din taske”, hvorefter han flettede sine fingre fint i hendes.
”Har du ventet længe?” spurgte hun forsigtigt, mens de gik igennem ankomsthallen.
”Na… jeg var faktisk lige kommet… 2 minutter måske”, svarede han og klemte hendes hånd tæt. ”Jeg har savnet dig, min pige”, hviskede han mod hendes øre og kyssede hendes hår igen.
”I lige måde, basse”, klukkede hun sødt og smilede stort, da hun så Bill stige ud af bilen, da de kom ud af hallen. ”Hello handsome”, sagde hun lavt og krammede ham hurtigt, hvorefter hun kyssede hans kind blidt.
”Hej sunshine”, smilede han og åbnede bildøren for hende. ”Du bliver nødt til at sidde i midten”, hun rokkede med hovedet og satte sig ind. ”Vi blev enige om, det var dig, der havde den mindste røv af os alle sammen”, grinte han og satte sig ind ved siden af hende.
”Hej”, sagde Chrizza glad, da Simone og Gordon vendte sig om og smilede til hende.
”Gik det hele godt?” spurgte Gordon og fik øjenkontakt med hende i bakspejlet.
Chrizza nikkede. ”Det gik meget smertefuldt”, smilede hun og lænede sig lidt hen mod Bill, da Tom satte sig ind i bilen. ”Tak”, hviskede hun til ham, da han havde fået sin sele på, og han lagde sin hånd i hendes, lagde dem på hans lår, mens han blidt nussede den.
”Var det en god fest i går?” spurgte Simone, da de begyndte at køre væk fra lufthavnens område.
”Det var ganske roligt”, svarede hun og trak lidt på det.
”Det lød sørme overbevisende”, grinte Bill og så skeptisk på hende. ”Var det ikke sjovt?”
”Jeg drikker jo ikke… så jeg tror, det var sjovere for de andre”, indrømmede hun og så ud af forruden.
Simone vendte sig om og så hende i øjnene. ”Du er meget fornuftig, skat”, klukkede hun og vendte sig om igen. ”Det er godt, det er sådanne nogle fornuftige børn, vi har deromme på bagsædet, hva’?” sagde hun til Gordon med en meget sarkastisk stemme.
Chrizza lagde mærke til en sarkastiske stemme og så skiftevis på Tom og Bill, der bare stirrede på hinanden med et dårlig smil på læben. ”Hvad sker der?” spurgte hun nysgerrigt og kunne ikke rigtig få noget ud af Tom eller Bill.
”Tja.. landet ligger sådan, at disse to herrer har lejet et lokale til deres fødselsdag, og de skal drikke sig stive”, sagde Gordon meget hurtigt.
”I drikker jo ikke normalt”.
Tom smilede ned til hende. ”Det er vores 18 års, skat. Det skal da fejres”.
”Ses vi i hegnet, sunshine?” grinte Bill og puffede til hende.

”Det skal nok blive interessant, det her”, mumlede Tom til Chrizza, da de gik op mod hoveddøren bag de andre. Chrizza smilede bare til ham og grinte lidt. ”Jeg tror, han bliver glad for at se dig igen, skat”.
”Tror du?” spurgte hun usikkert.
Tom klemte hendes  hånd tæt og kyssede hendes hår. ”Du har fået en invitation specielt fra Oskar”, klukkede han, smilede sødt og slap hendes hånd, da de stoppede op foran hoveddøren. ”Så længe du bare husker, hvem det er, du skal hjem med i aften, ok?” jokede han og lod sin hånd glide ned over hendes røv, mens han blinkede flirtende til hende.
Døren blev hurtigt åbnet og lille Oskar kom frem i døren. ”Heeeej”, skreg han næsten og hoppede op og ned.
”Hej Oskar”, grinte Simone og Gordon i kor og trådte indenfor.
”Hej Bill, hej Bill”, smilede han stort, og Bill lænede sig hen for at give ham et kram.
”Tillykke med fødselsdagen”, sagde Bill.
”Chrizza”, sagde han hurtigt efter og sprang næsten op til hende.
”Hej mus”, klukkede hun. ”Tillykke med fødselsdag”, smilede hun og aede ham over kinden.
”Taaak”, fnes han og krammede Toms ben. ”Tom”, sagde han lavt og så op på ham.
”Hej Oskar”, smilede han og tog ham i hånden, hvorefter de gik ind og hilste på Oskars forældre, plus deres fælles mormor og morfar; de var der alle sammen, og det var første gang, de skulle ses, efter Tom og Chrizza havde fundet sammen.
”Der har vi jo den unge kærlighed”, smilede deres mormor, som Bill, Tom og Chrizza kom ind i stuen.
Chrizza prøvede ikke at være for ligeud med sine forvirring og så op på Tom. ”Mor ringede og fortalte dem det hele, skat. Eller bare lidt af det… Bare rolig”, smilede han og kyssede hendes tinding hurtigt.
”Macky”, klukkede hun, som hun krammede Bill ind til sig. ”Hvor er det dejligt at se dig igen, min dreng”, smilede hun, mens hun lagde sine hænder mod hans kinder. ”Har du det godt?” spurgte hun og tog sine hænder til sig igen.
”Jeg har det ganske fint”, smilede Bill og rokkede med hovedet.
”Det var godt at høre”, sagde hun og så hen på Chrizza, der stod lidt i baggrunden af Bill. Mormoren smilede sødt til hende, mens hun rakte sine arme frem mod hende. ”Chrizza, min pige. Hvordan går det med dig?” spurgte hun og krammede hende tæt ind til sig.
”Jeg har det rigtig godt”, svarede hun overbevisende og så hende i øjnene.
”Der var ikke rigtig nogen af os, der havde regnet med den nyhed, Simone bragte os over telefonen forleden dag”, smilede hun og så hen på Tom, der straks gik hen og krammede sin mormor. ”Tillykke min dreng”, smilede hun.
”Tak mormor”, fnes han og lagde sine hånd i Chrizzas.
”Det er dejligt at se jer så glade”, indrømmede hun og skuede ud af øjenkrogen at Bill og smilede hen mod dem. Det lettede en del. ”Hør, Bill… kom lige”, han kom hen til dem. ”I skal prøve at gå ud til morfar, han sidder ude i haven. Han har noget, han gerne vil fortælle jer”.
”Uhh”, grinte Bill og gik forrest ud i haven.
”Der har vi jo de tre musketerer”, grinte morfaren og rakte armene ud mod dem.
Tom klemte hendes hånd tæt og smilede. ”Hej morfar”, sagde Bill og Tom i kor og så grinende på hinanden. ”Mormor sagde, vi skulle komme herud”, sagde Tom hurtigt og fulgte med Bill over til havebordet, hvor de alle tre satte sig på den samme bænk, men som Chrizza skulle til at sætte sig imellem dem, trak han hende oven på sit skød, så hun sad med siden til ham.
”Åh”, sukkede hun ironisk og vrængede på næsen mod ham.
Han fnes og lagde sine arme omkring hende, mens han smilede hen til Bill, der smilede igen. Chrizza sad diskret og kiggede skiftevis på dem, og det var som om, de snakkede med hinanden… bare uden ord, for Bill begyndte pludselig at nikke lidt smilende med hovedet, hvorefter han vendte hovedet den anden vej, hvor deres morfar satte sig på en stol ved bordenden af bordet.
”Hun kan da heller ikke holde sin mund”, grinte han og lagde op til en længere snak: ”Jeg ved, I har haft noget bøvl med at finde køreskole i nærheden, har jeg ret?”
”Ja… Loitsche har ingen, Magdeburg er der lang ventetid, og Hamburg er for langt væk”, sagde Bill og nikkede.
”Men nu flytter vi jo til Berlin her i næste måned engang, så vi regner lidt med, vi kan finde ud af noget derinde”, tilføjede Tom.
Morfaren smilede og rokkede roligt på hovedet. ”Jeg har snakket med en gammel ven inde i hovedstanden, og han vil gerne hjælpe jer op til køreprøven… I Berlin”. De begge fik store øjne og så på hinanden. ”Jeg antyder, jeres tavshed er positivt”, klukkede han.
”Mener du virkelig, du har fundet en køreskole til os, morfar?” spurgte Tom.
”Ja, men jeg er ikke færdig endnu”.
De klappede begge i som en østers og så nysgerrigt hen på ham igen. ”Mormor og jeg har snakket lidt om det, og vi vil gerne give et lille bidrag til hver af jeres kort… på cirka… 5000”.
”Jamen…”
”Det er jo hele kortet”, udbrød Tom.
Deres mormor kom grinende gående ud af havedøren. ”Vi ved, hvor meget I gerne vil have det kørekort i hus”, sagde hun roligt og satte sig på den anden side af bordet, overfor Tom, Bill og Chrizza.
”Og derfor har jeg også fundet en køreskole, hvor I kan tage det på 2 uger”, tilføjede deres morfar. ”Sådan så I ikke skal bruge 3 måneder på det, nu når I har så meget andet at se til…”
Bill rystede overrasket på hovedet og kunne ikke fjerne sit smil. ”Hvor er det vildt”, sagde han glad og så hende på Tom, der lagde op til en high-five. ”Vi skal have kørekort, Tom”, grinte han stolt og jublede.

Ingen kommentarer: