Kapitel 156

I mellemtiden inde på gangen, sad Bill og snakkede lidt frem og tilbage med Chrizzas familie, mens de bare alligevel sad og ventede på svar fra lægerne. Han havde undskyldt for Toms pludselige ’forsvinden’, da han også havde det meget dårligt ved ikke at have kunnet været der for hende før operationen.

Mens Bill sad og snakke med Anders, bed han mærke I, Tommy og Marianne sad og snakkede lidt om Tom. ”Det er ellers sødt af ham, at han bekymrer sig så meget”, havde Marianne sagt, og det fik Bill til at se hurtigt hen på Anders.

”Har hun ikke sagt noget?” spurgte han diskret.

Han rystede på hovedet. ”Ikke endnu”.

Bill rejste sig op og Anders fulgte efter ham ned af den samme gang, som Tom også var gået. ”Hvorfor har hun ikke fortalt jeres forældre noget?” spurgte han forsigtigt og rynkede lidt på panden.

Anders trak på skuldrene. ”Jeg ved det ikke…”

”Hvordan fik du det af vide?”

”Jeg spurgte selv… kunne næsten gætte mig frem til det”, sagde han og smilede lidt. ”Men hun har jo ikke ment noget med det, Bill”, og han rystede på hovedet. ”Jeg tror bare, hun er bange for, hvad de skal sige til det”.

”Jeg forstår hende godt”, svarede han lavt og så ned af gangen, hvor udgangen var for enden. ”Er det ok, hvis jeg lige går ud til Tom et øjeblik?” spurgte han og pegede ned mod ham, som han stod ude på trappen og så meget fortabt ud.

”Selvfølgelig”, smilede Anders og gik tilbage til sine forældre igen.

”Hey, er du ok?” spurgte Bill forsigtigt, da han åbnede døren. Det gav et mindre sæt i Tom, og han så op på ham. Tom trak lidt på skuldrene og så væk. ”Hør, der er noget, jeg bliver nødt til at sige til dig, før du selv finder ud af det, Tom”. Tom vendte langsomt hovedet mod Bill og så ham i øjnene. ”Chrizza har ikke…” han sukkede og tog sig til hovedet. ”Ok, Chrizza har ikke sagt noget om jer til sine forældre”, sagde han ligeud.

Tom stod helt fortabt uden at røre på sig. ”Hvordan ved du det?” spurgte han så.

”Anders fortalte mig det”.

Han rystede opgivende på hovedet og så ned i jorden. ”Hun tør sikkert ikke fortælle dem det…”, mumlede han bare. ”De tænker sikkert, jeg er et svin”, mumlede han og sparkede til en sten, der lå på trappen. Han sukkede dybt og satte sig ned på en af de øverste trappesten.

”Nej, de gør ej, Tom”, sagde Bill hurtigt og satte sig ned ved siden af ham. ”Jeg tror bare ikke, hun har haft vidst, hvordan hun skulle sige det til dem… det hele er jo også meget nyt for hende”.

Tom sagde ikke noget til at starte, men trak bare på skuldrene. ”Du har nok ret”, mumlede han så og så op på Bill efter et par minutters stilhed. ”Jeg mødte Trina i går, da jeg var inde i byen…”

”Trina?... snakkede du med hende?”

Han trak lidt på det. ”Hun sagde bare, hun var ked af det, der skete imellem os, og så et eller andet pis med”, han så ham seriøst i øjnene, ”at du og Chrizza var sammen igen”.

Bill blev stille og så væk. ”Det er også rigtigt…”, mumlede han.

”Hvorfor siger du, hun er din kæreste, Bill?” spurgte han en smule fornærmet.

”Vi gjorde det for din skyld… og desuden havde ingen af os lyst til at snakke med hende omkring alt det, der skete dengang”. De så hinanden i øjnene. ”Det var slet ikke meningen, hun skulle tro noget nyt om os… vi ville bare lade som om, det hele var ligesom det plejede at være”.

”Men du løj?”

”Jeg gjorde det for vores alle sammen skyld, Tom”.

Han nikkede og så ned i jorden. ”Fint nok”.

”Undskyld, mand”, sagde han lavt og rynkede på panden. ”Det var slet ikke sådan ment. Chrizza er din kæreste nu, og det er nok også sådan, det er bedst”.

”Jeg ved det ikke, Bill? Jeg er virkelig forelsket i hende, men jeg er så bange for at gøre noget forkert med hende hele tiden. Hun virker bare så skrøbelig på nogle områder, men alligevel er hun også vildt sej”.

Bill rokkede med hovedet og trak på skuldrene. ”Hun kan holde til lidt af hvert”, smilede han for sig selv. ”Men du skal bare passe på med, hvad du gør. Du må ikke presse dig for meget på, for så kan det godt gå hen og blive for meget for hende”. Tom så op på ham. ”Og det var nok også grunden til, hende og jeg slog op… dengang”, mumlede han.

”Hvad skete der?” spurgte Tom forsigtigt. Han vidste ikke helt, om han ville vide det, men alligevel var han en smule nysgerrig over det; han havde aldrig vidst, hvorfor de så pludseligt have slået op – dengang var de jo som skabt for hinanden.

Bill så kort væk og så derefter på Tom igen. ”Det var den dag, jeg havde været til ’Wetten Dass’-showet. Vi lå inde i sengen og nussede lidt, og så fik jeg presset mig lidt for tæt på, hvilket hun ikke sagde noget til… men det hele blev bare lidt for vildt for hende… også for mig”.

Tom vrængede på næsen. ”Hvor væmmes jeg dog bare ved, du har haft sex med min kæreste, og jeg ikke engang har”. Han rystede på hovedet og klukkede lidt, hvorefter han puffede kærligt til sin bror.

”Bare vent til hun er klar, lov mig det”, sagde han og smilede til Tom.

”Jeg vil ikke miste hende”, svarede han lavt og skulede igen ud over parkeringspladsen, hvorefter der var stille i et par minutter. ”Jeg synes…” Tom så op på Bill og så ham i øjnene, ”Jeg synes, du skal gå derind, når hun vågner”, sagde han og sendte ham et lille smil.

”Nej, det skal du, Tom. Det er dig, hun helst vil se”, forsvarede han sig.

”Bill, gør mig den tjeneste at gå ind til hende… Det er dig, der har været der ved hendes side alle de gange, hvor vi har kendt hende. Jeg vil ikke have, der er noget, der skal ændres ved det, nu hvor alt andet er forandret”.

”Mener du det?” spurgte han og så Tom dybt i øjnene.

Han nikkede. ”Der er nok, der er blevet ændret i traditionerne”, sagde han lavt og kiggede væk fra Bill igen og ud over den mindre parkeringsplads, de sad ud til.

Bill åbnede forsigtigt døren ind til hospitalsværelset, hvor Chrizza lå. Han gik stille hen til sengen, hvor der var blevet sat en stol frem. Han satte sig ved siden af hende og tog stille og roligt hendes hånd i sin.

”Chrizza…”, sagde han forsigtigt og aede hendes kind med sin anden hånd. Det flakkede kort for hendes øjne, og hun åbnede dem kort efter. Bill smilede til hende og klemte hendes hånd tæt. ”Hej sunshine”, sagde han lavt. Hun så ned i Bills øjne, og der kom et smil frem på hendes læber. ”Jeg er ked af, vi ikke kunne nå at være her”, sagde han, og hun nikkede diskret. ”Vi sad i kø i næsten to timer”, sagde han og himlede med øjnene. Hun smilede og lagde sin hånd mod hans kind. ”Hvad er der?” spurgte han og lod sin hånd ligge oven på hendes, så hun kunne støtte sig lidt til ham. Chrizza lod sin pegefinger køre lidt rundt på hans kind, mens hun bare så ham i øjnene. ”Nøj, hvor det kilder i maven lige nu”, sagde han og rynkede lidt på panden. Hun skyndte sig at tage sin hånd til sig igen. ”Nej, nej, skat…” sagde han hurtigt og tog begge hendes hænder i sine. ”Tom og jeg har snakket om det”, han smilede halvt, ”vi skal nok opføre os ordentlig nu”, klukkede han og nussede hendes ene hånd. ”Vil du se Tom?” spurgte han, og hun nikkede lidt med hovedet, mens hun vendte hovedet til den ene side og nikkede hen mod fjernbetjeningen på væggen. ”Vil du op og sidde?” spurgte han. ”Du siger stop”, klukkede han og trykkede på en knap, som fik sengen ryg til at læne sig op. Da hun var kommet et godt stykke op, rakte hun arme ud, og Bill fik sengen til at stoppe. ”Jeg går ud og henter Tom, og så kan I få lidt tid for jer selv…” men hun rystede på hovedet. Hun pegede på Bill og på stolen. ”Vil du også have mig herinde?” spurgte han forvirret, og hun nikkede. ”Hmm… ok”, sagde han og slap hendes hånd.

Tom trådte ind i værelset og gik med hurtige skridt hen til hende. ”Åh, skat”, sagde han lavt, mens han lagde sine arme omkring hende. Han krammede hende ind mod sig uden at være for hårdt mod hende; hun var stadig skrøbelig, og han var en lille smule bange for, hvad han måtte, og hvad han ikke måtte. Han så hende i øjnene og smilede. ”Er du klar over, hvor bange jeg har været?” sagde han og kyssede hende blidt, og hun kyssede igen.

Efter nogle minutter kom Bill på banen og han rejste sig fra stolen ved siden af. ”Jeg vil lige gå ud”, sagde han og skyndte sig hurtigt ud.

Chrizza så efter ham og rynkede lidt på panden. ”Det er ok, skat. Vi har snakket om det”, sagde Tom beroligende og kærtegnede hendes kind blidt. Han så hende i øjnene, og han kunne ikke lade være med at forme et lille smil på sine læber, når han sad der på sengekanten og så ind i hendes øjne. ”Jeg elsker dig min lille trold”, smilede han og kyssede hendes pande. ”Jeg har virkelig ikke kunnet holde ud og sidde hjemme uden at tænke på dig”. Hun trak underlæben ud og smilede. ”Aw, jeg elsker altså dig virkelig”, gentog han og smilede stort.

Kort tid efter kom David hen til hospitalet. Da han satte Tom og Bill af ved Chrizza og hendes familie, kørte han hen til ZDF’s ’hovedkvarter’, hvor han havde aftalt et lille møde med folket og teamet – og Johannes selv –  bag Johannes B. Kerner showet, som Chrizza og Bill skulle deltage med i morgen.

”Hvad med showet i morgen?” spurgte Bill forsigtigt, da de alle sammen var samlet inde på hospitalsværelset rundt om hendes seng. Simone havde taget resten af dagen fri, mens Gordon blev hurtig færdig på arbejdet, så de var også samlet sammen med dem.

David rokkede med hovedet og fik hurtigt både Tom, Chrizza og Bills koncentration. ”Jeg kommer lige derinde fra, og jeg vil ikke sende dig derind i morgen, Chriz, også selvom lægerne siger, din stemme godt kan klare det, så har jeg valgt at aflyse din deltagelse i showet”.

Chrizza vrængede lidt på næsen og rokkede lidt med hovedet. Tom, der sad oppe på sengekanten med sin hånd i hendes, smilede lidt til hende og klemte hendes hånd tæt. ”Jeg skal nok få dig derind igen”, sagde han lavt og blinkede til hende.

”Jeg skulle sige god bedring til dig, og de er meget kede af, du ikke kan være med… og de har selvfølgelig sagt, at så snart du er klar igen, så vil de meget gerne have dig med i programmet”, fortsatte han. ”Og jeg ved ikke, om du vil tage derind i morgen alene, Bill”, han så hen på ham, ”Jeg skulle give besked senere i dag, om de skal regne med at have dig på besøg eller ej”.

Bill så hen på Chrizza, der bare smilede sødt til ham. ”Jeg tager ikke derind uden min lille solstråle”, sagde han og sendte hende et luft kys. Chrizza trak underlæben ud, mens hun smilede. ”Det var dit store øjeblik, og det skal du stadig have… Jeg vil ikke tage det fra dig, mus”.

Folk begyndte at snakke lidt frem og tilbage om alt og ingenting, mens Tom bare lænede sig lidt over til hende og så hende dybt i øjnene. ”Vil du ikke tage med mig hjem i aften?” spurgte han lavt. Hun trak smilende på skuldrene og lagde sin næsetip mod hans. ”Jeg vil tage mig rigtig godt af dig, skat… Jeg kan klæde mig ud som din sygeplejerske”, jokede han og blinkede flirtende til hende, men hun vrængede bare på næsen og puffede lidt til ham, mens hun gjorde afstanden mellem dem en lille smule større. ”Chrizza du er min lille sukkermus”, grinte han og kyssede hendes pande.

”Det er godt at se, du har fået det gode humør tilbage igen, Tom”, klukkede Gordon og stillede sig hen ved siden af dem.

Tom smilede til dem og rokkede med hovedet. ”Chrizza er alt hvad der skal til for at holde mig i det bedste humør”, smilede han og flettede sine fingre ind i hendes. Gordon smilede til dem begge skiftevis. ”Hun må godt komme med hjem i aften, ikke?”

”Det skal du snakke med Tommy og Marianne om”, svarede han.

Tom sukkede og så hen på dem; de var fuldt optagede. ”Ellers tager jeg med dig, skat”, sagde han og så hende i øjnene. ”Jeg vil være ved din side, indtil du er helt rask igen”. Chrizza sendte ham et smil og lagde hovedet på skrå. ”Jeg mener det, Chriz, jeg vil ikke forlade dig… nogensinde!”

Gordon grinte og klappede Tom en enkelt gang på skulderen. ”Du ved bare, hvad du skal sige til damerne, hva’?”, grinte han og satte sig ned ved siden af Simone igen, der sad og snakkede med Chrizzas forældre.

”Undskyld”, sagde Tom lavt og så hende i øjnene. ”Der er noget, jeg gerne vil spørge dig om, skat”. Hans ansigtsudtryk var en smule afslørende; det var bestemt ikke noget, han fandt speciel godt, tværtimod. ”Er der en grund til, du ikke har sagt noget omkring os til dine forældre?” Chrizza så ned i sit skød og sukkede lydløst. ”Skat, det er ok, hvis du ikke har haft overskud til det… jeg vil bare gerne vide, om det har noget med mig at gøre”. Men hun rystede på hovedet.

”Jeg ville vente”, mimede hun.

”På hvad?” spurgte han, og hun så hen på Bill, der sad og snakkede med Anders. ”Til Bill og jeg havde fundet ud af det sammen?” gættede han, og han gættede rigtigt. ”Men det har vi nu, skat”. Chrizzas blik flakkede, og hun vådtede sine læber. ”Du vil ikke have, de skal vide noget?” spurgte han. Hun trak lidt på det og så ham bare i øjnene. ”Vi kan sagtens vente, hvis det skal være”, sagde han, og man kunne sagtens høre en lille skuffelse i hans stemme. ”Er det fordi, det er mig?” spurgte han så.