Kapitel 153

Tom vågnede den næste morgen med et chok. Hun lå ikke ved siden af ham, da han rakte ud efter hende. ”Chrizza?” spurgte han hurtigt og satte sig op i sengen. Det snurrede rundt i hans hoved, og han så rundt på værelset, men hun var der ikke. Han skyndte sig op af sengen; tænkte slet ikke på andet end hende, og hvordan han havde været overfor hende aftenen før. ”Mor!” råbte han og løb igennem stuen.

”Ja?” kunne han høre hende svare, da han nærmede sig køkkenet.

”Chrizza!” udbrød han og løb direkte hen til hende. Han lagde sine arme omkring hende og fik hende op og stå hos sig. ”Undskyld, jeg var en nar i går”, sagde han lavt og så hende i øjnene. ”Undskyld skat”, hviskede han og pressede sine læber mod hendes.

Hun vendte sit hoved væk fra hans og så op i loftet. ”Tom”, sagde hun lavt og tog fat i hans hænder. ”Jeg elsker dig, det ved du godt… men jeg bliver nødt til at tage hjem lidt, ok…”

”Nej”, bad han.

Hun smilede lidt til ham og lagde sin ene hånd mod hans kind, mens hun stillede sig helt tæt op af ham. ”Jeg kommer tilbage igen, bare rolig”, klukkede hun og klemte hans hånd blidt. ”Senest tirsdag”.

”Men det er jo lørdag”, mumlede han. Hun svarede ham ikke, men smilede bare sødt til ham, der også fik ham til at slappe lidt mere af – bare alene at vide, hun stadig var her, kunne gøre ham mere rolig.

”Starter du ikke også i skole snart?” spurgte Simone forsigtigt, da de satte sig tilbage til bordet.

Chrizza nikkede og så hen på Tom, der sad og stirrede ned i bordet. ”Det er så… på mandag”, svarede hun og tog ham igen i hånden. ”Lidt afstand er også godt, skat”, sagde hun lavt til ham og søgte øjenkontakt.

”Jeg vil ikke have noget afstand”, mumlede han og sukkede. ”Jeg vil bare have dig”, hviskede han og så, så endelig på hende. ”Kan du ikke godt forstå det?” Gordon kom ind i køkkenet og satte sig for bordenden. Han smilede til Simone og kyssede hende på kinden. ”Jeg vil have, vi bliver ligesom dem”, sagde han. ”Jeg vil blive gammel med dig, Chrizza”.

Simone så overrasket over på Tom og smilede forundret. ”Undskyld, hey”, sagde hun og fik Toms opmærksomhed. ”Jeg ved ikke, hvem du er – du er i hvert fald ikke den søn, der plejede at være i den der krop… men du er velkommen til at blive… jeg kan lide dig”, smilede hun og blinkede til ham.

Han kunne ikke lade være med at smile lidt og se hen på Chrizza, der også bare smilede sødt tilbage til ham. ”Jeg elsker dig”, klukkede han og kyssede hende blidt, hvorefter han rejste sig fra bordet for at gå op og tage noget tø på, da han ikke rigtig havde fået det ved hans pludselige opvækning.

”Jeg synes, du ser rigtig sød ud i den kjole, skat”, smilede Tom og stillede sig bag hende, mens han lagde sine arme omkring hende. Han kyssede hendes hals og klukkede sødt. ”Kan vi ikke lide snakke?” spurgte han forsigtigt og vendte hende om mod sig. ”Ganske kort”, tilføjede han og kyssede hurtigt hendes læber.

”Selvfølgelig”, svarede hun og tog ham i hånden.

Klokken var omkring 12 nu, og det var snart tid til taxaen ville komme og hente hende for at køre hende ind til lufthavnen, så hun kunne komme hjem til sin familie, hun ikke havde set for meget til på det sidste.

”Hvornår bliver du hentet?” spurgte han, mens de gik ind i køkkenet, hvor der var allermest ro, så de kunne snakke lidt. Han kunne godt se, hun søgte et ur. ”Klokken er 11.50”, smilede han og åbnede døren til køkkenet.

”Om en time cirka”, svarede hun og slap hans hånd.

Han nikkede og satte sig overfor hende ved bordet. Han rakte sine hænder frem, mens han lænede sig lidt ind over bordet, så der ikke var så meget afstand mellem dem. Hun lagde sine hænder i hans og smilede sødt til ham. ”Du ved godt, jeg ikke er særlig meget for det, ikke?” spurgte han og begyndte at nussede hendes ene hånd blidt med sin tommelfinger.

Chrizza nikkede. ”Jeg bliver nødt til det”, svarede hun lavt og trak på skuldrene. ”Og du bliver også nødt til at snakke med din bror lidt”. Tom vrængede på næsen og rokkede så med hovedet, modvilligt.

”Hvornår ser jeg dig så igen, skat?”

”Hvornår snakker du med Bill?” spurgte hun og skulede sarkastisk til ham.

Han klukkede og rystede på hovedet. ”Jeg spurgte dig først”, grinte han. ”Hvornår kommer jeg til at se dig igen, skat?” gentog han og så usikkert hende i øjnene.

”Jeg bliver nødt til at passe min skole ordentligt i år, Tom”, startede hun og stoppede op, da hun så Tom falde sammen i skuldrene. ”Stop”, bad hun roligt og fik øjenkontakt. ”Jeg havde for mange sygedage sidste år. Jeg vil gerne prøve at gøre det rigtige i år, skat”.

”Men hvad med os?”

”Jeg kommer så meget, jeg overhovedet kan, skat. Rolig nu”, smilede hun og klemte hans hænder kort. ”Hver weekend, hvis der ikke ligger noget i vejen, ok… Det er da heller ikke med min gode vilje, jeg bliver nødt til at gå i skole”.

”Gør ligesom os, skat”. Hun klukkede og smilede. ”Jeg mener det. Gør ligesom Bill og jeg gør”.

Hun trak på skuldrene. ”Jeg har snakket med David om det, men det vil ikke komme til at virke… desværre”. Tom sukkede og trak underlæben ud. ”Og desuden er jeg også snart færdig”.

”Watch out, 7. klasse. Chrizza’s coming”, grinte han og blinkede til hende. Hun grinte og rystede på hovedet over ham. ”Ah, ok… 6. så”, rettede han og lænede sig helt ind over bordet og pressede sine læber mod hendes.

”Hvad laver I?” spurgte Bill og kom ud til dem i haven.

Chrizza vendte sig om mod ham og smilede. ”Hej Bill”, sagde hun og klappede på pladsen ved siden af hende på havebænken. ”Har du sovet godt?” spurgte hun, da han satte sig ned ved siden af hende.

”Fint nok”, mumlede han bare og sendte hende et lille, usikkert smil.

”Hvad er der?” spurgte hun forsigtigt.

”Ingenting”, rystede han på hovedet. ”Jeg er nok bare ikke vågnet helt endnu”, svarede han og smilede så lidt mere troværdigt til hende. Han vendte langsomt hovedet hen mod Tom, der sad med Chrizzas fødder i sit skød. Han nussede blidt hendes skinneben, mens han var fuldt optaget med sin mobil… eller det troede han i hvert fald.

”Du hørte os i går, gjorde du ikke?”, spurgte Tom pludselig og så Bill i øjnene. Han så straks hen på Chrizza igen, og det var som om, han søgte om hjælp. ”Chrizza tager hjem om lidt”, mumlede han så bare afsluttende.

”Gør du?”. Hun nikkede langsomt og aede kort hans lår. ”Hvorfor?”

”Jeg starter i skolen på mandag”, svarede hun og vrængede på næsen.

”Og…” kom det fra Tom.

”Og så vil jeg gerne have, du og Tom bliver gode venner igen”, sagde hun lidt lavere. Bill rynkede på panden og sende kort et blik til sin bror. ”Jeg kan ikke lide at være vidne… og skyld i at I ikke kan være i det samme rum uden at skændes”.

Bill rokkede med hovedet og trak så derefter på skuldrene. ”Hvornår kommer du så igen?” spurgte han og prøvede at smile lidt.

”Tirsdag eftermiddag”. Han nikkede og sagde ikke rigtig noget. ”Men vil I ikke godt love mig, at I prøver at snakke om det, for ellers så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre”. Tom så over på hende og sad helt stille. ”Vi kan ikke alle tre blive lykkelige over vores beslutninger, men vi kan altid prøve på at gøre det bedre”.

”… Du lover det?” spurgte hun og så ham dybt i øjnene.

”Jeg vil heller ikke miste dig… helt”, hviskede han og lagde sin pande mod hendes. ”Jeg elsker dig jo stadig… trods alt”. Han klukkede sødt og kyssede hendes kind blidt, hvorefter han så hende i øjnene igen og smilede. ”Sunshine”.

Hun smilede og knugede sig ind til sin hals. ”Snak med Tom, ok. Jeg kan ikke lide vores situation, vi er havnet i”.

”Hvis du bare lover, du kommer tilbage igen”.

”Selvfølgelig, gør jeg da det… På tirsdag”.

Han smilede. ”Dit store øjeblik”, grinte han og slap grebet omkring hende. ”Jeg glæder mig rigtig meget, skat”.

”Oooh”, udbrød hun og mærkede hvordan adrenalinen endnu engang boblede igennem hende, når hun tænkte på den kommende tirsdag, hvor hun skulle ind til sit store øjeblik – det første TV interview, nogensinde.

”Jeg skal nok holde hånden over dig derinde”, smilede han og blinkede sødt til hende. Han tog hendes hånd og klemte den tæt. ”Jeg vil altid holde hånden over dig, sunshine”, tilføjede han og slap igen hendes hånd.

Chrizza var kørt ned af vejen, da beskeden poppede op på hendes skærm. Hun læste den igennem et par gange og smilede lidt for sig selv, hvorefter hun så sig tilbage ud af bag vinduet i taxaen; Loitsches fine, små huse blev mindre og mindre, som taxaen kom ud af byen.

Tom: Hvad hvis nu jeg snakker med Bill lige nu… kommer du så tilbage til mig? :-*

Chrizza: Du gør det altså ikke let for mig skat.

Tom: Jeg vil give alt, for du kommer tilbage skat. Fik ikke sagt ordentlig farvel til dig :’( Jeg savner dig!!!

Chrizza: Skat, stop så (L’ Jeg kommer på tirsdag, ikke. Jeg vil ikke ødelægge mere, end jeg allerede har gjort. Og desuden… så er der kun 2 dage, til vi ses igen.

Tom: 2 DAGE ER FOR LANG TID! :-( Men ok skat. Jeg glæder mig til at se dig så. Det er som om jeg allerede har glemt, hvordan du ser ud smukke :-*

Chrizza: Åh, så tjek da dit galleri, basse. Tror du har 10000 billeder af mig nu efter tidligere :D Du gik AMOK! Haha, jeg elsker dig skat :-* Det gør jeg virkelig…

Tom: Hey, don’t blame me baby! Det er ikke mig, der er nødt til at hænge plakater op på sine vægge for at huske på, hvem sit største idol er – der iblandt også sin KÆRESTE, der – by the way – eeeeeelsker dig endnu mere :-* :-* :-* :-* Haha.

Chrizza: Shh skat :-)

Tom: Åwh, jeg ringer til dig senere, ikke?

Chrizza: Det gør du vel :-D … Og det vil jeg glæde mig til.

Tom: Åwh, møs på dig sexy :-*

”Hvad skyldes det, du allerede er hjemme i dag?” spurgte Anders – stadig hendes bror, just a reminder – da han hentede hende i lufthavnen hjemme i Kastrup, Danmark. Han tog hendes taske og lagde armen om skuldrene på hende.

”Jeg skulle have været hjemme i morgen. No big deal”, mumlede hun bare og så kort op på ham, som de gik igennem hovedindgangen og ud til bilen, så hun kunne komme hjem og slappe af.

”Hvad er der sket?” spurgte han så og kunne godt se på hende, at hun nok godt kunne trænge til at snakke med nogen. Men hun svarede ikke, hun fortsatte bare med at gå – og det samme gjorde Anders så. ”Hallo”, sagde han lidt hårdt, da de kom ind i bilen. Han så hen på hende med et støttende blik. ”Jeg kører ikke, før du har sagt, hvad der er galt med dig”, sagde han roligt. ”Jeg kan se, der er noget i vejen… og jeg kan ikke lide at se dig sådan, ok…”

Hun sukkede og krøb ned i sædet. ”Tom er forelsket i mig…”, mumlede hun og undgik øjenkontakt. I realiteten var det jo rigtig nok, men … der manglede ligesom bare lige en ”mindre” detalje i det.

”Jamen…” han var forvirret. ”Var det ikke også det, du helst ville have?”

Anders vidste ikke noget omkring sin søster og Tom, endnu. Det eneste han vidste var, at de var lidt vilde med hinanden, mens hun havde været i USA med sin familie. Da hun ikke havde været hjemme siden eller havde fået snakket med Anders, overhovedet, kunne han selvfølgelig ikke vide noget om dem. Men måske var det alligevel også bedst på den måde? – At han ikke vidste, at hans lillesøster var begyndt at være kærester med ham, som legede med pigerne på den måde, som han havde gjort.

Hun rokkede lidt med hovedet og så, så ned i sit skød. ”Men… det er Bill også”, sagde hun meget lavt og så, så endelig op på sin bror. Han sad og stirrede tilbage på hende med store øjne. Hun nikkede og vrængede på næsen. ”Det var ikke det, jeg havde ønsket mig”.

”Er du så bare skredet?” spurgte han usikkert.

Hun rynkede på panden og så skeptisk på ham. ”Hvad tror du selv, nød!?”

Han grinte og trak på skuldrene. ”Det kunne da godt være, du var blevet sådan en rigtig bad ass”, klukkede han og puffede til hende. ”Ej, men hvad foregår der dernede i øjeblikket? Er de ikke pisse sure på hinanden?” gættede han.

”JO!”

”Det er jeg altså ked af at høre, søs”.

”Tja”, hun trak på det. ”Jeg kan ikke ligefrem sige, jeg havde det på fornemmelsen, for det havde jeg bestemt ikke. Det kom så et mega chok for mig – og så har det bare set skidt ud lige siden”.

”Hvad med dig og Tom?” spurgte han lidt nysgerrigt.

”Hva… skulle vi ikke se at komme hjem i stedet for at sidde her og hyggesnakke?” sagde hun hurtigt og nikkede ned på nøglerne, der allerede sad klar, så de kunne komme hjem i en fart.

Han nikkede hurtigt og skulle lige til at tænde for motoren, da han vendte hovedet over mod hende igen og så skulende på hende. ”Du svarede mig faktisk ikke”, sagde han med en lumsk stemme og vrikkede lidt med øjenbrynene.

”Så tæt på”, mumlede hun lavt for sig selv og sukkede dybt.

”Jeg antager din stilhed som et ja”, grinte han.

”Et ja for hvad?”

Han vrikkede igen med øjenbrynene og puffede til hende. ”I er kærester, er I ikke?”

Hun så ham i øjnene i et øjeblik og gav så op. ”Jo… vi er kærester”, smilede hun og klukkede lidt for sig selv.

”YES!” grinte han og lagde op til high-five, som hun tog imod. ”Jeg vidste det”, smilede han selvsikkert og tændte motoren. ”Jeg kunne bare se det på dig!”

”Ja, ja”, mumlede hun og himlede med øjnene. ”Men Anders…”

”Mh?”

Hun så ham seriøst i øjnene og sagde så ligeså seriøst, som hendes blik var: ”Du må ikke sige det til mor og far, ok?”