Næste morgen vågnede Tom og så ned i sine arme. ”Hmm…”, mumlede han behageligt og smilede. Han kyssede hendes kind blidt og lagde hovedet ned på puden igen. Det var sådan en dejlig morgen, og det kunne ikke blive andet end en god dag, nu hvor han havde vågnet op med sin kæreste liggende i sine arme.
Ude på gangen kunne han høre, der var nogle, der gik rundt. Det var nok bare Simone eller Gordon; men var klokken alligevel ikke mere, for de burde jo være på arbejde nu… Ellers var han bare vågnet meget tidligere, end han plejede – det kunne jo også være en mulighed, tænkte han.
Tom løsnede grebet en lille smule omkring hende, så han kunne vende sig om for at se, hvad klokken var. Og ganske rigtigt; den var kun halv 8, hvilket også var forklaring nok til, Simone eller Gordon rendte rundt ude på gangen.
Han rejste sig fra sengen og gik ind i stuen; der var ingen, så han fortsatte ud i køkkenet, hvor de nu begge sad og spiste morgenmad. Da Simone hørte nogen komme nærmere, så hun hen mod døren og blev overrasket over, Tom stod i døren… klokken halv 8 om morgenen… på en fridag. ”Godmorgen Tom… er du syg?” klukkede hun og nikkede op mod uret.
Han smilede og trak på skuldrene, mens han gik hen mod bordet, hvor han satte sig. ”Jeg kunne ikke sove mere”, svarede han bare og så lidt tomt ned i bordet.
”Du ser ellers træt ud”, tilføjede Gordon.
Tom så op på ham og trak lidt på det. ”Jeg har ikke rigtig kunnet sove i nat”, indrømmede han og bed sig diskret i læben. ”Hun ligger så stille om natten… det gjorde mig bange”.
Simone klukkede og smilede til Tom. ”Du skal ikke være så bange for noget, vel… Hun har det godt igen, og det hørte du også, lægerne sagde i går, da hun blev sendt hjem”. Tom svarede ikke, men nikkede bare. ”Det er ikke, det eneste, der er galt, er det?” spurgte hun og kunne sagtens genkende, når der var noget galt.
”Chrizza har ikke sagt noget om os til sine forældre”, mumlede han og så hen i bordet igen.
Simone så hurtigt hen på Gordon, hvorefter hun fik øjenkontakt med Tom. ”Det ved vi godt, skat…”
”Men hvorfor?” Gordon skulle lige til at svare ham, da han afbrød: ”Med Bill sagde hun det jo lige med det samme”, sukkede han. ”Hvorfor må de ikke vide, jeg er hendes kæreste nu?”
”Jeg tror ikke, det er fordi, de ikke må vide det, Tom. Jeg tror bare, det er fordi, hun ikke har vidst, hvordan hun skulle sige det?” gættede Gordon.
”Men jeg vil gerne kunne nusse med hende og kysse hende, når jeg vil det, og hvis hendes forældre ikke ved noget, så kan jeg jo ikke gøre det”, sagde han og sukkede dybt. ”De tænker sikkert sit om mig”.
Simone lagde hånden over hans hånd. ”Jeg er sikker på, hun nok skal fortælle dem det, når hun får stemmen tilbage igen… hun skal nok fortælle hvilken sød og dejlig fyr, hun har fået fat i”.
Tom smilede lidt og trak på skuldrene. ”Måske ville hun bare vente og se, om det virkelig holdt”, indskød Gordon og begge to vendte hovedet mod ham. ”Jeg mener bare… du er jo ikke ligefrem vant til at holde på pigerne, vel?” Han så skeptisk ned på Tom med et glimt i øjet.
”Med Chrizza er det altså noget andet”.
Simone klukkede og tog sin hånd til sig igen. ”Jeg tror, Gordon har ret, skat. Hun ville nok bare sikre sig, at hun havde noget i det”. Tom nikkede og træk lidt på smilebåndet. ”Jeg er sikker på, de nok skal acceptere det valg, hun har taget…”
Tom gik ind på sit værelse igen og lagde sig i sengen. Han lagde sine arme omkring Chrizza og kyssede hendes læber forsigtigt, som hun lå der vendt mod ham. Hun flakkede lidt med øjnene og så på ham. ”Undskyld”, sagde han lavt, men hun smilede bare til ham. ”Vække jeg dig?” spurgte han. Chrizza lagde sine arme omkring hans nakke og rykkede tættere på ham. ”Vil du sove videre, skat?” spurgte han så, og hun rystede på hovedet.
”Hvor har du været?” mimede hun og så ham i øjnene.
”Jeg vågnede tidligt, så jeg gik lige ud til mor og Gordon”, hun nikkede og så væk. ”Jeg glæder mig til at høre din stemme igen, jeg savner den”, klukkede han sødt og kyssede hendes kind blidt.
Simone stak hovedet ind. ”Åh, du er også vågen nu”, smilede hun og så ned på Chrizza. ”Vi tager af sted nu, Tom”, sagde hun og så hen på Tom i stedet.
”Ok…”
Hun smilede sødt til dem begge, ”I må hygge jer, og husk at ryd op til i aften”, huskede hun dem på. ”Også Bill”.
”Ja, ja”, svarede Tom og knugede Chrizza mod sig.
”Vi ses, unger”.
”Hej, hej, mor”, sagde Tom fraværende og kyssede Chrizza blidt et par gange. ”Åh, hvor er jeg glad for dig”, sang han og smilede. Chrizza smilede stort til ham og rystede på hovedet. ”Glæder du dig til, dine forældre kommer i aften?” spurgte han og så lidt usikkert på hende. Hun lod som ingenting og lagde bare sit hoved mod hans hals. ”Jeg tænkte på… skal vi ikke fortælle dem det i aften?” spurgte han, og hun så ham i øjnene. ”Skal vi?” spurgte han og håbede på et lille nik fra hendes side af.
”BILL!” råbte Tom og bankede på badeværelsesdøren. ”Kom nu, mand”.
Der blev vrisset derinde fra og døren blev hurtigt åbnet. ”Hvad er der, Tom?” spurgte han surt og så sig lidt til hver side.
”Vi har snart ryddet op i hele huset, ok… gider du snart komme og hjælpe?” Han himlede med øjnene, mumlede noget uforståeligt og lukkede bare døren i. ”Årh”, udbryd Tom surt og trampede ind i stuen igen, hvor han blev mødt af en smilende Chrizza. ”Han er umulig”, beklagede han sig. Han lagde sine arme omkring hende og stillede sig tæt mod hende, mens han bare så ned hendes smilende i øjnene. ”Det går dig slet ikke på, at det er os to, der laver det hele?” spurgte han og smilede lidt, da hun rystede på hovedet.
”Han skylder os en tjeneste”, mimede hun og kyssede ham blidt.
”Du har ret, skat”, klukkede han og slap hende, da hun prøvede at vride sig ud fra hans favn. ”Hvad skal du?” spurgte han og så undrende på hende. Chrizza pegede ned imod badeværelset og smilede lidt. ”Mener du det?” og hun nikkede. Tom sukkede dybt og grinte så. ”Held og lykke”.
Chrizza smilede og vendte sig om mod sofabordet, hvor hendes blok og kuglepind lå. Hun sendte et lille luft kys til Tom, hvorefter hun lydløst gik ned til badeværelsesdøren og bankede forsigtigt på.
”Nej!” brummede Bill, men Chrizza prøvede så igen. ”Jeg gider ikke snakke med dig”, sang han nærmest, og man kunne høre, at han sukkede. Chrizza skrev noget på sin blok og puttede ind under døren, og et øjeblik senere kunne man høre Bill grine. Han skyndte sig at åbne døren op, og han blev mødt af et smilende, lille ansigt. ”Er jeg virkelig ligeså dum som en spand fuld at prut?” grinte han og lukkede døren efter hende.
”Ja”, mimlede hun og satte sig på badeværelsesbordet.
Bill trak lidt på skuldrene og lagde så papiret ved siden af hende. ”Hvordan kan jeg ændre mig?” spurgte han, og hun så skeptisk på ham. ”Jeg sagde i går, at jeg skulle i bad, så I vidste godt, jeg ikke kunne hjælpe med at rydde op nu”, udbrød han og blev en smule vred.
Chrizza så forskrækket på ham og lagde en hånd på hans bryst. ”Rolig”, mimede hun og så ham i øjnene.
”Undskyld, sunshine… det irriterer mig bare lidt”, mumlede han og lagde sin hånd oven på hendes. ”Har I gemt noget til mig så?” spurgte han og trak underlæben ud, men hun rystede på hovedet. ”Det havde Tom ellers gjort, hvis han havde været alene”, klukkede Bill og trak på skuldrene.
”Ja”, mimede hun igen og smilede.
”Du burde bruge din blok noget mere i stedet for at åbne munden og sige ingenting hele tiden”, smilede han og fjernede sin hånd fra hendes igen. ”Du ligner en død fisk”, grinte han. Chrizza tænkte sig kort om og nikkede. Hun tog sin blok og slog ham med den oven i hovedet. ”Hey, gider du lige passe på?” grinte han og tog hurtigt fat i sit håndklæde. ”Jeg taber sgu da mit håndklæde, når du gør sådan noget på mig”. Chrizza rakte tunge af ham og blev ved med at slå ham, mens hun smilede stort. ”Du er da fræk”, sagde han og rystede grinende på hovedet over hende, men hun trak bare på skuldrene og hoppede ned fra bordet. ”Din dumme tøs”, grinte han og puffede til hende.
Chrizza: ANDREAS, HJÆLP! :O
Andreas: HVAD!!!!?
Chrizza: Hej :-D Haha.
Andreas: Jeg hader dig! :-)
Chrizza: Det er ikke noget nyt basse :-* Hvad laver du senere?
Andreas: Jeg kan godt lidt regne ud, at du vil have mig hos jer, har jeg ret?
Chrizza: Hmmm…. Måske, hvis du ikke har andre planer.
Andreas: Hvad da? :-)
Chrizza: Mine forældre kommer og spiser i aften, inden de tager hjem igen i morgen tidlig. Har du lyst?
Andreas: Er det en date? :-D
Chrizza: JA!
Andreas: Du ved godt, det er vores tredje date så, ikke? :-)
Chrizza: Og hvad så…
Andreas: You’re going down… And I’m coming with you :-*
”Kommer han så?” spurgte Simone, da hun lagde varerne på plads i køleskabet. Hun så hen på Chrizza, der nikkede. ”Super”, smilede hun og gik hen til hende. ”Det bliver bare så hyggeligt i aften”, klukkede hun sødt og krammede hende ind til sig. ”Hvad med dig og Tom? Hvad har I tænkt på?” spurgte hun forsigtigt og så hende i øjnene.
”Slip min pige, mor”, udbrød Tom, løb ud i køkkenet og overfaldt Chrizza, så de landede på gulvet. Tom begyndte at grine, mens han satte sig oven på hende.
”Pas dog på, dreng”, grinte Simone og sikrede sig, Chrizza ikke var kommet noget til.
”Du skal bare slet ikke røre hende, forstået?” grinte Tom og flettede sine fingre fint ind i Chrizzas. ”Hun er nemlig kun min lille, frække dukke”, smilede han og blinkede flirtende til hende. Hun himlede med øjnene og nikkede så lidt med hovedet.
”Hvor er jeg da glad for, I har gjort rent i dag, eller var det ikke et særligt sikkert sted, I har valgt at slå jer ned”, sagde Gordon, der nær havde faldet over dem, som han kom gående ind i køkkenet med flere varer, der skulle sættes på plads.
”Hmm…”, mumlede Tom, bøjede sig lidt ned over hende og holdt deres hænder fast mod gulvet, mens han kyssede hende blidt på munden. Han kyssede hende et par gange og smilede sødt til hende uden at sige noget.
”Kan I ikke godt gå op i sengen, hvis I skal det der?” spurgte Gordon fjoget og puffede lidt til Tom med sin fod. ”Det er jo ikke fordi det kun er her, der er gulv, vel?”
Simone grinte og smilede til dem. ”Hvor er det dog synd, du ikke kan sige fra”, klukkede hun og så ned på Chrizza. ”Hvor må du dog glæde dig til i morgen, skat”, og hun nikkede ivrigt.
”Mor… Jeg fortæller Tommy og Marianne det i aften”, sagde han så pludseligt, mens han rejste sig fra Chrizza og hjalp hende op og stå igen. Han stille sig bag hende og lagde sine arme omkring hende, mens han vuggede hende roligt fra side til side.
”Uhh”, udbrød Gordon og smilede.
”Og det er I blevet enige om?” spurgte hun og så allermest ned på Chrizza.
”Vi snakkede om det tidligere, og vi er begge enige”, svarede han og kyssede hendes hår. ”Jeg er faktisk lidt nervøs”, indrømmede Tom og så helt skræmt hen på Simone.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar