Tom ringede op til Chrizza. Han havde aftalt med hende, han ville ringe, fordi han havde noget vigtigt, han gerne ville fortælle hende. Han ønskede nu allermest, han kunne se hende i øjnene imens, men det var bare ikke rigtig muligt, da de var i hver deres land, og havde været adskilt den sidste måned på grund af deres tour og hendes skole.
Det var nu halvanden måned siden, Chrizza var blevet opereret, og Bill var kommet op til hende for at holde hende med selskab. Der havde været en anspændt stemning, da hun blev nødt til at tage hjem til Danmark igen. Både Tom og Bill havde været helt nede over det, da de jo godt vidste, at der nok ville gå lang tid til, de så hende igen.
”Hallo?”
Tom smilede. ”Hej Chrizza”.
”Hej Tom”, klukkede hun sødt. ”Hvad så?”
”Øhm…”, mumlede han og tænkte slet ikke. ”Der var jo noget, jeg godt ville snakke med dig om”.
”Hvad så?” Der var stille et øjeblik. ”Der er ikke noget galt, vel Tom?”
Han var stille igen og sukkede så højlydt. ”Jeg tror, jeg er forelsket i dig”, indrømmede han, og der blev stille igen. Tom talte langsomt til 30, og hun havde stadig ikke givet en lyd fra sig. ”Chrizza?” spurgte han roligt og blev en smule urolig.
”Undskyld… jeg ved ikke, hvad jeg skal sige”, sagde hun langsomt og blev helt stille igen.
Tom tog sig til hovedet og rokkede det sagte. ”Jeg ved det godt… Jeg følte bare, jeg måtte sige det til dig”, sukkede han lavt. ”Jeg føler noget for dig, og jeg vil ikke være så langt væk fra dig”.
”Tom, vi kan i…” hun afbrød sig selv. ”Det går ikke…”
Han sukkede dybt og havde nu egentlig også regnet med det. ”Hvorfor?”
”Jeg kan ikke gøre det mod Bill”.
”I er ikke sammen længere… I har ikke været sammen i lang tid, Chrizza!”
”Bliv nu ikke sur”, bad hun roligt. ”Jeg tør bare ikke, ok? Det går ikke, Tom… Jeg er ked af det”.
”Chrizza, nu er du ikke fair”, sukkede han.
”Undskyld, Tom, men jeg kan ikke. Jeg vil ikke”, sagde hun og lagde på.
Tom blev skuffet og smed sig ned i sengen. ”Hvorfor?” mumlede han for sig selv og lukkede sine øjne. Han stønnede højlydt og rejste sig fra sengen igen. Han gik ind i stuen, hvor Bill sad. ”Hør, skal vi ikke spørge Chrizza, om hun ikke vil komme herned inden vi tager på tour igen, og inden hun tager på ferie?”
Bill så uforstående på ham og tænkte tingene igennem. ”Hvorfor?”
”Savner du hende ikke også?” spurgte han dumt og satte sig ned ved siden af ham i sofaen.
”Jo?”
”Godt så… lad os invitere hende herned”, smilede han skævt og kiggede væk fra Bill.
”Tom, hvad har du gjort?” spurgte han beskyldende.
”Hvad? Mig? Jeg har intet gjort…”
Bill kiggede skeptisk på Tom og fik øjenkontakt med ham. ”Så siger vi det…” og tog sin mobil op af lommen. ”Så lad os ringe til hende”, sagde han mumlende, men fik revet sin mobil ud af hånden. ”Tom, sig nu hvad du har gjort!” vrissede han og så bestemt på ham.
”Jeg ringede til hende…” Han undgik Bills blik og så i stedet ned i sit skød.
”Og…”
Tom sendte ham et hurtigt blik. ”Jeg…” han sukkede og tværede sin hånd rundt i hovedet.
”Hvad sagde du til hende?” spurgte Bill utålmodigt.
”Jeg er forelsket”, mumlede han lavt og kiggede usikkert på ham.
”Nu må du stoppe!” vrissede han og vidste ikke, hvad han skulle gøre af sig selv.
”Bill, jeg kan ikke gøre for det, vel? Jeg har ikke selv valgt det”.
”Og du ringede til hende og sagde det?”
”Ja?”
”Du ringer fandeme ikke og siger sådan noget, Tom. Det gør man bare ikke!”
”Hvad vil du havde, jeg ellers skulle have gjort, hva’? Hun er her jo fucking aldrig!?” Tom rejste sig op fra sofaen og så ned på Bill. ”Jeg har jo gjort alt for at få hende til at regne det ud selv, ikke…”
”Har du ikke flere billige tøser, du kan være sammen med?”
”Hvad snakker du om?” hvæsede han surt.
”Nu skal du så bare prøve at få fat på Chrizza… Du er simpelthen for meget, Tom”, snerrede han og rejste sig også fra sofaen. ”Du kan godt glemme alt om hende”, sagde han hånligt og begyndte at gå forbi Tom og videre ud i køkkenet.
”Jeg prøvede også…” råbte han efter ham. ”Men jeg har følt noget for hende i et år nu”. Han gik hastigt ind på sit værelse og smækkede døren efter sig.
Nogle minutter efter kom Bill brasende ind på Toms værelse. ”Var du forelsket i hende, da vi var sammen?” spurgte han overrasket.
”Jeg gider ikke snakke om det”, vrissede han og vendte ryggen til ham, som han stod der og så ud af sit vindue.
Han lukkede døren efter sig og satte sig hen på stolen. ”Jeg vil faktisk gerne vide det”, sagde han bestemt og lagde armene over kors.
”Gider du ikke godt bare smutte…”, sukkede han og vendte sig om mod ham. Bill rystede på hovedet og så ud som om, han var blevet limet fast til stolen. Tom sukkede og lænede sig op af vindueskarmen. ”Hvorfor?” spurgte han. ”Hvorfor vil du gerne vide det?”
”Fordi det interesserer mig ret meget, Tom”.
”Jamen, jeg vil ikke snakke om det. Jeg skulle ikke have sagt det, og jeg skulle heller ikke have foreslået, at hun skulle komme herned”. Han sukkede og kiggede væk fra Bill. ”Gider du ikke godt gå?” spurgte han og smed sig ned i sin seng.
Bill forlod værelset uden at sige noget. Han vidste godt, hvordan Tom havde det, og ønskede nu egentlig ikke at rode for meget i det. Han havde jo også selv været ude for det før, så han kunne i den grad genkende situationen. Det bedste var nok bare at lade ham være lidt, så derfor tog Bill sin jakke på og gik udenfor i det dejlige sommervejr. Det var jo ikke majmåned for ingenting, vel…
Han gik langsomt ned af deres vej, mens han bare nød vejret og stilheden i den lille by, men da det blev for stille for ham, trak han sin mobil frem og tastede Chrizzas nummer ind. Han havde ikke snakket med hende i dag, og han følte lidt, hun måske ville have godt af at snakke lidt med ham efter det, Tom havde indrømmet for hende.
Den ringede i lidt tid, da han så endelig hørte hendes fredfyldte stemme i sit øre. ”Hej smukke”, klukkede han. ”Hvad så? Hvad laver du?” spurgte han og satte sig på en bænk ved det nærmeste busstoppestedet.
”Ikke så meget… jeg har lige snakket med David også”, sagde hun lidt forvirret.
”Nåh, kommer du snart herned så?” Han krydsede sine fingre og kneb kort øjnene sammen. Han håbede selvfølgelig på et ja, så han kunne se sin bedste veninde igen. Nu var han efterhånden begyndt at acceptere, hun skulle passe sin skole. Men nu var der kun var omkring 3 uger, til hun ville få sommerferie. Men til gengæld var der også kun få uger til hun ville tage af sted i 3 uger til Orlando, Florida.
”Jeg har en aftale med David den 5. juni”, svarede hun usikkert.
”Fedt, kommer du så ikke forbi os, inden du tager tilbage til skolen?”
Hun holdt en kort pause. ”Jeg får ferie den 1. juni. Der er så meget, der skal laves, inden jeg tager på ferie, så har fået fri der i stedet”.
”Chriz, jeg kan høre på dig, der er noget galt”, sagde han bekymret.
Hun rømmede sig. ”Nej, nej… jeg har det fint”.
”Er du sikker?”
”Ja… men vi ses jo den 5. så… David sagde, du også skulle arbejde den dag”.
”Det er også rigtigt, ja”, klukkede han. ”Men så ses vi jo lige om lidt”.
”Hmm, ja”, det lød som om hun prøvede at grine let, men det lød helt forkert. ”Men jeg bliver nødt til at smutte nu, Bill. Kan vi ikke skrive sammen senere…”
”Selvfølgelig. Vi snakkes, smukke”.
Bill lagde på og rejste sig fra bænken igen. Han så på klokken, den var kun 4 om eftermiddagen, så han tænkte, Andreas måtte være kommet hjem fra skole. Måske han kunne hjælpe ham med, hvad han skulle gøre ved alt det med Tom og Chrizza. Han vidste i hvert fald ikke selv, hvad han skulle gøre…
Han bankede på Andreas hoveddør og ventede kun ganske kort tid, før han åbnede. ”Hej Bill”, smilede han overrasket og åbnede døren helt, så han kunne komme indenfor.
”Har du tid?” spurgte han og trådte ind.
”Jeg skal godt nok være på arbejde om en halv time, men det går nok”. De gik igennem stuen og ud i haven og satte sig. ”Hvad så?” spurgte Andreas og kiggede nysgerrigt på Bill.
”Jeg har brug for din hjælp”, sagde han usikkert. ”Tom ringede til Chrizza tidligere i dag og sagde, han var forelsket i hende”.
”I telefonen?” gentog han overrasket.
Bill nikkede og himlede med øjnene. ”Jeg ved ikke, hvad han tænkte på… men han har åbenbart været forelsket i hende i lang tid nu… og også dengang jeg havde noget med hende”. Han tog et kig ud over haven og så på Andreas igen. ”Jeg ringede til hende, før jeg kom herhen… hun var ikke meget for at snakke”, sagde han bekymret.
”Ved du, hvad hun havde sagt til Tom?”
”Nej, men hun var ikke meget for at komme ned til os”.
Andreas trak på skuldrene. ”Hun ved vel ikke, du ved det, gør hun?”
”Det går jeg ikke ud fra i hvert fald, nej”. Han sukkede og rystede sagte på hovedet. ”Jeg tror bare ikke, jeg vil kunne klare, hvis de begyndte at have noget”, mumlede han lavt og skar ansigt. ”Han vil hende jo ikke noget godt”.
”Har Chrizza overhovedet et godt øje til ham?”
Bill trak endnu engang på skuldrene. ”Det går jeg ikke ud fra. Men hun er lidt hemmelighedsfuld nogle gange”, klukkede han og slog ud med hånden. ”Hun er ikke så meget for at åbne op omkring hendes kærlighedsfølelser”. Han grinte kort. ”Hun er en lukket skal, ligesom jeg… hun vil ikke skuffes”.
”Hvad får dig til at tro, han ikke vil hende noget godt?”
Han kiggede dumt på Andreas. ”Du kender ham, mand”, udbrød han og fnøs. ”Én nat og videre til den næste…”
Andreas var stille et øjeblik, mens han tænkte. ”Men… tror du ikke, han kunne ændre sig? Du så jo med Trina”. Bill gøs af væmmelse og vrængede på næsen. ”De var jo sammen et godt stykke tid”.
”Men han var stadig forelsket i Chrizza der… endda da jeg var sammen med hende. Det er jo vammelt”, mumlede han surt og gøs igen. ”Jeg kan slet ikke forstå det”.
Der var stille lidt igen. Andreas tænkte på, hvad han skulle sige, og om han mon skulle sige det, han vidste, Tom havde sagt; sagt til ham. Den dag ude foran hospitalet, hvor Chrizza skulle opereres for første gang, sagde Tom noget, der gjorde, Andreas fik et lidt anderledes syn på Tom og hans meget anderledes kærlighedsliv.
”Hør, der er faktisk noget, som jeg tror, du ikke ved, Bill”, sagde han så og kiggede ham i øjnene. ”Den dag Chrizza skulle opereres første gang, hvor vi var taget med derind, sagde Tom noget til mig”. Bill så spørgende på ham, utålmodigt. ”Han fortalte mig, han var forelsket i Chrizza, og at det gjorde ondt at se jer sammen”. Han rynkede på panden og blev en smule trist indeni. ”Men han vidste jo også godt, det aldrig ville blive Tom og hende sammen”. Andreas trak på skuldrene, opgivende. ”Du ville aldrig give ham lov til det”.
”Har han virkelig sagt det?” spurgte han trist til mode og så Andreas dybt i øjnene.
Han nikkede. ”Jeg ved godt, det måske er en dum idé, men du må stole på ham. Han er din bror, og du vil ham vel også kun det bedste”.
”Selvfølgelig, men det er altså Chrizza vi snakker om her, Andreas”, sagde han en smule vredt. ”Jeg kan ikke gøre det mod hende. Hun skal ikke sættes på prøve på den måde. Jeg vil ikke have, hun skal knuses af Tom. Og desuden kan vi jo heller ikke vide, om hun kan lide ham, vel?”
”Jeg ved ingenting. Jeg synes bare, du skal stole på Tom. Du og Chrizza er ikke sammen længere, og ja, det vil da sikkert være hårdt at se dem sammen, men du må prøve at se det for Toms side af… Han var igennem det samme, da du og Chriz var sammen, ikke…”
”Men hun er ikke vild med ham, Andreas!” Andreas trak på skuldrene og så skeptisk ud. ”Er hun?”
”Jeg ved det ikke? Det har jeg ikke snakket med hende om. Jeg regnede ikke med, det ville komme frem, så nej”. Han var stille et øjeblik. ”Men prøv selv at snakke med hende, når I ses igen. Og prøv at lade være med at være sur og skyde skylden på Tom. Han har det hårdt”.
Bill sukkede og kiggede ned i sit skød. ”Jeg har jo altid set hende som min. Også da vi slog op. Hun er jo stadig min”.
”Snak med hende, Bill”, rådede Andreas og sendte sin bedste ven et støttende smil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar