Der var gået nogle dage, og Chrizza var kommet tilbage til Danmark igen og var startet i skolen. Det havde ikke været noget speciel stor succes for hende at starte igen, men det var alligevel dejligt at komme tilbage til det, der holdt hende nede på jorden.
Allerede om tirsdagen havde hun spurgte Malene, Erika og Alexander, om de ikke havde lyst til at tage med hjem til hende efter skole, sådan så de kunne være lidt sammen – væk fra de andre i klassen. Hun havde fortalt dem, hun havde noget, hun godt ville snakke med dem om… og de tog alle tre med hende hjem efter skole.
”Hvad så?” spurgte Alexander, da hun trak ham lidt til siden.
”De ved stadig ikke noget om dengang med Bill… og det skal de heller ikke vide noget om, ok?” spurgte hun lidt usikker og smilede forventningsfuldt til ham, indtil han nikkede roligt med hovedet. ”Åh, mange tak, Alex”, smilede hun og gav ham et kram.
”Hvad laver I?” spurgte Erika og vrikkede med øjenbrynene.
”Ikke det du tror i hvert fald”, grinte Chrizza og slap grebet omkring Alexander.
Hun sukkede ironisk og skulede til dem. ”Du kunne godt bruge lidt mandfolk”, mumlede hun og gik ud i køkkenet til Malene igen, der var ved at lave popkorn i store mængder, så de rigtig kunne hygge, nu hvor Chrizza endelig havde tid til at være sammen med sine danske venner.
”Du og Tom?” hviskede Alexander lavt, da de fulgte efter ud i køkkenet. Chrizza tyssede på ham og smilede forsigtigt. ”Nice one”, grinte han og puffede til hende. ”Ej, jeg skal nok stoppe nu, C”.
”Tak”, grinte hun og himlede med øjnene. Hun satte sig op på køkkenbordet ved siden af Malene og smilede bare til hende, hvorefter hun så rundt på dem alle sammen. ”Hvor er det dejligt at være sammen med jer igen”, indrømmede hun.
”I lige måde, ven… du er aldrig hjemme mere”, beklagede Malene sig.
Hun trak bare på skuldrene. ”Jeg vil passe min skole i år, og jeg vil kun være væk, når det er yderst nødvendigt”, smilede hun og rokkede lidt på hovedet. ”Hver weekend”, tilføjede hun og klukkede.
”Jeg forstår ikke, hvorfor du har så meget at lave dernede”, indrømmede Erika og så skeptisk på hende. ”De har lige udgivet en cd, fedt”, klukkede hun efterfølgende, ”men derfor skal du da ikke hænge dernede hele tiden…”
Alexander gav et lille grin fra sig og så uskyldigt, da de alle vendte sig om mod ham. ”De betyder meget for mig… jeg føler, de er en del af min familie nu”, svarede hun bare og trak på skuldrene. ”Jeg har et helt andet liv dernede…”
”Så længe du ikke glemmer os”, sagde Malene og lagde en hånd oven på hendes.
Chrizza smilede og rystede på hovedet. ”Jeg vil aldrig glemme jer”.
”Hør, der var faktisk en større grund til, jeg spurgte, om I ikke ville komme hjem til mig i dag”, sagde hun pludseligt og så rundt på dem alle i et kort øjeblik. Alexander smilede til hende og havde godt på fornemmelsen, hvad hun skulle til at sige. ”Jo altså…” hun sank en klump. ”Jeg har fået en kæreste”, sagde hun lavt og var en smule bekymret over, hvordan de skulle tage det.
Malene og Erika så forarget på hinanden og begyndte at smile stort. ”Virkelig?” spurgte Malene og hendes smil var kæmpe, da Chrizza roligt rokkede med hovedet.
”Hvem er han? Kender vi ham?” spurgte Erika hurtigt.
Hun så hen på Alexander, der bare sad og smilede lidt for sig selv. ”Det er Tom… er det ikke?” spurgte han, og de så alle sammen hen på ham.
Der var stille i et øjeblik. ”Jo… det er Tom”.
”Ahhh”, udbrød Erika og rejste sig fra sofaen. ”Tillykke, tillykke, tillykke”, jublede hun, mens hun løb rundt om bordet og hen til Chrizza. ”Jeg vidste, du havde en mission, da du tog derned”, klukkede hun og gav hende et stort kram.
”Tak”, mumlede hun smilende og trak lidt på skuldrene.
”Hvordan har Bill det så med det?” spurgte Malene og var ikke helt ligeså meget oppe at køre som Erika var.
”Han har det fint nok…”, hun trak lidt på det og smilede lidt. ”De ønsker os jo kun det bedste”. De nikkede og smilede så. ”Men jeg ville bare gerne have, I vidste det, ok”.
”Selvfølgelig”, svarede Alexander. ”Hvornår kommer han herop?”
Chrizza smilede. ”Jeg ved det ikke endnu… jeg skal derned på fredag, og så kommer han vel engang i næste måned?”
”På fredag?” spurgte Erika.
”Hm-hm…”
Hun så hen på Malene. ”Er det ikke der, vi har klassefest?” spurgte hun.
”Åh, jo”, udbrød hun.
”Mener I det? Det har jeg ikke hørt noget om…”
Alexander rømmede på sig og smilede usikkert. ”Du har ikke rigtig været til at komme i kontakt med… jeg prøvede at ringe, men du tog den ikke”, sagde han og trak på skuldrene. ”Måske er det bedst, hvis du kommer, Chriz”.
Chrizza: Hej skat :-* Har du tid?
Tom: Altid bebs :-D Hvad så skat?
Chrizza: Malene, Alex og Erika var her i dag … De blev meget overraskede.
Tom: Uha, jeg må snart se dem igen skat :-)
Chrizza: Du kan jo bare komme :-*
Tom: Hvad siger du til, jeg tager med dig hjem søndag skat?
Chrizza: Mener du det? :O
Tom: Ja, hvis du har lyst.
Chrizza: SELVFØLGELIG :-D Altid, ja!
Tom: Awh, rolig nu skat :-* Haha. Hvad så? Går det godt?
Chrizza: Det går helt fint, men der er noget, jeg bliver nødt til at fortælle dig skat :-(
Tom: Av.
Chrizza: Klassen holder en klassefest på fredag… Alex synes, jeg skal tage med.
Tom: Hmm… Nu når jeg tænker over det, så synes jeg også, du skal skat :-* Du skal ikke glemme dem, bare fordi du nu også har os at tænke på. Du tager med til den klassefest, og så kommer du bare herned lørdag.
Chrizza: Mener du det skat? :i
Tom: Selvfølgelig, jeg vil ikke holde dig tilbage :-* Men skat? Så har jeg også noget, jeg gerne vil sige… eller spørge om.
Chrizza: Bring it on :-D
Tom: Oskar, du kan godt huske Oskar ikke? :-)
Chrizza: Lille fætter Oskar, selvfølgelig.
Tom: Jo, han har fødselsdag på lørdag, og vi er blevet inviteret til fødselsdag hos ham. Og du er blevet inviteret speciel af HAM :-D Har du lyst til at tage med skat? For ellers så bliver vi to bare hjemme og hygger.
Chrizza: Jeg vil smadder gerne med skat :-D Selvom dit andet tilbud også er meget fristende…
Tom: Uuuh… jamen, så hygger vi da bare lidt, når vi kommer hjem igen frække :-*
Chrizza: Tak fordi du er sådan en dejlig ven, Alex :-*
Alexander: Jeg vil altid være ved din side så længe, du vil have mig der :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar