”Hej”, smilede Bill stort, da de trådte ind i butikken.
”Hej Bill, godt at se dig igen”, svarede en sej type og gik imod dem.
”Det her er Chrizza”, præsenterede han og lagde en arm om hendes skuldre.
Han smilede til hende og rakte hånden frem. ”Hyggeligt at møde dig, Chrizza”, sagde han venligt.
”I lige måde”, svarede hun lidt usikkert og smilede overbevisende. Ham fyren gik tilbage på sin stol, hvor han sad og så meget koncentreret ned i et papir. ”Er du ikke nervøs?” spurgte hun lavt og så op på Bill.
Han rokkede hovedet lidt frem og tilbage og trak hende med over i sofaerne. ”Det er jo ikke min første tatovering”, smilede han og så hende i øjnene. ”Du virker nervøs”, klukkede han og tog hende i hånden.
”Du er godt klar over, hvor ondt det gør, ikke?”
Bill grinte og klemte hendes hånd tæt. ”Du har måske prøvet det?”
”Nej…”, sukkede hun og så rundt i butikken. ”Det gør bare ondt… tror jeg”, mumlede hun, mens hun så på nogle billeder, der hang på væggen bag hende. ”Owh, sej type 56”, grinte hun og pegede på et af billederne.
”Shh…”, grinte han og himlede med øjnene over hende.
”Må jeg spørge dig om noget?” spurgte hun forsigtigt og vendte sig mod ham.
”Hm-hm… hvad?”
Hun så ned på hans hofte og trak lidt op i hans bluse, så hun kunne se hans stjerne. ”Simone… vidste hun ikke noget om den?” spurgte hun og lod sin pegefinger køre lidt hen over tatoveringen.
”Nej... ikke før jeg havde fået den lavet”, mumlede han.
Hun så lidt på ham med rynket pande og tog sin hånd til sig igen. ”Hvorfor?”
Bill trak lidt på skuldrene og så hen på ham fyren. ”Jeg vidste, hun ikke ville have givet mig lov, og jeg følte virkelig for at få den”, han trak på skuldrene igen og smilede. ”Brian lovede, han ikke ville sige noget til nogen”.
”Jamen… er det ikke ulovligt?”
”Under 18?”
”Ja”.
”Tjo…”, klukkede han og lagde sit hoved på skrå. ”Men hvis man bare har de rigtige kontakter, så sker der vel ikke noget”, smilede han og så væk lidt. ”Jeg har jo heller ikke mors tilladelse i dag, vel? Det er bare noget, jeg gør…”
”Sej type 17”, grinte hun.
”Snart 18”, rettede han hende og puffede lidt til hende.
Brian, ham den hardcore type, rejste sig fra skrivebordet og gik smilende hen mod dem. Han havde et stykke papir i hånden, som han kiggede meget smilende på. Han så egentlig ikke så slem og farlig ud, som hun først havde troet. Men… han var jo også bare en menneske.
”Så tror jeg, jeg er færdig med din tegning”, sagde han og rakte papiret hen til Bill. ”Hvad synes du?” spurgte han og så skiftevis på Chrizza og Bill, der begge sad helt mundlamme over den.
”Den er perfekt”, svarede han lavt og smilede stort. ”Det er lige sådan, den skal være”.
Brian sukkede lettet og nikkede. ”Jamen, hvis du gør dig klar, så finder jeg det hele frem”, sagde han og forlod dem igen.
”Åh”, stønnede hun.
”Skat, du skal ikke være bange”, klukkede han og krammede hende tæt ind til sig, som de rejste sig fra sofaen. ”Jeg skal nok klare det… jeg har overlevet to gange før, ikke”, smilede han og kyssede hendes hår.
”Men alligevel, Bill. Det bliver smertefuldt”, hun så på ham, ”Gør det ikke?”
Bill tog hende i hånden og trak en stol hen ved siden af der, hvor han skulle tatoveres. ”Det er ikke det mindst smertefulde sted, jeg har fundet”, indrømmede han og smilede skævt. ”Men det var her, jeg gerne ville have den”.
Chrizza nikkede og satte sig ned på stolen. ”Du er fandeme sej, du er”, klukkede hun og tog sin hånd i hans.
”Av, av, av, av”, mumlede Chrizza og kneb øjnene lidt sammen.
Bill klukkede sødt og kyssede hendes hår. ”Det er lige før det gør mere ondt på dig, end det gør på mig, skat”, selvom han havde valgt et mega smertefuldt sted at lave sig tatovere.
”Klarer du den?” spurgte Brian og smilede til Bill.
”Selvfølgelig”, pep han.
Chrizza så hen på Bill og smilede skævt. ”Man må lide for skønheden… det sagde min mor altid”.
”Du har da godt nok være i gennem meget smerte så, skat”, smilede Bill og blinkede til hende. Chrizza blev en smule genert og bukkede hovedet lidt. ”Åwh”, klukkede han og klemte hendes hånd tæt.
”Hør, er I kærester?” spurgte Brian.
”Nej, eks kærester”, svarede Bill og smilede lidt.
”Nu… bedste venner”, tilføjede hun og smilede sødt til Bill.
”Og her har vi så et af de få tilfælde, hvor man forbliver venner”, sagde Brian overrasket og klukkede. Han rokkede lidt med hovedet og arbejdede videre. ”Jeg syntes heller ikke, jeg havde hørt noget om jer, når man læste i aviserne og sådan”, sagde han.
”Det var heller ikke meningen”, svarede Bill lavt. ”Chrizza er faktisk kærester med min bror, Tom, nu”, indrømmede han og trak lidt på den ene skuldre, da han ikke kunne bevæge den anden skulder. Chrizza så underligt på Bill. ”Brian kan holde på en hemmelighed, Chriz, bare rolig”, smilede han.
”What happens in my tattoo shop… stays in my tattoo shop”, grinte han og blinkede til hende.
”Åh”, sukkede Bill og så hen mod sin taske. ”Min mobil ringer, gider du ikke tage den, Chriz?” bad han og så bedende på hende.
”Vi kan holde en pause, hvis du vil”, foreslog Brian, men Bill rystede bare på hovedet.
”Jeg vil hellere blive færdig med den”, mumlede han og sukkede dybt.
Chrizza løb hen til Bills taske og nåede lige at tage den, før den gik på telefonsvarer. ”Bills telefon, det er Chrizza” sagde hun og klukkede til Bill, der bare grinte af hende.
”Øhm… Hej…”, sagde han stemme og virkede usikker. ”Hvem er det?”
”Chrizza”.
”Aha, ok… Hej Chrizza, det er Angela, Bills veninde”, sagde hun og virkede straks lidt mere selvsikker i sin stemme.
”Hej Angela”, sagde hun og satte sig i sofaen.
”Hvad laver Bill, siden han ikke kan tage sin mobil?” spurgte hun nysgerrigt.
”Han er ved at få lavet en tatovering… fødselsdagsgave”, mumlede hun.
”Ok”, hun trak på det. ”Amen, ved du hvad, så ringer jeg bare til ham senere”, sagde hun.
”Jeg kan godt tage en besked, hvis du vil have mig til det?”
Der var stille et øjeblik. ”Kan du ikke bede ham om at ringe til mig, når han er færdig… helst inden I tager hjem fra byen”, spurgte hun.
”Selvfølgelig, det siger jeg”.
”Mange tak”, svarede hun. ”Hils ham fra mig, ikke…”
”Det gør jeg”.
”Tak. Farvel”, sagde hun hurtigt.
”Hej hej”, mumlede Chrizza bare og lagde mobilen ned i hans taske igen. Hun rejste sig fra sofaen og satte sig hen på stolen igen. ”Det var Angela”, sagde hun lavt og tog ham i hånden igen.
”Ja?”
”Du skal ringe til hende, inden du tager hjem herinde fra”.
Bill så op på hende og rynkede lidt på panden. ”Hun sagde ikke, hvad hun ville?”, men Chrizza rystede på hovedet. ”Hm… ok, tak”, svarede han bare og smilede så lidt til hende.
”Sådan”, sagde Brian og stoppede maskinen. Der blev helt stille i butikken, da de var de eneste, der var derinde. ”Lad mig lige rense det lidt, og så kan du se det færdige resultat”, smilede han venligt og tørrede overskuddet af hans arm.
”Wow”, udbrød Bill og smilede stort. ”Den er vild”, sagde han og så op på Brian. ”Den er virkelig, virkelig flot… Mange tak”.
”Ingen årsag, Bill”, svarede han og rejste sig op fra stolen. ”Bare husk at vær forsigtigt nu”.
Bill nikkede og stillede sig hen foran spejlet. ”Wow”, smilede han og så hen på Chrizza, der stod bag ham og beundrede hans glade ansigt. ”Kan du lide den, sunshine?” spurgte han.
”Den er rigtig… det ved jeg ikke? Den er bare vildt fed, Bill”, klukkede hun.
Han rokkede med hovedet og gik hen til skrivebordet, hvor Brian var ved at finde noget plastik bandage, som skulle over tatoveringen, indtil han kom hjem. ”Du er den bedste”, smilede Bill og satte sig på en skammel ved siden af ham.
Han grinte og begyndte at pakke hans arme ind. ”Og ja… du ved, hvad du skal gøre, når du kommer hjem, så det gider jeg ikke engang sige”, klukkede han og klappede ham på skulderen, da han var færdig.
”Mange tak for i dag”, sagde Bill og gav ham et hurtigt kram, hvorefter han gik hen for at tage sin jakke på, så de kunne komme hjemad igen.
”Selv tak, og tillykke med fødselsdagen”.
Han vendte sig om, mens han tog sin jakke på. ”Taaak”, fnes han og smilede.
”Du har været en god støtte”, smilede han og gav Chrizza et kram. ”Jeg håber at se dig igen her i butikken”. Chrizza så næsten helt skræmt ud, mens hun langsomt bare rokkede med hovedet.
”Vi ses, Brian”, sagde Bill og åbnede døren for dem.
”Vi ses, unger”, svarede han og vinkede efter dem.
Bill bankede på hoveddøren og smilede ned til Chrizza. ”Det tager kun få minutter”, sagde han og lagde en arm om hendes liv. Hun nikkede og så ham i øjnene. ”Tak fordi du tog med i dag, det betød rigtig meget for mig, skat”.
”Ingen årsag”, smilede hun og lagde sit hoved lidt på skrå.
Døren blev åbnet og Angela dukkede op i døren. ”Hej”, smilede hun og så ned på Chrizza. ”Hej Chrizza”, sagde hun klukkende og inviterede dem indenfor. ”Rart endelig at møde dig”.
”I lige måde”, svarede Chrizza og så sig lidt omkring.
”Du glemte dine papirer til lejligheden, jeg tænkte, du nok skulle bruge dem”, sagde hun og gik ind i stuen for at hente dem.
Chrizza sukkede dybt og så ned i gulvet. Bill lagde mærke til det og tog roligt sin hånd i hans. Han sagde ikke noget til hende, men nussede bare blidt hendes hånd lidt. ”Mange tak”, sagde han, da hun kom tilbage med papirerne.
”Er I så ellers klar til at holde fødselsdag?” spurgte hun og smilede.
Han trak lidt på skuldrene. ”Vi har ikke helt snakket færdig om det endnu… Vi overvejer at tage til Hamburg og holde et eller andet stort der”.
”Det lyder vildt fedt”, klukkede hun og rokkede med hovedet.
”Ja”, mumlede han og trak på skuldrene igen. ”Men jeg ringer til dig, så snart jeg ved noget mere omkring det”, sagde han.
Hun smilede og tog et skridt tættere på ham. ”Jeg glæder mig”, smilede hun og krammede ham. ”Lad der ikke gå for lang tid før du kommer herind igen, Bill”, tilføjede hun og så ned på Chrizza. ”Du er også meget velkommen, hvis du har lyst”.
”Mange tak”, klukkede hun og smilede venligt.
Da de sad i taxaen på vej hjem til Loitsche spurgte Chrizza pludselig ud af den blå luft: ”Hvorfor skal du altid ind til hende, hvorfor kommer hun ikke hjem til jer?”. Hun så op på Bill, der bare blev ved med at se ud af vinduet. ”Bill”, sagde hun lavt og lagde sin hånd på hans lår.
Han så hende i øjnene og bevægede munden lidt. ”Tom kan ikke lide hende”, svarede han så og sukkede. Chrizza rynkede lidt på panden og forstod ikke rigtigt. ”Du har aldrig fået historien, fordi jeg ikke troede, det var nødvendigt for dig at vide… vi to var kærester dengang”.
”Hvis du ikke vil have, jeg skal vide det, så er det ok med mig, Bill”, smilede hun støttende. Bill så hende i øjnene og blinkede et par gange med begge øjne. ”Det er fint nok, skat”, klukkede hun og tog sin hånd til sig igen.
Der var stille i et par minutter, da Bill rakte ud efter hendes hånd. ”Du ved godt, jeg var kærester med Angela, ikke”, spurgte han forsigtigt, og Chrizza nikkede langsomt. ”Vi slog op, fordi vi ikke stolede på hinanden mere, og det hele gik bare ned ad bakke for os”.
”Det er jeg ked af”, hviskede hun.
”Jeg var 13-14 år på det tidspunkt, og jeg skrev sange hele tiden, koncentrerede mig virkelig omkring bandet, så jeg skrev en sang til hende… efter vi havde slået op. Jeg havde det forfærdeligt, og Tom gik hjem til hende for at få hende til at indse nogle ting, hun havde påstået, jeg havde gjort mod hende”. Han rystede diskret på hovedet. ”Jeg prøvede at få hende tilbage med den sang… men det hjalp ikke”.
”Durch den Monsun”, gættede hun.
Bill så hende i øjnene. ”Hvor vidste du det fra?” spurgte han forvirret.
Han trak på skuldrene. ”Den er meget følelsesladet, når man ved, hvordan du skriver dine sange, Bill”, smilede hun forsigtigt. ”Den sang, du har skrevet til mig… den er på samme måde”.
”Du kan ikke lide den?”
”Jo”, skyndte hun sig at sige. ”Det er bare underligt… men jeg har intet imod den, og jeg synes, du skal indspille den, hvis du stadig selv har lyst til det, skat. Du skal ikke tænke på mig”. Hun sendte ham et lille smil. ”Det var en rigtig god tid sammen med dig, og det må du aldrig glemme”, hviskede hun mod hans kind og kyssede den blidt bagefter. ”Jeg kan bare ikke lide at tænke på… hvad det var, der gjorde, det gik så meget galt, som det gjorde”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar