Kapitel 127

Dagene gik langsomt fremad. Chrizza havde sin skole at bekymre sig om, mens drengene var til det ene show efter det andet for at promovere deres nye cd, der snart ville udkomme. Og den 26. februar kom den ud. Et sikkert hit, havde mange sagt…

Bill og Chrizza snakkede kun meget lidt med hinanden. Det var ikke fordi, de prøvede at undgå hinanden, men de havde bare ikke tid til det, nogen af dem. Og desuden prøvede de også på, ikke at skrive eller snakke sammen hver dag, da de stadig prøvede at vende sig til bare at være venner. Det var hårdt, men det var det hele værd.

Der var mange aviser og andre presse lignende mennesker, der havde opdaget, at Chrizza ikke var ”på sin pind” i Tyskland mere, og at hun ikke blev set med Bill mere. Så derfor begyndte en masse rygter om, at de havde slået op eller, at hun var blevet ”smidt ud” af Universal, men selveste grunden manglede, for at det kunne holde stik.

Bill var meget afvisende overfor det. Hver gang han blev spurgt om noget omkring Chrizza, så smilede han bare og fortalte dem sandheden; Vi er bedstevenner. Og det passede jo også rimelig godt.

Han ville stadig ikke fortælle nogen om, at de havde været kærester. Han ville helst glemme det og bare leve livet videre som om intet var sket. Det var ikke fordi, han ikke ville tænke tilbage på det, men han blev ked af det indeni, når han tænkte på, hvor godt de kunne have haft det, hvis de stadig var sammen. Men alligevel; det bedste var, at de forblev adskilt.

Hjemme i Danmark hos Chrizza, var det kun Alexander der vidste, at hende og Bill havde været sammen. Erika og Malene vidste ikke noget, og det gjorde også, at Alexander og hende var endnu mere sammen. Han var en slags erstatning, han kunne få hende til at tænke på nogle helt andre ting.

Hun vidste godt, at det måske var en dårlig idé, det med at afbryde al kontakt, men på den anden side var det den eneste ting, de kunne gøre. Selvom hun havde været ved at skrive eller ringe til ham et par gange, så havde hun ladet være alligevel. Hun savnede ham, ja. Hun savnede ham så forbandet meget.

Hos Tom og Trina gik tingene heller ikke for godt. De skændes lidt for meget, og Trina havde fundet sammen med én af de tøser, som hun ellers havde lovet, hun aldrig ville se igen… Hov, der bevidste hun så lige, hun ikke var værdi. Selvfølgelig var både Tom og Bill blevet sur på hende, men det fik også Tom til at tænke, om hun skulle have en chance til?

Efter Bill og Chrizza var gået fra hinanden, havde han heller ikke snakket for meget med Chrizza. Han skrev tit til hende, men hun havde ikke mulighed for at svare tilbage, ikke altid, hvilket resulterede i, at han savnede hende, og kunne dårlig nok tænke på andet end hende; han var stadig vild med hende…

Trina havde godt lagt mærke til det, og havde taget en snak med sin ”veninde”, hvilket havde gjort at Tom var blevet tosset på hende. Han havde råbt af hende i flere timer, og det var så endt med, at hun var blevet smidt ud. Han ville ikke have noget med hende at gøre mere, og han ønskede ikke at se hende igen, aldrig nogensinde.

På den ene siden stolede han ikke på hende, og han frygtede at alt, hvad der var sket indenfor husets fire mure ville komme ud indenfor ikke lang tid, men alligevel så håbede han også på, at Trina havde et hjerte for at bevise, at hun ikke var en sladderhank. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, men måtte bare vente og se på, hvad der ville komme til at ske.

Det var søndag den 25. marts, og det årlige Echo Awards show i Berlin skulle finde sted. Tokio Hotel var ”selvfølgelig” nomineret, og de ville også være til showet. Chrizza ville også komme, og det skulle være deres første møde i næsten to måneder.

”Er du nervøs?” spurgte Tom klukkende og satte sig ned i sofaen ved siden af ham, da de sad i deres backstage rum og ventede på, showet ville begynde.

Bill kiggede på ham og trak lidt på det. ”Jeg ved det ikke…”

”Hvordan tror du, det bliver at se hende igen?” Han trak på skuldrene og smilede. ”Du glæder dig, Bill. Jeg kan se det på dig”, grinte han og puffede til ham med skulderen.

”Ja, jeg gør så”, grinte han og rejste sig fra sofaen. ”Jeg glæder mig så meget, at jeg er ved at tisse i bukserne”, klukkede han og himlede med øjnene.

”Jeg tror mere, det er den sodavand, du har bællet, Bill”.

Han sukkede ironisk og gik hen til døren. ”Jeg skrider”, grinte han og lukkede døren efter sig.

”Ja, ja…”, mumlede Tom bare og kiggede ned i sit skød. Han sad kort og kiggede tomt ud i luften, hvorefter han trak sin mobil op af lommen.

Tom: Hvor er du henne? :-*

Chrizza: VÆK :-D

Døren gik op bag ham, idet han læste beskeden. Han kiggede bag sin skulder og så Chrizza smile til ham i døren. ”Halli hallo”, klukkede hun og lukkede døren efter sig.

”Chrizza”, udbrød han glad og sprang op af sofaen. Han løb hen til hende og løftede hende op til sig. Han krammede hende tæt ind til sig og kiggede hende i øjnene. ”Dig har jeg godt nok savnet”, mumlede han lavt og kyssede hendes læber ganske kort.

”Jeg har også savnet dig”, smilede hun og blev sat ned på gulvet igen.

”Du er blevet højere”, grinte han og kiggede op og ned af hende.

”Måske er det bare de her stiletter, der gør forskellen, Tom”, smilede hun og strakte benet ud foran ham. Han smilede flirtede og lod sin hånd glide op af hendes ben. ”Det var ikke en invitation”, klukkede hun og trak benet til sig igen.

Tom prøvede at se trist ud, men kunne alligevel ikke lade være med at smile, når han så på hende. Det kildede jo helt indeni, når han så i hendes øjne. ”Det er i hvert fald rigtig dejligt at se dig igen, smukke dukke”, smilede han og lagde sine arme tæt omkring hende.

”I lige måde lækre fyr”, hviskede hun mod hans øre.

Han slap grebet omkring hende og satte sig ned i sofaen. Han smilede sødt til hende og spurgte nysgerrigt: ”Rendte du ind i Bill derude?”

”Næh… hvor er han henne? Og hvor er Gustav og Georg henne?”

”Han skulle lige på toilettet. Han gik… 30 sekunder før du kom”.

Hun skulede sarkastisk mod ham. ”Han undgår mig”, klukkede hun.

”Nej, det tror jeg ikke han gør, tvært imod”.

Hun smilede stort og trak på skuldrene. ”Men held og lykke i aften”, smilede hun og daskede ham på skulderen. ”Jeg er sikker på , I vinder”.

”Tak”, smilede han selvsikkert og rokkede overlegent med hovedet. ”Du sidder hos os i aften, ikke?” Hun nikkede. ”Perfekt”.

”BØH!” udbrød Bill og forskrækkede dem begge to.

”Bill, din nar”, sukkede Chrizza og rejste sig op.

Han grinte til hende og lagde sine arme omkring hendes liv. ”Undskyld”, smilede han og kyssede hendes læber kort.

”Du er lidt død”, truede hun og knugede sit ansigt mod hans hals.

Bill kiggede hende i øjnene og sendte sig søde smil. ”Kan du tilgive mig?”

”Måske…” Hun begyndte at grine og krammede ham igen. ”Selvfølgelig kan jeg det, din dumme dreng”, sagde hun lavt mod hans øre.

Hun så ham i øjnene og kiggede ned ad ham. Han var godt stylet op til fest og farver. Hans hår var sat i løvemanken. Hun smilede til ham og tog hans hånd i sin. Hun pillede lidt ved hans armbånd, da han spurgte: ”Do you like what you see?”

Hun grinte og nikkede. ”Du er rigtig fin, Bill”, smilede hun til ham og slap hans hånd igen.

”Ej, nu bliver det altså for sukkersødt, det der”, udbrød Tom hurtigt og rejste sig fra sofaen. ”Drop det!”

Bill kiggede dumt over på ham og slog ham på skulderen. ”Gider du at holde din kæft?”

”Tillykke, tillykke, tillykke”, hoppede Chrizza og smilede til dem, som de gik af scenen efter at have vundet deres award; Best Video National.

”Tak”, smilede Bill og gav hende et længere kram.

”Giv slip, det er min tur”, grinte Georg og mokkede sig ind foran Chrizza og krammede hende. Hun grinte og lagde sine arme omkring hende. ”Der må ikke så lang tid igen”, hviskede han, så det kun var hende, der kunne høre det.

Hun rokkede med hovedet. ”Jeg gør alt, hvad jeg kan”, hviskede hun tilbage og smilede til ham. Hun gik hen og til Gustav, der straks krammede hende tæt ind til sig.

”Du kvæler hende”, udbrød Tom grinende og trak hende i armen, så hun kom ud af Gustavs greb. Han lagde sin arm omkring hendes ryg, da de gik ned til deres backstage rum længere nede ad gangen. ”Smukke dukke”, sagde han lavt og smilede sødt til hende.

Bill satte sig helt tæt op af Chrizza, da de kom tilbage ind i salen, hvor showet var godt i gang. Han lagde sine ene arm om hendes skuldre og kiggede på hende. Han smilede sødt og lagde så munden til hendes øre. ”Jeg vil gerne snakke med dig”, sagde han, så hun kunne høre det, og kun hende.

”Nu?”

Han trak på skuldrene og kiggede rundt omkring sig. ”Ja…”, sagde han og rejste sig op fra sofaen. Han rakte sin hånd ned til hende og hjalp hende op. ”Vi går lige”, mimede Bill til Tom, der bare rokkede med hovedet og smilede til dem. Bill lagde sin arm omkring hende, så han var sikker på, hvor hun var henne. Han smilede til hende og ignorerede de mange mennesker, der kiggede efter dem.

”Hvad så?” spurgte hun og smilede til ham.

”Jeg kan mærke, det er gået ud over vores venskab”, sagde han og kiggede lidt bedrøvet på hende. ”Vi snakker aldrig mere, og når vi gør, så er det kun meget lidt…”

Hun nikkede og kiggede ned i gulvet. ”Jeg ved det godt, Bill. Det var også det, jeg frygtede”.

Bill tog fat i hendes hænder. ”Du må ikke blive så længe væk fra os… fra mig… ” Han kiggede hende dybt i øjnene. ”Jeg elsker dig stadig, Chrizza”, pause. ”Det var bare ikke meningen, at det skulle være os to”.

Hun slap hans hænder og lagde dem og hans hals. ”Jeg elsker dig, og jeg fortryder intet”, hviskede hun mod hans øre, hvorefter hun knugede sit ansigt mod hans hals.

Han lagde sine arme omkring hende og holdt hende tæt ind til sig. ”Lov mig, du kommer herned lidt oftere”, hviskede han og nussede hendes hår. ”Ellers bliver jeg jo nødt til at komme op til dig”.

”Det er nok bedst, hvis jeg kommer herned, tror du ikke?”, smilede hun skævt og lagde sin ene hånd mod hans brystkasse. Han nikkede og smilede sødt til hende, mens han lagde sin hånd oven på hendes.