søndag, januar 16, 2011

Kapitel 158

”Hallo, er der nogen hjemme?” grinte Andreas, da han stak hovedet ind på Toms værelse. Han gik derind, lukkede døren efter sig og fik en glædelig velkomst af Chrizza, der sprang op i armene på ham. ”Hej, min lille smølf”, grinte han og krammede hende tæt ind mod sig.
Tom, Chrizza og Bill havde samlet sig derinde, da det var ved at være tid til, Chrizzas forældre ville komme, og for ikke at gå i vejen for Simone og Gordon, der stod ude i køkkenet og lavede mad, havde de trukket sig så langt væk som muligt – eller… det var i hvert fald det, de selv havde som undskyldning.
”Hej Andreas”, smilede Tom og satte sig op i sengen, hvor han før havde ligget sammen med Chrizza og nusset lidt.
”Hej”, sagde Bill og trak en stol hen ved siden af sig.
”Hvordan går det, pigebarn?” spurgte han og smilede til Chrizza.
Chrizza hoppede op i sengen til Tom igen og satte sig imellem hans ben. Hun lænede sig op af ham, mens hun lagde sine hænder i hans, som han lagde sine arme blidt omkring hende. Hun så op på Tom og smilede bedende.
”Hun har det godt igen”, klukkede han og kyssede hendes pande, før hun vendte hovedet væk fra ham igen. Hun så hen på Andreas og nikke ivrigt, mens hun roligt vuggede sig selv – og Tom – frem og tilbage, fordi hun ikke kunne sidde stille.
”Hvad med dig, brormand?” spurgte Andreas og så hen på Bill. ”Hvordan har du det? Du er lidt stille…”
Bill smilede bare halvt og trak lidt på hovedet. ”Jeg kan jo ikke få et ord indført herinde”, grinte han og sendte Tom et hurtigt blik.
”Åh, det plejer ellers ikke at være noget problem for dig”, indskød Tom hurtigt.
Andreas himlede bare smilende med øjnene over dem og rystede opgivende på hovedet. ”De er ikke til at holde ud, er de vel?” spurgte han og så hen på Chrizza, der gav sig til at ryste på hovedet.
”Pff”, grinte Bill og puffede til ham.
”Nå, hvad så? Er vi spændt på i aften? Til Simones lækre mad, hva’?” grinte Andreas så og vrikkede med øjenbrynene. ”Det er bare lige til at savle over, ikke sandt?”
”Hvad har du fået i dag?” spurgte Bill og skulede til ham.
”Hvad? Jeg er bare glad i dag…” sagde han og tog hænderne op foran sig som forsvar.
”Hvad hedder hun, Andreas?” spurgte Tom og smilede selvsikkert til ham.
Andreas blev en smule genert, og hans blik flakkede kort. ”Silja”, mumlede han lavt.
”Jeg tror ikke, vi kunne høre dig herovre”, grinte Tom skummelt og smilede stort.
”Hun hedder Silja, og jeg var på date med hende i går”, svarede han og smilede genert.
Chrizza klappede glad i sine hænder og smilede til ham, mens hun vendte hovedet om mod Tom og smilede lidt mere. ”Jeg tror, vi skal have sådanne nyheder lidt oftere, for du er da helt vild, skat”, klukkede han og kyssede hende.
”Jeg tror, du vil kunne lide hende, Chriz”, sagde Andreas og smilede lidt til hende. Chrizza så ham i øjnene og nikkede. ”Hun er på alder med dig, så jeg tror godt, det kunne virke…”, han holdt en kort pause, ”hvis det bliver til noget”.
”Selvfølgelig, bliver det til noget”, sagde Bill og smilede.
Andreas trak på skuldrene. ”Det var vores første date i går, så…”
”Hvor var I henne?” spurgte Bill interesseret.
”Jeg mødtes inde i byen og så tog vi på den der restaurant, I ved nok… den ved springvandet på torvet…”
”Toro Negro?” foreslog Tom.
”Ja, den!”
”Mhh, lækkert”, klukkede Bill og slog sig lystigt på maven.
Han nikkede og smilede. ”Vi skulle have været i biografen bagefter”, han trak lidt på det og undveg Toms øjenkontakt og kiggede i stedet bare ned på Chrizza, der sad med det sødeste smil på læben. Hun var lykkelig på hans vegne.
”Tog du med hende hjem?” spurgte Tom hurtigt.
”Hvorfor vidste jeg, du ville spørge om det der?” grinte han.
”Gjorde du?”
Andreas så hen på Bill og rystede opgivende på hovedet over Tom. ”Det er bare så typisk Tom, det der, har jeg ikke ret?”
”Andreas fik noget på den dumme, Andreas fik noget på den dumme”, sang Tom og grinte hysterisk.
”Hvor er du barnlig, mand”, udbrød Bill og himlede med øjnene.
”Hey, jeg er bare glad, ok?”
”Du har måske også fået noget, hva’?” spurgte Andreas hurtigt og så skeptisk på Tom.
Tom fnøs og prøvede ikke at virke for åben og ligeud, indtil han fandt på en god nok undskyldning at fyre af. ”Hey, min pige har ingen stemme… det går ikke”, svarede han og så ned på Chrizza, der havde vendt hovedet mod ham. ”Jeg bliver snart mobbet”, hviskede han til hende, så det kun var hende, der kunne høre det.

”Chrizza, my little sunshine… kom med mig, kom med mig”, sang Bill og rakte ud efter hendes hånd. Hun tog hendes hånd i hans og lagde sit hoved mod hans skulder. ”Glæder du dig til jeres lille hemmeligheden kommer ud?” spurgte han forsigtigt og så ned på hende. Hun trak lidt på skuldrene og undgik hans øjenkontakt. ”Du ved godt, Tom blev en smule skuffet, ikke?” og hun nikkede stadig uden at se på ham. ”Chrizza”, sagde han lidt hårdt og vendte hendes hoved op på hans. ”Hvis du ikke vil have, dine forældre skal vide noget om jeres forhold, så skal du ikke gå med til det”. Chrizza sank en klump, og hendes blik flakkede lidt. ”Tom vil jo bare gerne kunne være kærlig mod dig, når de er også i nærheden… han vil jo vise dig frem, ligesom jeg ville, ikke…” Hun nikkede og smilede lidt. ”Hvis du ikke har det godt med det, så lad være, skat”, bad han og rokkede med hovedet. ”Du skal ikke gøre det for at gøre ham tilfreds… han vil kunne forstå det”.

”Hvad så? Går det godt med det hele nu?” spurgte Andreas.
Tom trak lidt på det og rynkede på panden. ”Det er lidt svært at få det hele til at fungere uden nogen af os kommer til at skændes eller være sure på hinanden”. Han sukkede dybt og trak på skuldrene. ”Bill og jeg prøver så godt vi kan, og hvis det ikke duer…”
”Så hvad?” spurgte Andreas hurtigt.
”Så må jeg slå op med Chrizza…”, mumlede han og vrængede på næsen.
Andreas fik store øjne og så fortvivlet på Tom. ”Men I elsker jo hinanden, Tom, det kan jo ikke være rigtigt, at det skal være jeres plan B”. Han sagde ingenting. ”Jeg kunne godt mærke, Bill ikke var særlig glad ved, I sad derhenne og nussede”, indrømmede Andreas.
”Men jeg kan jo ikke lade hende være”.
”Prøv… for jeres alle sammen skyld”.

”Tror du, dine forældre har en mistanke?” spurgte Bill og smilede til hende, som han lukkede døren ind til badeværelset. Chrizza trak på skuldrene og satte sig op på badeværelsesbordet. ”I var ret tætte inde på hospitalet”, hentydede han og fandt sit glattejern frem.
”For meget?” mimede hun og så usikkert på ham.
”Tom var ved at skide i bukserne af skræk, så jeg forstår ham godt, Chrizza. Det var jeg også, men jeg kunne ligesom bare ikke rigtig få noget ord indført, når du er sammen med ham”, han så hen mod hende og vrængede lidt på næsen. ”Det er som om, han har magten over dig, når vi alle sammen er sammen. Det er ikke særlig fedt”. Hun rystede på hovedet og så ned i gulvet. ”I elsker hinanden, og det er godt, Chriz. Jeg ved godt, jeg kunne vise mere begejstring for jer, men jeg havde jo håbet på, vi kunne finde sammen igen… og det kunne vi ikke, og sådan er det bare”.

Der var lidt stille inde på Toms værelse, indtil han indrømmede med oprejst pande: ”Jeg har ikke haft sex med Chrizza”, sagde han lidt lavt og så Andreas i øjnene. Han sagde ikke noget som helst, men stirrede bare Tom i øjnene. ”Jeg vil bare rigtig gerne have en helt normalt forhold med hende, men det er… svært?”
”Har du snakket med hende om det?” spurgte han så.
Tom rystede på hovedet. ”Eller… jo lidt, men det var ikke noget seriøst”. Han trak på skuldrene. ”Bill fortalte mig, hvad der skete… der da de slog op”, Andreas nikkede og bed sig diskret i læben. ”Jeg vil ikke komme ud for det samme”.
”Nej, men på et eller andet tidspunkt skal det nok ske, at I bliver nødt til at snakke om det”, svarede han klogt og smilede støttende til ham. ”Hey, jeg er der for dig, mand”, klukkede han.
”Jeg er bare bange for, jeg kommer til at gøre noget dumt… jeg har ikke fået noget i flere måneder… Jeg føler mig seriøst som en lille dreng på 10”, mumlede Tom og smed sig i sengen. ”Jeg må finde på et eller andet”.

Bill var ved at være færdig ude på badeværelset og han stillede sig tæt ind mod hende, mens han smilede til hende. ”Jeg mener det, Chriz, du skal ikke tænke på mig mere. Hvis der er noget, jeg ikke har det godt med… så siger jeg det, ok”, hun rokkede lidt på hovedet. ”Jeg ved godt, det vil blive svært – det er svært! Men jeg er villig til det hele, jeg vil bare se jer to glade, om I så skal være sammen eller ej”. Chrizza smilede til ham og lagde sine arme omkring hans hals. ”Herinde…”, sagde han og lagde sin ene hånd mod hendes bryst, ”der skal du bare altid huske på, at jeg altid vil have en lille plads reserveret”, klukkede han og kyssede hendes pande.
”Elsker dig”, mimede hun og smilede sødt til ham.
”Jeg elsker også dig, sunshine”, sagde han lavt og pressede sine læber mod hendes. 

Ingen kommentarer: