Kapitel 133

”Hvor skal du hen nu?” spurgte Bill, da de gik ned ad gangen efter at have fået fri.

Hun smilede usikkert til ham. ”Jeg skal mødes med Tom”, svarede hun og kiggede væk fra ham igen. Bill stoppede op og kiggede på hende med store øjne. ”Bill, lad være”, bad hun og rakte ud efter hans arm.

”Hvad skal I?”

Hun trak ham med videre ned af gangen, mens hun svarede: ”Vi skal bare snakke. Der er noget, han gerne vil forklare for mig”. Hendes stemme var usikker, og hun slap ham hurtigt, da hun så i hans øjne. Han var ikke tilfreds med det, det var tydeligt.

”Hvorfor skal du nu til at være sammen med ham?” spurgte han skuffet og kiggede hende dybt i øjnene, da de stod lige foran døren. Chrizza trak på skuldrene og åbnede døren tog et skridt ud, da Bill greb fat i hendes hånd og trak hende indenfor igen. ”Jeg ved godt hvorfor”, sagde han lavt og pressede hende roligt op af døren, mens hans hoved kom tættere på hendes.

”Bill, stop nu”, bad hun og kiggede væk.

”Han tror, han kan få dig”, hviskede han og fik øjenkontakt med hende. ”Han håber, du kan blive hans nye fangst”.

”Bill, stop”. Men han ignorerede hende fuldstændig og smilede bare til hende, hvorefter han pressede sine læber mod hendes. I det hun hurtigt efter mærkede , hvordan han ikke havde tænkt sig at stoppe, vred hun sig fri fra ham. ”Bill, gider du ikke godt stoppe nu?” Hun så på ham med et hårdt blik. ”Ja, jeg ved godt, Tom er forelsket i mig, men jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det. Og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre noget ved dét der”, og hentydede til Bills blide kys. ”Men hvis du ikke snart stopper, så ved jeg slet ikke, om jeg kan være her”, sagde hun i en lidt hård tone og åbnede døren og løb hurtigt ud på pladsen foran studiet.

”Chrizza, vent”, råbte Bill og løb efter hende.

Hun stoppede op og vendte sig om mod ham. ”Hvis du har tænkt dig at røre ved mig igen, så går jeg. Jeg har ikke lyst til det her mere, Bill. Ja, vi var kærester, men det duede bare ikke. Og det samme gør det her heller ikke”, sagde hun vredt.

”Undskyld”, sagde han lavt og lagde sine arme omkring hende. ”Jeg er jaloux, undskyld”, hviskede han blidt og nussede hendes hår. Han så hende i øjnene og smilede skævt. ”Jeg vil jo bare have, du skulle være hos mig”. Hun rokkede med hovedet og kiggede til den ene side. ”Hvis du vil være sammen med Tom, så gør det, skat”, han lagde sin ene hånd på hendes kind og kærtegnede den. ”Jeg vil jo allerhelst bare have, du er lykkelig”.

Hun sukkede og trådte et skridt væk fra ham. ”Kan vi ikke droppe denne her samtale?”

Bill svarede ikke men nikkede bare i stedet. ”Hvornår kommer han så?” spurgte han og smilede til hende som et plaster på såret. ”Han kommer vel og henter dig, gør han ikke?”

”Jo, jeg sagde, han kunne være her klokken halv 8”, svarede hun og kiggede på sit ur. ”Hvilket er om… et minuts tid”. Hun rokkede kort med hovedet og så tilbage på Bill. ”Du behøver ikke blive her, hvis det er, du har andre ting”.

”Det lyder næsten som om, du ikke vil have, jeg er her”.

”Nej, du må godt være her, Bill. Men jeg tænkte bare… jeg er sulten nu, og vi spiste frokost sammen, ikke… så du burde da være ved at dø af sult nu”, klukkede hun. Bill kiggede ned på sin mave. ”Jeg har ret, har jeg ikke?”

Han vrængede på næsen og sukkede ironisk. ”Jo, du har fandeme så”, grinte han. Han så om bag Chrizza og mistede lidt af sit glade smil. ”Tom kommer også nu”, sagde han lavt. Hun kiggede sig tilbage og vinkede til ham. ”Så må I have en god aften”, mumlede han og krammede hende tæt ind til sig.

”Bare rolig, Bill. Jeg skal nok klare mig selv”, smilede hun skævt til ham. ”Ellers så ved jeg, hvem jeg kan ringe til”.

Bill så hende i øjnene og kyssede kort hendes pande. ”Vi ses, smukke”, smilede han og så på Tom, der kun få meter fra dem. ”Hej Tom”, sagde han.

”Hej”, grinte han og krammede Chrizza kort.

”I må have en god aften”.

Tom smilede selvsikkert og nikkede overlegent. ”Det får vi i hvert fald også”, klukkede han og sendte et smil til Chrizza, der bare smilede og himlede med øjnene over ham. Bill mumlede noget for sig selv og tog af sted. ”Nå, skal vi se at komme af sted?” spurgte han og lagde sin hånd i hendes.

”Ja”, svarede hun kort og viklede sin hånd ud af hans. Hun smilede skævt til ham og nikkede bestemt.

”Fair nok”, mumlede han bare og lød en anelse skuffet. Hvorfor kunne hun gå hånd i hånd med Bill, både før og efter de var sammen, men hun kunne ikke gå hånd i hånd med ham. Hun sukkede lydløst og fulgte efter hende.

Tom og Chrizza kom ind på restauranten. ”Jeg var ikke engang nødt til at bestille bord”, klukkede Tom sødt og smilede til hende, mens tjeneren viste dem vej hen til deres bord. Tom trak stolen ud for hende og satte sig pænt på den modsatte side af det lille bord, tjeneren havde vist dem frem til. Han smilede genert, da han satte sig ned, mens Chrizza skulede sarkastisk til ham. ”Jeg kunne ikke lade være”, grinte han og sendte hende et sødt og charmerende smil.

”Jeg troede, du lovede mig ingen flirt, overhovedet”, klukkede hun lavt og smilede.

Han trak på skuldrene og løftede det ene øjenbryn. ”Sig ikke, du ikke kunne lide det”.

”Det var ganske fint gjort”. Tom grinte af hende og blinkede flirtende til hende. ”Stop”, bad hun med et smil på læben. Der var nu nok noget ved ham, hun alligevel ikke kunne stå for. Noget hun aldrig havde lagt mærke til ved ham før.

”Kan du ikke tage med hjem til mig?” spurgte han og så tiggende på hende. Hun smilte usikkert uden at sige noget. ”Please”, bad han og trak underlæben ud. Chrizza rystede sagte på hovedet og smilede halvt til ham. ”Vi har jo slet ikke fået snakket smukke”.

”Men jeg skal jo tilbage til mit hotelværelse. Jeg er helt sikker på, det savner mig”, jokede hun og puffede til ham på vej ud af restauranten.

Han lagde sin arm omkring hende, åbnede døren for hende og sagde så med en lav stemme: ”Jeg savner dig også”. Chrizza så op på ham og gengældte han søde smil. ”Må jeg så ikke tage med dig til hotellet? Jeg skal nok tage tilbage og sove”.

Hun så ham længe i øjnene og overgav sig så. ”Så kom da med”, sukkede hun ironisk og slyngede sin arm omkring ham. ”Men så vil jeg heller ikke høre mere brok fra dig i aften”, klukkede hun og lagde hovedet mod hans skulder.

Chrizza lukkede dem ind på sit hotelværelse. ”David er godt nok godt mod dig, hva’?” smilede Tom og kiggede rundt på værelset. Hun fulgte efter ham ind i stuen og prøvede at ignorere hans kommentar. ”Du hørte mig godt”, klukkede han og smilede selvsikkert til hende. Hun trak på skuldrene og tændte diverse lamper rundt omkring i stuen. ”Hvordan har du det ellers med at være sammen med os?” spurgte han forsigtigt og satte sig ned i sofaen.

”Det kan godt være svært”, mumlede hun og sendte ham et hurtigt blik. ”Det har i hvert fald ikke været let”.

Tom kiggede bekymret efter hende, og da hun gik bagom sofaen, rakte han ud efter hendes hånd og holdt den tæt mod sin. ”Jeg er ked af, hvis jeg har været grund til det”, sagde han lavt og kiggede hende dybt i øjnene, hvorefter han rettede sig selv: ”Jeg ved godt, jeg har været grund til en del af ubehagelighederne”.

”Lad være, Tom”, bad hun roligt og smilede halvt.

”Undskyld”, mumlede han bare og slap hendes hånd igen. ”Jeg vil bare ikke være vidne til alt det her, vi putter dig igennem”. Der var stille et øjeblik, og Chrizza satte sig ned ved siden af ham i sofaen. ”Hader du mig?” spurgte han pludselig.

Hun kiggede overrasket på ham. ”Nej, selvfølgelig hader jeg dig ikke, Tom”.

”Hvorfor er der så denne her akavede stemning imellem os?” Han så hende dybt i øjnene, mens hun bare sad og stirrede på ham. ”Har Bill sagt noget?”

”Nej”, rystede hun på hovedet. ”Jeg har ikke snakket med ham om det”, mumlede hun og kiggede væk.

”Hvad så?” spurgte han og møvede sig lidt tættere på hende. Hun trak på skuldrene og kiggede ned i sit skød. Tom lagde sin arm rundt om hende og trak hende ind mod sig. ”Jeg savner bare at se dig smile…”, hviskede han mod hendes øre.

”Jeg ved ikke, hvor meget jeg har at smile over lige nu”, svarede hun lavt og kiggede op på ham. Hans ansigt var så tæt på hendes nu. Tom smilede til hende og kyssede hendes hår. ”Hvorfor skal det også lige være sådan?” sukkede hun og lagde hovedet mod hans skulder.

Han svarede ikke, men klukkede bare stille for sig selv, mens han kærtegnede hendes arm. ”Jeg ved godt, det nok ikke er speciel fedt at høre, Chrizza”, hun så ham i øjnene. ”Jeg er virkelig vild med dig”, sagde han lavt.

Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige. ”Det kan jeg godt mærke”, fnes hun lavt og løftede sin ene skulder kort, hvorpå hans arm hvilede.

”Er det for meget?” Han virkede usikker, slet ikke selvsikker mere.

Hun smilede opbevisende til ham og rystede på hovedet. ”Jeg kan godt klare det”.

Han klukkede sødt og kiggede hende i øjnene. ”Kan du godt lide mig?” Han vidste egentlig ikke, hvorfor han spurgte hende om det. Hvis hun svarede ja, ville han være overlykkelig, måske også overfalde hende inden for de kommende 5 minutter, men hvis hun derimod sagde nej, ville det gøre ondt. Men hun svarede ham ikke, hun kiggede bare væk fra ham og fik et stift udtryk. ”Chrizza?” spurgte han blidt og tog sin arm til sig. Han fik øjenkontakt med hende og sendte hende et lille smil, mens han lagde en hånd på hendes brystkasse. Han smilede sødt og bevægede sit ansigt tættere mod hendes. Hans smil blev en smule større, da han mærkede, hvordan hendes hjerte begyndte at banke hurtigt og hendes blik flakkede. ”Jeg ved, du også kan lide mig”, hviskede han og fjernede sin hånd igen. ”Jeg gør dig nervøs… når jeg kommer for tæt på”, halvt hviskede han mod hendes kind, som han efterfølgende gav et kys. Han tog fat i hendes hånd og førte den op mod hendes brystkasse. ”Dit hjerteslag fortæller alt”.

”Busted”, mumlede hun og kiggede væk.

Tom fniste stille og bevægede sin hånd op mod hendes kind. Han skubbede blidt hendes ansigt over mod sig og smilede usikkert. ”Må jeg godt prøve noget?” spurgte han lavt.

”Gør det ondt?” spurgte hun helt automatisk.

”Det gør ondt på mig, hvis du afviser mig”, hviskede han og kiggede hende dybt i øjnene i nogle øjeblikke. Chrizza svarede ikke, men blev bare hængt fast i hans øjne, der glimtede ligeså kraftigt som glimmer.

Han bevægede roligt sit ansigt de få centimeter over mod hendes og lagde sine læber mod hendes. Der var ingen af dem, der tænkte i det øjeblik. Og det var ikke kun et enkelt kys, men det blev til flere blide kys. Bare lige indtil Chrizza afbrød og sagde: ”Undskyld”, mens hun rejste sig hurtigt fra sofaen. Hun vendte ryggen mod ham, tog sig til hovedet og gik rastløs rundt i stuen og ind i sit soveværelse, hvor hun satte sig på gulvet op af sin seng.

Tom rejste sig fra sofaen og gik ind til hende. ”Undskyld”, sagde han lavt og satte sig ned ved siden af hende. Han lagde sin arm omkring hende og trak hende forsigtigt ind til sig. Han ville nødig virke for hård eller nærgående med hende, han ønskede bare, hun havde de samme følelser for ham, som han nu engang havde for hende. ”Jeg er ked af, du har det sådan med mig”, mumlede han lavt.

”Jeg kan godt lide dig, Tom… men jeg tør bare ikke”.

Han begyndte stille at nusse hendes hår for at berolige hende. ”Jeg har aldrig haft det sådanne før”. Det var helt overbevisende at høre på. ”Jeg havde det forfærdeligt, når jeg så dig og Bill sammen. Det gjorde ondt langt inde i mig”.

”Trina…”

Han sagde først ikke noget, men sad bare og tøvede. ”Hun er intet som dig… jeg var aldrig rigtig forelsket i hende”.

”Det lyder virkelig ikke som dig at sige sådan noget, Tom”, sagde hun pludselig og kiggede ham dybt i øjnene, før han svarede:

”Jeg ved det godt, men jeg har bare aldrig følt sådan før, Chrizza. Jeg kan mærke den boblende fornemmelse, hver gang vi er sammen”. Han sendte hende et lille smil. ”Lige før… det var noget af det mest fantastiske, jeg kunne ønske mig”. Hun sendte ham et skeptisk blik. ”Ok, måske ville det være mere mig at du og jeg lå oppe i sengen her”, indrømmede han og trak uskyldigt på skuldrene. ”Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? Jeg føler bare, jeg havde brug for at fortælle dig det”.

”Tak”, mumlede hun lavt. ”Jeg er også glad for, du fortæller mig det”.

Tom rokkede kort med hovedet. ”Men hvad så nu?”

”Jeg ved det ikke, Tom. Jeg ved ikke, hvad jeg vil, og desuden så er det bare en rigtig dårlig situation, det her”. Tom nikkede og skar ansigt. ”Jeg tror bare ikke, der er så meget, vi kan gøre… Jeg vil ikke”.

Han var stille et øjeblik. ”Hvad mener du? Vil det aldrig blive os to?” spurgte han med en snært af sårbarhed i sin stemme.

”Tom… jeg kan ikke gøre det imod Bill”, sagde hun bestemt og kiggede ham i øjnene.

Han rynkede på panden. ”I er jo ikke kærester mere…” Hun rystede på hovedet. ”Hvis I stadig er forelskede, hvorfor slog I så op?”

”Jeg er ikke forelsket i ham… jeg ved bare, hvor meget jeg ville såre ham, hvis jeg begyndte at være lidt for meget sammen med dig”.

”Hvordan tror du, jeg havde det, Chrizza?” spurgte han en smule fornærmet.

”Tom, jeg vidste jo ikke, du var forelsket i mig, vel? Jeg ved bare, Bill ville aldrig kunne tilgive mig, hvis vi begyndte på noget. Og Bill betyder så meget for mig. Jeg vil ikke miste hans tillid”.

”Så du tænker kun på Bill?”

Hun sukkede dybt og tog sig til hovedet. ”Nej, det gør jeg ikke. Men det er bare meget specielt med ham og jeg. Jeg vil ikke have, der skal være noget fnidder imellem os. Og jeg vil heller ikke have, der skal være noget bøvl mellem os”.

Han kiggede på hende og blev kold indeni. ”Så derfor er det bedst, hvis vi bare lader som ingenting og ignorere mig og mine følelser fuldstændig?”.

”Det er ikke det jeg siger, Tom”, bad hun roligt. ”Jeg ville bare ønske, der aldrig havde været noget mellem nogen af os. Ikke at jeg fortryder noget, men det havde bare været så meget nemmere, hvis der ikke var sket noget. Og desuden er det også din bror, vi snakker om her. Hvordan ville du selv have det med det, Tom?”

Han trak på skuldrene og skar ansigt igen. ”Jeg vil bare allerhelst være sammen med dig, Chrizza”.