Kapitel 152

Der var nu gået en uge, og det hele var så småt begyndt at falde lidt mere på plads. Der var nu kun en lille måned til Tom og Bill skulle flytte til Berlin, og derfor forsøgte Gordon og Simone for at være så meget sammen med dem, som de overhovedet kunne.

Det var fredag den 10. august, og der var blevet dømt hygge hjemme hos den tyske familie. Både Simone og Gordon var hjemme den aften, og de havde besluttet sig for, de ville hygge med ungerne, mens de så film og spiste en masse slik.

”Er du sikker på, du ikke vil med ind, skat?” spurgte Tom roligt og aede hendes kind forsigtigt. Hun nikkede svagt og smilede ganske lidt. ”Der er ikke noget galt, vel?” spurgte han så og blev endnu mere bekymret, end han havde været hele dagen.

”Jeg er bare træt”, hviskede hun og flakkede kort med øjnene. ”Gå ind og hyg dig”, bad hun og lagde sin hånd over hans.

”Mens du ligger herinde?” spurgte han forarget og så væk.

”Gå nu, Tom”, sagde hun roligt og slap hans hånd. ”Du skal ikke tænke på mig, skat. Jeg ligger mig til at sove… jeg skal nok komme ind, hvis jeg føler for det, ok”.

Han rokkede diskret med hovedet og smilede lidt. ”Sov godt så, skat”, sagde han lavt og pressede sine læber mod hendes. ”Men… er du dårlig?” spurgte han forsigtigt og mærkede hendes pande. ”Du er lidt varm”, tilføjede han.

”Jeg har det fint”, mumlede hun og prøvede at skubbe ham op af sengen med svage bevægelser. ”Gå nu bare ind til de andre, Tom”, smilede hun halvt og vendte ryggen til ham.

”Hmm…”, mumlede han bare og rejste sig fra sengen. Han lænede sig over hende og hviskede mod hendes kind: ”Elsker dig”, før han kyssede den blidt og lukkede døren forsigtigt efter sig.

”Åh”, sagde Simone trist, da hun så sin søn komme gående ind i stuen alene. Hun så hen ved siden af sig, hvor Gordon sad og så op på Tom. Hun så bekymret på ham. Hvad var der med hende, tænkte hun…

”Er hun stadig skidt?” spurgte Gordon roligt og fulgte ham nøje, til han satte sig ned i den anden sofa sammen med Bill.

Han nikkede bare og sukkede, mens han trak på skuldrene. ”Hun siger, hun bare er træt”, mumlede han og så hen på Bill. ”Hvad ved ikke, hvad jeg skal gøre, Bill?” sagde han til ham og så ham usikkert i øjnene.

”Skal jeg gå ind til hende?” spurgte han.

”Hun vil gerne sove lidt, så senere?” svarede Tom og smilede bedende. ”Bare for at være på den sikre side, ikke”, mumlede han og trak på det. ”Hun skulle jo nødig ikke derinde og være syg”.

”Du må gerne gå ind til hende, hvis du vil, skat”, sagde Simone bekymret og smilede lidt.

”Jeg synes lige, hun skal have en chance for at sove lidt. Hun så meget træt ud, så jeg vil ikke forstyrre hende”. Han rokkede med hovedet og så hen på det slukkede TV foran dem. ”Jeg er bare bange for, hun er syg”, sagde han lavt og så hen på Simone igen.

”Hvis hun ikke har det bedre, når hun vågner, skal vi så ikke sige, vi ringer til lægen der?”

”Jo”.

Bill rømmede på sig og fik alles øjenkontakt. ”Sidste gang var i januar”.

”Tror du, det kan være det?” udbrød Tom og så med store øjne mod ham.

Han trak bare på skuldrene. ”Hun var meget ærlig overfor mig… dengang… men jeg ved ikke noget om det, Tom”. Han holdt en kort pause, og hans blik flakkede mod Simone. ”Chrizza ville selv sige det, hvis hun mærkede nogle af symptomerne, Tom. Tro mig”.


Efter de havde set en film, rejste Tom sig op og gik ind til Chrizza. Han havde ikke rigtig kunnet koncentrere sig om filmen, de lige havde set, da han allerhelst så hende sidde inde hos ham i stuen – og ikke liggende i sengen.

”Chrizza?”, sagde han lavt og lukkede døren efter sig. Han så hen imod sengen, hvor hun stadig lå med ryggen mod ham; ligesom hun gjorde, da han forlod hende godt to timer tidligere. ”Sover du?” sagde han lavt og smilede så, da han så hende vende sig om mod ham. ”Vækkede jeg dig?”, spurgte han og satte sig ned på sengekanten.

”Jeg var vågen”, svarede hun og smilede til ham.

Han rokkede med hovedet og lagde sin hånd mod hendes kind. ”Har du fået det bedre?” spurgte han og mærkede hendes pande bagefter. ”Du er ikke så varm mere”, tilføjede han og smilede lettet.

”Jeg har det bedre”, nikkede hun og satte sig op i sengen.

Tom rykkede lidt tættere på hende og lagde sine arme omkring hende. ”Du ser også meget bedre ud nu”, hviskede han og smilede, hvorefter han lagde sine læber mod hendes i et længere kys.

”Mh”, mumlede hun sagte og så ham i øjnene. Hun kunne ikke lade være med at smile, når hun bare sad og kiggede ham dybt i øjnene. ”Er jeres film færdig?” spurgte hun og gjorde afstanden mellem deres ansigter en lille smule større.

Han nikkede og nussede hendes lænd. ”Vil du ikke med ind?”, spurgte han og trak underlæben ud, mens hun så tiggende på hende med de våde hundeøjne, han nu engang var god til at lave.

Hun grinte og kyssede ham. ”Selvfølgelig, din dumme dreng”, klukkede hun og himlede med øjnene. Tom smilede og kyssede hende igen. ”Bill”, sagde hun pludseligt og vendte hovedet væk fra Tom.

”Har du fået det bedre?” spurgte han og blev stående i døren.

”Ja”, svarede hun hurtigt og rejste sig fra sengen. ”Ja, det har jeg”.

Tom sukkede for sig selv og rejste sig også op. ”Er I klar derinde?” spurgte han.

”Ja, hvis I er klar”.

”Super”, smilede Chrizza og så Bill i øjnene. ”Smil lidt”, hviskede hun til ham og lagde sin arm om hans ryg. Han gjorde det samme om hende og sendte hende et smil. ”Det var godt”, grinte hun lavt. ”Du er så dygtig”, og aede ham blidt på kinden.

”Skat, vil du have dynen med ind?” spurgte Tom. Hun gik tilbage ind til ham. ”Vil du have den med?” spurgte han og pegede ned på sin dyne.

”Tom, jeg er ikke syg”, klukkede hun og gik med små skridt imod hende.

Han lagde sine arme omkring hende og trak hende tæt ind mod sig. ”Det var jeg ellers bange for, skat”, sagde han lavt og kyssede hende et par gange.


”Ej… The Notebook, virkelig?” udbrød Tom overrasket, da de igen kom ind i stuen. ”Kærligheds pladder”, mumlede han og satte sig tungt ned i sofaen. ”Vil du sidde hos mig, skat?” spurgte han og rakte ud efter hendes hånd.

”Ok”, klukkede hun roligt.

”Har du set The Notebook?” spurgte han og lagde sine arme omkring hende, som hun satte sig ned, lænet op af ham, i sofaen. Hun nikkede og smilede. ”Kan du lide den?” spurgte han forsigtigt.

”Jeg elsker den”, smilede hun. ”Kan du huske, da vi så den i Paris, Bill?” spurgte hun og smilede stort til hende.

Han klukkede lidt og bed sig kort i læben. ”Mh, ja”, mumlede han og smilede igen.

”Har I set den sammen?” udbrød Tom.

”Ej, lad dog være, Tom. Du ved godt, din bror er til sådanne film her”, tilføjede Simone og skubbede til hans skulder.

Bill prøvede at ignorere det hele og smilede bare lidt for sig selv. ”Hey, hvad sidder du der og smiler over?” spurgte Tom lidt surt og skulede lidt til ham. Bill sendte ham et kort blik og vendte så hovedet væk igen. ”Tsh”, fnøs Tom og sukkede.

”Lad ham nu være, Tom”, bad Chrizza roligt og tog hans hånd i sin.

”Jeg vil da gerne vide, hvorfor han sidder derovre og holder en fest… for sig selv”, mumlede han og så uskyldigt på hende. ”Hvad skete der den dag, skat?”

Chrizza trak på skuldrene og tænkte tilbage; det var ellers snart længe siden. Mens hun sad og tænkte over, hvordan hun skulle sige det til Tom, afbrød Bills stemme hendes tanker:

”Vi havde det bare sjovt, ok?” Tom så skeptisk på ham. ”Du behøver sgu da ikke alle detaljerne, mand… Jeg gider da heller ikke vide alt, hvad I laver, vel?”

”Nå, så det vil du ikke? Du skal sgu da altid være med” fnøs Tom.

”Tom, stop så”, bad hun lidt hårdere. Hun vendte sig om mod ham og så ham i øjnene. ”Gider du ikke godt være sød mod Bill nu? Ellers så gider jeg ikke mere, ok…” Hun så bestemt på sig og satte sig tilbage igen.

”Pff…”, kom det fra Bill, der ikke kunne holde grinet tilbage.

Tom så hen på ham og blev hurtigt sur. Han prøvede at rejse sig, mens han råbte: ”Gider d…”

”Tom!” afbrød hun hurtigt og trak ham tilbage. ”Hvad er dit problem?”

”Mit problem er, at I holder noget hemmeligt for mig!!” råbte han en smule for højt. ”I har sikkert vold kneppet i takt til de gjorde det i filmen!”

”Ikke så højt”, bad Gordon roligt.

Chrizza rystede diskret på hovedet og så skuffet på Tom. Hvorfor skulle han være sådan, bare sådan lige pludselig? Hun prøvede ignorere det og begyndte i stedet at tænke på noget andet, sådan at hun ikke fremprovokerede tårerne, hun kunne mærke, var på vej.

”Du behøver for fanden ikke at vide ALT”, råbte Bill tilbage og rejste sig fra sofaen.

Hun så ham rejste sig og skyndte sig hen og tage fat i hans arm. ”Du må ikke gå”, sagde hun lavt og slap først hans arm, da hun var sikker på, han sad i sofaen igen.

”For det første… lad være med at råb af hinanden, I dræber mig”, sagde hun roligt og så skiftevis på dem. ”Jeg vil ikke have, I skal skændes, ok… og Tom, hvis du virkelig gerne vil vide, hvad der skete, kan vi snakke om det senere… det er virkelig ingenting”.

”Jeg vil gerne vide det nu”, vrissede han og skulede forbi hende og hen til Bill.

”Hey! Stop med de øjne der”, og flyttede sit hovedet ind over Bills.

”Hvorfor er du på Bills side?” spurgte han og rynkede på panden.

Chrizza så hen på Simone og Gordon, der havde sat sig som tilskuer. Hun sukkede dybt og så hen på Bill og tilbage på Tom igen. ”Jeg er ikke på nogens side… Jeg vil bare gerne have en god aften, ok?”

”Det virker ellers sådan”, mumlede han og så hen i sit skød, hvor hans hænder på foldet. Hun lagde sine hænder oven på hans og fik øjenkontakt. ”Hvorfor vil du ikke fortælle mig det?” spurgte han lavt. ”Jeg vil jo gerne vide det…”

Der var stille i nogle øjeblikke, mens Tom bare sad og stirrede ind i hendes øjne. Hun vidste stadig ikke, hvordan hun skulle sige det; det var jo ikke ligefrem fordi, det betød noget, men alligevel ville hun også gerne have Bill til – selv – at sige det. Måske ønskede han ikke, Tom skulle vide det?

”Tom, det er inge…”

”Chrizza så mig græde for første gang”, afbrød Bill og lagde armene over kors over at have fået Tom til at få sin vilje, igen!

Chrizza vendte hovedet om mod Bill og søgte øjenkontakt, men hans blik var fastklistret mod gulvet. Hun vendte sig om mod Tom igen og trak på det. ”Ingenting”, mumlede hun og så ham dybt i øjnene.

”Hvorfor var det så sjovt?” spurgte Tom, der ikke kunne forstå noget af det. Hun trak på skuldrene og smilede lidt for sig selv. ”I lyver for mig nu, ikke?”

Bill sukkede dybt og rejste sig fra sofaen. ”Fint nok, Tom! Du vinder, du har fået din fucking vilje igen. Happy now?” råbte han og slog ud med armene. ”Jeg er ligeglad med, om du er sur over det her eller ej. Jeg græd foran hende; er du klar over, hvor pinlig berørt jeg følte mig, hva? Nå nej… du er jo så skide bange for at vise dine følelser til andre”, han lagde hånden op til munden: ”Du må undskylde, jeg bare tænkte på det”, fnøs han. ”Du vinder, Tom… igen!” Han så hen på Chrizza, der sad helt stille og kiggede direkte ud i luften. ”Jeg går i seng”, sukkede han og gik.

Der var en akavet tavshed omkring bordet, indtil Tom rejste sig. Han sendte ikke en af dem et blik, hvorefter han smækkede sin dør. Simone satte sig hen ved siden Chrizza og lagde sin arm omkring hende. ”Har du så lyst til at se film med os?” spurgte hun og smilede til hende.

”Meget gerne”, svarede hun. ”Jeg er ked af, hvad der li…”

”Tænk ikke på det, Chriz”, afbrød Gordon hurtigt og smilede støttende til hende. ”Vi er snart ved at være vant til det… men det virker lidt som om, der er krig nu”, mumlede han og så hen på Simone.

”Du har ikke andet end vundet begge vores sønners pigeglade hjerter, min lille skat”, klukkede hun, og filmen startede.


Chrizza gik ind på Toms værelse og lukkede forsigtigt døren efter sig. Der var helt mørkt derinde, men hun kunne se, han lå helt stille – på ryggen – ovre på sengen. ”Tom?” spurgte hun lavt og gik med små skridt hen til ham.

”Var du lykkeligere med Bill?” spurgte han pludselig, og det gav et lille sæt i hende, da han bare pludselig vendte hovedet mod hende og gav lyd fra sig. Hun svarede ham ikke, men lagde sig bare ned ved siden af ham. Han vendte hovedet op ad igen, og der var stille i nogle minutter. ”Vil du hellere være sammen med ham?” spurgte han så og vendte igen hovedet mod hende. Hun så ikke på ham men lukkede i stedet øjnene og bed sig i læben. ”Gør jeg dig ikke lykkelig?” spurgte han og tog hendes hånd i sin. Han så på hende i lidt tid, da han så noget, han bestemt ikke kunne lide. ”Du må ikke græde, skat”, bad han roligt og satte sig hurtigt op i sengen. Han trak hende op til sig og lagde sine arme omkring hende, mens han blidt nussede hende og kyssede hendes hår en enkelt gang.

”Jeg tager hjem i morgen”, sagde hun lavt og så ham i øjnene.

Han rystede på hovedet. ”Nej… nej, du gør ikke”, sagde han forvirret og hans blik flakkede. ”Nej, du må ikke tage hjem, skat”, bad han hurtigt.

”Jeg har ikke noget godt at lave her, Tom”.

”Jo! Du har mig… Bill”, mumlede han. ”Mor og Gordon vil også gerne have dig her”, svarede han hurtigt og løsnede grebet omkring hende en smule. ”Hvorfor vil du tage hjem?” spurgte han, da hun så ham i øjnene med våde øjne. ”Forlader du mig?” spurgte han med hæs stemme.

”Jeg kan ikke lide, du og Bill er så dårlige venner”, hviskede hun. ”Det er på grund af mig, og det vil jeg ikke være vide til, Tom”. Hun kunne mærke, hun snart ikke kunne holde tårerne tilbage mere. ”Jeg ved ikke, om det er bedst, hvis vi gør det forbi?” Og der kom de så; tårerne væltede ned af hendes kinder nu.

”Nej, jeg elsker dig jo, skat”.

”Jeg elsker også dig, men jeg ved ikke om det er nok”, hulkede hun og knugede sig ind til hans brystkasse.

Han krammede hende tæt ind til sig, mens han kyssede hendes hår. ”Jeg vil ikke have, det er forbi mellem os”, hviskede han mod hendes øre. ”Chrizza, jeg elsker dig mere end jeg nogensinde har elsket en pige før”. Han lagde sine hænder mod hendes kinder og vendte hendes hoved op mod hans. ”Jeg vil være ham, du elsker, skat. Jeg vil være din kæreste lidt længere endnu… hvis ikke for altid, ok?”

Hun kneb sine øjne sammen og hulkede. ”Tom, du ved godt, hvad jeg vil have dig til”.

Tom sukkede og nikkede diskret. ”Hvis jeg gør det, bliver du så?” spurgte han forsigtigt og kærtegnede hendes kind blidt, mens han så hende i øjnene.

Det gjorde næsten helt ondt inde i ham, når han så hende så ked af det, som hun var nu. Han havde ingen jordisk chance for at stoppe det, men han ønskede inderligt at få hendes tårer til at forsvinde, om han så skulle bide i det sure æble eller ej.