Kapitel 151

”Bill?” Tom fik øjenkontakt med ham. ”Hør, Chrizza er lidt… du ved… omkring sangen”, mumlede han og trak på det. ”Kan du ikke prøve at snakke med hende?” spurgte han forsigtigt og så bedende på hende.

Bill gik imod ham og så med store øjne. ”Du har fortalt hende det!?”

”Nej, det er nemlig det, jeg ikke har, Bill”, forsvarede han sig selv. ”Du ved godt selv, hvor stædig hun er”, sagde han lavt og gik med ham ned ad gangen.

Han sukkede dybt og så bare ned i gulvet, mens de gik. ”Det var jo slet ikke meningen, hun skulle vide noget om den dumme sang”, mumlede han og rynkede på panden. ”Jeg skulle aldrig have sagt noget om den”. Han så op på Tom. ”Skulle jeg?”

”Jeg ved det ikke, Bill…”

Bill trak bare på det og bed sig diskret i læben. ”Hvorfor skal det absolut være så svært?”, mumlede han for sig selv og stoppede op. ”Er du sur på mig over den sang?” spurgte han forsigtigt og søgte hans øjenkontakt.

Tom gik bare videre, mens han svarede med en ligegyldig stemme: ”Nej…”

Han løb op til ham og rev hat i hans arm. ”Hallo!?”

”Bill”, udbrød han og vendte sig om mod ham. ”Vi har snakket om det her”. Han så ham direkte ind i øjnene. ”Jeg er ligeglad… hvis du føler for at skrive en sang om min kæreste, der tilfældigvis også er din eks kæreste; så gør det for fanden! Det var ikke min skyld I fuckede det hele op til sidst, så jeg kan ikke været andet end ligeglad!” Bill så såret på ham og vidste ikke, hvad han skulle sige. ”Jeg ved godt, du stadig tænker på hende….”, hans stemme var mere rolig nu og mere blid i sit ansigt. ”Jeg ved godt, du ville ønske, du var i mine sko lige nu… men… jeg elsker hende, Bill, og jeg har ikke tænkt mig at give op på hende”.

De hørte en dør lukke i; det var hoveddøren for enden af gangen. De så begge derned og så Chrizza gå ud i gården. ”Fuck!” udbrød Bill og løb så hurtigt han kunne ned til døren. ”Chrizza?”, sagde han højt og kiggede ud over pladsen. ”Chrizza…”, sagde han lidt mere roligt, da han så hende sidde henne ved træet. ”Chrizza”, sagde han lavt og satte sig på hug foran hende. Hun sagde ikke noget men sad bare og hovedet lænet mod sine knæ. Bill strøg forsigtigt sin hånd mod hendes overarm, men der var stadig ingen reaktion fra hendes side af. ”Må jeg sætte mig hos dig?” spurgte han så og forventede egentlig ikke noget svar.

”Hvorfor?” spurgte hun og så op på ham. ”Hvorfor Bill?” Han satte sig ved siden af hende og så ligeud. ”Hvis du bare var ærlig overfor mig, så sad vi ikke her nu”, mumlede hun og så ned på sine hænder.

Hun så hen på ham og sagde ingenting. ”Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har sagt til dig, at jeg er forelsket i dig, Chrizza”. Han sukkede dybt og kiggede op på hende. Han så bare tomt på hende i lidt tid, hvorefter han fortsatte: ”Jeg er vild med dig… og jeg bliver mere og mere vild med dig, når jeg ser dig sammen med Tom”.

”Men hvis du har det sådan… så er du alligevel heller ikke ærlig overfor mig, Bill”. Han så ned i jorden og rystede sagte på hovedet. ”Hvis du vidste, det her ville ske, hvorfor sagde du så ikke noget til mig?”

”Jeg vil ikke ødelægge noget”, svarede han lavt.

”Men det her hjælper jo heller ikke noget…”

Han så op på hende og nikkede stille. ”Jeg vil ikke have, du er sur på mig”, hviskede han.

”Det ville jeg heller ikke være, hvis du lod være med at lyve for mig”, svarede hun langsomt. Han skulle lige til at rette på hende, da han rettede sig selv: ”Fordrejer sandheden…”. Han så væk igen og trak på skuldrene. ”Hvorfor vil du ikke fortælle mig, hvad der sker?”

”Det vil jeg også, Chriz, men jeg ved ikke... hvordan….”.

Hun lagde sine hænder mod hans kind og vendte hovedet mod hende. ”Jeg kan ikke lide at være sur på dig, Bill; det ved du også godt, ikke… Men jeg beder dig fortælle mig sandheden. Jeg er ligeglad, hvor lang tid det tager”, hun kærtegnede hans kind blidt og smilede lidt. ”Jeg vil bare gerne vide, hvad du føler indeni”.

”What’s taken so long?” mumlede Georg, da han med stille skridt gik hen imod Tom, der stod og kiggede ud af vinduet til gården foran studiet; Chrizza og Bill sad stadig ude ved træet og snakkede – der havde de efterhånden siddet i lang tid.

”Jeg tror, Bill er ved at fortælle sin livshistorie”, svarede Tom bare fraværende og rystede diskret på hovedet, mens hans blik flakkede rundt mellem dem, siddende ved træet og ingenting.

”Hey, mand… hvad er der galt med dig?” spurgte han forsigtigt og lagde hånden på hans skulder. ”Du virker ikke helt up-to-date…” Tom trak bare på skuldrene og sendte ham et hurtigt blik. ”Hvad er der sket?” spurgte han og fjernede igen sin hånd.

”Vi kan bare ikke enes lige i øjeblikket”, svarede han tomt og valgte at sætte sig hen til bordet, da han ikke ønskede at stå og snerre i deres ”private samtaler”. Han kendte dem begge to godt nok til at kunne genkende eller læse deres kropssprog; og noget sagde ham, at han ikke ønskede at vide mere…

”Chrizza og dig?”

Han rystede på hovedet. ”Bill og jeg”, mumlede han bare og sad og stirrede ned i bordet. Georg satte sig lydløst hen foran ham ved bordet og så vist nok ned på den samme knast, som Tom sad og så tungt på. ”Idioten har forelsket sig i hende igen”, sagde han lavt og så først der op på Georg.

Han vidste ikke, hvad han skulle sige. Hans ansigtsudtryk var meget overrasket; det havde han slet ikke regnet med. ”Jamen, du og Chriz er da stadig sammen, ikke?” spurgte han forsigtigt.

”Jo”, han holdt en kort pause og vrængede på næsen. ”Så længe det varer”, mumlede han efterfølgende og lagde surt armene over kors. ”Hvis Bill ikke for hende overtalt til at komme tilbage til ham”.

”Sådan skal du ikke være, Tom”, sagde Georg hurtigt og fik øjenkontakt med Tom. ”Chriz er en klog pige…” han smilede lidt og jokede: ”… til tider”. Tom klukkede og forstod godt hans hentydning. ”Men hun ved godt selv, hvem hun helst vil være sammen med, det ved jeg”.

Tom løftede det ene øjenbryn og sendte ham et skeptisk blik. ”Du har måske snakket med hende om det?”

”Tom!”, hans stemme var lidt mere hård og seriøs i tonen. ”Jeg kan se det på hende… Tror du, hun ville lade dig gå og kæle med hende, hvis du allerhelst ville have Bills hænder på sig?” Tom svarede ikke, mens så bare væk fra Georg. ”Kan du ikke godt selv se det, Tom?” spurgte han og fik igen øjenkontakt med ham.

Gustav kom ind til dem og satte sig ved bordet. ”Hvad så? Hvorfor så kedelige?” spurgte han og puffede til Georg, som han havde sat sig ved siden af.

”Vi snakker om Chrizza…”, mumlede Tom og kiggede ned i bordet igen.

”Uh”, klukkede Gustav og havde stadig ikke helt fattet den vrede stemning omkring bordet.

”Nej, Gustav; ikke uuuuh”, sagde Georg og sendte ham blikket. ”Hør, Tom… Du bliver nødt til at tro på dig selv nu, ok? Hun er sammen med den, hun gerne vil være sammen med, og hvis det enten er dig… eller Bill… så er det bare sådan, det er”.

”Hvad sker der?” afbrød Gustav.

”I kan ikke alle blive lykkelige over hendes beslutning, vel. Vi skal ikke have noget trekantsdrama her”, klukkede han til sidst og sendte Tom en lille smil. ”Vent og se, hvad der sker…”

”Hvad sker der?” gentog Gustav igen og så nysgerrig hen på Georg, der bare pegede ud af vinduet i retning mod Chrizza og Bill, der endnu engang ikke kunne mærke, nogen holdt øje med dem. ”Nåå…”

”Gustav, tror du, Chriz ville lade Tom gramse på he…”

”Jeg gramser ikke!” afbrød han.

”Mh… ok så”, mumlede Georg og grinte kort, og det samme gjorde Gustav. ”Have sine hænder over alt på hende”, rettede han sig og løftede det ene øjenbryn imod Tom.

Tom rystede opgivende på hovedet. ”Jeg elsker hende for fanden”, forsvarede han sig og så uskyldigt på Georg.

”Ja, ja”, fnøs Gustav, ”Selvfølgelig, kun derfor”.

”Hallo, jeg har fucking trængende”, udbrød han og lagde kortene på bordet. ”Jeg har ikke fået noget i flere måneder nu”, sagde han ærligt og nikkede afsluttende. ”Så! … så ved I det, venner”.

Tom skyndte sig ud på gangen, da hørte hoveddøren smække i. ”Chriz?” Han gik mod hende, mens han ignorerede Bill fuldstændig. ”Vil du ikke lige komme med mig?” spurgte han og rakte ud efter hendes hånd.

”Selvfølgelig”, smilede hun og så hen på Bill. Hun smilede til ham og strøg sin hånd over hans kind en enkelt gang, hvorefter hun lagde sin hånd i Toms. Hun så op på ham og smilede til ham. ”Hvad er der?” spurgte hun lavt.

Han kyssede hendes kind og skulede bagud, hvor Bill stadig stod og fulgte dem nøje. ”Vi skal lige noget”, svarede han og blinkede til hende.

”Hm-hm…”

De gik ind i et mindre rum. ”Kom her”, bad han roligt og placerede hende på sit skød med ansigtet mod sig, så han kunne se hende i øjnene. ”Sidder du godt?” spurgte han lavt og nussede hendes lænd blidt.

”Hvad er der?” spurgte hun forsigtigt og lagde sine hænder om hans hals.

”Det ved du godt”, mumlede han og så hende i øjnene.

Hendes blik flakkede kort. ”Du ved jo godt, jeg elsker dig”.

”Du har aldrig sagt det til mig”.

”Jeg elsker dig, Tom”, sagde hun så og så ham dybt i øjnene.

Han kunne ikke lade være med at få et smil på læben, da han hørte det komme fra hendes hjerte. Han lagde sine læber mod hendes og kyssede hende blidt og langsomt. ”Sig det igen”, hviskede han mod hendes læber og smilede.

”Jeg elsker dig”.