Det var udgivelsesdagen for det engelske album Scream, mandag den 4. juni. Der havde ikke været planlagt det helt store den dag. De skulle bare møde op til en lille presse konference for at snakke godt om deres nye album. Pressen havde derefter stillet dem nogle spørgsmål og taget nogle billeder, og så havde de ellers været ude af døren igen.
Georg og Gustav’s familier var blevet inviteret hjem til Simone og Gordon, så de kunne hygge sig og snakke lidt sammen over aftensmaden, hvilket også havde været hyggeligt nok. Bill var dog trukket sig tidligt, da han skulle tidligt op næste dag og på arbejde. Han skulle arbejde sammen med Chrizza nede i studiet, så han ville gerne møde frisk op.
Tom havde ikke snakket med Chrizza eller prøvet at kontakte hende, siden han havde ringet til hende og erkendt sin lille hemmelighed, hvilket han efterhånden havde indset, hvor dumt det var. Han kunne godt se nu, han aldrig skulle have tænkt den tanke, men sket var sket, og han kunne ikke lave det om.
Bill derimod havde snakket meget med Chrizza på det seneste, da de også skulle til at planlægge en dag, hvor hun kunne komme ned til dem i Loitsche, så de lige kunne nå at sige farvel til hinanden, inden hun tog tre uger af sted på ferie.
Da de alle sammen var taget hjem igen senere på aftenen, var Tom smuttet lydløst i seng. Han havde været yderst stille hele aftenen, og man kunne godt mærke på ham, han var dårlig i humøret.
Han lagde sig til rette i sin seng og kiggede op i loftet i det mørke rum. Der var helt stille. Han sukkede og kiggede ud af vinduet, hvor gardinerne var trukket fra. Hvor var det dog en tåbelig situation, han havde bragt sig selv i, tænkte han og rakte ud efter sin mobil på natbordet ved siden af.
Det var på tide, han fik skrevet til Chrizza, men han vidste bare ikke, hvad han skulle skrive. Hvad var det rigtige at skrive? Han ville jo nødig gøre hele situationen endnu værre. Nu havde de bare den stille og akavede periode, hvor de slet ikke snakkede med hinanden, og det ønskede han ikke skulle vare ved.
Tom: Undskyld Chrizza :-(
Han sendte beskeden og ventede ikke noget svar, da klokken var så mange, at hun nok ville ligge og sove, nu når hun også skulle tidligt op den næste morgen. Men så begyndte han mobil at vibrere i sengen, og han fik et mindre chok.
Chrizza: Du skal ikke undskylde, Tom.
Han tog sig selv i at smile lidt, da han læste hendes besked igennem igen og igen. Betød det, de var gode venner igen? Eller hvad betød det? Der var intet tegn på, det var godt eller dårligt. Han var forvirret, og han følte, han var nødt til at forklare sig selv.
Tom: Jamen, det var jo ikke min mening at gøre dig sur eller ked af det. Det var heller ikke meningen, vi overhovedet ikke skulle snakke med hinanden… Jeg følte jo bare, du var nødt til at vide det. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på? :-(
Nu havde han da fået det sagt. Han håbede ikke på, hun ville lade som ingenting. Det var ikke lige hver dag, Tom formulerede sine beskeder på den måde, som han lige havde gjort. Faktisk var det første gang, han følte, han var nødt til at gøre sådan noget. Med Chrizza var det hele bare så nyt, anderledes og spændende.
Chrizza: Stop nu, Tom. Det er fint nok. Jeg har ikke lyst til at snakke om det lige nu, ok. Det er alligevel også svært at formulere sig ordentlig over telefonen… Ja, det var underligt du pludselig ringede og sagde det, men jeg har bare haft det svært ved det. Jeg havde ikke set det komme.
Tom satte sig op i sengen og tænkte hurtigt. Bill skulle arbejde med hende i morgen, og det ville sige, hun var i Tyskland både nu og i morgen. Hvis han kunne få hende til at blive ved studiet i morgen, efter hun havde arbejdet, så kunne de snakke sammen rigtigt. Ansigt til ansigt.
Tom: Kan du mødes i morgen? Efter arbejde måske. I morgen aften?
Han krydsede fingre og håbede på det bedste. Han lagde sig tilbage ned i sengen og stirrede tomt og forventningsfuld ud i det mærke lokale, da det blev lysnet lidt op af den besked, han fik.
Chrizza: Jeg ved ikke rigtig, Tom… Det kan godt være.
Av, den var ikke for god, tænkte han og sukkede dybt. På en eller anden blev han en smule vred over hendes uærlige svar. Hvorfor ville hun ikke mødes med ham, så de kunne få snakket ud omkring hele situationen. Det var jo ligesom det, de manglede; der var intet der var afsluttet.
Tom: Er du sur på mig?
Tom tænkte tilbage på, hvad han havde sagt til hende den dag i telefonen. Om han måske kunne havde sagt noget, der kunne gøre hende sur. Men hvad han selv huskede tilbage på, så var der intet, hun kunne blive sur over.
Chrizza: Nej, jeg er ikke sur på dig (L' Jeg er bare lidt forvirret. Bare giv mig lidt tid, ok?
Godt så, hun var ikke sur på ham, det var næsten en lettelse at få af vide. Det lettede helt inde i ham og han sukkede lettet ud. Hvis hun skulle have tid til at få det hele på plads, så var hun også nødt til at få det hele afklaret med ham.
Tom: Please Chriz. Jeg savner dig, og jeg vil rigtig gerne snakke med dig.
Han følte en vis form for skuffelse indeni. Selvfølgelig, kunne han godt se, hvorfor hun var sådan overfor ham, men på den anden side, så syntes han også, hun skulle tage imod hans tilbud, så han kunne få forklaret sig selv.
Chrizza: Kan vi ikke snakke sammen i morgen så? Jeg kan ikke svare dig lige nu.
Tom sukkede dybt og himlede med øjnene. Hvorfor skulle det absolut være så forbandet svært lige nu. Hvis hun bare vidste, hvor meget det ville betyde for ham, hvis hun gik ud med ham, så ville det være så meget lettere.
Tom: Chriz, smukke… Jeg vil altså rigtig gerne snakke med dig, forklare alting for dig. Så må jeg ikke nok invitere dig ud i morgen aften, når du og Bill er færdig med at arbejde? Vi kan også bare mødes i studiet, eller du kan tage med herhjem bagefter… Jeg vil bare gerne snakke og se dig igen, ok. Og hvis vi tager ud i byen og spiser, så lover jeg, der bliver ingen holden i hånd eller kælen. Jeg vil bare godt snakke med dig. Jeg føler ikke, jeg har fået sagt det hele til dig.
Pludselig følte han sig stærk og modig. Han var endelig kommet ud med det, han havde tænkt på hele tiden. Hvis hun sagde ja til at være sammen med ham, så ville det ændre alting. Han ville ikke være så flirtende, som han ellers havde været de sidste par gange, siden hende og Bill slog op, han ville bare være bestemt og seriøs, så hun kunne få sandheden af vide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar