Kapitel 126

Næste morgen vågnede Bill tidligt. Han havde ikke rigtig kunnet sove. Tanken om det Tom sagde, omkring ham og Chrizza ville ende sammen igen, havde startet hans dagdrømme fuldstændig. Der var ikke en af hans små fantasier, der ikke involverede Chrizza. Det var så virkeligt det hele, og på en eller anden måde så ønskede han inderligt, at det ville komme til at ske.

Han så dem i det næste fremtid, måske 5-6 år senere… de flyttede sammen, de skulle giftes og deres planer om at slå sig ned for at starte en lille familie. Det hele virkede så virkeligt. Han ville ønske, det var virkeligt. Bill kunne godt se sig selv flytte sammen med Chrizza. Han ville gerne giftes med hende, og tanken om at lave en lille familie med hende ville heller ikke være så dårligt. Men det ville aldrig ske…

Han kunne godt mærke, han stadig var forelsket i hende, men det nyttede ikke noget. Der var noget, der var gået galt, noget som der ikke kunne beskrives. Men hvis han kunne få lov til at spole tiden blot én uge tilbage, ville han gøre det med det samme.

Han ville have været der endnu mere for hende, da Laura døde. Og han ville ikke være så direkte med hans ”trængsler”. Han ønskede, han bare havde levet livet i nuet sammen med hende. På den måde ville det måske heller ikke have været endt på den måde… Men han vidste jo alligevel godt, på et eller andet tidspunkt så ville de gå fra hinanden – på den ene eller den anden måde. Det var bare et spørgsmål om tid.

Det var mandag, og drengene skulle til Berlin, hvor de skulle være gæster i musikprogrammet Viva Live. Han vidste godt, at de nok ville komme ind på hans små romantiske middage, som alle paparazzierne havde snuset sig frem til, men han ville virke kold, lade som ingenting – både for sin egen og for Chrizzas skyld. Han ønskede ikke, der skulle ske noget med hende. Det var nok med at deres fans havde truet og været efter hende én gang; og det var en gang for meget, mente han!

Klokken var blevet 8, og Bill lå i sengen og så TV. Der var ikke rigtig noget spændene, så han lå bare og zappede rundt, mens han sad i sine egne tanker. De samme 30 kanaler susede forbi hele tiden, og han fulgte mindre og mindre med. Han kunne høre nogle gå rundt inde i stuen, men orkede egentlig ikke at gå derind. Han ville bare ligge der i sengen med Chrizza ved sin side. Han ønskede, de kunne ligge der hele dagen, men snart måtte han op. Og snart ville hun også selv vågne. Desværre…

Tom trådte ind i stuen og smilte til Simone. ”Godmorgen”, klukkede han friskt og blev stående foran hende, som hun sad i sofaen og kiggede forbavset på ham.

”Godmorgen skat. Hvorfor er du så frisk?” spurgte hun.

Han klukkede og skar ansigt. ”Skal du se noget sjovt?” spurgte han lystigt og nikkede ivrigt.

”Hvad har du lavet?”

”Kom med…” sagde han bare og begyndte at gå ind på gangen igen.

”Tom, hvad har du gjort?” spurgte Simone bestemt men alligevel meget nysgerrig.

”Jeg sværger, mor… jeg har ikke gjort noget”, sagde han lavt og stoppede op foran Bills dør.

Hun kiggede bestemt op ham. ”Nåå….”

Tom åbnede døren forsigtigt ind til Bills værelse og stak hovedet ind. ”Ah, nitte”, sukkede han lavt og åbnede døren helt.

Simone kiggede ind og så Bill ligge i sengen med fjernsynet tændt men uden lyd. Han kiggede hen mod dem og smilede skævt. ”Godmorgen”, mumlede han og satte sig halvt op i sengen.

”Godmorgen skat”, smilede hun og kiggede ned ved siden af ham, hvor Chrizza lå og sov.

Bill rejste sig forsigtigt fra sengen og luntede stille ud fra værelset. ”Hun faldt i søvn her i går”, forsvarede han sig og lukkede døren efter sig.

”Det er helt i orden, Bill”, smilede Simone og lagde en hånd på hans ryg.

”Mor, vi er altså stadig ikke kærester”, sagde han hurtigt og kiggede op på hende.

Simone fik et lidt bedrøvet blik. ”Ok”, sagde hun og smilede lidt alligevel. ”Men jeg synes, det er godt, I stadig kan ses”. Hun fjernede sin hånd og satte sig ned ved spisebordet i køkkenet. ”Vil du have noget at spise?”

”Nej”, sagde han tøvende, satte sig ned foran hende og kiggede ned i bordet.

”Hvad er der galt?” spurgte hun.

Han trak på hovedet og kiggede sig over skulderen; Tom var der ikke. ”Jeg… jeg tror stadig, jeg er forelsket i hende”, mumlede han og sukkede dybt. Han tog sig til hovedet og rev sig lidt i håret.

”Bill skat… det er ikke engang en uge siden, I slog op. Det er klart, du stadig har nogle følelser for hende, og det vil du jo sikkert altid have, ikke…”

”Jeg har bare tænkt så meget over, hvordan det hele ville være, hvis vi blev sammen”.

Hun klukkede sødt. ”Skat, du må ikke misforstå mig, men jeg er nok nødt til at sige, at I nok ikke vil finde sammen igen”. Bill kiggede knust over på hende og sukkede diskret. ”Der er tydeligvis sket et eller andet mellem jer. Men så længe I kan forblive ve…”

Bill afbrød hende. ”Vi kyssede i går”.

”Hvad?”

”Vi kyssede lidt i går. Nussede og sådan”, han trak på skuldrene. ”Jeg elsker hende virkelig”.

”Elsker du hende nok til at gå igennem det hele igen?”

Han stønnede sagte og lagde sit hoved mod sine hænder. ”Jeg tør ikke…” Simone nikkede og kiggede ham i øjnene. Hun sagde ikke noget, mens smilede bare skævt til ham. ”Jeg ved, jeg ikke kan lade være med at holde af hende, men jeg tør virkelig ikke at presse hende ud i det en gang til”, mumlede han og kiggede ned i bordet.

Simone rokkede med hovedet og kiggede hurtigt om bag ved Bill i døråbningen, hvor Chrizza pludselig stod og kiggede hen mod dem. ”Chrizza….” sagde hun forbavset.

Bill rejste hovedet op og så bag sig. ”Hvor meget har du hørt?” spurgte han usikkert og rejste sig langsomt op. ”Jeg mener hvert ord, jeg har sagt”, sagde han lavt og gik hen mod hende. Hun sagde ingenting, men faldt bare ind i hans arme om knugede sit hoved ind til hans hals. ”Jeg er ked af, hvis jeg har skuffet dig med noget af det, du har hørt, Chrizza. Men jeg tør virkelig ikke mere…”, hviskede han mod hendes øre og kyssede blidt hendes hår.