Morgenen efter vågnede Tom op med et chok. Han så sig rundt i værelset og kiggede til sidst ned i sine arme, hvor Chrizza lå og sov. Lige så stille begyndte gårsdagens byturen at komme frem inde i hans hoved, og han mærkede, hvordan han fik gåsehud. Et lille smil kom frem på hans læber, mens han stille strøg en hånd igennem hendes hår, som han efterfølgende nussede blidt, indtil hun slog sine øjne op.
”Hej smukke”, sagde han lavt og smilede til hende.
”Tom”, sagde hun bare og så ham i øjnene.
Han kunne ikke læse hendes ansigt. Han vidste ikke, om hun kunne huske noget af det, der skete dagen før. ”Jeg faldt i søvn her i nat”, sagde han bare og sendte hende et skævt smil, mens hun diskret rokkede med hovedet. ”Kan du huske, jeg fulgte dig hjem?” spurgte han klukkende og kærtegnede hendes kind.
”Kun svagt, meget lidt”, hviskede hun og vred sig i hans arme. Hun kiggede ned af sig selv og tilbage i Toms øjne igen. ”Jeg har stadig tøj på”, klukkede hun.
”Jeg havde da ikke tænkt mig at voldtage dig, skat”, grinte Tom og kyssede hendes pande.
Hun himlede med øjnene og grinte. ”Jeg har stadig mine sko på også. Hvad foregår der?” grinte hun og vred sig ud af hans arme, så hun kunne sætte sig op i sengen.
”Du var ret fuld i går”.
”Det siger du ikke”, svarede hun og så skeptisk ned på ham.
Hans uskyldige øjne kom frem. ”Jeg har ikke gjort noget”, grinte han og hev hende ned i sengen igen.
”Er du sikker?”
Tom svingede sit ene ben over hendes, så hun ikke kunne rejse sig op sådan uden lige. ”Jeg er meget sikker”, svarede han og smilede sit fantastiske smil. Egentlig havde han en virkelig stor træng til at kysse hende, men han var bange for, hun ikke kunne huske den del af natten før, hvor de havde kysset uden stop. Han så hende i øjnene og smilede. ”Hvor meget kan du huske fra i går?” spurgte han og strøg en hånd igennem hendes hår.
”Du var der lige pludselig”. Tom nikkede. ”Vi kyssede”, mumlede hun lavt og så ham dybt i øjnene.
”Vi kyssede… meget…” tilføjede han. ”Mere?” spurgte han, men hun rystede diskret på hovedet, mens hun bed sig i læben. Han tog sig selv i at smile lidt over, hun kun kunne huske noget med ham. Det kunne han ikke være andet glad over.
”Så kys mig dog”, bad hun og mærkede det søde sus i maven, da Tom – uden at tøve – pressede sine læber mod hendes, som hun med glæde gengældte.
”Men hvad så nu?” spurgte Tom usikkert, da de stod alene i elevatoren. Chrizza trak på skuldrene og undlod hans øjenkontakt. ”Er der noget mellem os? Eller hvad skal jeg tro…”
”Jeg tror ikke, jeg kan, Tom”, han skulle lige til at svare hende, da hun afbrød ham hurtigt. ”Jeg vil rigtig gerne, det er slet ikke det… men det er bare ikke nu. Det er for tidligt”, svarede hun og holdt sin hånd på hans kind, mens hun kiggede ham dybt i øjnene.
”Siger du, vi skal vente?”
Hun nikkede og bed sig i læben. ”Jeg kan ikke, Tom. Jeg tænker stadig på Bill”, sagde hun lavt.
”Men du har ikke følelser for ham mere?”
”Nej… jeg ved bare, hvor ondt det vil gøre på ham, hvis han fandt ud af noget”. Tom kunne godt se det for sig, og han forstod hende også godt. ”Og desuden så er jeg heller ikke parat til noget igen. Jeg vil bare gerne vente, ok…”
Han lagde sit ansigt tæt mod hendes. ”Jeg vil vente på dig, smukke”, hviskede han mod hendes læber og kyssede dem blidt i et længere og intenst kys. ”Hvad har du tænkt dig at fortælle ham?”
”Forhåbentlig det samme, du vil fortælle ham”, smilede hun sødt, mens de gik ud af elevatoren, igennem lobbyen.
”At der intet skete?”
”Lige præcis”, klukkede hun og smilede selvsikkert til ham.
Tom åbnede døren for hende i taxaen og steg ind efter hende. ”Jeg kan lide den måde, du tænker på, smukke”, grinte han og nussede blidt hendes lår, mens taxaen begyndte at køre ud af hotellets plads og mod Loitsche.
Bill kom løbende ud fra sit værelse, da Chrizza og Tom kom gående op af den lille sti foran deres hus. Han rev døren op og kiggede skulende på dem. Tom og Chrizza kiggede skiftevis på hinanden og grinte af Bill, hvis blik fulgte deres bevægelser nøje.
”Slap af, Bill”, grinte Tom og puffede til ham.
”Hej basse mus”, smilede Chrizza og gav ham et kram og et lille kys på munden.
Han lukkede døren efter dem og fulgte efter dem ind i stuen. ”Hvorfor kommer du først hjem nu, Tom?” spurgte Bill og skulede til ham.
”Jeg faldt i søvn hos Chrizza i nat”, svarede han kort og fortsatte ud i haven, hvor solen stod højt på himlen.
Bill vendte hurtigt hovedet over mod Chrizza og fik store øjne. ”Har han sovet hos dig?” spurgte han forbavset. Chrizza vidste ikke, hvad hun skulle svare, så kiggede bare støttende på Tom. ”Ok, jeg kan ikke forstå jer”, sagde han surt og opgivende. ”I er simpelthen for meget, I skuffer mig virkelig”, vrissede han og vendte om ind i stuen.
”Bill, lad være”, bad hun og løb efter ham.
Han vendte sig hurtigt om mod hende og så hende dybt i øjnene. ”Skal du nu til at være sammen med ham, hva’?” spurgte han hårdt. ”Jeg troede, jeg havde gjort det klart nok for dig, Chrizza”.
Hun tog fat i hans hånd og holdt den tæt mod sine. ”Må jeg godt fortælle dig sandheden, før du river hovedet af mig?” spurgte hun roligt og så ham dybt i hans vrede øjne. Han sagde ingenting, men hun kunne føle, at han ikke længere spændte så meget i kroppen. ”Godt så”, mumlede hun og trak ham med over i sofaen.
”Er I kærester?” spurgte han opgivende, da de satte sig ved siden af hinanden i sofaen.
”Nej, vi er ikke kærester, Bill”, smilede hun beroligende og lagde sin hånd i hans, mens hun nussede dem blidt. ”Du ved godt, jeg var til Mandys fødselsdag i går”, begyndte hun, og han rokkede stille med hovedet. ”Vi fik måske lidt for meget at drikke, og så dukkede Tom pludselig op”.
”Har I kysset?” spurgte han og ændrede fuldstændig emnet. Hun så forvirret på ham og rystede på hovedet. ”Men hvorfor har I så sovet sammen?”
”Han fulgte mig hjem, og så er han faldet i søvn. Altså, jeg faldt selv hurtigt i søvn”. Det var jo ikke fordi, hun sad og stak ham med diverse løgne, hun undlod bare at fortælle ham det hele – undlod den del af sandheden, hvor hun vidste, Bill ville blive sur. ”Jeg forstår godt, hvis du er skuffet over os, men lad være med at være sur på Tom”, bad hun og så ham i øjnene. ”Jeg bad ham om at følge mig hjem… så det er min skyld, han endte i min seng, ok”.
”Men I lavede så ikke andet?” spurgte han.
Hun rynkede på panden. ”Andet end at sove?”
”Ja”.
Hun klukkede sødt. ”Nej, vi sov bare, skat”, grinte hun og lagde panden mod hans. ”Jeg har ikke været i seng med ham”.
På en eller anden måde kunne han godt selv høre, hvor dumt det lød. ”Jeg vil bare ikke have, du bliver dårligt behandlet, skat”, hviskede han og smilede lidt til hende.
”Jeg er glad for, du bekymrer dig for mig”.
”Det vil jeg altid gøre, mus”, svarede han og gav hende et hurtigt kys, hvorefter han rejste sig fra sofaen og trak Chrizza med sig op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar