”Rolig”, bad Bill forsigtigt og satte filmen på pause.
”Du gør dig selv og Chrizza en stor tjeneste”, huskede Andreas ham på og smilede.
Tom nikkede bare og så væk. ”Jeg vil ikke, skat”, sagde Tom og hjalp Chrizza op, hvorefter han rejste sig. ”Jeg tør ikke”, mumlede han og så hende i øjnene. ”Dine forældre stener mig til døde, hvis de finder ud af, jeg er din kæreste, skat”.
Andreas begyndte at grine roligt, og han puffede til ham. ”Du har vist overvurderet hendes familie bare en lille smule, har du ikke, Tom…”, han gik hen mod Bill og smilede fjoget: ”Var du også så nervøs?” spurgte han og fulgte med ham ud i køkkenet.
”Jeg skal være stærk nu og sige sandheden, ikke…”, og hun nikkede langsomt med hovedet. ”Åh, hvorfor må du også først snakke i morgen”, mumlede han og virkede helt anderledes. Hun tog fat i hans hånd og så ham dybt i øjnene. ”Jeg er bare nervøs, skat. Jeg vrøvler”, mumlede han og kyssede hende blidt. ”Nu går vi derud og lader som ingenting”, sagde han selvsikkert og kyssede hende en sidste gang.
”TOM!” råbte Gordon, og de skyndte sig ud i køkkenet.
”Hej”, sagde Tom forsigtigt og hilste på hendes forældre og Anders.
”Det her er Andreas”, sagde Bill og præsenterede ham.
”Vores bedste ven”, smilede Tom og puffede lidt til ham.
Chrizza fik et langt kram af sin bror, der bare smilede støttende til Tom. Ok, tænkte han, Anders vidste åbenbart også, hvad der skulle se i aften… de eneste, der ikke vidste det, var så hendes forældre.
”Vi skal på vores første Europa tour i oktober”, smilede Bill stort, mens de var ved at spise aftensmad. ”For allerførste gang”.
Tom grinte og så dumt på ham. ”Ja, det ligger jo i ordet; første”. Chrizza puffede til ham under bordet – de sad overfor hinanden. ”Hvad?” spurgte han og smilede. ”Det er da rigtig nok, det jeg siger”.
”Ja, ja”, sagde Bill bare og trak på skuldrene. ”Hvis I har lyst, kan I da tage ned til vores afslutningskoncert i Essen”, han nikkede ivrigt med hovedet og prøvede virkelig at få Chrizzas forældre til at blive overtalt. På den måde havde Chrizza også selv en større chance for at tage derned.
”Det kunne være spændende”, sagde Tommy og smilede til Bill, hvorefter han kiggede hen på Tom. ”Må jeg spørge dig om noget?” spurgte han, og Tom var lige ved at falde død om af skræk.
”Hm-hm…”
”Hvordan har du fået lavet det hår på den måde der?” spurgte han og klukkede lystigt.
Tom pustede ud og grinte. ”Du har måske overvejet det til sig selv, Tommy?” spurgte han og smilede til ham. Puh, tænkte han og sendte Chrizza et hurtigt blik.
”Hør, hvis I sætter jer ind i stuen, så vil jeg lige tage af bordet”, sagde Simone og begyndte at tage nogle af småtingene væk fra bordet.
”Skal jeg hjælpe med noget?” spurgte Marianne hurtigt.
Simone smilede til hende og rystede på hovedet. ”Gordon og jeg skal nok klare det, og så kommer vi bare ind, når opvaskemaskinen er sat i gang…”
Tom stillede sig bag Chrizza og trommede forsigtigt på hendes skuldre. Hun vendte sig om mod ham og smilede sødt til ham, hvorefter hun rakte tunge af ham og vrængede diskret på næsen. ”Jeg tror, jeg sladrer”, klukkede han og puffede hende roligt væk fra sig.
”Tom…”, blev der kaldt inde fra stuen af.
”Hvad?” spurgte han og stak hovedet derind.
Andreas sad i sofaen og smilede stort til ham, mens han nikkede hen mod Tommy og Marianne, der sad ovre i den modsatte sofa. Chrizza gik hen og satte sig oven på Andreas’ skød, da ham, Bill og Anders fyldte den sofa. ”Hej smølf”, smilede han og lagde sine arme omkring hende, hvorefter han begyndte at gynge uroligt frem og tilbgae. Tom himlede med øjnene og gik ud i køkkenet igen.
”Hvad så? Skal du ikke ind til de andre?” spurgte Gordon, da han opdagede ham derude, men Tom rystede bare lidt på hovedet og satte sig for bordenden. ”Der er altså ikke noget at være nervøs over, Tom”, indrømmede han og så hen på ham.
”Skat, du skal ikke være nervøs”, sagde Simone og smilede til ham. ”Gå derind og fortæl dem det, så er det også overstået”.
Tom sukkede dybt og rejste sig fra bordet. ”I kommer og redder mig, hvis de bruger vold, ikke?” spurgte han usikkert med et glimt i øjet. Simone og Gordon grinte bare af ham og smilede til ham. ”Vi ses på den anden side”, mumlede han.
”Held og lykke, skat”.
Tom gik lydløst ind i stuen og satte sig for sig selv i stolen. Den stod lige ved siden af sofaen, hvor Chrizza sad i. Hun så hen på ham og smilede lidt til ham, hvorefter hun rakte sin hånd hen mod ham, som han tog imod. Han så hende i øjnene og kunne ikke rigtig lade være med at smile.
”For det der er heller ikke særlig tydeligt, nej”, hviskede Andreas til dem og så skeptisk hen på Tom, der hurtigt trak sin hånd til sig igen.
Han rømmede på sig, og hans blik flakkede lidt rundt fra et sted til et andet. ”Undskyld, jeg afbryder”, sagde han, og der blev helt stille inde i stuen – endda også ude i køkkenet. Han så hen på Chrizza, sank en klump og tilbage mod hendes forældre igen.
”Ja?”
”Øhm, der er noget, jeg gerne vil sige…”, sagde han usikkert og så hen på Bill, der smilede og rokkede med hovedet. Tom så hen på Tommy og Marianne igen og tog sig endelig sammen til at komme til sagen. ”Jo, Chrizza og jeg… vi har været sådan lidt små kærester de sidste par måneder”.
Hendes forældre så hen på hende, men hun undlod hendes øjenkontakt. Hun sad bare og smilede med et lille smil hen mod Tom. Hun var stolt over, han virkelig turde stille sig frem og sige det, nu når han havde været så nervøs over det.
”Hvad skal det sige?” spurgte Tommy og se hen på Tom.
”Jeg vil gerne spørge, om det er ok, jeg er din datters kæreste”, spurgte han og sank en endnu større klump. Han følte at sekunder blev meget, meget længere, end de plejede at være. Han kunne nået at have taget ind til byen og tilbage igen, før han svarede:
”Hvis du lover, du vil passe på hende”.
”Selvfølgelig…”
Marianne tilføjede: ”Du er virkelig en dejlig dreng, Tom”.
”Mange tak”, smilede han og så hen på Chrizza, der smilede stort til ham. Han klukkede sødt og lænede sig over mod hende. Han lagde sin hånd i hendes og så hende i øjnene i et øjeblik, hvorefter han blidt kyssede hendes læber.
”Så slemt var det vel heller ikke, var det?” spurgte Andreas og smilede til Tom, da de senere på aftenen var samlet inde i stuen bare Anders, Andreas, Bill, Tom og en sovende Chrizza, der sad på Toms skød.
Han trak lidt på skuldrene og smilede. ”Hun er det hele værd”, svarede han og kyssede hendes hår.
Bill smilede til ham og så ned på Chrizza. ”Nu har du også bare at passe godt på hende, Tom. Ellers så kan det godt være, du bliver stenet til døde alligevel”, klukkede han og himlede med øjnene over Toms underlige tanke.
Han grinte stille og nikkede. ”Jeg kan mærke, det her er noget helt anderledes, end jeg nogensinde har prøvet før”, mumlede han og så ned i sin favn, hvor hun sad og sov op af hans bryst.
”Ellers får du med mig at bestille”, jokede Anders og slog ud på hånden.
Tom nikkede og smilede. ”Det er helt underligt, det her”, sagde han og sukkede. ”For et år siden…”, han så hen på Bill, ”Jeg hadede hende, kan du huske det?”
Bill nikkede. ”Men inderst inde har du også altid været hemmeligt forelsket i hende”. Tom blev tavs og så væk. ”Jeg vidste det godt, Tom… jeg ville bare have dig til at indrømme det”.
”Undskyld”, mumlede han og vrængede på næsen. ”De tider er forbi nu, ikke?”
”Jo…”
”Nu er det bare os tre igen, ingen skænderier eller noget andet”.
”Anders, er du parat til at tage med hjem nu?” spurgte Marianne og kom ind i stuen til dem. ”Åh, hun er faldet i søvn”, sagde hun overrasket og så ned på Tom, der stadig sad med hende i sine arme.
”Jeg er klar, ja”, svarede Anders og rejste sig fra sofaen.
”Jeg ligger hende lige ind i min seng”, sagde Tom og gik langsomt ind på sit værelse, så han kunne sige farvel til Chrizzas familie. ”Jeg elsker dig virkelig, min smukke dukke”, hviskede han og kyssede hendes læber. Han gik ud af værelset igen og ned til dem i gangen, hvor de var ved at tage overtøj på.
”Det har været en smadder hyggelig aften”, sagde de og sagde farvel til de andre.
”Tak for i dag”, smilede Tom og var mere rolig nu.
Tommy så ham i øjnene og gav ham et hurtigt kram. ”Du skulle bare have fortalt os det, Tom. Der er ingen grund til at være nervøs”, smilede han og klukkede roligt. Tom blev en smule genert og svarede ikke, han trak bare lidt på skuldrene og smilede.
”Farvel Tom”, sagde Marianne og gav ham et kram. ”Måske ser vi dig hjemme hos os en dag”, smilede hun og aede ham kort over kinden.
”Måske…” svarede han roligt.
”Du er i hvert fald meget velkommen”, sagde hun og så ud over hele forsamlingen. ”Det er I alle sammen jo…”
Da hendes familie var taget af sted, listede Tom tilbage ind på sit værelse til Chrizza. Han lagde sig i sengen hos hende og trak hende helt tæt på sig. Hendes øjnene flakkede kort, og hun så ham i øjnene.
”Hej smukke”, hviskede han, og hun kyssede ham blidt. ”Er du stolt af mig?” spurgte han og smilede sødt til hende, mens hun nikkede diskret med hovedet. Hun lagde sin hånd mod hans kind og tegnede små mønstre med sin pegefinger. ”Din medicin gjorde dig godt nok træt her til aften, hva’?” klukkede han og nussede hendes lænd.
”Jeg er ikke træt mere”, mimede hun og smilede overbevisende.
”Vil du så med ind og se filmen færdig?”, spurgte han, ”Andreas er her endnu… din date”, klukkede han og smilede sødt til hende. Hun bevægede sin hånd lidt længere op og vippede hans cap af hovedet. ”Hey”, grinte han og så hende i øjnene.
”Ups”, mimede hun bare og rakte tunge af ham.
Hun lod sin hånd tage fat i en af hans dreads, og hun vrængede på næsen. ”Tror du ikke, det ville være et kønt syn, hvis din far fik sådanne nogle?” grinte han og trak hende oven på sig, så hun havde sværere ved at røre hans hår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar