tirsdag, december 14, 2010

Kapitel 145

Chrizza gik ud fra værelset og mødte Tom, der stod lænet op af væggen få meter fra hende, mens han bare stod og smilede sødt til hende. Hun klukkede og lukkede døren efter sig, hvorefter Tom gik langsomt imod hende.
”Hvem ringede?” spurgte han og lagde sine arme tæt omkring hende.
Hun så ham i øjnene og kunne ikke lade være med at smile. ”Alexander…” Tom fik hurtigt et underligt blik i ansigtet, da hans første tanke var hans egen ven Alexander, som de havde mødt på restauranten aftenen før. ”Fra klassen”, skyndte hun sig at sige.
”Nå”, grinte han. ”Hvad ville han så?”
”Bare snakke”, smilede hun og trak på skuldrene.
”Nåh, nåh”, klukkede han og kyssede hende kort. Han trak hende med bagud til væggen og lod sig glide ned af den. ”Kom”, bad han roligt og placerede hende på sit skød, så hun kunne se ham i øjnene.
”Mh”, mumlede hun sagligt, da han nussede hendes nakke blidt.
”Nu er der gået en måned”, sagde han lavt og så hende dybt i øjnene. Chrizza rokkede med hovedet og smilede lidt. Der var stille i et stykke tid, hvor de bare sad og så hinanden direkte i øjnene uden at sige et ord. Men så afbrød Tom den larmende tavshed: ”Ska’… skal vi være kærester?” spurgte han og smilede lidt genert til hende.
Chrizzas smil blev lidt større, og hun kunne ikke stå for det smil, han sendte hende. ”Ja”, svarede hun lavt og mødte hans læber i flere små kys.
Tom så hende i øjnene og smilede stort. ”Det her har jeg godt nok ventet længe på”, klukkede han sødt og kyssede hende en enkelt gang. Hun smilede bare til ham, mens han rodede med de små krøller i hendes løse hår. ”Lad os vente med at sige det til alle”, mumlede han lavt.
”Kun til de nærmeste”.
Han nikkede, stadig med et smil på læben. Det var som om det slet ikke kunne fjerne sig igen. Og i hans mave kildede det, hver gang han rørte ved hende… hver gang han så hende i øjnene. Han var virkelig forelsket. ”Lad os gå ud til de andre”, sagde han og vendte hovedet i retning mod køkkenet og begyndte at ryste grinende på hovedet. ”Prøv lige at se”, sagde han og grinte endnu mere.
”Ej”, udbrød Chrizza og grinte med Tom. ”Hvor længe tror du, de har stået der?” spurgte hun og så på ham.
Han trak på skuldrene. ”Sikkert siden jeg forlod dem”, sagde han og hentydede til, både Simone, Gordon og Bill stod i døren til stuen og så på dem. ”Skal vi gå ud til dem og give dem en røvfuld?” grinte han og kyssede hende hurtigt.
”Lad os hellere det”, smilede hun og rejste sig fra ham og begyndte at gå ind mod stuen, da Tom kom bagfra og greb fat omkring hende. Han lagde sine arme om hendes mave og gik tæt op af hende. ”Nu ikke så vild, Tom”, smilede hun og kyssede hans tinding.
”Bare vent”, jokede han og bevægede drillende sin ene hånd længere ned af hendes mave.
”Stop”, grinte hun og tog fat i hans hånd. Tom grinte bare og slap grebet omkring hende og tog i stedet sin hånd i hendes. ”Din dumme dreng”, klukkede hun og vrængede næse af ham.
De kom ud i køkkenet igen, hvor alles øjne var på dem. Simone rejste sig op og skyndte sig hen og kramme dem på samme tid. ”Tillykke”, smilede hun og kyssede dem begge på kinden.

”Hvor er det dejligt at se dig så glad igen, Tom”, smilede Simone, da Tom, Gordon og hende sad ude i haven om senere på aftenen. Tom smilede bare til hende og trak på skuldrene. ”Du kan tro, jeg er stolt af dig”, grinte hun.
”Moar”, grinte han og himlede med øjnene.
”Jeg mener det faktisk, Tom”, smilede hun. ”Du er ved at blive en god dreng igen”, grinte hun og puffede til ham. ”Ej, jeg skal nok være sød nu…”
”Tak”, mumlede han og prøvede at spille sur, men han kunne ikke holde masken, og endte alligevel op med at grine. ”Jeg er bare glad for, Bill er ok med det”, sagde han og trak på det.
Simone rokkede med hovedet og så kort ned i sit skød. ”Jeg ved, han ønsker dig det bedste… og han ønsker det samme for Chrizza…”. Tom nikkede bare og vidste ikke, hvad han skulle svare.
Han kiggede bare hen på Gordon, der sendte ham et støttende smil. ”Hvad gør I med fansene?” spurgte han.
Tom vrængede kort på næsen og rynkede på panden. ”Jeg ved det ikke endnu… vil ikke have, hun skal komme ud for det samme som sidste gang”, han så over på Simone, der nikkede forstående. ”Men jeg snakker med David om det i morgen”, tilføjede han og nikkede bestemt.
”Nå, ja… Hvad tid skal du være derinde?” spurgte hun.
”Klokken 11”, svarede han og muggede. ”Jeg gider slet ikke så tidligt op altså”.
Simone og Gordon grinte af ham. ”Du skal nok klare det… du har jo prøvet det før”.
”Jeg hader at stå tidligt op”, mumlede han og skar ansigt.
”Men så er du også hjemme igen tidligt”, sagde Gordon klogt og smilede. Han nikkede tungt og trak på skuldrene. ”Jeg skal nok køre jer derind”.
”Bill skal jo først klokken 1”.
”Jeg kører bare to gange, det har jeg intet mod”, smilede han og rejste sig.
”Tak”, skyndte Tom sig at sige, før Gordon gik ind i huset igen.
Der var stille i et kort stykke tid, hvor de bare sad og nød stilheden og det gode vejr. ”Jeg tror, I kan holde længe, hvis bare I tager det seriøst”, sagde Simone pludseligt og fik øjnekontakt med sin søn. Han så lidt underligt på hende, men sagde alligevel ingenting. ”Jeg tror, I kan komme langt”, smilede hun og rokkede bestemt og diskret med hovedet.
”Jeg går efter et langt forhold med hende… jeg føler, jeg kan gøre det rigtige med hende”, sagde han lavt og så ned i sit skød. Han grinte lidt at sig selv, mens han rystede på hovedet. ”Prøv lige at høre mig, mor”, sagde han og så på hende.
”Jeg har bestemt ikke noget imod det, Tom”, smilede hun og lagde et hånd på hans lår. ”Jeg vidste, det gemte sig derinde”, klukkede hun og tog sin hånd til sig igen. ”Det var bare dybt begravet”.
”Bare jeg ikke bliver ligeså romantisk-pladderisk som Bill”, jokede han og grinte.
”Åh, nej. Det ville da også være forfærdeligt, hvis det skete, hva’?”, sagde hun ironisk og grinte.

Tom gik ud i køkkenet, hvor Chrizza og Bill sad og arbejde på at færdiggøre en sang, de tidligere på året havde arbejdet på. Nu manglede de bare at finpudse den, og så ville Bill tage den med til mødet med David den næste dag.
”Er I ved at være færdige?” spurgte Tom og satte sig foran dem på den anden side af bordet. Bill tyssede stille på ham og nikkede hovedet ned mod Chrizza, der lå med hovedet godt begravet i sine arme, der lå foldet på bordet, og sov. ”Skal jeg ligge hende op?” spurgte han og rejste sig fra stolen igen.
”Det må du godt”, svarede han og smilede.
Tom tog sine arme omkring hende og løftede hende op i sine arme, som om de var et brudepar. Han gik langsomt igennem stuen og ind på sit værelse, hvor han forsigtigt lagde hende i sin seng. Tom satte sig på hug foran hende og kyssede hendes pande blidt. ”Jeg elsker dig, min pige”, hviskede han og forlod rummet.
Tom satte sig ned til Bill igen og så ned på papiret, hvor der var en masse kruseduller. ”Den er færdig”, sagde han og smilede til Tom. ”Den er sgu færdig”, klukkede han og lænede sig tilbage på stolen.
”Tager du den med til David i morgen så?” spurgte han og rakte ud efter papiret.
”Ja”. Tom så den hurtigt igennem og smilede efterfølgende. ”Kan du lide den?” spurgte han, og Tom nikkede. De så hinanden i øjnene i et øjeblik og smilede. ”Tillykke”, sagde Bill.
”Tak”, svarede han kort og smilede lidt mere.
Bill tog papiret hen foran sig igen og kiggede kort ned på det. ”Du kan bare gå i seng, hvis det er. Jeg skal nok klare resten”.
”Jamen, sagde du ikke lige, den var færdig?” spurgte han forvirret og pegede på papiret.
Han trak på det og så på de mange bogstaver. ”Jeg tjekker den lige igennem, og så skriver jeg den ind”, svarede han. ”Men gå i seng. Du skal jo tidligt op”, grinte han kærligt.
Tom vrængede på næsen og rejste sig fra bordet. ”Godnat så”, sagde han.
”Godnat, Tom”.
Tom skyndte sig at gøre sig færdig, så han kunne komme ind i sengen. Han lukkede forsigtigt døren efter sig og lagde sig ned i sengen til Chrizza. Hun bevægede på sig og vendte sig om mod ham.
”Sov videre”, bad han lavt. Hun smilede træt til ham og kyssede hans hals. ”Vend dig om”, sagde han, og hun gjorde, hvad han sagde. Han lagde sine arme omkring hende og lagde sig tæt op af hende. ”Godnat skat”, hviskede han mod hendes øre og kyssede hendes hår.
Det var lige præcis det her, han havde ventet så længe på; at han kunne ligge i sin seng, ligge i ske med Chrizza… uden at have dårlig samvittighed over, hvad Bill mon ville tænke om ham, hvis han vidste noget om det. Endelig kunne han nusse omkring hende og vise sine følelser – ligeud – uden at have det dårligt over, hvad andre tænkte. Nu var det endelig officielt, nu var de endelig kærester…

Ingen kommentarer: