Klokken var ved at blive 6 om eftermiddagen/aftenen. De havde ikke rigtig lavet andet end at ligge ude i haven og slappe af, mens de nød hinandens nærvær. Chrizza havde fået en opfattelse om, hvordan Tom egentlig var omkring hende, når han kom for tæt på. Han var slet ikke, som hun havde forventet ham; han var rolig, og han prøvede ikke på noget… Det fik hende til at se på ham på en helt anden måde… igen.
Tom bankede på badeværelse døren. ”Må jeg komme ind?” spurgte han.
”Kom bare”, lød det derinde fra, og han åbnede den forsigtigt.
Han smilede til hende og kiggede op og ned ad hende. ”Jeg kan lide det, jeg ser”, grinte han, som hun stod der i sit undertøj efter at have været i bad. Han kyssede hende og satte sig foran hende på bordet. ”Har du tænkt på noget til aften? At spise…” spurgte han og smilede til hende. Chrizza rystede på hovedet og lod sit hår falde ned af hendes ryg. ”Jeg er virkelig vild med dine krøller, skat”, klukkede han sødt og rakte ud efter hendes hår. Han legede lidt med det, mens hun bare stod og beundrede hans søde smil.
”Prøv lige at fokuser, Tom”, grinte hun og trak sit hår til sig.
”Undskyld”, mumlede han og smilede. ”Nej, men jeg tænkte på, om du ikke havde lyst til at tage ud og spise så? ”.
”Det kan vi da godt gøre”, svarede hun og stillede sig tæt op af ham. Han lagde sine arme omkring hans hals og kyssede hende. ”Noget specielt du tænkte på?”
Tom rystede diskret på hovedet. ”Bare et eller andet her i byen… ikke noget stort”.
”Det vil jeg gerne”, smilede hun og trådte væk fra ham igen. ”Jeg skal bare lige have noget tøj på”.
”Åh, jeg kan ellers godt lide dig sådan der”, grinte han og blinkede til hende. Chrizza rakte tunge af ham og grinte. ”Men jeg vil gerne betale”, sagde han og rakte ud efter hendes hånd.
”Nej”.
Han flettede sine fingre fint ind i hendes. ”Jo, så lad din taske blive hjemme, skat”.
”Nej Tom… Du betaler altid, jeg vil ikke have det”.
”Gør nu bare, hvad jeg siger, Chrizza. Jeg lover dig, den dag jeg bliver fattig og ender på gaden, må du godt købe mig noget mad”, grinte han og hoppede ned fra bordet.
”Som om du ender med at blive fattig, Tom”, klukkede hun og skubbede til ham.
Han trak på skuldrene. ”Man ved jo aldrig, vel…”
”Åh”, sukkede hun og himlede med øjnene. ”Fint nok, men så også kun denne gang, ok? Næste gang er det mig, der betaler, forstået?”
Tom rakte ud efter hendes hånd, da de forlod huset. Han smilede til hende og kyssede hende kind ganske kort, hvorefter de fortsatte ned ad gaden. Der var ingen af dem, der sagde noget; de gik bare stille og roligt ned mod byen.
”Skat”, sagde han lavt og slap hendes hånd. Hun så underligt op på ham og stoppede op. ”Nej, fortsæt bare”, bad han og hev fat i hende, så de fortsatte med at gå.
”Hvad er der?” spurgte hun forvirret og så op på ham.
”Der står nogle af mine gamle venner derovre… Det er ikke fordi, jeg ikke vil vise dig frem, skat, men det er bedst, hvis vi ikke siger eller viser noget”, sagde han lavt og smilede bekymret til hende.
”Ok”, mumlede hun bare og så hen mod dem.
”Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil, vel, skat… det er bare ikke lige dem, jeg vil have skal vide noget om os”. Chrizza rokkede bare med hovedet og fortsatte med at kigge ligeud; som om hun prøvede at ignorere hele situationen. ”Du må ikke blive sur”, bad han roligt.
”Nej, nej…”, svarede hun lavt og sendte ham et lille smil.
”Bare lad være med at hør efter, hvad de siger”, foreslog han og blinkede til hende. ”Så er det ovre, før du ved af det”, klukkede han og trak på skuldrene. ”Vi lader som ingenting, som om vi ikke har set dem”.
Chrizza nikkede og kiggede ned i jorden, da hun kunne mærke nogle gå imod dem. ”Ser man det… Den pigeglade Tom Kaulitz er vendt tilbage til sine rødder”, var der en der sagde med en hånlig stemme, ”… med en ny pige”.
”Med god fangst på krogen”, var der en anden, der tilføjede.
Tom sukkede diskret og så hen imod dem. Det var 5 drenge, der stod og hang ud oppe ved den lokale kiosk. Alle havde en tændt smøg, mens de stod og spillede rigtig smarte. Han sendte hurtigt Chrizza et smil, hvorefter han kiggede tilbage på dem igen.
”Hej”, sagde han bare og hilste på dem.
”Hvad så? Skal du ikke præsentere os for din kæreste?” spurgte en.
”Du har smag for tøsebørnene nu, hva’?” grinte en anden.
Tom smilede bare til hende og trak sagte på skuldrene. ”Det er bare en veninde”, svarede han. De grinte af ham og udvekslede blikke. Chrizza fik det en smule væmmeligt, da hun så op på to af dem, der stod og hviskede, mens de begge havde øjnene på hende. Af ren automatik trådte hun et skridt tættere på Tom og lænede sig halvt op af ham.
”Vi ser dig aldrig mere heroppe”, sagde ham den højeste, der virkede til at være den bestemmende i gruppen. Tom trak lidt på det og smilede overlegent. ”Husk nu, der er altid en plads til dig heroppe igen, hvis du føler for det…”
Tom skar ansigt og grinte. ”Jeg klarer mig helt fint”, sagde han roligt og smilede.
”Det var en skam”, svarede han, hvorefter han kiggede nøje på Chrizza, der stod og kiggede – bevidst – den anden vej. ”Nåå… Men vi så ellers Trina for leden dag”, grinte han.
”Hold kæft, hun er lækker”, udbrød en af dem. ”Men jeg kan da godt se… du er kommet videre”.
Tom fnøs og vrængede på næsen. ”Vi kom ikke godt ud af det sammen”.
”Du overgår dig selv… Og os som troede Trina var på første pladsen…”
”Jeg har jo lov til at blive bedre, ikke?”. Chrizza så ned i jorden, og hun fik det pludselig meget dårligt med situationen.
”Hun fortalte os da ellers, du havde godt gang i en lille, blond pige”, sagde ham den høje og vendte blikket mod Chrizza, som i det samme så op på ham.
”Vi er bedstevenner”, svarede Tom hurtigt og så usikkert ned på Chrizza.
”Lad dog pigebarnet snakke selv”, hvæsede ham den høje.
”Luk dog”, muggede hun. ”Du hørte jo godt… vi er bare venner”.
Tom lagde sine arm om hendes skuldre og klukkede bildt. ”Vi har faktisk ikke så meget tid…”
En af dem afbrød: ”Vi ville ellers have troet, det var dig, han gik rundt og hyggede sig med… smukke”, sagde han overlegent og trådte tættere på hende, men Tom tog et skridt ind foran hende. ”Tom, fortæl os sandheden… For så har vi en lille sag, vi skal have ordnet med hende”.
”Vi går nu”, sagde han hurtigt og trak Chrizza med sig.
”Skynd jer hellere hjem og kom ned under dynen… din lille groupie-engel skulle jo nødig blive forkølet”, råbte han efter dem, da de skyndte sig væk fra dem.
”Hvad fanden har du gang i?” vrissede Tom.
”Undskyld”, mumlede hun og halv løb, da hun ikke kunne følge med ham.
Han sukkede dybt. ”Er du godt klar over, hvad det kunne have endt med, hva’?”
”Undskyld, sagde jeg jo”, gentog hun sig selv og stoppede op.
Tom gik tilbage til hende og lagde sine arme omkring hende. ”Jeg skulle ikke have stoppet op for at snakke med dem. Det er min egen skyld, skat. Undskyld”, hviskede han og kyssede hendes hår.
”Jeg kan ikke lide den måde, de var på…”, mumlede hun og så ham i øjnene.
”De er heller ikke det bedste selskab at være i”, indrømmede han og tog fat i hendes hånd.
”Hvor kender du dem fra?” spurgte hun og så op på ham, men Tom svarede ikke. Han så bare tilbage, hvor de kom fra, og de var alle sammen væk igen; hvor de var gået hen, vidste han ikke, men en ting var sikkert… de skulle ikke nærme sig Chrizza igen.
En dreng kom op til bordet, da de var færdige med at spise. Tom havde slet ikke lagt mærke til, om der var nogle, han kendte inde på restauranten, selvom der nok var en god flok af dem, han godt vidste, hvem var; han havde lagt alt sin koncentration på Chrizza hele aftenen.
”Hey Tom”, sagde drengen og smilede stort til ham.
Det så ud som om, Tom fik et lille chok, da han sad i sin egen lille verden begravet i Chrizza øjne. Så han smilede bare og så ham i øjnene. ”Hej Alexander. Længe siden”, sagde han og hilste på ham.
”Ja, godt at se dig igen, mand. Hvordan går det?” spurgte han og trak en stol hen til bordet. ”Må jeg?” spurgte han og sendte dem begge et hurtigt blik.
Tom så hurtigt hen på Chrizza. ”Selvfølgelig”, smilede hun og vendte blikket mod vennen.
”Jeg hedder Alexander”, smilede han til hende og gav hende hånden.
”Chrizza”, svarede hun og gav også hånd. Hun sendte Tom et hurtigt blik og klukkede.
Alexander kiggede også hen på Tom og begyndte så skiftevis at se på dem begge. ”Hva…” fnøs han fjoget og vrikkede med øjenbrynene mod Tom. ”Er der noget, jeg ikke har fået af vide her?” spurgte han og puffede lidt med sine albue mod ham.
Tom kiggede i Chrizzas øjne, og han kunne ikke lade være med at smile. ”Vi er måske lidt små kærester, kan man sige”, klukkede han og trak på skuldrene. Alexander så hen på hende og smilede. ”Men lad være med at sige det, ok… jeg stoler på dig, mand”, tilføjede han hurtigt.
”Selvfølgelig, Tom. Du har mit ord”, svarede han ærligt og rokkede med hovedet. ”Men tillykke… endelig er du faldet til ro”, klukkede han og smilede stort.
Tom grinte og så ned i sit skød. ”Man skal jo vente til den rette kommer, ikke?... så kan man jo lege lidt rundt indtil hun dukker op”. Han så forelsket på hende og sagde så: ”Og så kom hun endelig…”
”Here I am”, klukkede Chrizza og smilede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar