”Chrizza, du skal op nu”, sang Bill glad, da han gik igennem hotelværelset og ind i soveværelset, hvor hun lå og sov sødt under sin dyne. Han satte sig ned på sengekanten og smilede i hendes retning. ”Chrizza”, sagde han blødt og ruskede sagte i hende.
”Jeg sover”, muggede hun og åbnede sine øjne.
Bill klukkede og smilede til hende. ”Ikke mere”.
”Hvorfor er du så morgenfrisk?” spurgte hun træt og satte sig op i sengen, mens hun gabte.
Han trak på skuldrene. ”Måske er det fordi, jeg er glad for at være her sammen med dig igen”, smilede han sødt og lagde hovedet lidt på skrå. Chrizza smilede bare halvt og kiggede væk. ”Hvad er der?” spurgte han og lagde sin hånd på hendes.
”Ikke noget”, sagde hun overbevisende og smilede til ham. ”Jeg er bare træt”.
”Hvad tid kom du i seng?”
Hun tænkte kort over det. ”Klokken… Hmmm…. 4, tror jeg. Tom gik først ved 6 tiden”.
”Har Tom været her?” spurgte han overrasket.
Chrizza nikkede. ”Han fulgte mig bare op”. Bill kiggede ned i sengen og rokkede med hovedet. ”Bill, søde, søde Bill… Der skete ikke noget”, smilede hun til ham og tog sin hånd i hans.
”Jeg kan aldrig være sikker med ham”, mumlede han og vrængede på næsen.
Hun rystede på hovedet og klukkede sødt. ”Men stol nu bare på mig, Bill”.
Bill kiggede hende i øjnene og kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg har virkelig savnet dig, sunshine”.
”Jeg har også savnet dig”.
Der var stille i nogle få øjeblikke, da Bill afbrød den larmende stilhed og spurgte: ”Du skal ikke hjem lige med det samme, vel?”. Hans stemme var usikker, og det samme var hans blik.
”Jeg skal tilbage engang i aften”, sagde hun lavt og smilede skævt. ”Jeg har stadig skolen, Bill”.
Han rokkede med hovedet og kiggede ned i sengen. ”Kan du ikke blive lidt længere?”
”Det ved du godt, Bill… det kan jeg ikke”.
De fik øjenkontakt igen, og de kiggede hinanden længe i øjnene. ”Jeg vil ikke være så langt væk fra dig, Chrizza. Jeg kan ikke lide det”, sukkede han. ”Det er ligesom ikke meningen, at vi skal være så langt væk fra hinanden…”
”… men det var heller ikke meningen, at vi skulle være sammen, vel?” Han kiggede væk fra hende igen. ”Jeg er virkelig ked af det, men jeg kan ikke droppe skolen. Lige meget hvor meget jeg gerne vil være hernede sammen med jer, så kan jeg ikke… jeg bliver nødt til at færdiggøre skolen først”.
Det forstod han godt og nikkede forstående. ”Men må jeg så ikke godt komme op og besøge dig?”
Hun smilede. ”Selvfølgelig, må du da det”. Hun klemte hans hånd. ”Du ved godt, du er altid velkommen”.
Bill tog sig selv i at smile, da du sagde, han altid var velkommen i hendes hjem. Det gjorde ham varm om hjertet. Lige meget hvad de havde været ude for, så var hendes dør alligevel altid åben for ham. ”Hvornår må jeg komme?”
”Hvornår har du lyst?”
Han trak på skuldrene. ”Vi tager på tour i næste måned”.
”Hvornår?”
”Øhm… den 3. april, tror jeg”, svarede han usikkert og trak på skuldrene.
Hun rokkede og trak på det. ”Du kommer bare”, smilede hun og slap hans hånd.
”Kan jeg så godt tage med dig hjem i aften?” spurgte han og håbede på det bedste, et ja!
”Der skal øves til touren, Bill”, sagde David bestemt. Han sukkede dybt og faldt sammen i skuldrene. ”Jeg ved godt, du er vant til at have hende omkring dig, men du bliver nødt til at se i øjnene, at det er hun ikke mere…”
Bill kiggede skulende op på ham. ”Hvorfor er du pludselig så hård?”
”Jeg er ikke hård… Vi har travlt. Vi har et hårdt program foran os. I skal på tour om en uge, og vi har ikke øvet speciel meget endnu. Vi er bagud, Bill”.
Han muggede. ”Det er virkelig unfair, David. Jeg må ikke tage hjem til hende, og hun kan ikke komme ned til mig, fordi hun er i skole”, og lagde armene over kors. ”Jeg synes fandeme ikke, det er fair”.
”Hvad vil du helst?” Han kiggede ham i øjnene. ”Hvad betyder mest for dig?”
”Hmm…”
”Vil du give din karriere op for at være sammen med din ekskæreste?”
Han kunne godt selv høre, hvor dumt det lød. ”Nej, selvfølgelig ikke. Jeg kunne måske godt bare tænke mig at se hende lidt mere. Jeg savner hende jo”, mumlede han og trak på det. ”Kan hun så ikke godt komme med på touren?”.
”Hvad med hendes skole?”
”Bare et par dage, please…” bad han og så tiggende på David.
Han grinte og puffede til ham. ”Du er forfærdelig, det ved du godt, ikke? … men det må vi se på, Bill”.
”Så det er ikke helt umuligt?” spurgte han håbefuldt.
Han rystede på hovedet. ”Jeg har også et par aftaler med hende omkring touren, som vi skal have snakket færdigt om her senere i dag”.
”Hvad skal der ske?” spurgte han interesseret.
”Jeg skal have hende pillet ud af skolen i nogle dage, så hun kan komme med rundt og lave koncerter”.
”Seriøst?” Han fik store øjne, var meget overrasket over det, David bragte på banen.
”Ja”.
”FEDT” udbrød han og smilede stort.
”Men det er ikke sikkert endnu… det er kun noget, vi har snakket om. Intet er fastlagt endnu, Bill, så lad være med at glæde dig for tidligt”, klukkede han.
”Hvad skal der ske?” spurgte han forvirret.
”Det kan godt være, vi først kan få hende med på touren til sommer”.
Han rynkede på panden og forstod ikke helt hvorfor. ”Hvorfor det?”
”For det første har hun selv ferie fra skolen der, og så skal… hmmm… den er muligvis gal med halsen igen”, sagde han lavt og kiggede Bill i øjnene, der ingenting sagde. Han stod bare og stirrede på David. ”Bill, jeg er sikker på, hun ville fortælle dig det. Hun vil nok bare ikke have, du skulle være bekymret”.
”Jeg er ligeglad”, mumlede han surt og rejste sig. Han løb ud af Davids hotelværelse og direkte hen til Chrizzas dør, hvor han bankede hurtigt på. ”Kom nu, kom nu…” sukkede han og trippede utålmodigt, men der var ingen, der åbnede. Der var ingen lyd derinde. Han bankede på igen, men stadig intet svar. ”For helvede”, sukkede han og fandt sin mobil frem.
Han ringede til hende, men den gik direkte på telefonsvarer. Han stønnede højt og tog sig til hovedet. Det var virkelig ikke sådan, han ønskede, dagen skulle foregå. Det var bare slet ikke meningen, at den skulle have haft sådan en drejning. Hans humør gik fra at være godt og smilende til at være dårligt og snerrende.
Nogle timer senere kom Chrizza hjem. Hun havde mødtes med Mandy og haft en hyggelig dag sammen med hende, før hun skulle hjem til Danmark igen. De havde ikke set hinanden i lang tid, og Mandy havde en masse, hun ønskede at fortælle hende. For eksempel at hun ikke længere var sammen med sin kæreste, Jimmi.
Hun gik langsomt ned ad gangen, trak sin nøgle frem fra tasken og låste op ind til sit værelse, da hun kunne mærke, der var en, der stod og kiggede på hende længere nede af gangen. Hun ville ikke kigge direkte, men hun så ud af øjenkrogen, at det var Bill, der stod ved sit eget værelse og stirrede ned på hende.
”Hvad laver du?” spurgte hun og smilede til ham.
”Hvor har du været henne?” spurgte han koldt og gik ned til hende.
Hun forstod ikke rigtig hans kolde tone. ”Jeg har været sammen med Mandy?” sagde hun forvirret og kiggede væk fra hans blik, der nedstirrede hende total. ”Ej, helt ærlig, Bill. Hvorfor er du sådan?” spurgte hun og gik ind på sit værelse.
Bill fulgte efter hende og lukkede døren, mens han svarede: ”Fordi du ikke er ærlig overfor mig”. Hun kiggede tilbage på ham og rynkede på panden. ”Du skal ikke spille uskyldig nu, Chrizza!” vrissede han og stillede sig hen foran hende.
”Jeg ved ikke, hvad du taler om”.
”Jeg ved ikke, hvad du taler om”, gentog han med en snobbet stemme.
Hun blev skuffet over ham. ”Vil du ikke godt være sød at gå. Lige nu!” bad hun ham hårdt og pegede hen mod døren bag dem.
”Jo, det har jeg faktisk tænkt på, men…”, snerrede han og kiggede hende i øjnene. ”… ikke før du fortæller mig, hvorfor du ikke har fortalt mig, at du skal opereres igen!” Der blev stille på værelset. ”Hov, det er vist skyldens stilhed, der kom frem der, hva’?” fnøs han. ”Men du skal vide, jeg ville have været ved din side – lige meget hvad jeg skulle, ville jeg have været der… men nej, ikke mere, Chrizza”, råbte han og vendte sig om mod døren, som han rev op og smækkede i efter sig.
Der var stadig omkring to timer tilbage, og Chrizza skulle hjem til Danmark igen. Hun havde bare siddet inde på sit værelse alene og stirret tomt ud i luften. Der havde været en af banke på hendes dør et par gange, men hun ønskede ikke at snakke med nogen.
Hun var rigtig ked af det, og hun skammede sig over, hun ikke havde fortalt Bill omkring operationen, men hun ønskede jo ikke, han skulle gå og være bekymret for hende, når de skulle på tour. Hun vidste jo godt, hvad han kunne finde på at gøre, hvis han vidste, at hun skulle på hospitalet, og hun ønskede ikke, han skulle skuffe sine fans.
Chrizza rejste sig fra sengen, som hun havde siddet i den sidste halvanden time og fandt sin mobil, der også havde ringet og larmet et par gange. Det var Tom, der havde ringet. Den efterfølgende besked, han havde sendt var ikke god, og det tydede på, Bill havde fortalt ham om operationen. Hun sukkede dybt og smed sin mobil tilbage i sin taske igen.
Hun blev nødt til at snakke med dem, i hvert fald Bill. Hun ville ikke forlade landet, hvis hun vidste, Bill var så sur på hende og ikke mindst skuffet over hende. Det var en forfærdelig følelse, hun gik rundt med, og hun ville meget gerne finde en løsning på det.
Klokken viste at der stadig var én time til hun ville blive hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Det gav hende omkring 50 minutter til at få snakket med dem. Hun var nødt til det, mente hun og pakkede hurtigt sine ting sammen, stillede dem ud i gangen, så de var klar, hvis nu hun skulle komme i tidsnød.
Hun gik langsomt hen til Bills værelse, hvor hun straks kunne høre hans stemme, så han var i hvert fald hjemme, god start. Hun bankede på og kunne høre, hvordan fødderne blev slæbt hen af gulvet i gangen.
”Hvad laver du her?” spurgte han og skulede lidt til hende.
”Jeg vil gerne tale med dig”, svarede hun med rolig stemme. Hun kunne ikke få sig selv til at smile, prøvede alligevel, men opgav til sidst, da det nok ikke ville gøre nogen forskel i deres samtale.
”Hmm… hvorfor?” Han kiggede væk fra hende og fnøs. ”Du har spildt din chance, Chrizza”, sagde han bestemt og kiggede på hende igen.
”Jeg vil heller ikke have nogen anden chance, Bill. Luk mig nu bare ind, så vi kan tale sammen”.
”Jeg har ikke tid”.
Hun så skeptisk på ham. ”Helt ærligt… jeg tager hjem om en time”. Bill sukkede og åbnede døren helt, så hun kunne komme ind. Da hun gik ind i stuen, så hun Tom sidde i sofaen. Han kiggede bekymret på hende og sendte hende et skævt smil.
”Hej”, sagde han lavt.
”Hej Tom”.
Bill fulgte efter hende ind i stuen og satte sig ned i sofaen ved siden af Tom. Chrizza blev stående foran dem, mens hun bare blev nedstirret godt og grundigt af drengene, den ene værre end den anden.
”Du havde én time”, hvæsede Bill og skulede til hende. ”Se at komme i gang”.
Hun blev sur indeni og kiggede skuffet på ham. ”Bill, gider du godt lade være med at være så ond mod mig? Jeg gjorde faktisk for din skyld”.
Han fnøs og sendte Tom et hurtigt blik. ”Som om du tænker på mig mere, Chrizza. Jeg er ligesom helt væk inde i dit hoved”, han rejste sig op og stillede sig foran hende. ”Kan du huske det vi lovede hinanden, hva’?” spurgte han hånligt og kiggede ned på hende. Hun svarede ikke, kiggede bare væk fra hans blik. ”At vi ikke skulle holde noget hemmeligt for hinanden…” Der var stille i et øjeblik. ”Gider du godt kigge på mig, når jeg snakker til dig!”
Hun så ham i øjnene og fik det dårligt. ”Jeg gider ikke se på sådan en opreklameret nar, som du er”, bed hun af ham og kneb øjnene lidt i.
”Hvad fanden sagde du lige der?” råbte han og stillede sig helt tæt op af hende.
”Du hørte mig godt”.
Tom skyndte sig op fra sofaen og rakte ud efter Bills arm og hev ham væk fra hende. ”Så stopper I”, sagde han hårdt og kiggede skiftevis på dem.
”Næh”, snerrede Bill og prøvede at komme fri fra hans greb. Han skulede over mod Chrizza. ”Jeg fatter ikke, hvad jeg så i dig, Chrizza… Du er nok den største fejltagelse, jeg nogensinde har begået”.
”Så stopper du, Bill”, råbte Tom og hev hårdt i ham, men det stoppede ham ikke.
”Jeg fatter ikke mit hjerte var så svagt at falde for dig”, bed han og fnøs. ”Du er jo nytteløs”.
Chrizza blev såret af hans ord og stod bare i et øjeblik og kiggede ham i øjnene. Hun kunne slet ikke kende ham mere. Det glimt i hans øjne var væk… Hun løb ud af værelset og smækkede døren hårdt i efter sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar